Kategori:Grinderslev Kloster

g • o • k • r • w Kloster Augustiner Asmild ♀ • Grinderslev ♂ • Søby ♀ • Tvilum ♂ • Vestervig ♂ • Viborg ♂ Benediktiner Alling ♂ • Dalum ♀ • Essenbæk ♂ • Glenstrup ♂ • Gudum ♀ • Hundslund ♂ • Odense ♂ • Ring ♀ • Sebber ♀ • Seem ♀ • Slesvig ♀ • Stubber ♀ • Vejerslev ♂ • Veng ♂ • Vissing ♀ • Voer ♂ • Ørslev ♀ • Ø ♀ • Ålborg ♀ Birgittiner Mariager ♀ • Maribo ♀ Cistercienser Esrum ♂ • Guldholm ♂♀ • Herrevad ♂ • Holme ♂ • Løgum ♂ • Ryd ♂ • Sminge ♂ • Sorø ♂ • Tvis ♂ • Vitskøl ♂ • Øm ♂ Sortebrødre-Dominikaner Haderslev ♂ • Odense ♂ • Ribe ♂ • Vejle ♂ • Viborg ♂ • Århus ♂ Korsbrødre-Johanniter Antvorskov ♂ • Dueholm ♂ • Horsens ♂ • Odense ♂ • Ribe ♂ • Viborg ♂ Gråbrødre-Franciskaner Flensborg ♂ • Horsens ♂ • Husum ♂ • Kolding ♂ • Odense ♂ • Randers ♂ • Ribe ♂ • Slesvig ♂ • Svendborg ♂ • Tønder ♂ • Viborg ♂ • Ålborg ♂ Helligånd-Duebrødre Fåborg ♂ • Randers ♂ • Ålborg ♂♀ Karmeliter-Hvidebrødre Assens ♂ • Sæby ♂ • Århus ♂ Præmonstratenser Børglum ♂ • Vrejlev ♀

Augustinerklosteret i Grinderslev nord for Breum i Østsalling omtaltes første gang 1176, da biskop Niels i Viborg stiftede en fællesskabs- og broderskabspagt mellem klosteret og domkapitlets (Vor Frue) Mariakloster i Viborg. Kannikerne i Grinderslev skulle selv vælge deres prior og valget stadfæstes af domkapitlet. Senere, da dettes medlemmer opgav Sankt Augustin's regel, har Viborg-bisperne formentlig tiltaget sig overhøjhed over klosteret. [1] [2] [3] [4] [5] [6] [7]

I 1234, 1275 og 1284 holdtes kapitel i Grinderslev, hvor der fastsloges forskellige ordensvedtægter. 'Grinderslevhåndskriftet', en samling af opbyggelige skrifter af kristne mystikere, dateres slutningen af 1400-tallet. [8]

I 1532-1535 bortforlenede biskoppen i Viborg klosteret til lensmanden på Skivehus. Ved reformationen omdannedes klosterkirken til sognekirke og klostergodset blev kronlen, indtil Frederik 2. 1581 mageskiftede det med 29 gårde 7 bol og 2 møller til privat eje.

I slutningen af 1600-tallet byggedes en ny hovedbygning i stedet for de nedrevne gamle klosterbygninger. I 1750 havde hovedgården 32 td. hartkorn og 208 td. hartkorn bøndergods, som senere frasolgtes. Den gamle hovedbygning afløstes 1887 af en ny.