Rømø-strandinger

Skift til: navigering, søgning

Alle de her nævnte strandinger i 1700-tallet fandt sted på Rømø Nørland, hørende ind under Hviding Herred under kongerigsk jurisdiktion, i nogen tilfælde hvor en del af ladningen dog strandede på Rømø Sønderland, under Højer Herreds jurisdiktion eller andetsteds.

25. dec. 1752 Bohmhauer[redigér]

Den hollandske hukkert Bohmhauer Galley med kaptajn Frans Witte var på vej hjem fra Vestindien til Amsterdam lastet med kakao- og kaffebønner, men strandede 25. december 1752 ved Rømø Nørland, hvor ladningen spredte sig til begge sider af øens skel mellem nord og syd.

Kakaobønnerne blev på Rømøs Sønderland forarbejdet til bagværk, som solgtes i København.

7. okt. 1756 Jonge Lischeta[redigér]

Den vestfrisiske kuf De Jonge Lischeta med skipper Seybold Typches de Welde var på vej fra Bordeaux til Hamborg lastet med puddersukker og kaffe, da den 7. oktober 1756 strandede ved Rømø.

16. okt. 1765 Glaube-Liebe-Hoffnung[redigér]

Smakken Glaube-Liebe-Hoffnung med skipper Hans Chr. Brodersen var på vej fra Norge til Føhr med trælast, da den 16. oktober 1765 strandede ved Rømø.

6. okt. 1767 Nelly[redigér]

Den engelske brigantine De Nelly med skipper Thomas Brown var på vej fra Gøteborg til London med trælast og jern, da den 6. oktober 1767 strandede ved Rømø og blev vrag.

oktober 1767 Jonge Douwe[redigér]

Smakken De Jonge Douwe fra Groningen var med skipper Martin Douwe på vej hjem fra Norge til Holland med trælast, da den i oktober 1767 strandede ved Rømø.

21. okt. 1782 Jomfru Henrica[redigér]

Den norske brigantine Jomfru Henrica med skipper Mads Didrichsen Troefast var på vej fra Bergen til Amsterdam lastet med tran, fisk og skind, da den 21. oktober 1782 strandede ved Rømø.

29. sep. 1788 Frau Mette[redigér]

Det lille skib Frau Mette med skipper Hans Grooth var vistnok på vej fra Morsum på det østlige Sild til Tønder lastet med kalk og tagsten, da det 29. september 1788 strandede ved Rømø.

11. dec. 1792 Vrouw Sabina[redigér]

Den hollandske fregat De Vrouw Sabina med skipper Broder Mellefsen den yngre/Broder Messien de Jonge var på vej fra Drammen til Amsterdam med trælast, da den 11. december 1792 strandede ved Rømø og blev vrag.

Den 14 mand besætning overlevede.

12. dec. 1792 De Troue Anna[redigér]

Den hollandske smakke De Troue Anna med skipper Jan Reinders var på vej fra Rowan til Hamborg lastet med stykgods, da den 12. december 1792 strandede på Havsand ved Rømø og blev vrag.

En brig, som var på vej fra Málaga til København lastet med vin og stykgods, forliste 12. december 1792 på Havsand ved Rømø og blev vrag.

19. nov. 1824 Paul Friedrich[redigér]

Det hollandske skib Paul Friedrich med skipper J.H. Permien var på vej fra Riga til Oostened og Gent lastet med hørfrø, da det 19. november 1824 strandede ved Rømø.

1840 Alvine[redigér]

Hamborg-skonnerten Alvine var lastet med kul og uden mandskab, da den i 1840 strandede på de lave Sønderbanker/Rømø Flak.

1840 hollandsk kuf[redigér]

En hollandsk kuf lastet med rug strandede i 1840 ikke langt fra land vest for Kongsmark, hvorfra nogle mænd i en jolle roede ud og reddede den 5 mand besætning. Skipperen havde forfrysninger i fødderne, men kom sig.

Ladningen bjærgedes i devis beskadiget tilstand og solgtes sammen med andre vragdele på øen, efter skibet var blevet vrag.

maj 1858 Tower[redigér]

Den engelske skonnert Tower sank i maj 1858 udenfor Listerdyb.

Under stormen sidst i juli 1858 drev vraget af bunden ind på Lister strand.

november 1863 Gamle Åbo[redigér]

Fuldriggeren Gamle Åbo fra Turku/Åbo i Finland var lastet med bjælker, da den i stormfuldt vejr i november 1863 strandede vest for Toftum by.

Den 15 mand besætning reddede sig i land i egne både.

Efter nogen tid, hvor skibet havde stået uskadt på stranden, kom en stormfuld nat og splintrede skibet, så 300 bjælker lå spredt over stranden og den ene skibsside lå inde på den faste forstrand.

Det bjærgedes ind til Toftum og Juvre og solgtes billigt.

november 1863 Kjerstine[redigér]

Sønderho-skonnerten Kirstine/Kjerstine var lastet med 3.200 tønder byg, da den morgenen efter Gamle Åbos stranding i november 1863 fandtes strandet på Rømø Nørreland lidt længere sydpå. Hvad der blev af besætningen vides ikke.

Da ladningen var losset solgtes det ubeskadigede skib til konsul Hermann i Wyk på Føhr, som det stod på stranden og det lykkedes da også ved springflod at få det fri.

Der afholdtes 3. april 1864 strandauktion i Tvismark og Toftum over ca. 750 tønder byg, som solgtes billigt.

november 1863 engelsk brig[redigér]

En engelsk brig lastet med svovl strandede i de lave sønderbanker på Rømø Flak, hvor den 10 mand besætning reddedes af toldkrydseren fra Sild og bragtes ind til List.

En jolle med 9 mænd fra Rømø og en jagt fra Sønderho undersøgte skibet, der ikke havde lidt skade og de blev enige om at laste Sønderho-skibet med svovl.

Rømø-folkene blev ombord natten over og kastede mere af lasten overbord, hvorved skibet kom flot, men pga. vinddrejning drev det op på svovldyngen.

Dagen efter gik vinden i øst med snefog og streng frost, så Rømø-folkene besluttede at ro mod land i den overlæssede jolle. Det blev en drøj tur ind i Juvre Dyb, men ved middagstid nåede man meget forfrosne Bollertsand og kom ind.

Skibet blev slået til vrag i en storm kort efter.

oktober 1871 Chrestina[redigér]

Det nederlandske skib Chrestina med skipper F. Bekkering strandede i efteråret 1871 på Rømø.

Der afholdtes 31. oktober 1871 strandauktion i Toftum over inventaret.

oktober 1873 engelsk fiskekutter[redigér]

En engelsk fiskekutter med 5 mand ombord strandede sidst i oktober 1873 på vestsiden af Store Banke ca. 11 km fra Rømø.

Kirkeby redningstations første redningsbåd, kaldet Peter Krukenberg, bragtes ud til Bollerts Sand og sejlede ud til skibet, som var forladt.

Man havde bemærket noget mørkt på Koresand og rigtigt nok, var skibets 5 mand besætning i egen båd landet på Koresand, hvorfra de vandrede ind mod Mandø. Da de ikke kunne komme over Gyden hentedes de ind af toldkrydserens båd på Mandø.

Fiskekutteren blev vrag.

december 1873 svensk skonnert[redigér]

En svensk 3-mastet skonnert lastet med kul strandede i december 1873 på Sønderbankerne/Rømø Flak ca. 7 km fra land.

Den 7 mand besætning tømrede sig en flåde af stænger og døre hvormed de alle 7 drev over de lave banker og Juvre Dyb til Koresand, hvor de gik i land. Da det blev flod kunne de ikke komme over Gyden til Mandø, men de kom atter op på den efterladte flåde og drev videre ind, indtil de observeredes af toldkrydseren fra Mandø, som bjærgede dem ind til øen.

4. aug. 1874 Queen of Bees[redigér]

Den engelske skonnert Queen of Bees var på vej fra Rosenborg til Gestemünde lastet med sild, da den 4. august 1874 kl. 17 i kraftig vind fra sydvest, svær søgang og usigtbar vejr strandede på Sønderbanker/Rømø Flak vest for Juvre, 7 km fra kysten.

Den 4 mand besætning reddede sig i land i egen båd.

Skibet blev kort efter strandingen sønderslået i stormen og det var ikke forsikret.

1874 Kristine[redigér]

Den hollandske skonnert Kristine var lastet med jern, bly og cement, da den i efteråret 1874 i ruskvejr strandede vest for Bodilmark 500 meter fra land.

En jolle fra Toftum kørtes ud til stranden og roede ud med 4 mand, men den blev grebet af strømmen og nåede først i 3. forsøg ud og reddede 4 mand i land. I 4. forsøg reddedes de 2 sidste.

Under indkvarteringen på Rømø var der ballade med en belgier, som begik knivstikkeri mod den hollandske kok.

Skibet solgtes til 3 lokale mænd for 300 rigsmark, men blev slået til vrag inden lasten bjærgedes.

1876 Admiral[redigér]

Den britiske galease Admiral på var på vej fra Hull i ballast, da den i 1876 i usigtbart vejr og vind fra nordvest strandede vest for Juvre.

Den 6 mand besætning reddede sig ind til Mandø i egen båd.

Skibet sank og blev vrag.

5. aug. 1898 Alertjedina[redigér]

Tjalken Alertjedina (?) med skipper Helsebusch havde formentlig losset hollandske tagsten i Esbjerg og var på vej fra derfra til Makkum i Vestfriesland i ballast, da den 5. august 1898 forliste ved Rømø.

Noter[redigér]