L 2 Berlin 1913

Version fra 20. aug 2021, 10:12 af Hp (diskussion | bidrag) Hp (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Stor luftskibsulykke ved Berlin
[redigér]

Marineluftskibet »L II« eksploderet i luften
[redigér]
30 mennesker dræbt
[redigér]
Berlin, 17. oktober

Marineluftskibet „L. II“ er i formiddag kl. 10.05, kort efter at det var steget op fra flyvepladsen ved Johannisthal, eksploderet i 300 meters højde. Samtlige ombordværende dræbtes.

Ombord befandt sig foruden besætningen den af marinen nedsatte kommission, der skulle overvære prøven af luftskibet, før marinen overtog det. Kommissionens formand var korvetkaptajn Behnisch fra Marineministeriet. Som repræsentant for Zeppelinværftet deltog kaptajn Gluth i starten. Ulykkesstedet ligger 500 meter vest for flyvepladsen i Johannisthal.

Man kender endnu ikke grunden til ulykken.

Senere meldes: „L. II“ var endnu i begreb med at stige til vejrs, da der i en højde af 100 meter fandt en eksplosion sted i den forreste gondol. Luftskibet sank med rivende fart, og et øjeblik efter var alt liv ombord udslukt.

Af hele besætningen på 24 mand viste kun én svage livstegn.

Soldater har afspærret ulykkesstedet.

Brandvæsenet kom hurtig til stede og gav sig straks til at slukke branden i ruinerne af luftskibet.

Ialt befandt sig 30 personer ombord, deriblandt nogle repræsentanter fra Krigsministeriet og Marineministeriet.

Det forulykkede luftskib ligger næppe 200 meter fra luftskibshallen. Fra luftskibshallen vajer krigsflaget på halv stang.

Et øjenvidne beretter:

Talrige flyvere kredsede om luftskibet. Pludselig var dette indhyllet i flammer. Nogle få sekunder senere fandt en frygtelig eksplosion sted, sandsynligvis af benzinbeholderen.

Man forsøgte straks efter nedstyrtningen at drage de sårede frem fra ruinerne, men redningsarbejdet var besværligt på grund af nedfaldende glødende tråde og dele af vraget. En hårdt såret råbte, vanvittig af smerte, om hjælp, men døde efter kort tids forløb. En anden såret blev draget frem i de sidste trækninger. Ligene i den forreste gondol var fuldstændig forkullede.

De omkomne
[redigér]

Såvidt det hidtil er konstateret er der ved ulykken omkommen foruden korvetkaptajn Behnisch 1 overbygningsråd, 1 bygmester og 3 tekniske sekretærer, alle fra Marineministeriet, 2 kaptajnløjtnanter samt 2 marineingeniører, alle af Marineluftskibsafdelingen, kaptajn Gluth og 2 montører fra Zeppelinværftet samt 12 teknikere, overmaskinister, maskinister og bådsmænd.

Hårdt såret er friherre von Bleut, der er løjtnant i „Dronning Augusta“-regimentet.

Grunden til, at „L. II“ havde så stor besætning på farten i dag var, at farten var planlagt som en højdeflyvning, hvortil kræves en større ballastning af fartøjet.

Efter forlydende skal motoren ikke have fungeret tilfredsstillende, og opstigningen var forsinket 1½ time.

Da grev Zeppelin fik budskabet
[redigér]
München, 17. oktober

Grev Zeppelin ankom i middags hertil fra Friedrichshafenrejse til Leipzig, hvor han skulle have overværet 100-års festlighederne for slaget ved Leipzig. På banegården fik han tilfældig de første meddelelser om ulykken i Johannisthal. Han afbrød straks sin rejse og vendte tilbage til Friedrichshafen.

Den store luftskibsulykke ved Berlin
[redigér]

Berlin, 17. oktober

Flyveren Roth har meddelt „Vossische Zeitung“ følgende:

Jeg stod foran Albatroshangaren, da „L. II“ steg op.

Da den var kommen ud over marken, så vi, at flammerne slog frem fra den forreste gondol. I et sekund bredte ilden sig over hele skibet, der i næste øjeblik lignede en ildsøjle. Så fulgte en detonation, der var så stærk, at ruderne i hangaren sprang, og vi stærkt følte det voldsomme lufttryk. Da vi i automobil var kommet til ulykkesstedet, viste der sig et frygteligt syn for vore øjne. I den bagerste gondol var der mennesker, der vred sig i flammerne. En officer skreg frygteligt om hjælp. Uvirksomme måtte vi stå og se på, at de stakkels mennesker brændte. Ved hjælp af flere mekanikere og arbejdere lykkedes det os at fremdrage tre mennesker, der endnu var i live. En af dem døde straks efter. Vi lod de endnu levende og de døde bringe bort. Efter min mening skyldes ulykken ild i karburatoren.

Ifølge den officielle indberetning var der i alt 28 personer ombord.

Efter at alle dele, navnlig motoren, var prøvede, steg „L. II“ op kl. 10.16 og nåede snart 200 meters højde. Kl. 10.19 så tilforladelige iagttagere et flammebundt bryde frem fra den forreste tredjedel af den forreste gondol. I løbet af 2-3 sekunder stod hele skibet i brand; der hørtes en eksplosion, og skibet styrtede ned. I en højde af ca. 40 meter skete der en ny eksplosion, antagelig en benzineksplosion, og da luftskibets rester stødte mod jorden, en tredje svagere eksplosion.

Løjtnant, friherre v. Bleut er i eftermiddag død af svære brandsår og beskadigelse af rygraden.

Noter[redigér]

Afskrift af avisartikler i Ribe Stiftstidende: fredag d. 17. okt. og lørdag d. 18. okt. 1913