Estrup Hovedgård

(Omdirigeret fra Estrup)
Skift til: navigering, søgning

wp:Estrup (Malt Sogn), Esbjergvej 51.

Oprindelse[redigér]

Navnet Estrup antyder at navnet stammer fra udflytterbyen Esges 'torp', som lå nogle hundrede meter mod sydvest, men som nu helt er forsvundet. [1]

Estrup Hovedgård må ikke forveksles med Gammel EstrupDjursland, der er hjemsted for et herregårdsmuseum og Dansk Landbrugsmuseum.

Estrupgård[redigér]

1553 Lene Juel, f. Ludvigsdatter Rosenkrantz[redigér]

Lene Rosenkrantz var enke efter Thomes Juel fra Astrup, og hun sendte ved midfaste 1553 en mand fra Estorpgård til mønstring ved Varde. [2] [3]

Christoffer Thomesen Juel (-1588)[redigér]

Født før 1552. [4] [5]

1588 Thomas Juel (-1647)[redigér]

Rejste 1589 sag mod svogeren Eggert Abildgård, men forsonedes ved kongens mellemkomst og Thomas blev siden gift med Eggerts halvsøster Maren Svendsen Bølle. De forblev dog barnløse og ved overenskomst 1631 bestemtes, at Estrup efter Thomas Juels død skulle gå til Eggerts søn Mandrup Abildgård.

1647-1771 Fælleseje med Skodborghus[redigér]

1647 Mandrup Abildgård (-1657)[redigér]

Må efter forældrenes død 1623 have overtaget Skodborghus, men det blev vistnok 1632 pantsat til Johan Stygge og Mandrup flyttede vel over til Estrup, som han endeligt arvede 1647 efter morbroderens død.

  • Jens Abildgård, faldt i krigen 1644
  • Eggert Abildgård

1656 Eggert Abildgård (-1705)[redigér]

Gift senest 1655 med Dorthe Lykke. Nævntes første gang 1656, da han fik kgl. brev på at anholde nogle krybskytter i Haderslevhus Len.

Afkrævede 1665 kongen penge for en del studehandel 8 år tidligere til Fredericias befæstning, op til krigen.

Ifølge jordebogen 1661 var godset ruineret af polakkerne, som stod hos dem en hel sommer, så det var aldrig til at bedre.

Købte 1662 Lynderupgård og ejede også Vesløs, men måtte afstå sine godser og døde 1705 i Lynderup fattig og barnløs.

Margrethe Sehested, f. Frederiksdatter Reetz (1611-1697)[redigér]

Gift 1640 med ritmester og lensmand Malte Clausen Sehested (1596-1661) til Stavanger Len og fra 1653 til sin død Åstrup Len, han havde Rydhave og Vinderup Hovgård. [6] [7] [8] [9] [10] [11]

Der var i en årræke intet herskab på gårdene.

Frederik Maltesen Sehested (1645-1726)[redigér]

De to brødre havde eller drev Estrup og Skodborghus i fællesskab for moderen, til 1695.

Frederik havde Rydhave og Krabbesholm. [12] [13]

Claus Maltesen Sehested (1641-)[redigér]

Var kommissær ved landmålingen i Jylland og boede endnu 1700 på Skodborghus, som også de næste mange år i fællesejets tid var bortforpagtet. [14]

1695 Christian Claudi (1664-1720)[redigér]

Præstesønnen Kristjan Claudi fra Stepping havde Blansgård i Sundeved i forpagtning, da han 1695 købte Estrup og Skodborghus af Klavs Sehested.

Var 1701 regimentskvartermester på Vamdrupgård og boede senest 1705 på Østerbygård.

1699 Ditlev Brockdorff (1655-1737)[redigér]

Gift med Sophia Dorothea v. Levetzau.

Generalmajor. Havde også Store Grundet og Hvolgård. [15] [16]

1701 Theodosius Levetzow (1665-1719)[redigér]

Købte 1701 af svogeren. Havde i forvejen Oksholm, Bygholm og Ålegård. [17]

1704 Adolf Clausen (1655-1710)[redigér]

Landinspektør. Levetid er kun cirka. Gift med Maria Margretha von Langenberg (o. 1645-1715). [18]

1710 Peter Paulsen (1663-1712)[redigér]

Ældste søn af kongelig husfoged Hans Paulsen i Sønderborg. Gift 1692 med Sophie Amalie Tych (1673-1699) fra Møgeltønder. [19]

Amtsforvalter i Sønderborg.

1712 Christine Margrethe Paulsen, f. Adolfsdatter Clausen (1686-1746)[redigér]

Gift 1705 med enkemanden Peter Paulsen og som enke gift 1714 med Hans Nielsen Bachmann.

1714 Hans Nielsen Bachmann (1674-1745)[redigér]

Søn af Niels Hansen i Skodborg. [20] [21] [22] [23]

Kongelig overførster.

1724 Henrik von Scholten (1677-1750)[redigér]

Henrik Scholten var generalmajor og blev senere general. [24]

Han var søn af officeren Jobst von Scholten og gift 1722 med Louise Brockdorff (1700-1744) fra Ødstedgård. [25] [26]

1751 Frederik Lautrup (1714-)[redigér]

Søn af H. Chr. Lautrup. Gift ca. 1747 med enken Maren Høstmark fra Serridslevgård, hun var præstedatter fra Urlev.

Købte efter Henrik Scholtens død, på auktion 1. marts 1751, de 2 godser for 28.000 rd.

I 1768 var Sønderskov forpagtet ud for 450 rd. årlig.

  • Maren Mule, datter af moderens 1. ægteskab. Hun var gift med ritmester Hoff til Silkeborg, som på auktionen 1771 bød 30.000 rd. for det hele, men fik det ikke.

1771 Henrik Hans Christian Lautrup (1750-1802)[redigér]

Overtog 1771 Estrup og Sønderskov, satte dem samme år på auktion, men kun Sønderskov afhændedes.

Kaldtes kammerassessor. Siden gennemførte han udskiftningen på godset.

1802 Karen Lautrup, f. Lauritsdatter Bolwig (1750-1805)[redigér]

Henrik Hans Christian Lautrups enke, som var fra Gårslev. [27]

1805 Lars Friderich Lautrup (1778-)[redigér]

Ejede 1801 Katrinelund i Malt sogn. Var gift med Augusta Chatrine Abramoritz (1779-1808), gift 1809 med Christiane Rosine Abramovitz (1777-1816) og senere gift med Abelone Fog.

1830 Christian Termansen (1772-1835)[redigér]

Søn af Terman Lauritzen i Jegerup ved Vojens. Gift 1810 med Maren Jepsen, enke efter pastor With, Skrydstrup. Som enkemand gift med enken Marie Kirstine Møller, Nedermølle, Horsens. [28] [29]

Drev kreaturhandel ligesom en bror og havde ligesom denne Skodborg Præstegårds landeri i forpagtning og købte af ham Nygård i Øster Lindet. [30]

1835 Henrich Hans Christian Lautrup (1814-1890)[redigér]

1890 Kristiane Rosine Lautrup (1839-1902) og Otto Christian Lautrup[redigér]

1902 Otto Christian Lautrup[redigér]

1926 N. L. Toft og Erik Jensen Dahm[redigér]

Toft var dyrlæge fra Thisted og Dahm havde Sjørring Søgård.

Christine Dahm[redigér]

1939 Christian Johannes Petersen[redigér]

Var godsinspektør på Løndal. Købte 1939 af Erik Jensen Dahms enke.

Christian Johannes Petersen og hustru Anna Petersens mindelegat[redigér]

[31]