Runealfabet
Indholdsfortegnelse
Det ældre runealfabet[redigér]
| rune | lyd | navn | rune | lyd | navn | rune | lyd | navn | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
ᚠ | f | *fehu "fæ/ejendom" | 
|
ᚺ | h | *hagla "hagl" | 
|
ᛏ | t | *Tīwaz "Tyr" | ||
|
ᚢ | u | *ūruz "urokse" | 
|
ᚾ | n | *naudiz "nød" | 
|
ᛒ | b | *berkana / *berkō "birk" | ||
|
ᚦ | þ | *þurisaz "jætte" | 
|
ᛁ | i | *īsaz "is" | 
|
ᛖ | e | *ehwaz "hest" | ||
|
ᚨ | a | *ansuz "gud" | 
|
ᛃ | ē | *jēra "år" | 
|
ᛗ | m | *mannaz "mand" | ||
|
ᚱ | r | *raidō "rejse" | 
|
ᛇ | ï | *īwaz "taks" | 
|
ᛚ | l | *laukaz "løg" / *laguz "vand" | ||
|
ᚲ | k | *kauna "hår, svulst" | 
|
ᛈ | p | *perþō "busk"? | 
|
ᛜ | ŋ | *Ingwaz "Frej" | ||
|
ᚷ | g | *gebō "gave" | 
|
ᛉ | z | *algiz "elg" | 
|
ᛞ | d | *dagaz "dag" | ||
|
ᚹ | w | *wunjō "lyst, glæde" | 
|
ᛊ | s | *sōwulō "sol" | 
|
ᛟ | o | *ōþala "slægt" | ||
Eksempel: Guldhornene fra Gallehus, ca. år 400.
- Runer:
ᛖᚲᚺᛚᛖᚹᚨᚷᚨᛊᛏᛁᛉ : ᚺᛟᛚᛏᛁᛃᚨᛉ : ᚺᛟᚱᚾᚨ : ᛏᚨᚹᛁᛞᛟ - Translitteration:
Ek Hlewagastiz : Holtijaz : horna : tawido - Oversættelse:
Jeg Lægæst, (søn) af Holt, udsmykkede hornet
Det yngre runealfabet[redigér]
I det 8. århundrede indførtes der i Norden en forenklet form af runealfabetet med kun 16 runer. Alfabetet findes i to varianter: en langstavet og en kortstavet.
| langstavet | kortstavet | lyd | oldnorsk runedigt | dansk oversættelse | |
|---|---|---|---|---|---|
|
ᚠ | ᚠ | f (-v-) | Fé vældr frænda róge; føðesk ulfr í skóge. |
Fæ (husdyr) forårsager strid mellem frænder; der fødes en ulv i skoven. |
|
ᚢ | ᚢ | u (o, y, ø, w) | Úr er af illu jarne; opt løypr ræinn á hjarne. |
Ur (støvregn) er af dårligt jern; der løber ofte en ren på isen. |
|
ᚦ | ᚦ | þ (-ð-) | Þurs vældr kvinna kvillu; kátr værðr fár af illu. |
Turs (jætte) volder kvinder kvaler; få bliver lykkelige af ulykke. |
|
ᚬ | ᚭ | ą (a, æ, oͅ) | Óss er flæstra færða foͅr; en skalpr er sværða. |
Os (munding) er en færd for de fleste; men det er en skede til sværdet. |
|
ᚱ | ᚱ | r | Ræið kveða rossom væsta; Reginn sló sværðet bæzta. |
Ridt er det værste for heste; Regin slog det bedste sværd. |
|
ᚴ | ᚴ | k (g) | Kaun er barna boͅlvan; bǫl gørver nán foͅlvan. |
Knude er en ulykke for barnet; døden gør liget blegt. |
|
ᚼ | ᚽ | h | Hagall er kaldastr korna; Kristr skóp hæimenn forna. |
Hagl er det koldeste korn; Krist skabte den verden i urtiden. |
|
ᚾ | ᚿ | n | Nauðr gerer næppa koste; nøktan kælr í froste. |
Nød giver næppe valg; den nøgne fryser i frosten. |
|
ᛁ | ᛁ | i (e, æ) | Ís koͅllum brú bræiða; blindan þarf at læiða. |
Is kalder vi den brede bro; den blinde må blive ledt. |
|
ᛅ | ᛆ | a (æ, oͅ) | Ár er gumna góðe; get ek at oͅrr var Fróðe. |
År er godt for mændene; jeg finder, at Frode var gavmild. |
|
ᛋ | ᛌ | s | Sól er landa ljóme; lúti ek helgum dóme. |
Sol er landenes lys Jeg knæler for den hellige dom. |
|
ᛏ | ᛐ | t (d) | Týr er æinendr ása; opt værðr smiðr blása. |
Tyr er den enhåndede as; ofte må smeden blæse. |
|
ᛒ | ᛓ | b (p) | Bjarkan er laufgrønstr líma; Loki bar flærða tíma. |
Birk er det løvgrønneste træ; Loke havde held med sit bedrag. |
|
ᛘ | ᛙ | m | Maðr er moldar auki; mikil er græip á hauki. |
Mand er en forøgelse af støvet; stor er kloen på høgen. |
|
ᛚ | ᛚ | l | Loͅgr er, fællr ór fjalle foss; en gull ero nosser. |
Lag (vand) er den fos, der falder fra fjeldet, men guld er smykker. |
|
ᛦ | ᛧ | R | Ýr er vetrgrønstr viða; vænt er, er brennr, at sviða. |
I (taks) er det vintergrønneste ved; det, der brænder, er vant til at svide. |
Eksempel: Den store Jellingsten, ca. 965.
- Runer:
ᚼᛅᚱᛅᛚᛏᚱ : ᚴᚢᚾᚢᚴᛦ : ᛒᛅᚦ : ᚴᛅᚢᚱᚢᛅ : ᚴᚢᛒᛚ : ᚦᛅᚢᛋᛁ : ᛅᚠᛏ : ᚴᚢᚱᛘᚠᛅᚦᚢᚱᛋᛁᚾ : ᛅᚢᚴᛅᚠᛏ : ᚦᚬᚢᚱᚢᛁ : ᛘᚢᚦᚢᚱ : ᛋᛁᚾᛅ : ᛋᛅ : ᚼᛅᚱᛅᛚᛏᚱ : ᛁᛅᛋ : ᛋᚬᛦ : ᚢᛅᚾ : ᛏᛅᚾᛘᛅᚢᚱᚴᛅᛚᛅ : ᛅᚢᚴᚾᚢᚱᚢᛁᛅᚴ : ᛅᚢᚴᛏᛅᚾᛁ ᚴᛅᚱᚦᛁᚴᚱᛁᛋᛏᚾᚬ - Translitteration:
haraltr : kunukR : baþ : kaurua : kubl : þausi : aft : kurm faþur sin : auk aft : þąurui : muþur : sina : sa : haraltr : ias : sąR : uan : tanmaurk ala : auk nuruiak : auk tani karþi kristną - Transskription:
Haraldr konungR bað gørwa kumbl þø̄si æft Gorm, foͅður sinn, ok æft Þōrwī, mōður sīna. Sā Haraldr, es sǣR wann Danmoͅrk alla ok Norweg ok dani gærði kristna - Oversættelse:
Kong Harald bad gøre dette mindesmærke efter sin fader Gorm og sin moder Thyra. Den Harald, der vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne
Middelalderens runer[redigér]
| Rune | Latin | Rune | Latin | Rune | Latin | Rune | Latin | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ᛆ | a | ᚠ | f | ᛘ | m | ᚢ | u | |||
| ᛒ | b | ᚵ | g | ᚿ | n | ᚡ | v | |||
| ᛍ | c | ᚼ | h | ᚮ | o | ᛦ | y | |||
| ᛑ | d | ᛁ | i | ᛔ | p | ᛎ | z | |||
| ᚦ | þ | ᚴ | k | ᚱ | r | ᛅ | æ | |||
| ᚧ | ð | ᛚ | l | ᛋ/ᛌ | s | ᚯ | ø | |||
| ᛂ | e | ᛘ | m | ᛐ | t |
Eksempel: Skånske Lov, ca. år 1300.
- Runer:
ᛑᚱᚯᛘᛑᛅ : ᛘᛁᚴ : ᛅᚿ : ᛑᚱᚯᛘ : ᛁ : ᚿᛆᛐ : ᚢᛘ : ᛋᛁᛚᚴᛁ : ᚮᚴ : ᛅᚱᛚᛁᚴ : ᛔᛅᛚ - Translitteration:
drømdæ : mik : en : drøm : i : nat : um silki : ok : ærlik : pæl - Oversættelse:
Jeg drømte mig en drøm i nat om silke og kostbart stof
Noter[redigér]
For at runer vises korrekt, skal 'Segoe UI Symbol' eller en anden kompatibel skrifttype/font være installeret på computeren. Segoe-fonten virker med Internet Explorer (og Windows 7). [1] [2] [3] [4]
Ved brug af Google Chrome er det nødvendigt at specificere skrifttypen med {{Rune}}, hvorved også kategorien Runealfabet automatisk tilknyttes. Til indtastning benyttes Edittools. [5]
