1777 Bølling Herred

Skift til: navigering, søgning
← Nørre Horne Herred Danmarksbeskrivelse  (1777) af Nicolay Jonge
Bølling Herred i Lundenæs Amt [1] 		Hammerum Herred →

Bøllingherred, som også på nogle steder har store heder, grænser mod østen til Hamrumherred; mod vesten dels til Hindherred, dels til Stavningfjord; mod sønden til Nørreherred, og mod norden til Hind- og Hamrumherreder.

Det indbefatter ti landsbykirkesogne, hvilke er:

1) Borrissogn; 2) Fastersogn; 3) Skjernsogn; 4) Stavningsogn; 5) Dejbergsogn; 6) Herningsogn; 7) Lembsogn; 8) Voorgodsogn; 9) Bøllingsogn; 10) Sædingsogn.

Vi mærker nu hvert sogn især:

Borrissogn[redigér]

er omtrent 3 mil i omkreds, og deles i to dele af Skjernå, som løber der igennem; over samme å er en bro, hvor man betaler bropenge for passage derover, hvilke penge svares til Lundenæs stamhus, som skal holde broen i stand, der holdes også en færge, til at overføre rejsende med, når her er høje vande. Dette sogn har ingen store landsbyr, men de fleste steder består af to, en, en halv gård eller boel, og er følgende:

  • Alergård
  • Vindelbro
  • Storegåsdal
  • Lillegåsdal
  • Ægvig
  • Hingtorp
  • Qvisthus
  • Kringeltoft
  • Fonager
  • Brunbjerg
  • Skobek
  • Dudal
  • Grønborg
  • Slikdal
  • Skrafhøj
  • Dalager
  • Ahlergård
  • Sønderbygård
  • Borris
  • Degnebolig mod nogle huse ved kirken
  • Tarpby
  • Vesterby
  • Borris Præstegård
  • Debelmose
  • Nyegård
  • Gravild
  • Helgård
  • Sønderskov
  • Votkier
  • Kodbøl
  • Gialdbek
  • Mosgård
  • Borriskrog
  • Ågård
  • Lindvig
  • Odderskier

Fastersogn[redigér]

er anneks til Borriskirke. Til sognet hører:

  • Astrupgård
  • Fasterlund
  • Æistrupby
  • Klokmoseby
  • Fasterkier
  • Fastergård
  • Fasteranneksgård
  • Hannerupby
  • Lådal

Skjernssogn[redigér]

er halvanden mil i omkreds, og består af

  • Skjernby
  • Albekby
  • Albekmølle
  • Vesteraunumby, som har sit navn af den store Skjernå, som den ligger hos. Ved denne Skjernå havde greverne af Holsten år 1340 begyndt at anlægge en fæstning mod de danske, men de bleve slagne af den berømte jyske herremand Niels Ebbesen til Nørreris. Over åen er her en stor bro, som kaldes Skjernåbro, eller den store Skjernbro, som Lundenæsejere skal holde i stand, hvorimod de oppebære bropenge af hver vogn, øksne, heste, får, lam, og af hver fodgænger, efter en vis takst.
  • Mosgård
  • Østerskjernby
  • Dall, et enligt sted
  • Skjernbrohus, er toldstedet ved den store Skjernå, hvor der står et toldbræt eller tavle med [kong]]ens navn på opslaget, til efterretning for alle rejsende, hvad de skal give til bropenge for at passere over broen, så og for dem, der driver heste og kvæg over broen at vide, hvad der skal gives til bropenge for hvert slags kreaturer. Det privilegium at oppebære disse bropenge tilhører Lundenæsejere, som have 5 broer at holde i stand, nemlig den store Skjernbro, den bro over Kirkeåen, og tre broer på Tarumkier
  • Østeroldager, to gårde
  • Nørgård
  • Old, én gård
  • Præstegården
  • Degneboligen
  • Kirkeboel
  • Lundenæs, en herregård af betydenhed, den har i ældgamle tider været et kongeligt slot, vel befæstet med volde og grave, hvor [kong]]erne på deres rejse ned igennem Jylland på den kant have resideret, af dette slot havde lenet og nu amtet sit navn. Lundenæs har fra gamle tider af haft sit eget birk, som kaldes Skjernbirk. Den fri hovedgårdstakst er 59 tdr. 4 skp. 1 fjk., bøndergods 1.886 tdr. 6 skp. 1 fjk. 2 alb., mølleskyld 12 tdr. 3 skp. 1 fjk. 1 alb., tiender 660 tdr.
  • Ængsigby
  • Kier, et enligt sted
  • Vejle, et enligt sted
  • Ager, et enligt sted
  • Vråby
  • Skåning, et boel
  • Hjordt, et boel
  • Kjergård, to gårde
  • Østermarupby
  • Østersmedegård
  • Vestersmedegård
  • Ladkier, en halv gård
  • Koksgård
  • Heeby, et enligt sted
  • Hane, et enligt sted
  • Pebel, et boel
  • Toftkloster
  • Østerganerby
  • Vesterganerby. Ganerå her i sognet, har sit udspring ved Finderup i Herningsogn og udløb i fjorden. En anden liden å, som deler Skjernbirk fra det øvrige af sognet, har sin oprindelse af en mose ved Bøllingkirke, og et kildevæld i Fastersogn, alle de byer og gårde, som ligger sønden fra denne å indtil den store Skjernå, hører til birket
  • Korsgård
  • Kragsig
  • Knude
  • Rakbek
  • Vestermarup
  • Vesteroldager, har fordum været en adelig herregård, men blev år 1634 overskyllet af den store havflod, og derefter nedbrudt og jorden henlagt under Dejberglundgård.

Østen for Lundenæs herregård har før ligget en by, kaldet Østeraunum eller Anum, som for længst er afbrudt og markerne henlagte under Lundenæs hovmarker. Om den store Skjernå, at kunne ved en gravet kanal forenes med den store Gudenå ved Randers, for at få sejlads fra Kattegat tværs igennem Jylland til Vesterhavet, er allerede forhen meldt i indledningen ved Nørrejylland

Dejbergsogn[redigér]

er halvanden mil i omkreds; kirken ligger på en høj bakke midt i sognet, og har et højt tårn. Til sognet hører:

  • Gammeldejbergby
  • Stampen, førhen en stampemølle, bygget på herregårdens grund
  • Dejberglund, en herregård, hvis fri hovedgårdstakst er 55 tdr. 7 skp. 2 fjk. 2 alb., bøndergods 217 tdr. 3 skp. 3 fjk. 2 alb. Under hovmarken er henlagt den nysommeldte afbrudte gårds Oldagers jorder og avling
  • Præstegården
  • Storeskindberg
  • Lilleskindberg
  • Kjergård
  • Sandagerby
  • Gammelgårdby
  • Rundal
  • Vesteragerby
  • Ugelbjerg
  • Rabierby
  • Hedegård
  • Bekboeby
  • Letagergård
  • Lydagergård
  • Lildbekgård
  • Bundsbekmølle
  • Kongensholmmølle
  • Alkiersig
  • Skydstoft
  • Ledingby
  • Lillevognbjerg
  • Storevognbjerg
  • Dejberglunds hede

Herningsogn[redigér]

er to mil i omkreds, og er anneks til Dejbergkirke. Dertil hører:

  • Herninggård
  • Gammelherninggård
  • Annekspræstegård
  • Skårupby
  • Skåruphuset
  • Høghøjboel
  • Pikboel
  • Tylvadgård
  • Mølgård
  • Årupby
  • Skakkenborgboel
  • Kongensholm, som i ældgamle tider skal have været en kongelig residens for en næssekonge, begravet i en høj på marken, men nu er den beboet af 3 bønder
  • Rekkergård, en ufrie og ukomplet herregård, hvis hovedgårdstakst er 13 tdr. 3 skp. 1 fjk. 1 alb., mølleskyld 6 tdr. 3 skp.
  • Lykkehusboel
  • Skræbsgård
  • Lervad
  • Gadgård
  • Bratbjerg
  • Bjerregård
  • Langtind
  • Løvstrupboel
  • Dalgård
  • Vesterfindrup
  • Melfindrup
  • Østerfindrup
  • Ved Melfindrup er en meget stor høj, Rishøj kaldet, som er et sømærke for de søfarende.
  • Hestekjergård

Foruden disse ommeldte byer og steder i sognet findes i matriklen anført Hanninghedegård; Tølvadhussted; Albek.

Dette sogn kaldes Vesterherning, for at skille det fra Østerherningsogn i Hamrumherred.

Stavningsogn[redigér]

ligger langs hos Ringkøbings fjord, som her kaldes Stauningfjord, og har sit indløb fra havet igennem Nymindegab. Denne fjord er ved østen og nordøstvinde undertiden så tør, at man med tørre fødder kan gå en halv mil ud på bar sand og klæg lige til dybet.

Dette sogn deles i Øster- og Vestersogn, er en halv mil bredt, men en mil langt fra Lønborg eller Skjernå indtil Bekmunden, hvor sognets kørsel til Ringkøbing falder et langt stykke ud i fjorden meget farlig og besværlig. Sognets byer og steder er disse:

  • Bovsøeby
  • Heeby eller Hede
  • Sønderby
  • Høilletby
  • Langkierby
  • Østerbjerggård
  • Vognbjerggård
  • Knudgård
  • Præstegård
  • Ånderupby
  • Østerby
  • Medelby
  • Halby

Ud for Stavningland ser man de havbjerge, som naturen selv har anlagt, som en vold og mur for havets magt; thi om disse blev af vandet gennemskårne, da måtte både Stavningsogn og flere sogne tillige undergå af vandflod. Ikke destomindre lider dog sognet ofte stor skade både på agre og enge af vandflod, hvilken bortskyller et stykke af deres ejendom efter det andet, og tillige undertiden omringer sognet således, at ingen kan komme der ud eller ind, ja vel også nogle gange har sat sognets beboere i den største skræk og yderste livsfare. Sæden bliver ofte overskyllet af det salte vand; men hø og foder er ypperligt både af marsk- og geestland, hvorudover de kan godt fodre deres kvæg og heste. Derimod lider de stor besværlighed for brændsel, thi de må forsyne sig lang vejs fra med det, som de skal enten varme sig ved, eller koge, bage og brygge ved. Af Stavningfjord går sælhunde ofte op i Harholmbek, og lægger sig på deres marskenge, hvilke de fanger og brænde tran af. Her i sognet findes dels i jorden, dels i fjorden grund eller katstål, som bruges i stedet for kampesten, hvoraf her slet ingen findes, til at lægge bro med. Dette grund ligner jernets og det al, som findes i Skadsherred, hvorom er meldt foran.

Sønderst i sognet ligger toldhuset, Lundenæs tilhørende, hvor der betales bropenge af kørende, ridende og gående, såvelsom af kreaturer, for overfarten over den store Skjern- eller Lønborgå, eftersom en derhos oprejst tavle med kongens kronede navn i cifre på udviser. Foruden de allerede ovenanførte byer og steder, findes endnu i matriklen til dette sogn: Bjerrehede, Søegård, Krogsgård, Vodkjergård.

Lem- eller Lembsogn[redigér]

består af

  • Østerlemby
  • Lempræstegård
  • Bekboeby
  • Holmgård, en fri, men ukomplet herregård, hvis hovedgårdstakst er 30 tdr. 4 skp. 1 fjk.
  • Høkelberg
  • Agerbo
  • Kjergård
  • Revstrup
  • Gammelgård
  • Nygård
  • Boling
  • Hindhedegård
  • Korsdal
  • Vestertredje
  • Gammelmølle
  • Nymølle
  • Karsbekby
  • Lambekby
  • Hede
  • Ånbek
  • Kolstrup
  • Bjerg
  • Favrby

Foruden ovenanførte steder i dette sogn nævnes også i matriklen Søndergård, Lemberggård, Nørreby, Finderupfåborg, Poulstrup.

Woorgod- eller Vordegodsogn[redigér]

er over 3 mil i sin omkreds, og består af små byer og enlige steder. Dette sogn deles i to dele af Woorgodå, som kommer fra Eisingkier i Vilbergsogn udi Hamrumherred, og løber ud i Skjernå til havet. Til sognet hører:

  • Woorgod- eller Vordegodby
  • Præstegården
  • Degne- og Skolehuset ved kirken
  • Trøsterup, et enligt sted
  • Østerherborg
  • Vesterherborg, hvor man ser rudera af en afbrudt kirke
  • Storgården
  • Kielstrup
  • Lillevod
  • Storevod
  • Tolsgård
  • Birkmose
  • Videbekby
  • Berdaby, hvor der er en å, kaldet Berda-Å
  • Lillealle
  • Vesterager

På den østre side af Woorgodå hører af Hamrumherred ind til dette sogn:

  • Storalle, et enligt sted
  • Abiltrup
  • Lillefjelstervang
  • Storefjelstervang, hvor man også ser rudera af en nedbrudt kirke.

Foruden den store Woorgodå, er her i sognet Berda-Å, Abiltrupå, Veddbek, og Herborgbek; over alle disse åer og bække er ingen broer, så at passagen om vinterdage og i indfaldende skylvande er meget vanskelig for folk.

Viumsogn[redigér]

er annekset til Woorgodkirke, men hører til Hamrumherred, hvor det findes anført ved № 19.

Bøllingsogn[redigér]

består af

  • Vesterbøllingby
  • Østerbøillingby
  • Sønderbøllingby, hvor præstegården ligger

Foruden anførte steder i sognet nævnes endnu i matriklen: Kastbjerg, Lillebølling, Vik, Kragmose.

Sædingsogn[redigér]

er annekset til Bøllingkirke, og består af

Ølstrupsogn[redigér]

består af

  • Sønderbrorstrup
  • Nørbrorstrup
  • Vesterbrorstrup
  • Flytkier
  • Bjerget
  • Damgård
  • Gammelgård
  • Gammelpræstegård
  • Nørgård
  • Hamelsvang, tilforn et adeligt sæde, men nu beboes af tre bønder

Foruden ovenanførte steder i sognet, findes i matriklen anført Lervang, Hegård, Julseje. Dette sogn deles ved en liden å i to dele.

Hoversogn[redigér]

er annekset til Ølstrupkirke, men hører til Hindherred, hvor det findes anført ved № 11 under Bøvlingamt.

Brejningsogn[redigér]

er annekset til Nørommekirke i Hindherred i Bøvlingamt. Til sognet hører:

Hentet fra "http://ribewiki.dk/dk/index.php?title=1777_Bølling_Herred&oldid=246720"