Kategori:Dorthea Margrethe Wulsten

Skift til: navigering, søgning
Dorthea Margrethe Wulsten. Kilde: Ripenser-Bladet juli 1926. Repareret med Gemini AI

Dorthea Margrethe Wulsten (9. maj 1864 (København) - 18. oktober 1939 (?)[1]


Atter siger en af Ribe Skoles gamle lærerstab med skoleårets udgang farvel til sin gamle skole, lektor frøken Dorthea Margrethe Wulsten.


Dorthea Margrethe Wulsten fødtes i København den 9. maj 1864. Faderen, Ferdinand Alexander Wulsten, var adjunkt ved Flensborg Latins- og Realskole, men blev i foråret 1864 afsat af den tyske civilregering.


Efter en tids virksomhed som privatlærerinde kom frøken Wulsten i frk. Zahles Skole, hvorfra hun blev student 1889. I 1896 tog hun skoleembedseksamen med engelsk som hovedfag og dansk og latin som bifag.


Efter i nogle år at have undervist ved forskellige skoler i København konstitueredes hun, da kvinder efter den nye skolelov fik adgang til at blive lærerinder ved statens skoler, den 19. august 1904 som timelærerinde ved Ribe Katedralskole som den første kvindelige akademiker, der fik ansættelse ved en statsskole; konstitueredes 1906 som lærerinde og fik 1907 fast ansættelse. Benævnelsen adjunkt indførtes først langt senere for kvinder. I 1919 blev hun endelig lektor.


Frøken Wulstens dygtighed, specielt i sit hovedfag engelsk, er kendt ud over landets grænser, og med denne dygtighed er forenet sjældne pædagogiske egenskaber, hvorigennem hun på én gang vandt sine elevers respekt og hengivenhed. At dette ikke er mundsvejr, derom vidner de mange ytringer i breve fra gamle elever, der senere spredtes verden over, og som ofte bar vidnesbyrd om tak til deres gamle lærerinde.


Hvor levende står ikke engelsktimerne hos frøken Wulsten endnu for os gamle elever. Hvor husker vi ikke hendes venlige hjælpsomhed både på skolen og udenfor denne, og hvor har hun ikke altid fulgt os med interesse også efter, at det var slut med skoleårene.


For mange år siden forærede små piger og drenge i mellemskolen frøken Wulsten en beskeden sølvkæde. Den bærer hun endnu lykkelig og stolt. Den er som et symbol på det bånd mellem os, der aldrig bristede.


Vi ønsker vor gamle lærerinde et sundhedbringende otium. Her i de gamle Ribeelevers blad skal ved afskeden lyde et: Tak for hvad De lærte os. Tak for Deres kærlighed til os.


Noter[redigér]

Kai H. Rosenstand i Ripenser-Bladet juli 1926

  1. [1] -

Denne kategori indeholder for øjeblikket hverken sider eller medie-filer.