Boringia 1942 Østlige Sydatlant

Skift til: navigering, søgning

1. aug. 1942 Østlige Sydatlant[redigér]

ØK-fragtskibet Boringia havde et par uheld ved Antwerpen, inden det 18. april 1940 i Marseille beslaglagdes af Frankrig og 23. juli 1940 i Singapore i stedet beslaglagdes af engelske Ministry of War Transport og kom under ledelse af United Baltic Corp.

I den østlige Sydatlant vest for Sydafrika kolliderede skibet 1. august 1942 med den skotsker damper Kalewa på vej fra Glasgow til Taffelbugten, hvorved sidstnævnte sank.

Boringia opsamlede den forliste besætning og returnerede til Kapstaden.

7. okt. 1942 Østlige Sydatlant[redigér]

Efter 2 måneders reparation afgik Boringia med kaptajn Sofus Heinrick Konard Kolls fra Kapstaden mod England lastet med bomuld, potaske og gummi, men blev den 7. oktober 1942 kort før midnat omkring 220 km vest-sydvest for Kapstaden torpederet af den tyske ubåd U 159 i styrbord side og 10 minutter senere igen ramt, så mange, der var ved at gå i redningsbådene dræbtes og skibet sank i løbet af de næste 10 minutter. Der omkom 21 besætningsmedlemmer og 4 skytter, mens 35 overlevende i 2 stål-redningsbåde satte sejl mod Cape Town efter at have været i kontakt med ubåden, som viste vej.

Ved 7-tiden blev de overlevende samlet op af det britiske dampskib Clan MacTawish, men et par timer senere blev også dette skib torpederet af samme ubåd, hvorved yderligere 7 af de reddede omkom. Af danskerne ombord omkom i første omgang 11 og senere yderligere 5.

U 159 tilhørte først 4. U-Flottille og senere 10. U-Flottille med base i Lorient i Bretagne og havde den succesfulde Helmut Witte som kaptajn. Han afløstes i juni 1943 af den mindre heldige Heinz Beckmann, som 28. juli 1943 med hele sin besætning omkom i det Caribiske Hav af en dybdebombe kastet fra en amerikansk Martin PBM Mariner vandflyver.