Kategori:Jyske Lov
| |||||
|
Error in widget Google Books: Unable to load template wiki 'Google Books'
|
Error in widget Google Books: Unable to load template wiki 'Google Books'
|
Error in widget Google Books: Unable to load template wiki 'Google Books'
|
Error in widget Google Books: Unable to load template wiki 'Google Books'
|
|
P. Kofod Ancher (1783). [3] |
J. L. A. Kolderup-Rosenvinge (1837). |
N. M. Petersen (1850). [4] [5] |
P. G. Thorsen (1853). [6] |
Sider i kategorien "Jyske Lov"
De nedenstående 200 sider er i denne kategori, ud af i alt 418.
(forrige side) (næste side)A
- Af hvor megen jord der skal udredes leding
- Af hvor meget jord leding udgærds
- At arv beder arv
- At der for én sag kan bødes flere tremarksbøder
- At en (ombuds)mand ikke må overlade sit embede til sine svende
- At en enke må beholde sine børn og deres gods hos sig
- At husbondens søn, som er i fællig, ikke har noget forlods
- At ingen må bebygge forten
- At kloster må ej fredløs mand tage
- At kone må hendes børn og børnegods gemme
- At kone må hendes børn og hendes børnegods gemme
- At landbo er selv husbonde for sig
- At landbo er sin egen husbonde
- At man ikke må formindske et skipæn
- At man ikke må formindske et skipæn.
- At man ikke må lægge to tredingshavne sammen
- At man måtte skipæn ej mindske
- At nævning skulle ej omskille på den samme dag, der de itages
- At nævninger ikke skal træffe afgørelse den dag, da de indsættes
- At nævningerne ikke skal gå fra kirken uden at sværge
B
D
E
F
H
- Her ran skal deles
- Her sandemænd skulle sværge
- Hugger man anden mands hest under ham eller hans klæde
- Hvad agerran er
- Hvad den skal sige, der barn døber
- Hvad den skal sige, der døber barnet
- Hvad der forstås ved agerran
- Hvad der skal forstås ved stod og flok og hjord
- Hvad en fader må give sit barn
- Hvad en tyv kan hænges for
- Hvad fader tør fælle sit barn
- Hvad fader tør fælle sit barn i hånd
- Hvad husbonden og hustruen kan skøde til hinanden indbyrdes
- Hvad kone må skøde den selvhaver bonde
- Hvad man skal have garant til
- Hvad og hvor meget bonde og husfru måtte
- Hvad sandemænd skal sværge om
- Hvad sige skal, den der barn døber
- Hvad tolv lodsejere skal sværge om
- Hvem der er nærmest til at arve
- Hvem der ikke kan være værge
- Hvem der kan eller skal sværge
- Hvem der kan være værge
- Hvem der må afhænde jord
- Hvem der må gå i borgen
- Hvem der må tage mænd
- Hvem der skal arve styrishavne
- Hvem der skal bøde med en anden
- Hvem der skal udruste skibet
- Hvilke nævning skulle skille om ran
- Hvilke nævninger der skal træffe afgørelse om ran
- Hvilke sandemænd skille skulle om sjælegift
- Hvilke sandemænd til skulle
- Hvilke sandemænd, der skal medvirke
- Hvilke sandemænd, der skal træffe afgørelse med hensyn til sjælegave
- Hvilke tider helligbrødes
- Hvilket barn arve skal
- Hvilket barn der skal arve
- Hvilket fals er
- Hvilket hærværk er
- Hvilket mands hus er
- Hvilket tingsvidne er
- Hvilket vrag er
- Hvis de tager mere end ret hesteleje
- Hvis den ældste broder gifter sig, når han er i fællig med andre søskende
- Hvis den, der har stillet borgen, vil flygte
- Hvis der opstår strid om, hvorvidt der blev solgt mere eller mindre
- Hvis der ransages i et hus, og bonden ikke er hjemme
- Hvis en by skal solskiftes
- Hvis en kone siger, at hun er med barn, efter at hendes husbond er død
- Hvis en kvinde bliver voldtaget
- Hvis en kvinde dør på grund af barnefødsel
- Hvis en landbo bliver tyv
- Hvis en lovfældt mand har en anden mands gods
- Hvis en mand berøves noget i en anden mands gård
- Hvis en mand bliver fredløs
- Hvis en mand bliver fældet i en ranssag
- Hvis en mand bliver svoret til tyv
- Hvis en mand bliver såret af en andens våben
- Hvis en mand bliver såret i horeseng
- Hvis en mand bor på sin egen jord og tager en anden mands fællig til sig
- Hvis en mand bosætter sig i vangen
- Hvis en mand drager med en hjord ind på en anden mands ager eller eng
- Hvis en mand dræber en anden mands kvæg på sin ager eller eng
- Hvis en mand dør med stor gæld
- Hvis en mand finder bier
- Hvis en mand finder en anden på sin hest
- Hvis en mand finder sølv eller guld
- Hvis en mand får sin død af en livløs ting
- Hvis en mand får sår af en anden mands husdyr
- Hvis en mand gifter sig med en enke
- Hvis en mand giver en anden noget i forvaring
- Hvis en mand har hus på en anden mands jord
- Hvis en mand hugger i en anden mands skov
- Hvis en mand ikke vil være nævning
- Hvis en mand kalder en anden mand tyv på tinget i alles påhør
- Hvis en mand kører over en anden mands ager eller eng
- Hvis en mand lader nogen søge hans mandhelg
- Hvis en mand lovligt sagsøger en anden for ran
- Hvis en mand låner en anden sine våben
- Hvis en mand med sit vidende gifter sig med en horkone
- Hvis en mand med vold afhøster en anden mands ager eller eng
- Hvis en mand påstår, at han har købt både søsters og broders jord
- Hvis en mand rammer en mands hest, som han sidder på, eller hans klæder
- Hvis en mand rider en anden mands hest
- Hvis en mand rider en anden mands korn ned
- Hvis en mand stjæler i leding
- Hvis en mand sælger sin jord og betalingen ikke bliver anbragt i jord
- Hvis en mand sælger uden hjemmel
- Hvis en mand tager en anden mands bier med magt eller stjæler dem
- Hvis en mand tager en fældet mand til sig
- Hvis en mand tøjrer på en anden mands ager eller eng
- Hvis en mand vil tilbagesøge sine ejendele, (som han finder) i en anden mands besiddelse
- Hvis en mands bier jager en anden mands bier op
- Hvis en mands kvæg dræber en mand
- Hvis en mands skov og en andens mark støder op til hinanden
- Hvis en nævning dør eller drager bort
- Hvis en tjenestekarl eller træl kommer i leding
- Hvis en torp er uenig med adelbyen
- Hvis en tyv stjæler mindre end en halv mark
- Hvis et barn, der er i fællig, dør
- Hvis et ran lyses og ikke forfølges
- Hvis husbondens søn fører sin kone ind (i fælliget) hos sin moder og fader
- Hvis ingen i byen indrømmer, (at han har) de ejendele
- Hvis kongen giver tilladelse til at rejse sag
- Hvis man er uenig i en by eller et bol
- Hvis man huser en fredløs mand
- Hvis man opføder vilde dyr
- Hvis man tager en tyv med noget (af det stjålne) i hænde
- Hvis nogen forsømmer ledingsydelserne
- Hvis nogen går i borgen for en mand, som har forbrudt liv eller lemmer
- Hvis noget bliver fundet under bondens lås
- Hvis nævninger er uenige
- Hvis nævningerne er uenige
- Hvis ombudsmanden ikke vil indsætte nævninger
- Hvis ombudsmanden ikke vil tage mod tyven af bonden
- Hvis ombudsmanden nævner den dag, da der er øvet helligbrøde
- Hvis ombudsmanden slipper tyven løs
- Hvis sagen ikke lovligt forfølges
- Hvis sandemænd er uenige
- Hvis sår lyses, og sagen ikke forfølges
- Hvis søskende rejser klage mod hinanden over, at de er blevet forfordelt (ved skiftet)
- Hvis tyven er syg eller ikke er hjemme
- Hvo borge skal og må være
- Hvo bøde skal med anden
- Hvo itage må gange
- Hvo jord må afhænde
- Hvo man måtte tage
- Hvo næst er at arve
- Hvo ran må og skal sværge
- Hvo skib skal tilrette
- Hvo som sælger uhjemmelt
- Hvo styrishavn skal arve
- Hvo sælger uhjemmelt
- Hvo værge må være
- Hvor boskab skiftes, der ej er barn til
- Hvor boskab skiftes, der ej er børn til
- Hvor bødes for afhug på levende mand
- Hvor bødes for valrov
- Hvor de skulle sværge
- Hvor de skulle sværge.
- Hvor et samsøsken arver mere end andet
- Hvor fyrretyve mark følger anden bod
- Hvor fyrretyve mark følger en anden bod
- Hvor gammelt barn gods må afhænde
- Hvor gammelt et barn skal være, for at det kan begå helligbrøde
- Hvor gammelt et barn skal være, før det må afhænde sit gods
- Hvor jord skal købes
- Hvor længe en mand kan have en slegfred hos sig
- Hvor længe gærderne skal stå
- Hvor længe man må slegfred have med sig
- Hvor længe må man have slegfred
- Hvor man skal sig dele til rebs
- Hvor man skulle dele hærværk
- Hvor man skulle jord værje
- Hvor man skulle kvindes
- Hvor man skulle lede efter sine stjålne koster
- Hvor man skulle mølle bygge
- Hvor man skulle sig dele til reb
- Hvor man skulle søge for vånde sag
- Hvor meget en kone, der har en husbonde, må give i sjælegave
