Halnaker 1895 Carolinerne

Skift til: navigering, søgning

26. juni 1895 Halnaker

Jernbarken Halnaker afsejlede 13. august 1894 fra Hamborg lastet med stykgods og ankom 28. november til Toamasina/Tamatave på Madagaskar. Den fortsatte i ballast og ankom 8. marts 1895 til Sidney i Australien, hvor der lastedes stykgods til Pohnpei/Ponape i den østlige del af Carolinerne.

Omlastet med 500 tons kopra og resterende 100 ton stykgods fortsattes 14. juni 1895 videre mod Yap i den vestlige del af Carolinerne. Den 25. juni var skibet efter 4 dage i stormfuldt og usigtbart vejr efter beregningerne nået passende langt vestpå, men efter midnat strandede det på et koralrev, hvor søen sønderslog forskelligt ombord.

Bortset fra hovmester Niels Rødgaard, som druknede, reddede alle sig i storbåden, som nåede gennem brændingen og holdtes i læ af revet. Ved daggry roede de indfødte ud til båden og skibet, men virkede fjendtlige så de overlevende ikke havde megen lyst til at gå i land. De næste dage udplyndrede de indfødte både dem og skibet og tog bl.a. spiritus og kaptajn Thomas Nielsens vielsesring. En medrejsende passager, der var tysk skolelærer, mente de indfødte var kannibaler, men de faldt lidt til ro, da man til gengæld truede dem med at købmand De Kew fra Yap ville straffe dem, hvis nogen led overlast.

Efter 3 dage på øen, flygtede de skibbrudne om natten i storbåden med en smule kokosnødder og anden proviant og nåede efter 44 timers roning stærkt udmattede over til Yap-øen den 1. juli. Den 7. juli rejste de videre mod Manila, hvor de 12. juli afgav søforklaring til den danske konsul.

Halnakers strandingssted skal have været Federsfa/Federsta ved Pugelup i Mackenzie-øgruppen, der må være identisk med Ulithi-atollen, ca. 80 km øst-nordøst for Yap, men øen kan ikke umiddelbart identificeres. Endelig kan det undre, at 14 skibbrudne skal have været i god behold (uden at nævne hovmesteren), mens der andetsted står, at besætningen var på 12 mand og 1 omkom, så måske var der alligevel kannibalisme.

Samtidig avis