E.65 Imanuel 1904 Knudedyb

Skift til: navigering, søgning

12. aug. 1898 Østlige Nordsø

Esbjerg-fiskekutterne E.65 Imanuel/Emanuel og E.50 Willy var på vej fra Esbjerg til fiskeri i Nordsøen, da de 12. august 1898 lidt før middag kolliderede, men begge klarede sig i land.

15.-17. maj 1904 Knudedyb

Kutteren Imanuel med skipper Hans Nielsen sejlede 15. maj 1904 i vestlig frisk kuling nordøstpå fra en fiskeplads i Nordsøen mod indsejlingen til Grådyb, men ved 21-tiden huggede skibet et par gange og roret sloges af.

Der sattes anker og forsøgtes at tilkalde hjælp ved afbrænding af blus. Ved 1-tiden var vandet steget og skibet flot, men da hverken Blåvand eller Sædenstrand Fyr i det disede vejr var set, og stedet derfor ikke kendtes, lod føreren kutteren forblive til ankers på det som siden viste sig at være Knudegrunden syd for Knudedyb (og Flakstjærten).

Ved 6-tiden begyndte skibet atter at hugge i grunden og blev læk, så nødsignal hejstes og det sås fra Sønderho, hvorfra redningsbåden kl. 11.30 optog kutterens 5 mand besætning.

Da det kort efter viste sig, at skibet var flot og inspektions-dampskibet Nordsøen fra Esbjerg et par timer senere ankom, ville besætningen atter ombord. Selvom dampskibet ikke kunne komme tæt nok på til at hjælpe lykkedes det for kutteren med redningsbåden på slæb som ror, at sejle til Knudedyb for at ankre, mens pumperne holdtes. Redningsbåden nåede kl. 17 tilbage til Sønderho efter en drøj tur, hvor årerne i den ene siden var knækket i brændingen.

Næste dag den 17. maj var vejret gunstigt og det lykkedes med en kæde på slæb som ror, at sejle ind til Jerrik (?) og efter at have hejst nødflag, med assistance fra den store Fanø-dampfærge, at komme helt ind til havnen.

Der afgaves 20. maj søforklaring i Esbjerg, hvor det påpegedes, at loddet ikke blev brugt under sejladsen inden grundstødningen.