Marie Mærsk 1941 Grækenland

Skift til: navigering, søgning
Ombord på Marie Mærsk 1928

Marie Mærsk 6.-10. juni 1931 Nordatlanten[redigér]

Mærsk-partrederi/interessentskab motortankskibet Marie Mærsk var på vej fra Curaçao til Gran Canaria lastet med brændselsolie, da der 6. juni 1931 kl. 14.07 ved et uheld blev slået en prøvehane af bagbord forbrugstank, hvorved opstod brand i maskinrummet, som blev totalt raseret. Mandskabet forlod kl. 14.25 skibet i de 2 midtskibs redningsbåde og roede i sikker afstand fra det.

Lidt efter midnat var branden aftaget og besætningen gik atter ombord. Efter reparation af en hånddrevet generator opnåedes ved middagstid forbindelse til et andet skib og kl. 17.30 ankom den amerikanske damper Eastern Glen, som næste morgen påbegyndte bugsering mod Boston eller evt. New York, men kort efter tørnede skibene sammen. Om aftenen fortsatte slæbningen.

Den 10. juni var ilden slukket, men trods gentagne anmodninger ville amerikanerne ikke stoppe slæbningen, som først ophørte 12. juni, da forbindelsen kappedes.

I stedet tilkaldtes 2 bugserdampere, som en uge senere slæbte tankskibet modsatte vej og ankom 2. juli med det til Las Palmas de Gran Canaria, hvorfra det senere slæbtes til reparation i Gøteborg.

Marie Mærsk 21. marts 1941 Kretahavet[redigér]

I 1940 blev tankskibet overtaget af Ministry of War Transport og lå i slutningen af april 1940 i Gibraltar.

Det afsejlede 18. marts 1941 lastet med fuel-olie i konvoj AN 21 fra Alexandria mod Kreta, men blev i Kretahavet 21. marts kl. 16.10 bombarderet af 2 tyske fly. En bombe ramte broen, dræbte 3, heraf 2 styrmænd, og sårede 2. En anden bombe ramte styrbords 3. sidetank, hvor der opstod brand i kullene og olien, endvidere såredes 2 mænd lettere. Den 3. bombe ramte styrbords 4. sidetank. Da bådene sattes i vandet og besætningen gik i dem, faldt 3 i vandet og druknede.

De overlevende optoges af den australske destroyer HMAS Waterhen. Senere gik 2. maskinmesteren og 10 mand af destroyerens besætning om bord i det brændende skib, hvor de fik branden midtskibs under kontrol og ved hjælp af skibets egen maskine sejlede de sidste 150 km ind til Souda Bay ved Chania på det nordvestlige Kreta, hvor en bjærgningsdamper endeligt slukkede branden.

Marie Mærsk 11. april 1941 Piræus[redigér]

Skibet lå senere til anker i St. Georg-bugten (?) ved Athens havneby Piræus, hvor det 9. og 11. april 1941, begge gange om aftenen, kom under tysk flyangreb, uden direkte at blive ramt af sprængbomber.

Under første angreb var skaderne mindre, men ved 2. angreb opstod lækage i maskinrummet og ved en brandbombe en time senere ild i kabyssen. Vistnok som følge af branden omkom 4 personer. Da de elektriske pumper var ødelagte, kunne slukningen først begyndes efter et døgn.

Skibet var 20. april 1941 endnu flydende, men sank.

Marie Mærsk feb. 1944 Trieste[redigér]

Skibet hævedes af tyskerne, overtoges af Mittelmeer-Reederei og repareredes i Trieste ved den italienske grænse til Slovenien i det nordlige Adriaterhav, hvor det igen sænkedes i februar 1944 ved et allieret flyangreb.

Luisa 17. jan. 1951 Venedig[redigér]

I 1946 blev vraget hævet og lagt op i Venedig og i 1947 overtoges det af Società Italiana Trasporti Marittimi (Sitmar) og omdøbtes Luisa.

Under værftseftersyn i Venedig opstod 17. januar 1951 en eksplosionsbrand hvorved skibet sank. I februar 1951 blev det igen hævet og slæbt til Monfalcone ved Trieste for reparation.

I 1960 ophuggedes skibet i La Spezia øst for Genova.