Hjortvad 1787 Søren Madsen ½ ejendomsgård

Vitterlig gøres hermed, at imellem mig Mads Sørensen af Hjortvad på den ene, og min søn Søren Madsen sammesteds på den anden side, venlig er indgået og oprettet følgende overladelse, arve- og aftægtskontrakt.

I.

Overlader og afstår jeg Mads Sørensen af Hjortvad med min fri vilje min hidindtil påboende ½ ejendomsgård og mærskeng, samt Gudsnap part med alle derpå forefindende husbygninger, besætning inden og uden døre, levende og død, og dertil liggende landerier, ligesom det nu forefindes til min søn Søren Madsen sammesteds, således at han herpå af mig lovlig tingsvinde og skøde skal blive meddelt, og han derefter kan give sig bemeldte ½ ejendomsgård c. p. så nyttig og gavnlig som han det bedst ved og kan.

II.

Derimod forpligter og forbinder jeg Søren Madsen af Hjortvad mig, ej alene af merbemeldte ½ ejendomsgård at præstere praestanda, men endogså, at give mine tvende søskende nemlig Metta Madsdatter, 18 år gammel, og Sedsel Madsdatter, 13 år gammel, enhver 250 rd., skriver to hundrede og halvtredsindstyve rigsdaler, og fri trolovelse om gud vil forsyne dem med ægteskab, og bliver den sidste hendes penge bestående i gården uden renter til hun er 18 år, mens skulle hun forinden blive gift, da skal hendes arvepart være hende følgagtig og gives hende samme udstyr som hendes søster, og i fald nogen af dem skulle tilslås nogen svaghed, skal de have fri tilflugt til gården, så længe de er ugifte og nyder pleje og opvartning uden betaling.

III.

I lige måde lover og forpligter jeg Søren Madsen af Hjortvad mig, at give min kære fader Mads Sørensen til livsophold og aftægt, så længe han lever af den mig her udi tilskrevne ½ ejendomsgård, som følger:

1. Så længe han forbliver hos mig på mad og mål i gården og er mig med råd, tilsyn og anden mulig hjælp til min og gårdens gavn og bedste, efter sin evne behjælpelig, gives ingen videre aftægt, men når han agter at være for sig selv og i rolighed, da forskaffer jeg ham en fornøjelig stue i indhuset eller og 4 fag hus med loftskud, vinduer, døre og skorsten med en jernkakkelovn udi og dertil fornøden opvartning.
2. Dernæst giver jeg eller gårdens besiddere ham årlig 3 tønder tør rug, 12 skipper boghvedegryn, 12 skipper malt, 1 skip byggryn, det halve om mortensdag og det halve om majdag, 1 lispund tør flæsk, 4 rigsdaler til humle og salt, offer og ekstraskat, som betales om mortensdag med den første termin af kornet.
3. Til brændsel leveres ham årlig 10 læs tørv og 3 læs klyne, som af gårdens besiddere graves, rygtes og hjemkøres.
4. Når han drager på aftægt, medtager han den næstbedste ko, som af mig eller gårdens besidder hos den bedste på foder og græs rygtes og oppasses, og når den bliver sén, forskaffer jeg eller gårdens besidder ham en anden at malke, som kan give et fint krus mælk ad målet (?), så og når aftægtskoen bliver gammel og uduelig, skal aftægtsgiveren modtage samme, og gives ham forlov at tage en anden efter den bedste af gårdens køer, samt 3 får, som han udtager hver 1. majdag og hvoraf han nyder yngel og uld af, og samme får rygtes, fodres og græsses ved gårdens egne får.
   Skulle aftægtstageren få i sinde selv at rygte hans ko, eller drage til én af sine børn, så leverer jeg eller gårdens besiddere ham til fodring 2 læs hø, 1 læs af Mærsk, 1 læs af Aamay høe og 1 læs halm, navnlig 30 lispund rughalm, 30 lispund byghalm.
5. Skal jeg eller gårdens besidder føre hans korn til og fra mølle og i fornøden tilfælde give ham en vogn til kirke og købstad og en hest at ride på, om han havde den fornøden.
6. Af boskaber tager han med sig på aftægtet 1 skikkelig god seng og 1 kiste, 1 skrin, 2 stole, 1 messingkedel, 1 liden jerngryde, 1 balje, 1 spand, 1 strippe, 1 ildtang og 1 kedelske, som efter hans død igen hjemfalder til gården og skal jeg eller stedets besiddere når han ved døden afgår, lade ham skikkelig begrave, da foranskrevne aftægt ganske ophører og al hans efterladenskab falder til gården.

At således imellem os er aftalt og indgået og stedse uryggeligen skal holdes og efterleves, bevidner vi med vore egne hænders underskrift og ombedes rettens betjente samme til vitterlighed med os at underskrive.

Datum Hygum Ting den 1. feb. 1787.

Mads Sørensen Søren Madsen Til vitterlighed Feldmann Biørn

Noter

Side 891-892. Album