DDL-flyulykke

Skift til: navigering, søgning

DDL-flyulykker i Danmark[redigér]

17. okt. 1921 Solbjerg i Midtjylland[redigér]

DDL-flyet T-DOBC var et 1-motors biplan af typen de Havilland DH.9, som havarerede enten den 16. september eller 17. oktober 1921 ved Solbjerg i Midtjylland, vistnok syd for Århus.

Flymodellen var oprindelig designet af de Havilland for den britiske flyfabrik Airco og meget benyttet 2-personers krigsfly under 1. verdenskrig, men denne version var muligvis ombygget til model B eller C, som foruden piloten kunne tage 2 eller 3 passagerer.


1. nov. 1925 Kastrup Lufthavn[redigér]

DDL-flyet T-DOFB var et 1-motors monoplan af typen Fokker-Grulich F.III, som var ét ud af 20 Fokker F.III-fly bygget under licens i Berlin-Staaken til Deutscher Aero Lloyd (forløber til Lufthansa), men som næsten ny den 2. maj 1925 købtes af DDL og fik kendingsbogstaverne T-DAFA, hvilket formentlig kort efter ændredes til T-DOFB. [1]

Flyet havarerede i den nyetablerede Kastrup Lufthavn søndag den 1. november 1925 ved middagstid.

Der findes et foto af T-DOFB, som skal have været bevaret på flymuseet i Schiphol, der i 2003 flyttede til Aviodrome i Lelystad, hvor det dog ikke findes i samlingen.


20. april 1927 KariseStevns[redigér]

DDL-flyet T-DOXD 'Sjælland' var et 4-motors propelfly af typen Farman F.121 Jabiru bygget i 1926 af Orlogsværftet under licens fra den franske flyfabrikant Avions Farman og kunne tage 7 passagerer. Motorerne var monteret parvis for og bag på halve undervinger, hvor de henholdsvis trak og skubbede. Der blev bygget 8 eksemplarer af det specielle 1½-vingede biplan, hvoraf 1 var en ombygget Farman F.120. Tilnavnet Jabiru stammer fra en latinamerikansk storkefugl.

Flyet benyttedes på ruten mellem Kastrup og Køln, som netop havde fået tilføjet mellemstop i Hamborg dagen inden flyet onsdag den 20. april 1927 fik motorproblemer på ruten, så piloten Christian Johansen måtte nødlande på en mark ved KariseStevns.

Det viste sig, at flyet var totalskadet og problemet var udløst af brændstofmangel.


19. sep. 1927 Kastrup Lufthavn[redigér]

DDL-flyet T-DOFD var et 1-motors monoplan af typen Fokker-Grulich F.III, som var ét ud af 20 Fokker F.III-fly bygget under licens i Berlin-Staaken til Deutscher Aero Lloyd (forløber til Lufthansa), men som næsten ny den 5. august 1925 købtes af DDL. [1]

Flyet var det første i Danmark, som benyttedes til udbringning af aviser, men det havarerede i Kastrup mandag den 19. september 1927 under starten.


6. juni 1938 Rye Flyveplads[redigér]

DDL-flyet OY-DIG 'Merkur' af typen Fokker F.XII var selskabets første 3-motors propelfly og byggedes af Orlogsværftet i 1933, ligesom det senere leverede søsterfly OY-DAJ Kronprinsesse Ingrid.

Flyet havde et mindre uheld den 6. juni 1938 på Rye Flyveplads syd for Salten Langsø efter at være ankommet fra Esbjerg og skulle have været videre til Ålborg på en nyåbnet ruteflyvning, da flyet med kun piloten ombord kørte ud i løs sand og gik på næsen. [2]

Propellen blev bøjet, men ellers var der igen skade.

17. dec. 1945 Københavns Lufthavn[redigér]

Derimod havarerede OY-DIG 'Merkur' mandag den 17. december 1945 i Kastrup.


30. jan. 1946 Københavns Lufthavn[redigér]

DDL-flyet OY-DFE 'Trym Viking' var et 4-motors propelfly bygget som Boeing B-17G 'flyvende fæstning' af Douglas i Long Beach, Californien, der leveredes til US Army Air Forces og via Denver og Grenier-basen nord for Boston sendtes til Rattlesden-basen i Suffolk, hvorfra det benyttedes som såkaldt tungt bombefly under 2. verdenskrig.

Bombeflyet nåede kun i et par uger at tjene 709 Bomb Sq/447 Bomb Group og deltog den 11. april 1944 i et større togt med omkring 900 fly, hvor det under angreb mod den østlige Stettin-forstad Arnimswalde/Załom ramtes af flak, så piloten Joe Jurnecka opgav hjemturen og nødlandede i det krigs-neutrale SverigeMalmø-Bulltofta-flyvepladsen, hvor den 10 mand besætning interneredes. Jurnecka havde i øvrigt den 9. marts 1944 et dramatisk togt mod Berlin, som endte med nødlanding i havet. [3]

Omkring 300 internerede i Sverige blev senere ifølge aftale med den amerikanske attaché Felix Hardison frigivet mod at AB Aerotransport overtog 9 nødlandede fly, hvoraf 3 af typen B-17F og 4 af typen B-17G af Saab ombyggedes til civile formål med plads til 14 passagerer. I november 1945 købte DDL 2 af disse 'Felix'-fly, først OY-DFA 'Stig Viking' og senere SE-BAR, som overtoges 3. december og fik navnet OY-DFE 'Trym Viking'. [4] [5]

Under en landing i Kastrup onsdag den 30. jan. 1946 kørte det af banen og kolliderede med et Royal Air Force-fly af typen Douglas Dakota. Der var ingen omkomne, men begge fly skrottedes. [6]


29. dec. 1947 Øresund ved Københavns Lufthavn[redigér]

DDL-flyet OY-DLI 'Torulf Viking' var et 2-motors propelfly af typen Vickers Viking 1B (med lang næse, version 628), som leveredes i juni 1947 af Vickers-Armstrongs i Brooklands sydvestfor London til DDL, og foretog sin første ruteflyvning den 1. juli fra Kastrup til Bruxelles.

Flyet var mandag den 29. december 1947 kl. 15.55 med 4 besætningsmedlemmer og 20 passagerer lettet fra Paris-Le Bourget og under indflyvning til Kastrup Lufthavn i regndis og mørke over Øresund kl. 18.50, da andenpiloten pludselig opdagede vand lige forude og advarede førstepiloten Whitfields, men da det var for sent at rette op og landingshjulene fangede havoverfladen, så flyet gik på næsen og endte på lavt vand 150 meter fra land, hvor hjulene borede sig ned i sandbunden.

Piloterne nåede at slukke for benzintilførslen for at minimere faren for eksplosion, men ved styrtet blev cockpittet knust og pilot Whitfields kastedes ud af vinduet, men fik dog kun en flænge i panden, mens andenpiloten brækkede benet. En tililende motorbåd reddede hurtigt de forulykkede, men kun en yderligere måtte på hospitalet.

Flyet-skroget var efter bjærgningen så beskadiget af saltvand, at det kasseredes. Modsat selskabets 4 andre søsterfly af samme type nåede OY-DLI derfor ikke at blive overført til SAS.

Ved byggeriet af Øresundsforbindelsen blev banen ved jordpåfyldning forlænget, så havaristedet i dag er ca. ved den ny banetærskel.

DDL-flyulykker i udlandet[redigér]

2. maj 1933 Hannover[redigér]

DDL-flyet T-DOLB var et 3-motors propelfly af typen Fokker F.VIIa bygget i 1927, som ifølge nye regler om nationale kendingsbogstaver i 1929 fik ændret sit kendingsmærke til OY-DAC.

OY-DAC benyttedes til postflyvning, men på en flyvning tirsdag den 2. maj 1933 fra Kastrup til Berlin og videre mod Hannover-Vahrenwald med pilot Hansen og en mekaniker ombord, havarerede det i tåge under indflyvning til Hannover på en mark nær lufthavnen og brød i brand.

Pilot Hansen omkom, men mekanikeren overlevede hårdt kvæstet.


12. juli 1941 White Waltham ved London[redigér]

DDL-flyet OY-DAM 'Dania' var et 4-motors propelfly af typen Focke-Wulf Fw 200A-02 Condor, som vistnok den 14. juli 1938 leveredes fra Focke-Wulf i Bremen.

Flyet med plads til 26 passagerer indsattes ligesom det senere samme år leverede søsterfly OY-DEM 'Jutlandia' på de længere ruteflyvninger fra Kastrup til London og Amsterdam. Efter udbruddet af 2. verdenskrig i september 1939 nedlagdes London-ruten og lavedes om til en rundflyvning via Amsterdam til Shoreham vest for Brighton ved den Engelske Kanal.

Om morgenen den 9. april 1940 strandede OY-DAM 'Dania' i Shoreham, hvor kaptajn Harald Julius Hansen ikke fandt det tilrådeligt af flyve videre pga. den tyske besættelse af Danmark. Krigsmodstanderne konfiskerede flyet og overgav det med nyt flynummer G-AGAY til British Overseas Airways Corporation, som også ansatte den tilbageholdte 4 mand besætning, der foruden kaptajnen bestod af mekaniker Jørgen Dalbro, telegrafist Uffe Jensen og stewardesse Doris Jensen.

Da der var brug for træning af piloter i brug af 4-motors fly maledes det gult på undersiden og overflyttedes 9. januar 1941 til Royal Air Force som skolefly.

I juni 1941 stilledes flyet til rådighed for Air Transport Auxiliary i White Waltham ved Maidenhead vest for London, hvor det skulle bruges til fragt, men 3 uger senere lørdag den 12. juli foretog pilot Harald Julius Hansen og copilot Kenneth Day en 45-minutters testflyvning, hvor det i tordenvejr og hagl skred af græs-landingsbanen og ramte et landbrugskøretøj. Piloterne slap uskadte, men flyet kom ikke ud at flyve igen og på grund af mangel på reservedele blev det 18. januar 1942 beordret skrottet. [7] [n 1] [bog 1]


Den 49-årige pilot Harald Julius Hansen tilknyttedes ATA-flyvepladsen i Whitchurch ved Bristol og havde lige oplevet sit først uheld i 25 år, da han i et Avro Anson-fly den 22. juli 1941 befandt sig på startbanen i Brize Norton vest for Oxford og ramtes af et nødlandende Blenheim-bombefly, som pløjede den ene motor gennem Avro Anson-flyet. [p 1]

Hårdt kvæstet døde han 2 dage senere på Radcliffe Hospital i Oxford. Liget blev kremeret i Bristol og asken sendtes i 1946 til Danmark.


18. dec. 1942 Aspern ved Wien[redigér]

DDL-flyet OY-DAL 'Selandia' kaldtes også 'Tante Ju' ligesom andre tilsvarende 3-motors propelfly af typen Junkers Ju 52/3m, der byggedes af Junkers-flyfabrikken i Dessau mellem Berlin og Leipzig.

Flyet købtes i sommeren 1936 og fortsatte sin virksomhed under 2. verdenskrig, men under en tur fredag den 18. december 1942 startet fra Kastrup forulykkede det i dårligt vejr ved 16-tiden ved mellemlanding i Aspern i den østlige del af Wien.

Ved ulykken omkom 2 passagerer, mens vistnok 3 besætningsmedlemmer og 11 øvrige passagerer overlevede.

OY-DAL findes kopieret som modelfly. [8]


4. sep. 1946 Northolt ved London[redigér]

DDL-flyet OY-DEM 'Jutlandia' var et 4-motors propelfly af typen Focke-Wulf Fw 200A-05 Condor med plads til 26 passagerer, som i 1938 leveredes fra Focke-Wulf i Bremen og som i modsætning til det britisk konfiskerede søsterfly OY-DAM 'Dania', fortsatte sin virksomhed under hele besættelsen, så vidt vides uskadt.

På en ruteflyvning onsdag den 4. september 1946 fra Kastrup til Northolt-flyvepladsen i den vestlige del af London kom flyet under landing ud af kontrol i kraftig sidevind og kørte af banen, hvor det havarerede.


17. feb. 1947 Øresund vest for Malmø[redigér]

DDL/SAS-flyet OY-AEB 'Rane Viking' var et 2-motors propelfly af typen Douglas C-47A Dakota (i civil-versionen kaldet DC-3), der oprindelig var bygget i 1944 under 2. verdenskrig af Douglas Aircraft Company i Oklahoma City som et transportfly til USAAF, men flyet blev i stedet indtil 27. september 1946 lånt ud til Royal Air Force, hvorefter det 1. oktober 1946, som led i en større aftale, solgtes til DDL og indgik i SAS samarbejdet.

Flyet var mandag den 17. februar 1947 med 4 besætningsmedlemmer på vej fra Ålborg til Kastrup, da det på grund af dårligt vejr omdirigeredes til Bulltofta-flyvepladsen i den nordøstlige del af Malmø, men der viste det sig at være umuligt at lande i tågen. [9]

På vej tilbage mod Kastrup løb flyet tør for petroleum og nødlandede på den isbelagte Øresund 5 km vest for Malmø, hvor det udbrændte. Besætningen på 4 mand overlevede.


12. feb. 1948 Vogelsberg ved Ulrichstein i Hessen[redigér]

DDL/SAS-flyet OY-DCI 'Sejr Viking' var et 2-motors propelfly bygget i 1942 af Douglas-flyfabrikkerne (formentlig i Santa Monica) under den oprindelige betegnelse Douglas C-53-DO (C-53 Skytrooper) med levering til USAAF, hvor det under 2. verdenskrig fungerede som troppetransportfly.

Efter krigen ombyggedes det til civile formål som flytypen Douglas DC-3A og overtoges vistnok 1. oktober 1945 af DDL, hvorved det blev et af de første danske DC-3 passagerfly, som havde ry for at være meget pålideligt. Senere indgik flyet i det nyetablerede Scandinavian Airlines System samarbejde.

På en SAS ruteflyvning med 4 besætningsmedlemmer og 17 passagerer ombord torsdag den 12. februar 1948 fra Kastrup til Zürich var piloten Jørgen Malmose ved at gøre klar til mellemlanding i Frankfurt og havde netop fået instrukser af det amerikanske kontroltårn 20 minutter før ankomst, da der opstod problemer. Han nåede at advare passagererne om at spænde sikkerhedsbælterne, men en kollision mod en bjergskråning var uundgåelig.

60 km nord for Frankfurt i delstaten Hessen ramte flyet 10 meter under toppen af en 400 meter høj skråning i Vogelsberg-området ved Ulrichstein og pløjede sig 40 meter gennem en granskov, hvor forenden blev revet op. Herved omkom alle personer i den forreste del af flyet inklusiv hele besætningen, i alt 12, hvorimod 9 overlevende passagerer fra den bageste del selv kunne redde sig ud.

Årsagen til styrtet skal have været motorproblemer og VFR (visuel flyvning), hvor der på nedstyrtnings-tidspunktet efter forholdene burde været fløjet efter IFR (instrumentflyvning).


8. feb. 1949 Øresund ved Barsebäck[redigér]

DDL/SAS-flyet OY-DLU 'Torlak Viking' var et 2-motors propelfly og det sidste af 5 passagerfly af typen Vickers Viking 1B (version 628), som Vickers-Armstrongs i Brooklands sydvestfor London i 1947 leverede til DDL. Søsterflyet OY-DLI 'Torulf Viking' havarerede allerede inden året var omme, men de 4 øvrige overførtes 1. august 1948 til SAS og fik ny det selskabs farver påmalet.

Da SAS i 1949 opstartede en ny charterrute mellem Kastrup og Madrid fik OY-DLU 'Torlak Viking' og kaptajn Niels Worm Buchhave til opgave at foretage den første flyvning. På hjemrejsen tirsdag den 8. februar 1949, efter mellemlanding i Paris-Le Bourget, påbegyndte flyet kl. 18.45 under instrumentflyvning nedstigningen mod Kastrup, men vejret var dårligt med lavthængende skyer, så 7 minutter før forventet ankomst meddelte kontroltårnet kl. 19.01, at lufthavnen var lukket for indgående trafik og at alternative lufthavne ville være Ålborg eller Gøteborg.

Pilot Buchhave valgte at blive i venteposition og fik kl. 19.31 tilladelse til at flyve mod et fixpunkt over Øresund og derfra indlede indflyvning på banen i sydvestlig retning, men omkring positionen i godt 200 meters højde ophørte sidste radiokontakt kl. 19.56 og flyet var herefter sporløst forsvundet.

Fra svensk side af Øresund meldtes om eksplosionslignende brag, men eftersøgningen måtte efter 5 dage midlertidigt indstilles og fundet af vragrester begrænsedes til noget ilanddrevet post, som den 28. februar videresendtes af det danske postvæsen.

Først den 8. marts 1949 lokaliseredes flyvraget på 23 meters vanddybde 18 km fra landingsbanen på Pinhättan Stengrund 2½ km vest for havnen i Barsebäck, men også 1 kilometer syd for havnen kun ca. 30 meter fra land nævnes som findested. Det lykkedes at bjærge motorerne og propellerne som var faldet af, men under forsøg på bugsering ind til København den 16. marts gik vraget itu og man opgav at finde adskillige ombordværende lig, som ellers var observeret inde i vraget.


7. marts 1958 Lake Manzala ved Port Said i Egypten[redigér]

DDL/SAS-flyet OY-DLE 'Torleif Viking' var et 2-motors propelfly af typen Vickers Viking 1B (med lang næse, version 628), som i 1947 leveredes af Vickers-Armstrongs i Brooklands sydvestfor London til DDL, men ligesom selskabets 3 øvrige fly af samme type overførtes det 1. august 1948 til SAS og fik ny det selskabs farver påmalet.

Allerede i 1949 solgtes flyet til Misrair, der senere blev til EgyptAir, og fløj videre i Egypten under navnet SU-AGN 'Seity I' (opkaldt efter farao Seti I).

På en flyvning fredag den 7. marts 1958 fra Athen til Kairo blev flyet på grund af sandstorme omdirigeret til Port Said-lufthavnen vest for Suez-kanalens nordre udløb, men under indflyvningen faldt det ned i Lake Manzala, hvorved alle 4 besætningsmedlemmer og 4 ud af 22 passagerer omkom.

Historie[redigér]

Det Danske Luftfartselskab/Danish Air Lines oprettedes i 1918 med kommerciel flyvning fra 1920 og indgik 1946-1950 i SAS, som det stadig er medejer af. [10] [11] [12] [13] [14] [bog 2]

Eksterne links[redigér]

Nyere avis

Bog

  1. Die Fw 200 im Ausland - Ein Jahrhundert Luft- und Raumfahrt in Bremen (2015). ISBN 9783954940714
  2. Det Danske Luftfartselskab: 1918-68. Verdens ældste luftfartselskab og dets historie, af Povl Westphall (1968)

Person

  1. Hansen, Harald Julius (1892-1941) - danishww2pilots.dk