1777 Ulfborg Herred

Skift til: navigering, søgning
Skodborg Herred Danmarksbeskrivelse  (1777af Nicolay Jonge
Ulfborg Herred i Bøvling Amt [1]
Hind Herred

Ulborgherred grænser mod østen til Hamrumherred, mod vesten til Vesterhavet, mod sønden til Hindherred og mod norden til Ulborg- eller Nissumfjord og til Holstebro store å, som gør skellet imellem Ulborgherred og Hjermherred.

Det består af et købstadsogn, og tretten landsbykirkesogne, hvilke er:

Vi mærker nu hvert kirkesogn især.

Købstaden Holstebros kirkesogn[redigér]

Holstbro eller Holstebro, en skøn landkøbstad, beliggende ved en stor å, men har dog ingen sejlads, da åen er ej dyb nok til skibe at flyde i. Byen ligger fire mil fra Vesterhavet, to mil fra Limfjorden, hvor dens losse- og ladeplads for varer, som hentes fra Ålborg, er ved Struer i Hjermsogn i Hjermherred. Byen ligger under polihøjde 56 grad. 31 min. latitud., og 24 grad. 32 min. longitud., 22 mil fra Ribe, 4 mil fra Lemvig, 6 mile fra Ringkøbing, og 6 mil fra Viborg. Igennem byen løber en stor å, som kommer oven fra landet af, hvilken har et stort tilløb af andre åer og bække, og er så bred, at broen over samme å er 78 alen lang, hvorudover og dens vand i tøvejr om vinteren vokser få højt, at et stort skib kan sejle i den. Denne å falder tre mil vesten fra byen ud i Ulborgfjord, som også kaldes Nissumfjord, samme store Holstebroå skiller Ulborgherred fra Hjermherred; dernæst deler den byen Holstebro selv i to dele, nemlig Nørreland og Sønderland, liggende hver del i sit herred.

Byens kirke er en korskirke med adskillige epitafier. Det nye rådhus er bygget år 1750.

Købmændene have meget god handel, endskønt de må føre deres førskrevne varer til lands enten fra Ringkøbing, eller fra Struerlosseplads ved Limfjorden.

Byens ager og eng er 96 tdr. 3 skp. 2 fjk. 2 alb. hartkorn fri købstadsjord, og 16 tdr. 3 skp. 2 alb., som førhen lå til Holstebrobisgård, men blev år 1638 henlagt under Holstebroby; og deraf svares matrikelskatter. Denne bisgård eller bispegård i Holstebro var en gård, som med jord og bøndergods fordum tilhørte de katolske bisper af Ribe; men ved Reformationen med alt sekulariseret gejstligt gods faldt til kongen og kronen, men blev siden solgt til particulieres ejendom; den kaldes endnu Holstebrobisgård, hvis hartkorn er nu 2 tdr. 4 skp., da de øvrige jorde er lagte under byens mark, og kaldes endnu Bisgårdsmark. Byens magistrat er en byfoged, som holder byting på rådstuen hver tirsdag. Posten til Viborg afgår hver søndag middag, og ankommer hver torsdag; og posten til Lemvig afgår hver torsdag, og ankommer hver søndag.

Torvedag holdes hver tirsdag. De årlige markeder holdes den 9. januar med heste, ligeledes den 19. februar, hvilket marked er det betydeligste af dem alle, og har altid, endog i kong Valdemars tid, været et berømt marked, og kaldes derfor af Arent Berntsen i Danmarks frugtbare Herlighed, det fornemste hestemarked i riget. Atter den 30. maj marked med svin; den tredje onsdag efter pinsedag ligeledes; den 26. juni krammarked i to dage; den tredje onsdag i juli hestemarket, den 25. juli krammarked; den 11. september kvægmarked i tre dage; onsdagen før Mikkelsdag med får, bukke og gæs, den 16. oktober kvæg i tre dage; den 14. november i to dage.

Måbjergsogn[redigér]

er anneks til Holstebrosognekirke, og ligger i Hjermherred, hvor det findes anført ved № 16.

Husbysogn[redigér]

hvis kirke er bygget på et højt bjerg lige ved havklitterne, og er ziret med et tårn og højt spir, som sejlende tager sigte af ude på havet. Til sognet hører:

  • Kirkeby
  • Østerhusby
  • Kroggård
  • Nørbygård
  • Vesterbjerg
  • Østerbjerg
  • Led
  • Prasgård
  • Havnsgård
  • Søegård
  • Søe
  • Moes
  • Moesby
  • Bekby
  • Grem
  • Gammelgård
  • Øby
  • tre steder i havklitterne. Disse folk som bor ved og i havklitterne eller sandbakkerne leve af fiskeri.

Dette Husbysogn tilligemed annekset Nørnissumsogn ligge på de to sider imellem Vesterhavet og Nissumfjord, og er, på den tredje side imellem enden af Ringkøbingsfjord, så godt som omflydt og landfast med Holmslands Klit, hvilken løber et langt stykke vej ud imellem Ringkøbingsfjord og Vesterhavet lige indtil Nymindegab, og derfor kaldes samme strimmel land af nogle fremmede i sø- og landkort landet von Nyemind.

Søndernissumsogn[redigér]

er anneks til Husbykirke, og består mest af enlige steder; ellers deler man sognet almindeligen i Nissum- og Fjandby. De enlige steder er disse:

  • Nørreklitgård
  • Storepilegård
  • Lillepilegård
  • Vong
  • Klemhuse
  • Overtorup
  • Nedertorup
  • Sitterup
  • Udstrup, en herregård, som hører nu ind under baroniet Ryssensten, dens fri hovedgårdstakst er 24 tdr. 7 skp. 1 fjk. 2 alb., bøndergods 276 tdr. 3 skp. 2 fjk. 1⅛ alb., tiender 21 tdr. 7 skp. 22/5 alb.
  • Bavnbek
  • Gadgård
  • Gielstrup
  • Sudergård
  • Kragsgård
  • Svejdal
  • Højtoft
  • Grønne
  • Glistrup
  • Sønderby
  • Sand eller Ondaften
  • Fjandby, som deles i Sønder- og Nørrefjand.

Ved Nørklitgård skal tilforn have været tre steder, hvis beboere bleve fordrevne af vandflod og måtte flytte på hin side Torskminde. Af dette Nissumsogn har den hosliggende fjord sit navn, og kaldes Nissumfjord, hvilken har sit ind- og udløb igennem Torskminde eller Torsminde; men ingen skibe kan her enten sejle ind eller ud, formedelst flakke grunde.

Midt i Nissumfjord ligger en liden holm, kaldet Fjandø. Dette sogns beboere nære sig mest af fiskeri, både i Nissumfjord og i Vesterhavet; og når de om foråret gå ud til at fiske, bygge de sig boder af brædder og soi ved strandkanten, hvori de opholde sig hele fiskertiden igennem, men siden bryde de dem ned igen.

Ulborgsogn[redigér]

eller Ulvborgsogn består af

dernæst enlige steder:

  • Nørretange
  • Fielsø
  • Bukbjerg
  • Vejlstrup
  • Kjergård
  • Katborg
  • Lyftlund, har tilforn bestået af ni gårde, men nu allene af to gårde; thi en del agerjord ligger udyrket i heden, siden den sorte pest år 1348 borttog folk overalt.
  • Vesten for Skærumbro og mølle har fordum stået en kirke, kaldet Skærumkirke, som er nedbrudt, og hele Skærumbys-mark, tillige med Skærumgårds jord, er henlagt under herregårdens Nørrevosborgs hovmarker. Til refusion nyder sognepræsten i Ulborg årlig 3 tønder rug af gårdens ejer.

Råstedsogn[redigér]

er anneks til Ulborgkirke. Til sognet hører:

Idomsogn[redigér]

adskilles af to åer (som flyde herigennem, hvoraf den ene kaldes Grynå, og den anden Lilleå) udi tre dele, som kaldes Vestersogn, Mellemsogn og Østersogn. Dertil hører:

  • Degneboligen
  • Sønderbek
  • Hedegårdene
  • Røgelhede
  • Burlund
  • Lilleborres
  • Storeborres
  • Kieldalby
  • Kirkebygård
  • Præstegården med 7 huse
  • Æstrupby
  • Kirkebyhus
  • Naskstrup
  • Simonstrup
  • Hestbjerg
  • Høgsbjerg
  • Ormstrup
  • Sig
  • Øjeby
  • Stroustrupby
  • Nørgård
  • Østerlund
  • Idumlund
  • Nepsbjerg
  • Fladmose
  • Tamstrup
  • Molbak

Vindingsogn[redigér]

består af:

  • Vognstrupby
  • Svenstrupgårde
  • Vrivadgårde
  • Tyrgård
  • Tingsager
  • Spåbek
  • Kamskov
  • Pogager
  • Koldkier
  • Legøgård
  • Hegård
  • Jung
  • Resdal
  • Sørvad
  • Lund
  • Degneboligen
  • Præstegården
  • Tousholt
  • Hvirrild
  • Blindkilde
  • Sieg
  • Agerfeld
  • Tiavag
  • Fanager
  • Halgård
  • Horslund
  • Mosegård
  • Ædskier
  • Hundkier
  • Klemstrup
  • Refninge
  • Pletbyggested
  • Toustrup

Vindsogn[redigér]

er anneks til Vindingkirke, og består af

  • Vindby
  • Roikierby
  • Voldsted
  • Troldtoft
  • Blåkier eller Blåmose
  • Bår
  • Gårsmer
  • Skovgård
  • Kirkegård
  • Sandfær
  • Stråsø
  • Gammelvind
  • Trekkeris
  • Skold
  • Blåbjerg
  • Vindgård

Feldingsogn[redigér]

dertil hører:

Tvissogn[redigér]

er annekset til Feldingkirke, men ligger i Hamrumherred, hvor det findes anført ved № 20.

Stabysogn[redigér]

består mest af enkelte gårde og steder, som er:

Madumsogn[redigér]

er annekset til Timsogn i Hindherred; til sognet hører:

  • Madumby
  • Madumflodgård

Timmeringsogn[redigér]

er anneks til Vildbergsogn i Hamrumherred. Til dette sogn, hvis kirke ligger på en høj bakke, hører:

  • Najberg
  • Tephedegård
  • Trøsterup
  • Risgård
  • Feldbjerggård
  • Birkemoseby
  • Bjerregård, hvor der ligger et bjerg, bevokset med krat af bøg og ris
  • Grimstrup
  • Møltrup, en herregård, hvis fri hovedgårdstakst er 20 tdr. 3 fjk. 2 alb., bøndergods 271 tdr. 3 skp. 1 fjk. 2 alb., mølleskyld 2 tdr. 2 skp. 2 alb., tiender 80 tdr. 4 skp. 3 fjk. 3/5 alb.