Bogø 17. dec. 1939 Vestlige Nordsø

Skift til: navigering, søgning

17. dec. 1939 Bogø

Det belgiske dampskib Gallicier købtes 1923 af det mindre danske rederi D/S Baltic, ejet af 'Russerjensen', og omdøbtes Bogø.

Det neutrale skib Bogø var på vej fra Gøteborg til Methil nær Edinburgh i ballast og fulgte et andet dampskib, da de i Nordsøen natten til den 17. december 1939 kl. 0.17 opdagedes af den tyske ubåd U 59 med kaptajn Jürst. Da skibene, som ikke havde nationalitetskendetegn, kl. 2.34 befandt sig ca. 140 km øst for Isle of May i den ydre del af Firth of Forth, affyrede ubåden en G7a torpedo, som ramte det bagerste skib Bogø i stævnen, så det brast i stykker og med agterenden rejste sig næsten lodret i vejret og derpå sank i løbet af ca. 1 minut.

Ud af 17 eller 20 ombordværende omkom 14 danskere, mens 3 overlevede bjærgede sig op på en redningsflåde og et døgn senere kl. 3.30 blev optaget af den britiske trawler River Earn. Ved et tysk flyangreb blev også trawleren sænket 1-2 døgn senere, men alle mand, også de 3 overlevende fra Bogø, blev dagen efter i stedet taget op af den norske damper Rogaland og siden landsat i Kopervik ved Haugesund.

Ifølge søforhøret i København 28. december skete torpederingen ca. kl. 5.15, men det må være fejl-angivet og til dels skyldes forskellig tidszone.

U 59 ===== 3. maj 1945 Kiel =

Det tyske ubåd U 59 var i aktiv tjeneste på 13 patruljer baseret hovedsagelig i Kiel, Wilhelmshaven og Lorient.

Kaptajn Harald Jürst sænkede med ubåden 14 skibe, heraf de 2 danske Bogø og Jægersborg inden han i august 1940 i stedet overtog U 104, med hvilken han med hele sin besætning omkom, antagelig ved påsejlling af en sømine i forbindelse med et angreb mod britiske skibe tæt ved et minefelt nord for Irland den 27. november 1940.

Efterfølgeren Joachim Matz sænkede andre 8 skibe, men overtog i stedet U 70 og overlevede dens sænkning 7. marts 1941 sydøst for Island, hvorefter han tilbragte over 6 år i canadisk krigsfangenskab.

Fra 1941 var U 59 skoleubåd indtil den i april 1945 hengemtes i Kiels flådearsenal og 3. maj 1945 ødelagdes, hvorefter den samme år skrottedes.