Kogsbøl Ladegård

Version fra 2. jan 2013, 20:53 af Hp (diskussion | bidrag) Hp (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Kogsbøl-Ladegårdvej 2, Emmerlev sogn.

Kogsbølgård[redigér]

Hovedbygning og avlsgård var anlagt på to store banker på kanten af et højdedrag ud mod marsken, med nu udtørret voldgrav om den ene banke.

1393 Erik Nielsen Rosenkrantz[redigér]

Var 1402 lagmand i Västergötland, 1406 ridder. Død efter 1412. [1]

1393 Peder Eriksen Rosenkrantz[redigér]

Død før 1418.

1431 Claus Pedersen Rosenkrantz[redigér]

Gift med en datter af Jon Pedersen Skram og en 'Sappi', Schramisgård, Ullerup ved Åbenrå. [2]

1435 Iver Pedersen Rosenkrantz[redigér]

Anne Sivertsdatter Lauerhock.

1440 Claus Iversen Rosenkrantz og Erik Iversen Rosenkrantz (-1496)[redigér]

Ludvig Clausen Rosenkrantz[redigér]

Muligvis søn af Claus Pedersen Rosenkrantz og Øllegård Jonsdatter, der var datter af Jon Jonsen Little (eller Jon Pedersen Skram). [3]

Nævnt 1469-1483. Ejede vistnok Kogsbøl og skrev sig 1473 til Hviding (muligvis Høgsbrogård).

1494 Claus Iversen Rosenkrantz[redigér]

Erik Clausen Rosenkrantz[redigér]

Havde Trægård. Anklaget for oprør og mord på fogeden i Højer Herred, men friede sig ved ed.

Skødede 1515 med moderen og 2 søstre en gård i Emmerlev sogn til Ribe Kapitel.

1515 Gotskalk Eriksen Rosenkrantz (-1544)[redigér]

Studerede i Rostock og Køln. Blev 1514 Christian 2.'s sekretær og forlenedes med Skt. Peders Kirke i Højer. [4] [5]

Var med Christian 2. ved Det Stockholmske Blodbad og blev hans kansler der indtil overgivelsen 1523. Blev igen kansler for den afsatte konge under hans landflygtighed i Nederlandene og søgte hjælp hos kejser Karl 5., men Christian 2.'s tog mod Norge mislykkedes og prins Hans døde 1532.

Blev derpå kejser Karl 5.'s råd og fulgte ham rundt i Europa. Død i Valenciennes.

1535 Iver Eriksen Rosenkrantz[redigér]

Gift med Karen Pedersdatter Skram, datter af Peder Skram og Kirsten Enevoldsdatter Rafvad til Stovgård, Sønderris og Alsted. Som enkemand gift 1547 med Karen Hansdatter Lange, datter af lensmand Hans Nielsen LangeTrøjborg, der også havde Kjærgård og Lydumgård. [6] [7]

Nævnt 1535 i en skatteliste. Trættede 1547 med bispen i Ribe om 5 gårde i Emmerlev og Sejerslev, som hans forfædre havde givet til Emmerlev Kirke.

Karen kendes 1547-1570. Iver død mellem 1570-1585.

1544 Timme Iversen Rosenkrantz og Bendix Iversen Rosenkrantz (1536-)[redigér]

Bendix gift med Anne Carstensdatter Grib, datter af Carsten Grib til Gribsgård i Emmerlev sogn. Anne levede 1604.[8]

1575 Carsten Bendixen Rosenkrantz og Christoffer Bendixen Rosenkrantz (-1610)[redigér]

1604 Christoffer Bendixen Rosenkrantz (-1610)[redigér]

Ejede Høgsbro og giftede sig i sit 2. ægteskab med Anna eller Johanne Galskyt (-1607) fra Sønderskov og fik den i 'hånd og besiddelse' ved skifte med svigermoderen Bege Galskyt. Solgte 1600 Sønderskov til Børge Rosenkrantz, men overfaldt 1608 hans hustru med et skældsbrev, fordi Børge ikke havde betalt ham efter et skadesløsbrev, som viste sig ikke at være forsynet med det rette danske Rosenkrantzers våben.

På herredagen 1609 i Horsens erklæredes hans skadesløsbrevDonslund falsk og han arresteredes og førtes med Christian 4. til Skanderborg Slot og videre til fængslet på Københavns Slot, hvor han på herredagen 1610 fradømtes sin hals og i marts 1610 halshuggedes på slotspladsen. Han er afbildet på et vægtæppe i Roskilde Domkirke.

1610 Christoffer Bendixen Rosenkrantzs dødsbo[redigér]

1613 Gert Henriksen von Rantzau (1558-1627)[redigér]

Søn af Henrik Rantzau og Christina von Halle til Breitenburg, faderen var da amtmand på Segeberg. Gift 1590 med Thale Tagesdatter Thott (1550-1611), der var enke efter Arild Axelsen Urup og datter af høvedsmanden Tage Ottesen Thott til Næs, Eriksholm og Sirekøbing i Skåne. Barnløst. Som enkemand gift 1613 med Dorothea Brockdorff (1596-1630), datter af landdrost og domprovst Ditlev Brockdorff (1577-1639). [10] [11] [12]

Forlenet 1584-1590 med Kronborg og 1587-1588 med Helsingborg, 1588 med Lofoten og Vesterålen, 1590 amtmand i Flensborg, 1600 statholder i hertugdømmerne.

Arvede Breitenburg efter faderen og havde som hovedgods Lindeved. Overtog desuden 1599 Tyrstrupgård, Sødringholm, Herningsholm, 1601 Klægsbøl, 1613 Schrevenborn, Høgsbro, 1613 Vesterbæk, Freienwillen, Morsum og 1622 Rostorf.

Begravet i Kiel.

1625 Josias von Rantzau[redigér]

1630 Christian Gertsen von Rantzau (1614-1663)[redigér]

Gift med Dorothea Ditlevsdatter Rantzau, datter af Ditlev Rantzau og Dorothea von Ahlefeldt [13] [14] [15]

Rigsgreve og overstatholder.

1649 Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp (1597-1659)[redigér]

Hertugen.

1660 Hertug-familien af Gottorp[redigér]

Fedder Andersen (1641-1698)[redigér]

Gift 1668 med Ingeborg Clausdatter, datter af provst Claus Clausen og Anna Hansdatter, Emmerlev sogn. 13 børn. [16]

Gårdmand på Kogsbøl.

I 1706 var anlægget stærkt forfaldent.

1713 Kronen[redigér]

1830 Kogsbøl Ladegård[redigér]

Ladegården byggedes 1830 i Kogsbøl Mose til dels med byggematerialer fra det gamle voldsted, som da var helt forladt.

Berend Feddersen (1767-1846)[redigér]

Boede i Møgeltønder og var gift med Caroline Thomsen (1783-1873). 12 børn.

Har vist ikke ejet Kogsbøl, men medtages her for overskueligheden af slægten.

  • Hans Feddersen (1801-1852), g. 1830 med Friederike Henriette Willink, godsinspektør på Stift, Kiel.
  • Boy Feddersen (1804-1883), Kogsbøl
  • Berend Feddersen (1811-1897), g. 1834 med Wilhelmine Birgitte Petersen, Roy ved Møgeltønder

1828 Boy Feddersen (1804-1883)[redigér]

En ud af 12 børn af Berend Feddersen (1767-1846) og Caroline Thomsen (1783-1873), Møgeltønder. Gift 1828 med Ingeborg Lucia Christiane Posselt (1807-1833) fra Emmerlev sogn. [17]

Byggede 1830 ladegården.

Døde på Søndergård, Emmerlev sogn.

  • Ingeborg Lucie Christiane Feddersen (1833-1861), g. 1860 med Søren Nielsen Hansen (1829-) fra Arrild. Hun døde i Kogsbøl.

1883 Theodor Feddersen (1839-1915)[redigér]

Brorsøn. Søn af Hans Feddersen (1801-1852), Kiel. Gift 1872 med kusinen Amalie Magdalene Feddersen (1854-1931), datter af Berend Feddersen, Møgeltønder. 8 børn. [18] [19]

1915 Hans Feddersen (1878-1918)[redigér]

Død 8. maj 1918 i Frankrig. [21] [22]

Under 1. verdenskrig blev de sidste rester af bygningerne på voldstedet revet ned.

1918 Dorthe Marie Feddersen, f. Angel (1880-)[redigér]

Enken.

1948 Theodor Feddersen[redigér]

Gift med Ingeborg Maria Andersen (1912-1979). [25]

1967 Boy Feddersen[redigér]

2007 Boy Feddersen[redigér]