Hesselmed Hovedgård

(Omdirigeret fra Jens Nielsen Juel)
Skift til: navigering, søgning

Hesselmed, Hesselmedvej 8, Ål sogn.

Hesselmed betyder eng med hasselbuske. [1]

Niels Eriksen Juel[redigér]

Nævnt 1489-1496 til Åbjerg, Vedersø sogn, død før 1506. [2]

Har muligvis også haft Hesselmed inden sønnen Jens.

Else Juel, f. Mogensdatter Glob[redigér]

Datter af Mogens Mogensen Glob og Else Pedersdatter Due. [3]

Else Mogensdatter Glob må ikke forveksles med en anden. [4]

1525 Jens Nielsen Juel (-1553)[redigér]

Omtaltes 1. gang 1525 med Hesselmed. [5] [6]

Tog 1532 lavhævd på Hesselmed Hovedgård med tilliggende bøndergods, mølle og mølledam, og skal samme år have opbygget gården.

1553 Vibeke Juel, f. Ovesdatter Lunge[redigér]

Datter af rigsråd og høvedsmand Ove Vincentsen Lunge til Tirsbæk ved Vejle og Kragerup ved Høng på Nordvestsjælland. [7] [8]

Flyttede til Assersbølgård, Lindknud, efter at én af de 4 sønner havde overtaget Hesselmed.

Kendt fra biskop Peder Hegelunds almanak 1576-1579. Må være død mellem 1580-1585 og blev ligesom sin mand begravet i Ål Kirke.

1553 Vincents Jensen Juel (-1579)[redigér]

Gift 1559 med Elline Gøye (-1563) til Clausholm, datter af rigshofmester Mogens Gøye. Eline var enke efter Mourids Olufsen Krogsnos til Krapperup i Skåne og efter hans død skrev hun 'Fru Eline Gøyes Jordebog'. Vincents overtog ved ægteskabet Skjoldenæsholm, men det indløstes 1561. Elline Gøyes søster Birgitte Gøye var gift med søhelten Herluf Trolle. [9] [10] [11]

Havde bl.a. Bøvling Len, Båhus Len, Bergenhus Len, Koldinghus Len, Skodborg Len og skulle have haft Arnsborg på øen Øsel, men druknede på vej dertil under søslaget 28. sep. 1579 ved Bornholm.

1579 Elsebe Juel, f. Pedersdatter Svave (-1612)[redigér]

Datter af universitetsrektor Peder Svave til Gjorslev. Gift 1571 med enkemanden Vincents Jensen Juel.

Bekostede de bevarede stolestader fra 1580 i Ål Kirke. Død ca. 1612.

1606 Peder Vincentsen Juel (1577-1612)[redigér]

Enebarn, mistede sin far som 2-årig. Rejste 1791-1800 rundt i Europa, og blev hårdt såret ved grænsen mellem Frankrig og Savoyen. Opholdt sig efter hjemkomsten på Hesselmed.

Gift 1604 med Jytte Gyldenstjerne, datter af rigsråd Predbjørn Gyldenstjerne.

Overtog Gjorslev 1606 ved skifte med moderen, og flyttede derover, men var svagelig under Kalmarkrigen og døde på Gjorslev.

1608 Christen Christensen Lange (-1657)[redigér]

Søn af Christen Nielsen Lange og Barbara Iversdatter Vind, Bramming Hovedgård. [12]

Købte 1608 Hesselmed af Peder Vincentsen Juel.

Gift 1637 med Margrethe Jørgensdatter Worm. [13]

Kæmpede under Torstenson-krigen. Overtog 1646-1647 pant i Bramming Hovedgård fra broderen Iver Christensen Lange og købte 1652 Lydumgård.

Død ca. 1657. De 4 børn arvede faderens gods i fællesskab.

1657 Christen Christensen Lange (-1681) og 3 søstre[redigér]

1681 de 3 søstre i fællesskab[redigér]

Jomfru Ida pantsatte 1684 sin ⅓-del til Anders Nielsen til Søvig og Niels Nielsen, forpagter af Endrupholm, som et par måneder senere købte de 2 søstre ud, og fik deres pant ved udlæg efter Idas død senere samme år.

1684 Anders Nielsen (-1710)[redigér]

Søn af præsten i Åstrup.

Ridefoged på Riberhus. Ejede også Søviggård.

Død ca. 1710, vistnok begravet i Ål Kirke.

1710 Hedevig Elisabeth Christoffersdatter Hvas (1640-1721)[redigér]

Datter af Christoffer Hvas til Kås og Søvig og Anne Staversted til Hennegård. Faderen døde under stormen på København 1658. [14]

Gift 1679 med Anders NielsenSøvig. [15]

Anders Nielsens enke måtte 1717 sælge og sad derefter til leje på Hesselmed.

  • Kristoffer Hvas, måtte 1721 som eneste arving fragå arv og gæld [16]

1717 Ole Henriksen Krabbe (1656-1728)[redigér]

Søn af Henrik Krabbe til Damsgård og Eva Hunger, der som enke giftede sig med Gjord Galt til Viumgård. men skal også have været søstersøn til den ældre Christen Lange til Hesselmed. [17] [18] [19]

Gift 1686 med Margrethe Henriksdatter Svichtenberg (1660-1695), en købmandsdatter fra Viborg, og som enkemand gift 1697 med sin fætter Johan Rudolf Ungers enke Ide Sophie Giedde (1675-1756) til Bjerre.

Købte Nandrup i Flade sognMors, Skårupgård i Todbjerg sogn ved Århus, Hastrup ved Thyregod og arvede vist også Viumgård 1698 efter sin dræbte halvbror Knud Henrik Galt. Fik 1717 skøde på Søviggård og ½-part af Hesselmed for 8.000 rigsdaler. [20] [21] [22]

Ritmester, justitsråd, 1714 etatsråd og dommer i Højesteret.

1684 Niels Nielsen (1636-1708)[redigér]

Fra Mors. Gift med Anna Stephansdatter (-1717), datter af borgmester Stephan Nielsen i Varde. [23] [24]

Forpagtede Øllufgård og Endrupholm. Købte desuden 1679 Hennegård og 1686 Endrupholm.

1708 Johannes Johansen Müller (1695-)[redigér]

Dattersøn af Niels Nielsen. Gift 1718 i Ringkøbing med Mette Margrethe Heldvad (-1729).

Fik sin arv efter morfaderen udlagt i Hesselmed. Nævnt 1713 på Endrupholm. Solgte 1716 Hesselmed. [25] [26]

Ejede vist 1718-1726 Brejning Hovedgård, og boede senere i Ringkøbing.

1716 Christen Sørensen Rygård (1666-1722)[redigér]

Var forinden forvalter af Bramming Hovedgård og forpagter af Lunderup.

Købte 1716 ½-delen af Hesselmed og 1722 den 2. ½-del, men døde samme år.

1722 Søren Christensen Rygård (1706-1768)[redigér]

I 1745 brændte Hesselmed og genopbyggedes til den bygning som står endnu.

Ejede også Hennegård.

1768 Dorthe Margrethe Rosenberg (1726-1809)[redigér]

Gift med Søren Christensen Rygård og som enke gift med Christen Hansen. [27]

1771 Christen Hansen (1732-1786)[redigér]

Blev kancelliråd og var bror til ham der havde Lønborggård.

Byrge/Børge Quist var 1770 og 1790 ridefoged på Hesselmed.

1786 Dorthe Margrethe Rosenberg (1726-1809)[redigér]

Oprettede et land-almuebibliotek og havde bestemt at bøndergodset skulle sælges til beboerne efter hende død.

1809 Søren Hansen (1763-1835)[redigér]

Var fuldmægtig på Hesselmed og købte hovedparcellen med 12 td. land og møllen. 'En meget agtværdig mand'.

1835 Anne Marie Hansen, f. Johnsdatter (1772-1845)[redigér]

Søren Hansens enke.

1845 Jens Wissing Stockholm (1807-1895)[redigér]

Præstesøn fra Ål, født i Ådum sogn.

1873 Jens Stocholm Windfeld (1834-1921)[redigér]

Søn af Hans Hansen Windfeld (1806-1873), Ølufgård. [28] [29] [30]

1898 Jens Wissing Stochholm Windfeld (1862-1931)[redigér]

Gift med Anne Marie Kirstine Gundesen (1876-1950) fra Øster Assels på Mors. [31] [32]

Solgte 1921 udbygningerne, 230 td. land ager og eng, og 170 td. land hede og klit til Ribe Amts Udstykningsforening.

Enken gift 1934 med Chr. Nissen og hun døde i København.

  • Jens Thorvald Stokholm Windfeldt (1901-1974), Frederiksberg
  • Anne Marie Windfeld (1903-), g. 1922 i Tres Arroyos, Argentina, med Bernade Svend Dons-Blædel
  • Valborg Windfeld (1908-), g. 1947 med Frode Schön

1931 M. P. Madsen[redigér]

1942 Janus Andreassen[redigér]

Pastor emeritus.

1955 Karl Verner Larsen (1912-)[redigér]

Uddannet diakon 1938. Arbejdede på det psykiatriske hospital i Risskov og var leder af Bakkebo i Åbyhøj. [33]

Indrettede hvilehjemmet 'Hessellund' og var 1955-1982 dets forstander.

1979 Blåvandshuk Kommune[redigér]

1987 Merete Haaning[redigér]

2003 Blåvandshuk Kommune[redigér]

2006 Steen Anholm Slaikjær og Iben Vang Slaikjær[redigér]