Forskel mellem versioner af "Kalvslund i gammel tid"

Skift til: navigering, søgning
(1706 Christen Madsen (-1719))
m (1614 Las Lausen)
 
Linje 84: Linje 84:
 
Også skrevet Lauritzen eller Lauritsen.
 
Også skrevet Lauritzen eller Lauritsen.
  
Nævnt 1614-1641 i en del bødesager, bl.a. forsømmelse og fortalelser, både hvor han selv måtte både og andre mod ham. Havde 1614 "betugstiget" [[Kristen Jensen]] på nogle ord og ikke siden kunnet bevise, mens (sønnen?) [[Jens Kristensen]] 1621 havde fortalt sig mod ham.
+
Nævnt 1614-1641 i en del bødesager, bl.a. forsømmelse og fortalelser, både hvor han selv måtte bøde og andre mod ham. Havde 1614 "betugstiget" [[Kristen Jensen]] på nogle ord og ikke siden kunnet bevise, mens (sønnen?) [[Jens Kristensen]] 1621 havde fortalt sig mod ham.
 
Bøde 1623 på 4 daler for, uden tilladelse, at havde solgt okser. Havde 1633 ikke ført tømmer til Bolderslev og 1641/42 idømt 2 bøder for at have forsømt ægten, dvs. pligtkørsel.
 
Bøde 1623 på 4 daler for, uden tilladelse, at havde solgt okser. Havde 1633 ikke ført tømmer til Bolderslev og 1641/42 idømt 2 bøder for at have forsømt ægten, dvs. pligtkørsel.
  

Nuværende version fra 15. aug 2019, 17:03

Kalvslund 1[redigér]

Oprindelsen til Kirkegård og Toftegård.

1524 Nyls Tyggesen[redigér]

Nævnt 1524, angående 4 mark 2 sk.

Vistnok den samme som Nels/Nis Tusen, der 1542 nævntes med 6 mark i overskat, 3 mark 9 sk. i pengeafgift og 6 p. 8 sk. i jagt.

1580 Jørgen Nielsen[redigér]

Også kaldet Jurgen Negelsen og Jørgen Nissen.

Nævnt i Kalvslund 1580 med pligtskat 4 mark 2 sk. og jagt 8 sk. til Tørning Amt.

Betalte 1588 jordskyld for 2 stykker eng (ved en gård?) han brugte og for 2 agre på Kalvslund Mark. Skulle 1597 svare 4 mark 1 sk. 6 p. og 1 svin.

Fik 16 sk. i brøde 1596/97, for at fordele Nis Madsen, pga. hr. Hans, præsten.

Havde 1597 været modvillig og ulydig, hvad angik hovtjenesten overfor fogeden i Rødding, ligesom flere andre, og fik 3 gange brøde på 18 skilling.

Nævnt 1604/05 i Haderslevhus-jordbogen.

1599 Niels Jørgensen[redigér]

Nævnt 1599 med 8 otting som kongens bonde dvs. selvejer, men beholdte kun en part af gården, se nedenfor.

Delt som fæstegård[redigér]

Gården deltes vistnok allerede 1599 og blev til fæstegård under Røddinggård.

1631 havde gården været forsømmelig og ikke ydet deres dag overfor Røddinggård. 1633 skulle hele gården svare 14½ daler i fripenge.

I tingsvidne fra Kalvslund herredsting 14. maj 1647 om fripengerestance var Simen Thomsen i restance med 3 m. 1½ sk. og ½ svin og ud for hans navn står: "huse nedbrudt af svenske", det må gælde hele gården.

I tingsvidne på Kalvslund herredsting 6. april 1649 opgøredes Jørgen Nielsen, Hans Hansen og Simen Thomsens restance for hele gården til 6 mark 2½ skilling samt ½ svin, de slap med at betale ⅓ part. Restancen må være betalt, for ingen af gårdmændene er nævnt i restancelisterne 1650-55.

1599 Niels Jørgensen[redigér]

Nævnt 1599 med hele gården på 8 otting som kongens bonde.

Blev årene 1614-19 idømt bøder 7 gange for bl.a. fordeling på falsmål.

1630 Jørgen Nielsen[redigér]

Nævnt 1630-1649.

”Løgteth” inden tinge 1630 af Las Lauritsen, som fik en bøde på 3 mark

Fæstede 1630/31 noget kirkejord for 1 daler. Nævnt i 2 bødesager året efter. Nævnt 1633 i fripengeregister.

Slået med en fork af Salmon Smed i Kalvslund, som 1638/39 fik en bøde på ½ daler.

Nævnt i jordebogen 1642 og i fripenge register 1645 og 1649, men ikke 1643/44 og 1647.


Gårdsparten blev tilsyneladende omkring eller måske før svenskekrigene tillagt de 2 andre gårde, der blev ½ gårde.

1603 Hans Jørgensen[redigér]

Blev 1603 fordelt af Eskel Terkelsen i Jedsted på falsmål for 13 daler og gav 1 daler 4 sk. i bøde. Nævnt 1618/19 og 1631/32 sammen med andre gårdmænd i bødesager.

Nævnt 1633 og sidste gang 1645 i fripengeregisteret.

1642 Jørgen Hansen og Hans Hansen[redigér]

De nævntes begge i jordebogen første gang 1642 med hver sin halvdel.

I fripenge registeret 1645 nævntes (faderen) Hans Jørgensen og Hans Hansen, men ikke Jørgen Hansen.

I 1649 nævntes Hans Hansen, men ikke Jørgen, i restance.

I 1666 blev salig Jørgen Hansens 1 otting wüst ejendomslod overtaget af Jørgen Jørgensen.

Hans Hansen nævntes 1667 med en øde ¼ gård, men kaldtes salig i 1670, da Jørgen Jørgensen overtog hans stadig øde ¼ gård.

1614 Las Lausen[redigér]

Også skrevet Lauritzen eller Lauritsen.

Nævnt 1614-1641 i en del bødesager, bl.a. forsømmelse og fortalelser, både hvor han selv måtte bøde og andre mod ham. Havde 1614 "betugstiget" Kristen Jensen på nogle ord og ikke siden kunnet bevise, mens (sønnen?) Jens Kristensen 1621 havde fortalt sig mod ham. Bøde 1623 på 4 daler for, uden tilladelse, at havde solgt okser. Havde 1633 ikke ført tømmer til Bolderslev og 1641/42 idømt 2 bøder for at have forsømt ægten, dvs. pligtkørsel.

Nævnt 1630 i et oldenregister med 5 svin for 3 m. og 1636-37 som sandemand og ottemand.

1642 Simen Thomsen[redigér]

Også skrevet Tammisen/Tamesen/Tombsen. Måske søn af Thomas Hansen, Kalvslund.

Nævnt første gang 1642 i jordebogen og i tingsvidner 1647 og 1649, se ovenfor.

I amtsregnskabet 1666 betegnedes Simen Tammisens gård som wüst og fripengene kunne ikke betales. Kaldtes marts 1667 salig da sønnen fæstede sin faders helt øde halve gård på 2 otting, men nævntes alligevel i en fortegnelse over øde møllegæster til Skærbæk mølle indtil 1670.

1664 Jørgen Jørgensen[redigér]

Muligvis søn af Jørgen Hansen. Gift med Birgitte.

Nævnt 1. gang i amtsregnskabets fripengeregister 1664, må have overtaget noget jord fra den oprindelige gård.

Besad 1667 i alt ¼ gård (muligvis sammen med Hans Christensen og 1670 i alt ½ gård efter overtagelse af Jørgen Hansen og Hans Hansens gårde, som da kaldtes salige.


Se Kirkegård, Kalvslund.

1667 Thomas Simensen[redigér]

Fæstede marts 1667 sin fader salig Simen Tamisens øde bøndergård på 2 otting, for 2 rd.


Se Toftegård, Kalvslund.


Kalvslund 2[redigér]

Oprindelsen til Singelgård og Hus med kålgård (Kalvslund Kro).

Dobbeltgården lå muligvis i toften ved Annexgård eller måske samme sted som Singelgård, og brændte 2. søndag efter påske i marts 1708.

1489 Mads Petersen[redigér]

Nævnt 1489, 1491, 1508 og 1524 i Kalvslund, i 1524 angående 3 mark 6 sk.

1542 Bertel Chrestensen[redigér]

Nævnt med nogle skattebetalinger og jagt.

1580 Simen Sørensen[redigér]

Også kaldet Simon Souerensen, Symen Sørensen og Simon Seuerinsen.

Nævntes 1580 i Kalvslund med pligtskat 3 mark 6 sk. og jagt 8 sk. til Tørning Amt og fæstede samme år 8 skp. sået kirkejord for 4 mark.

Nævnt 1588 med koleje og vistnok med en ager nær Jørgen Nielsens toft.

Var ligesom de andre gårdmænd modvillig og ulydig over for fogeden i Rødding angående hovtjenesten 1597/98 og fik en bøde på 18 skilling.

Nævnt 1599 som kongens bonde med 6 otting, dvs. selvejer, vistnok derefter fæstegård.

Nævnt 1604/05 i Haderslevhus-jordbogen og blev samme år fordelt af Nis Tortsen i Villebøl på falsmål, som måtte betale en bøde på 1 daler.

½ part[redigér]

½-delen af Simen Sørensens gård.

1604 Mads Simensen[redigér]

Blandt 10 bønder som 1604/05 hver fik 4 daler i bøde for at have slået Knud Villadsen på tingvejen. Blev borger i Ribe.

1623 Niels Lauritzen[redigér]

Fik 1623/24 en bøde på 12 daler for at have solgt okser uhjemmelt.

Nævnt 1629-34 i 4 bødesager, bl.a. forsømmelse af ægten, dvs. pligtkørslen og nævnt i fripengeregister 1633.

1642 Jacob Tygesen[redigér]

Jacob Tøggersen, måske søn af Tyge Knudsen i Hjortvad.

Nævnt 1642 i jordebogen første gang og årene 1647-53 i restancer for hele gården og i fripengeregister.

Var 1648-49 ottemand og var 1650 og 1655 seksmand, udnævnt til at kende om fattige folks forhold vedr. restance.

I 1666-67 kaldt wüst i amtsregnskabet. Var død 1669, nævntes da med ½ helt wüst gård.

½ part[redigér]

½-delen af Simen Sørensens gård.

1604 Hans Simensen[redigér]

Fæstede 1604/05 en kirkeager for 3 rd.

Ulydig 1618/19. Blev 1629/30 slået ved øret af Bertel Christensen, som fik en bøde på ½ daler, men 1641/42 fik Hans Simensen en bøde på 1 daler, for at have gjort Bertel Christensen til sårmål.

Hans Simensen fik 1630-34 hele 7 bøder for at forsømme ægten, dvs. pligtkørslen, mm., bl.a. på Røddinggård, i Immervad og i Bolderslev, og en bøde mere. Kaldtes 1647 forarmet og fik en bøde for delsmål. Nævnt 1649 som tingsvidne, ottemand. Sidst nævnt med restance 1649/50, derefter deltes gården.

  • ? Simen Hansen, fik 1656/57 en bøde for delsmål og havde muligvis ¼ part

1640 Anders Christensen Smed[redigér]

Fæstede 1640/41 en gård i Kalvslund, for 3 rd., må være denne ½ part.

1655 Hans Mattesen[redigér]

Tingsvidne 13. juli 1655 og 2. juni 1670. Ottemand.

Drev gårdsparten før krigen og en overgang vist hele ½-parten, da hans ½-gård 1666 nævntes wüst.

Efter krigstiden, fra 1669[redigér]

Hans Simensens og Jacob Tygesens tilsammen hele gård nævntes 1667-70 som øde Skærbæk møllegæst.

De 3 parter nævntes 1772 i jordebogen.

Straks efter krigstiden beboedes gården af Jep Jensen Stenderup og Oluf Jensen, der måske var brødre, for Oluf Jensens vedkommende måske forstået som perioden 1675-1679.

I 1676 havde Peder Poulsen, Oluf Jensen, Christen Petersen, Thomas Eschelsen og Jep Jensen Stenderup en tvist om engskifter.

½ part, forløber for Singelgård[redigér]

1669 Jens Jacobsen[redigér]

Nævnt i tiende register 1662-67 i Villebøl.

Overtog foråret 1669 salig Jacob Tyggesens helt wüste ½ gård og blev nov. 1669 bevilget 4 års frihed fra overtagelsen, men havde 1671/72 endnu ikke betalt fæsten, beregnet 3 rd.

Nævnt 1672 i jordebogen, 1670-74 i lister for kongens part af tienden.

Var 1673 ottemand og Skærbæk møllegæst, men må da have overladt sin ene halvdel (¼ part) til Christen Petersen.

Fæstede 1675 en ½ øde gård i Lille Knorborg, Hygum.

  • Jacob Jensen, overtog 1677 faderens gård i Lille Knorborg.
  • Lauritz Jensen. Nævnt 1688.

1673 Christen Pedersen Tyboe (1645-1719)[redigér]

Født i Thy. Gift med Johanne, datter af Poul Jørgensen Bartskær og Anna Nielsdatter i Villebøl.

Havde her vistnok kun ¼ gård. Nævnt 1673 som Skærbæk møllegæst ligesom Jens Jacobsen, som må have haft den anden halvdel. Nævnt 1674-75 i tiendeliste.

Fæstede i 1676 i stedet en anden ½ gård i Kalvslund og samlede den 1689 til en hel fæstegård (Kalvslundgård).

1676 Thomas Eschelsen (-1685)[redigér]

Fæstede 1675 en ¼ part gård, vistnok halvdelen af Jens Jacobsens gård, som da havde været dyrket, men ikke fæstet af Jeng Anderskone (vistnok Anders Sørensens kone).

Fæstede 1676 Christen Pedersen Tyboes ¼ part gård.

1685 Mette Luc[redigér]

Thomas Eschelsens enke nævntes fra 1685. Afstod 1690 pga. stor armod.

1690 Laurs Mortensen (1663-1726)[redigér]

Fæstede 1690 Mette Tomeskones ½ gård. Mistede 1706 sin fæstebog, men må have fået den igen.

½ fæstegården på 3 otting og ½ plov var marts 1708 til grunden afbrændt, men var i færd med at bygge.

  • Thomas Lauridsen (1698-1763), ugift, arvesag i tingbogen
  • Maren Laursdatter, g. 1721 med Hans Jørgensen

¼ part, forløber for Singelgård[redigér]

1669 Knud Knudsen[redigér]

Fæstede 1669 Hans Mattesens ¼ part gård for 2 rd.

Stod i jordebogen 1671 for den halve gård, sammen med Jens Jacobsen.

Flyttede til Villebøl og senere til en anden gård i Kalvslund.

1673 Peder Poulsen (-1693)[redigér]

Havde ifølge tienderegister et bol i Villebøl 1668-73.

Fæstede 1673 denne ¼ part gård for 1½ rd. Overtog 1677 i stedet en ½ gård i Bæk.

Var ifølge tingbogen 1693 død og efterlod enken Maren og 2 børn.

  • Poul Petersen, overtog 1693 sin salige fars gård i Bæk

1677 Nis Bertelsen (-1708)[redigér]

Fæstede 1671 faderen Bertel Andersens øde og afbrændte halve gård i Gudsnap, men den var endnu øde 1674-79 og 1685.

Overtog 1677 denne ¼ gård. Mistede ved vurdering og dom 1706 sin fæstebog, gården var meget brøstfældig.

Slægtsoplysninger 1717. Enken Dorthe Niskone indgik 1730 en kontrakt med Laurits Petersen om leje af et stykke jord for 4 sk. årligt, hvor et hjørne af hendes aftægtshus skulle stå på. Tvist om betalingen 1735.

1706 Christen Madsen (-1719)[redigér]

Skulle dec. 1706 for 1 rd. 24 sk. fæste Nis Bertelsens ¼ gård, men havde ifølge registeret 1708 endnu ikke fæstet ¼ gården på 1½ otting med 8 fag beboelseshus og lade.

Død kort før kirkebogens start og vistnok gift med Karen Christens kone (1672-1752).

¼ part, Kalvslundgård og Kalvslund Kro[redigér]

1669 Staffen Ebbesen[redigér]

Ville 1668 fæste en anden ⅛ part gård, men det blev ikke ham. Fæstede 1669 Anders Smeis ¼ gård for 2 rd. Boede 1674 i Villebøl, men lod sig leje som soldat og løb bort. Måske svoger til både Oluf Jensen og Niels Nielsen, der begge var gift med en Ebbesdatter.

1671 Niels Nielsen (-1689)[redigér]

Antog 1671 Staffen Ebbesens ¼ gård sammesteds, som Anders Christensen påboede.

Fæstede 1675 en ½ gård i Knorborg.

1675 Oluf Jensen[redigér]

Fæstede 1679 Niels Nielsens ½ gård i Knorborg og boede der 1694. Gift med Maren Ebbesdt. fra Tobøl,som nævntes 6. dec. 1703 i Frøs herreds tingbog.

1679 Niels Nielsen (-1689)[redigér]

Fæstede 1679 denne ¼ gård igen. Nævnt en del gange i tienderegister og med restance for hele landgilden og andet.

1690 Jing Ebbesdatter (-1701)[redigér]

Enken nævntes 1690 for godtgørelse til rytterhold. Fik aftægt på gården og nævntes sidste gang 1701.

1692 Jens Jensen Skrædder (1667-1737)[redigér]

Overtog 1688 først et wüst landbolsted efter Nis Petersen, inden han overtog denne gård.

Blev vistnok tilkendt en omstridt stolestade 1694 i Kalvslund Kirke.

Havde 1708 en ¼ fæstegård på 1½ otting og ¼ plov, som marts var afbrændt, men havde opstillet 8 fag hus.

Nævnt med brøde på 6 rd. angående Karen Christensdatter. Var 1717 i slagsmål med gl. Hans Hansen rytterbonde på et grandestævne og havde 1728 sammen med Laurits Petersen Skrædder med en vognkæp slået Laurids Nielsen, som var ilde tilredt. Nævnt 1702-1737 mange gange som ottemand.

1740 Hans Pedersen[redigér]

Fra Rødding. Fæstede gården 1740, men var kort efter i strid med Claus Nielsen i Rødding, som havde lånt ham 1 rigsdaler til betaling af en gammel hest, så gården skulle takseres og vurderes.

I 1763 skal Voldborg og datteren have overfaldet naboen Lauritz Hansens kone i hendes egen gård og fik 1763 for deres ulydighed ved ikke at møde op for retten en kgl. bøde. Hans Pedersen blev for sin meget og ofte gentagne banden ansat til 2 rigsdaler bøde.

Hans Petersen havde til sidst problemer med gæld, der endte med familien 1764 rømte og gården sattes på auktion.

  • Peder (1752-1761), eneste søn, druknede i åen ved Kalvslund by sammen med Hans Ebbesens søn, vistnok Mads (1748-1761)

1764 Niels Knudsen (1725-1772)[redigér]

Vist gift 1751 med Maren Laursdatter (1721-1760), datter Laurs Jepsen i Hjortvad/Ravning.

Byggede vist 1752 et hus på Simon Jespersens gård grund. Som enkemand gift med Ingeborg Poulsdatter fra Harreby.

Købte Hans Petersens gård på auktion 14. juni 1764, med kautionist Anders Nielsen Løve, Hjortvad, for 114 rigsdaler.

Beholdte aftægtsjord fra gården. Enkens hus flyttedes ca. 1791

1765 Tøger Nielsen (-1795)[redigér]

Fæstede ¼ part gården 1765 for 1 rd., mod aftægt.

1781 Søren Tøgersen (1756-1792)[redigér]

Overtog 1781 faderens ½ og ¼ fæstegård, hvoraf denne var den ¼.

Singelgård og Kalvslund Kro[redigér]

Den 2. søndag efter påske i marts 1708 nedbrændte Jens Jensens og Laurs Mortensens fæstegårde til grunden, mens Christen Madsens, der vel lå tæt ved, tilsyneladende ikke tog skade.

Ifølge undersøgelserne 1708 havde Jens Jensen oprettet 8 fag hus og Laurs Mortensen var igang med at bygge. De blev bevilget 2 års kontributionsfrihed fra 25. maj 1709.

Måske blev Singelgård flyttet til den nuværende placering ved den lejlighed.