Luftwaffe-flyulykke under 2. verdenskrig

Skift til: navigering, søgning

Ulykker med tyske Luftwaffe krigsfly (før og) under 2. verdenskrig, fortrinsvis i Sydjylland.

Materialet om flystyrt er hovedsagelig fra Søren Flensteds hjemmeside ”Airwar over Denmark” på http://www.flensted.eu.com

Indholdsfortegnelse

Luftwaffeulykke før besættelsen[redigér]

Før 9. april 1940.

8. okt. 1939 Nymindegab og Fanø[redigér]

Den 8. okt. 1939 kl 11.30 lettede en gruppe tyske fly fra Lüneburg mod den norske kyst for at aflede opmærksomheden fra engelske skibe. Sidst på eftermiddagen sås 6 fly flyve sydpå i 1 km højde langs den jyske vestkyst, hvoraf de 2 pga. benzinmangel nødlandede i krigsneutrale Danmark:

  • 1H✙NM drejede ved Hvide Sande østpå og nødlandede tæt ved Gødelen-kanalen nord for Nymindegab. Besætningen afhørtes på Nymindegab Kro og førtes til Hotel Varde.
  • 1H✙LM drejede rundt ved Sønderho og endte med at nødlande kl. 17.05 i klitterne ved plantørboligen midt på øen, hvorved telefonledningerne og mange fyrretræer nedlagdes. Et besætningsmedlem skadede den ene fod. Besætningen førtes af politiet til Palads Hotel i Esbjerg og afhørtes. [1]

De 8 besætningsmedlemmer interneredes den 12. oktober på kasernen i Viborg og fra den 4. november 1939 på Folkekuranstalten ved Hald, hvorfra de løslodes den 9. april 1940 og sendtes på nye opgaver.

26. okt. 1939 Kragelund ved Padborg[redigér]

Piloten Carl Theodor Bertram i en Messerschmitt Bf 109 opgav at finde tilbage til Neumünster og nødlandede i stedet kl. 9.45 på en eng i Kragelund ved Padborg, hvor han opdagede et pigtrådshegn og bremsede så hårdt op, at flyet tippede forover og han spærredes inde i førerkabinen. [1]

Lokale landmænd fik ham befriet og efter politi-forhør i Padborg fik han ophold i Søgårdlejren, indtil det den 30. oktober bestemtes han skulle interneres på Folkekuranstalten ved Hald, hvorfra han løslodes ved besættelsens start. Han døde dog allerede 8. oktober 1940.

Flyet sendtes senere til København.

10. jan. 1940 Nørhus ved Ballum[redigér]

En Messerschmitt Bf 109 fra lettede kl. 13.30 fra VesterlandSild for at lede efter fjendtlige fly over Nordsøen, men fandt dem ikke og fik på hjemturen motorproblemer. Efter at have passeret sydspidsen af Rømø landede flyet kl. 14.45 i Nørhus ved Ballum, hvor dækket på højre landingshjul røg af.

Piloten Willi Melchert bragtes om aftenen af politiet til Tønder Kaserne og sendtes næste dag til internering på Folkekuranstalten ved Hald, hvorfra han løslodes ved besættelsens start.

Flyet beslaglagdes og kørtes i adskilt tilstand på togvogne bort fra Skærbæk Station.

11. jan. 1940 Hjemsted ved Skærbæk[redigér]

En Heinkel He 111 lettet kl. 14 fra Blankensee ved Lybæk foretog kl. 21.35 en hård nødlanding i Hjemsted ved Skærbæk, hvor flyet knækkede over efter at have passeret nogle grøfter.

Den 4 mand besætning satte ild til flyvraget, så lysbomber og ammunition eksploderede, og kørtes til politi-forhør i Skærbæk og videre til Tønder politistation, inden de ved midnat overgaves til Tønder Kaserne. Næste dag sendtes de til internering på Folkekuranstalten ved Hald, hvorfra han løslodes ved besættelsens start.

Luftwaffeulykke under besættelsen[redigér]

Mellem 9. april 1940 og 4. maj 1945.

Ilanddrevne strandvaskere fundet langs den jyske vestkyst syd for Hvide Sande begravedes i Fovrfeld Gravlund ved Esbjerg og de fundne nord for Hvide Sande begravedes på Lemvig Kirkegård.

Operation Weserübung 9. april 1940[redigér]

Ved den tyske besættelse af Danmark og Norge tirsdag den 9. april 1940, også kaldet Operation Weserübung, deltog i særlig grad en del Junkers Ju 52-transportfly, hvoraf mange forulykkede nær Ålborg og andre steder i Danmark, her nævnes ulykker i det sydlige Jylland:

10. maj 1940 Esbjerg[redigér]

Tidligt om morgenen den 10. maj 1940 var 2 Messerschmitt Bf 109-fly på opklaringstogt langs Jyllands vestkyst og returnerede til Esbjerg Lufthavn, der var dækket af tåge.

Det første af flyene ramte kl. 5.09 med højre vinge en radiomast ved Solbjerggård (Solbakkegård?) og styrtede til jorden, hvorved piloten Hauptmann Georg Graner omkom. Han blev 17. maj begravet i hjembyen Peterswaldau/Pieszyce i Eulengebirge i Niederschlesien.

Kollegaen Ludwig Lenz landede sit fly kort efter uden problemer.

31. juli 1940 Gudum ved Lemvig[redigér]

En Messerschmitt Bf 109 fra Ålborg nødlandede den 31. juli 1940 kl. 9.40 ved Gudum øst for Lemvig i forbindelse med en luftkamp med 2 Blenheim bombefly, hvoraf det ene nødlandede ved Lomborg, se britisk bombetogt mod Ålborg 31. juli 1940.

12. august 1940 Gummesmark ved Bramming[redigér]

En Messerschmitt Bf 109 fik maskinskade og nødlandede den 12. august 1940 i Gummesmark nordvest for Bramming. Ved mavelandingen ramte flyet en række hegnspæle indtil det lå stille og var 40% skadet.

Piloten var uskadt.

15. august 1940 Esbjerg[redigér]

En Messerschmitt Bf 110 fra Stavanger deltog den 15. august 1940 i et angreb mod flyvepladserne Dishforth og Linton-on-Ouse og i North Yorkshire, men et britisk jagerfly ramte med et skud piloten Bernhard Richter i ansigtet, så han mistede bevidstheden og flyet styrtede lodret mod Nordsøen, hvorfor den anden ombordværende underofficer Hans Geishecker valgte at springe ud med faldskærm.

Det lykkedes dog piloten at genvinde bevidstheden i tide og genvinde kontrol over flyet, for dernæst at flyve østover tæt ved havoverfladen indtil han nåede Esbjerg Lufthavn og lande der. Han behandledes for sit skudsår i hovedet på Sankt Josefs Hospital i Esbjerg.

Kollegaen overlevede ikke og hans lig begravedes senere på Fredshøj Kirkegård i Flensborg.

7. nov. 1940 Esbjerg[redigér]

En Junkers W 34 fra Luftdienst-Kommando 67 forsøgte den 7. november 1940 at lande i Esbjerg Lufthavn, men pga. tåge cirklede rundt en time, mens der affyredes raketter fra landingspladsen som hjælp.

Flyet rev under blindflyvningen adskillige el- og telefon-kabler ned, inden det lettere beskadiget endte i en hæk.

29. jan. 1941 Vadehavet syd for Fanø[redigér]

En Messerschmitt Bf 110 på en fjendeflyvning fik maskinproblemer og nødlandede den 29. januar 1941 omkring kl. 19.20 i Vadehavet mellem Fanø og Mandø, hvor flyet gik tabt og den 2 mand besætning meldtes set gå rundt på isflager, som drev østpå.

Den sårede pilot løjtnant Karl Helmer og hans telegrafist reddedes op af det danske skib S/S Mortensen og bragtes af en tysk forpostbåd til Esbjerg.

Redningsstationen i Sønderho havde ellers mellem kl. 23 og 03 sendt 10 mand ud på isen med en redningsjolle i retning af noget observeret lys, for at lede efter de forulykkede, men de gik uforrettede hjem efter lyset forsvandt.

27. feb. 1941 Svinholt sydøst for Vejle[redigér]

Et tysk fly fra lufttjenestekommandoen forsøgte under en snestorm den 27. februar 1941 kl. 16.15, at nødlande på en mark ved Svinholt mellem Vejle og Skærup, hvor flyet snittede en roekule, så landingsstellet fald af og flyet under mavelandingen roterede om den vinge som først ramte jorden.

De 2 ombordværende var uskadte, men flyet havde nær ramt en ung pige, som gik fra Dahlsgård til Roulegård. Tyskerne lånte telefonen fra Roulegård og kort efter ankom soldater fra Vejle, som de næste dage vogtede flyet, indtil et hold fra Luftwaffe kom og adskilte det, for at fragte det tilbage til basen.

11. marts. 1941 Nordsøen vest for Fanø[redigér]

Den 11. marts 1941 kl. 15.39 startede en luftkamp omkring 40 km sydøst for Horns Rev fyrskibet i 300 meters højde mellem en Lockheed Hudson fra 220 Squadron Coastal Command med 4 ombord og en Heinkel He 59 vandflyver-biplan fra den tyske havredningstjeneste i ListSild med 9 ombord.

Det tyske fly søgte ind mod land, mens det i første omgang på afstand af 400 meter blev angrebet nedenfra og senere på 100 meters afstand, fra styrbord side. Fra det tyske fly forsvarede agterskytten sig mod det britiske fly, som også havde sideskyts.

Det tyske fly gled af og nødlandede kl. 15.47 på havet 8 km vest for SønderhoFanø, hvor det lykkedes de 9 tyskere, inklusiv den i benet hårdt sårede pilot og i armen sårede observatør, at komme i 2-3 redningsbåde, inden flyet sank.

Efter nogle timer på havet affyrede tyskerne kl. 23.45 en nødraket, som bemærkedes af skipper Poul Poulsen på kutteren E 264 'Harmonie' fra Esbjerg, som kom dem til undsætning. Tiltrukket af yderligere nødraketter ankom Flugsicherungsboot 205, som tog tyskerne med til hjemhavnen List.

Ejeren af fiskekutteren interneredes senere i Frøslevlejren, men et takkebrev fra den tyske kommandant i Vestdanmark til skipper Poul Poulsen fremvistes til kommandanten i Esbjerg og afstedkom ejerens løsladelse.

16. juli 1941 Nordsøen[redigér]

En Junkers Ju 88 lettede den 15. juli 1941 fra Lannion i Bretagne for at angribe konvoj-eskorter ved den engelske østkyst, men rapporterede kl. 23.40 tilbage til basen om motorstop pga. tab af kølervæske og at man ville returnere. Kl. 0.04 udsendtes et SOS og flyet styrtede tilsyneladende i Nordsøen.

Ligene af de 4 besætningsmedlemmer drev i land langs den jyske vestkyst de første dage i september måned 1941, henholdsvis ved VitdynAmrum, VenningstedSild, KlegodHolmsland Klit og Kærgård, og de begravedes henholdsvis i VesterlandSild, Lemvig og Fovrfeld.

31. juli 1941 Nordsøen[redigér]

En Heinkel He 115C vandflyver med 3 ombord fra den tyske søredningstjeneste i ListSild nødlandede den 31. juli 1941 lidt efter kl. 2 om natten på Nordsøen 70 km sydvest for Grådyb, efter sigende efter at være blevet angrebet af et fjendtligt fly.

Da vandflyveren vippede rundt i vandet og sank nåede kun Gerhard Filz at redde sig ud og han samledes kl. 7.30 op af fiskekutteren E 127 og bragtes på lazaret i Esbjerg.

Den 31. august 1941 fandtes en strandvasker på Kærgård strand af den lokale strandfoged, som på sin gård fik liget identificeret som flyets pilot Helmuth Köcher. Han blev dagen efter begravet i Fovrfeld. Flyets observervatør blev aldrig fundet.

9. sep. 1941 Langli i Ho Bugt[redigér]

Et Messerschmitt Bf 109-jagerfly med piloten underofficer Walter Janish ombord lettede den 9. september 1941 kl. 18.43 fra Esbjerg Flyveplads sammen med 2 andre fly på en fjendeflyvning, men med maskinskade ud over Ho Bugt kl. 19.30 forsøgte piloten kommende fra syd, at mavelande i engen på den sydlige del af øen Langli, hvorved flyet endte i en klit, hvor det gik i brand.

Piloten fik brækket fingrene bagover og alvorlige brandsår på hænderne og i ansigtet, men det lykkedes ham at redde sig ud og stadig med sin faldskærm fastspændt på ryggen, at vandre hen til den lokale fårehyrde og med fagter at forklare ham, hvordan hyrden kunne hjælpe ham af med faldskærmen. I en lille båd med de tililende jægere Morten C. Nielsen og hans far, overhændedes den forulykkede pilot til tyskerne i Hjerting, hvor han bragtes ind på Hjerting Badehotel og senere til hospitalet i Esbjerg.

Jægerne fik senere 100 kr af det lokale politi og et takkebrev fra pilotens mor, for deres hjælpsomhed. Den uheldige tysker kom dog formentlig ikke ud at flyve igen som pilot og døde i februar 1945.

Få dage efter styrtet kommanderes Morten C. Nielsen til at sejle nogle tyske soldater over til Langli, hvor de gravede et hul i sandklitten og dumpede resterne af det udbrændte fly ned i hullet. Maskingeværet blev dog smidt i vandet i Ho Bugt. Efter krigens afslutning gravedes vraget op og solgtes til omsmeltning.

15. dec. 1941 Esbjerg[redigér]

Et Messerschmitt Bf 109 træningsfly havarerede den 15. december 1941 på Esbjerg Flyveplads, pga. en pilotfejl af piloten Johannes Beckhein, der såredes.

Flyet var 80% beskadiget.

24. feb. 1942 Sædding ved Esbjerg[redigér]

En Messerschmitt Bf 110 forsøgte den 24. februar 1942 lige før middag at lande på en mark i Sædding ved Esbjerg, men flyet fortsatte gennem et hegn og et vindfang og endte på næsen i en have ved den nuværende adresse Sædding Strandvej 167, der da ejedes af en fisker og en tømrer i fællesskab.

De 2 besætningsmedlemmer var uskadte.

Et par ældre soldater indkvarteredes i et lille havehus og holdt vagt ved flyet, indtil det efter 6 dage var adskilt og fjernet.

26. feb. 1942 Forum og Varde Søndermark[redigér]

Den 26. februar 1942 ved 14.30-tiden smadredes 2 Messerschmitt Bf 109 skole-jagerfly, da de under øvelsesflyvning ved en drejeøvelse nord for Esbjerg stødte sammen.

  • Flyinstruktøren løjtnant Erich Mallon i det forreste fly (490) ramtes bagfra, så flyets hale faldt af og flyet styrtede ned ved Forum. Piloten overlevede ved at springe ud med faldskærm, men forstuvede sin fod ved landingen.
  • Piloteleven underofficer Erich Misch i det bagved kommende fly (428) fortsatte videre mod nord til Varde Søndermark, hvor flyet sydvest for Roustvej ved Skovgård i udkanten af Søndre Plantage ramte jorden og kurede indtil det 15 meter nordøst for vejen endte på en mark tilhørende Hedegård. Under styrtet observeredes piloten på den ene vinge og han omkom tilsyneladende, fordi det mislykkedes for ham at komme fri af flyet med sin faldskærm. Han bragtes til lighuset i Esbjerg og begravedes i Fovrfeld den 2. marts 1942.

26. feb. 1942 Esbjerg[redigér]

Den 26. februar 1942 skulle pilot-eleven Gerd Pomy i et Messerschmitt Bf 109 skole-jagerfly træne landingsøvelser på Esbjerg Flyveplads, men kort efter starten stoppede flymotoren og under drejemanøvren for at vende tilbage stallede flyet, så det styrtede ned på den nordlige del af flyvepladsen og blev 95% beskadiget.

Den kvæstede pilot bragtes til hospitalet i Esbjerg, hvor han samme aften afgik ved døden. Han blev den 2. marts begravet i Fovrfeld.

27. feb. 1942 Skudstrup Mark ved Skodborg[redigér]

Et Messerschmitt Bf 110-jagerfly fra Slesvig var natten mellem den 26. og 27. februar 1942 lige efter midnat på en fjendeflyvning, da svimmelhed fik de 2 ombordværende løjtnant Tham og underofficer Pastor til at hoppe ud med faldskærm og lande sikkert ved henholdsvis Jelsskov og nær Skodborg.

Flyet styrtede ned på Skudstrup Mark på en mark tilhørende landmand Jacob Jensen og totalskadedes.

De 2 flyvere bragtes først til hovedkvarteret for Standordälteste i Haderslev og ankom ved middagstid hjem til basen i Slesvig.

Senere på foråret kom nogle tyskere for at bjærge flyvraget.

19. marts 1942 Oksbøl[redigér]

Den 19. marts 1942 var en Junkers Ju 88 lettet fra VesterlandSild på en fjendeflyvning, men fik om aftenen motorsvigt og nødlandede på det militære øvelsesområde ved Oksbøl i nærheden af Blåvandshuk, hvor flyet totalhavarerede og brændte.

Den vistnok 4 mand besætning slap dog uskadt.

24. marts 1942 Frøslev ved Padborg[redigér]

3 enkeltsædede biplan trænings-jagerfly af typen Avia B-534, beslaglagt af tyskerne i Tjekkiet og derfor kaldet byttemaskiner, var den 24. marts 1942 på vej fra Fliegerhorst Grove til Flensborg-Weiche, men kunne i tågen ikke finde flyvepladsen og var ved at løbe tør, hvorfor de kl. 17.20-17.30 i stedet nødlandede ved Frøslev.

Et af flyene fløj tæt forbi Frøslev skole og ramte en hæk, så landingsstellet brækkede af og ved mavelandingen kom der skader på tanken, vingerne og propellen. De 2 andre fly landede uden problemer og kunne dagen efter flyve videre til Flensborg.

Det beskadigede fly skiltes ad og læssedes på en lastbil, som den 27. marts kørte det til Flensborg.

Britiske bombetogter mod Rostock i april 1942[redigér]

En Messerschmitt Bf 110 var natten til den 26. april 1942 i luftkamp i 3 km højde mod et australsk Wellington bombefly på vej retur fra Rostock og måtte nødlande ved Bylderup-Bov.

29. april 1942 Højer[redigér]

En Bücker Bü 131 biplan med plads til 2 var den 29. april 1942 på en kurérflyvning fra Husum til Esbjerg, hvor piloten Franz Steiner indkøbte 90 æg, som han af sine kolleger i Husum var blevet bedt om tage med retur. Mens han var ved at klargøre returflyvningen aftalte han med sin overordnede Oberleutnant Werner Gutowski, at denne kunne komme med og overtage styringen fra bagsædet.

Imidlertid pressede Gutowski motoren så meget, at den satte ud og han kl. 15.15 måtte nødlande 1½ km nord for Højer på en mark tilhørende landmand Peter Redlefsen. Ved landingen knækkede understellet og flyet blev 40% beskadiget. Med knuste æg over det hele var Steiner ellers uskadt, men Gutowski måtte på lazaret med en rygskade. Mandskab fra en lokal flak-stilling hjalp dem ud og holdt efterfølge vagt ved flyvraget.

18. juli 1942 Nordsøen[redigér]

Et Dornier Do 217 bombefly var på en fjendeflyvning fra Deelen mellem Apeldoorn og Arnhem, men styrtede den 18. juli 1942 i Nordsøen, hvor flyet ødelagdes og alle 4 ombordværende omkom.

Liget af maskinisten underofficer Johannes Chmela fandtes som strandvasker på Fanø og blev den 22. september 1942 begravet i Fovrfeld.

De øvrige 3 ombordværende blev aldrig fundet.

29. juli 1942 Nordsøen ud for Norfolk[redigér]

Et Junkers Ju 88 bombefly lettede den 29. juli 1942 fra Creil mellem Compiègne og Paris på en fjendeflyvning, men blev kl. 20.45 opdaget i lav højde over Nordsøen ud for Norfolks kyst af 2 britiske Whirlwind jagerfly fra No. 137 Squadron RAF på konvojbeskyttelse.

En hidsig luftkamp over 20 km endte med at det tyske flys højre side kom i brand og flyet forsøgte nødlanding på Nordsøen 40 km østnordøst for Happisburgh-fyrtårnet. Styrtet blev filmet og en gul redningsbåd sås med bunden i vejret, men tilsyneladende uden overlevende.

Liget af piloten underofficer Rudolf Pilz fandtes den 20. september som strandvasker på Fanø og blev den 22. september 1942 begravet i Fovrfeld.

De øvrige 3 ombordværende blev aldrig fundet.

31. juli 1942 Nordsøen[redigér]

Et Dornier Do 217 bombefly lettet fra Schiphol ved Amsterdam deltog i et angreb mod Birmingham, men styrtede den 31. juli 1942 i Nordsøen, hvor den 5 mand besætning omkom.

Liget af piloten løjtnant Gustav Dietrich fandtes den 20. september som strandvasker på den jyske vestkyst og blev den 27. september 1942 begravet i Fovrfeld.

De 4 øvrige besætningsmedlemmer er aldrig fundet.

10. aug. 1942 Nordsøen[redigér]

Et Dornier Do 217 bombefly lettet fra Soesterberg mellem Utrecht og Amersfoort på en fjendeflyvning styrtede den 10. august 1942 i Nordsøen.

Af den 4 mand besætning fandtes ligene af de 3 som strandvaskere langs den jyske vestkyst, hvoraf piloten Helmut Metz fandtes 8. oktober og telegrafisten Heinz Schmidt fandtes 11. oktober, som begravedes i Fovrfeld henholdsvis 13. og 16. oktober, mens navigatøren P. Olbrich fandtes 9. okt. i Bjerghuse ved Fjand, begravedes den 10. okt. i Lemvig.

Britisk bombetogt mod Flensborg 19. august 1942[redigér]

En Messerschmitt Bf 110 styrtede natten til den 19. august 1942 ned ved Abild nord for Tønder, på vej hjem efter at have nedskudt et Stirling-fly over Nordsøen ud for Nymindegab.

19. aug. 1942 Nordsøen[redigér]

Et Dornier Do 217 bombefly lettede den 19. august 1942 om formiddagen fra Soesterberg mellem Utrecht og Amersfoort på en opklaringsflyvning langs den engelske østkyst, men 2 Whirlwind jagerfly fra No. 137 Squadron RAF var kl. 10.10 sendt afsted fra Matlaske i Norfolk og fandt flyet omkring 80 km fra Happisburgh-fyrtårnet, hvor de dykkede ned og angreb i 1 km højde. Fra omkring ½ km højde sås 4 personer springe ud af det brændende fly med faldskærm, hvorefter det stallede og smadredes mod Nordsøen.

Det lykkedes at redde piloten Oberleutnant Adolf Wolf op af Nordsøen i live og han forblev krigsfange resten af krigen, hvorimod de 3 øvrige først senere dukkede op ved den jyske vestkyst som strandvaskere. Liget af navigatøren Rösner fandtes den 12. oktober ved Vedersø og begravedes i Lemvig, og de følgende dage fandtes ligene af telegrafisten Walter Hamann og maskinisten Kurt Glatzel, som begravedes i Fovrfeld.

23. aug. 1942 Nordsøen[redigér]

Et Dornier Do 217 bombefly var den 23. august 1942 lettet fra Gilze-Rijen øst for Breda i Holland på en fjendeflyvning, men styrtede i Nordsøen, hvor alle 4 ombordværende omkom

Liget af telegrafisten Heinz Brändel fandtes den 17. oktober 1942 som strandvasker på den jyske vestkyst og begravedes den 20. oktober i Fovrfeld.

Navigatøren Richard Scheurer blev begravet i Vesterland på Sild og de 2 øvrige blev ikke fundet.

28. aug. 1942 Esbjerg[redigér]

En Junkers Ju 88 med 4 ombord var den 28. august 1942 på en træningsflyvning, men styrtede ved kl. 23-tiden ned 1,5 km sydøst for Esbjerg Flyveplads nær Hedelundgård, hvor det brød i brand og blev totalskadet.

De 4 ombordværende omkom alle og blev den 2. september begravet i Fovrfeld.

Liget af piloten Obergefreiter Ernst Jurcsa blev dog efter krigen gravet op og bragt til Tyskland.

3. sep. 1942 Vilslev[redigér]

Et Dornier Do 217 bombefly med 3 ombord var den 3. september 1942 på en hjemmeflyvning, da en maskinskade ved kl. 17-tiden tvang piloten til at nødlande ved Vilslev, men under den hårde landing skred det gennem 2 små diger, så maskinisten Obergefreiter Adam Gerhardt slyngedes ud.

Han fandtes senere klemt til døde under det 85% skadede flyvrag, da det flyttedes, og begravedes den 9. september i Fovrfeld.

Piloten Karl Haisch og telegrafisten Erwin Bormann overlevede med småskrammer.

4. sep. 1942 Esbjerg[redigér]

Et enkeltsædet Focke-Wulf Fw 190 natjagerfly med piloten underofficer Karl Dietmayer var den 4. september 1942 ved middagstid på en øvelsesflyvning ved Fliegerhorst Esbjerg, hvor flyet styrtede lodret mod jorden og ved nedslaget eksploderede, så det blev totalt ødelagt.

Liget af den 20-årige pilot blev den 9. september begravet i Fovrfeld.

30. okt. 1942 Nordsøen[redigér]

En Blohm & Voss BV 138 flyvebåd lettet fra Stavanger på en fjendeflyvning fik den 30. oktober 1942 maskinskade og nødlandede i Nordsøen, hvor flyet ødelagdes og 2 ombordværende omkom.

Liget af maskinisten Oberfeldwebel August Kruse begravedes den 18. december 1942 i Fovrfeld og telegrafisten Gerhard Fils er også meldt død, men det vides ikke, hvor han er begravet.

14. feb. 1943 Esbjerg[redigér]

En enkeltsædet Focke-Wulf Fw 190 jagerbomber var den 14. februar 1943 på en øvelsesflyvning ved Esbjerg, men under landingen blev flyet 30% skadet ved en pilotfejl.

Piloten var uskadt.

Dagen efter skete en lignende ulykke med samme type fly, også i Esbjerg.

1. marts 1943 Blåvand strand[redigér]

Stabschefen/kommandøren for Nachtjagdgeschwader 3's gruppe IV, Hauptmann Eric Simon, var selv pilot i et Junkers Ju 88 bombefly på en ikke-operationel hjemme-flyvning den 1. marts 1943, da der opstod ild i højre motor og han derfor nødlandede på stranden nord for Blåvand, hvor flyet blev 75% beskadiget.

Telegrafisten underofficer Hugo Borgbömer omkom og blev den 4. marts 1943 begravet i Fovrfeld.

De 2 øvrige ombordværende, gruppekommandør Eric Simon og maskinist Erwin Schröder, var sårede og bragtes til behandling på Sct. Josefs Hospital i Esbjerg.

Britisk bombetogt mod Stettin og Rostock 21. april 1943[redigér]

Natten mellem 20. og 21. april 1943 deltog 436 britiske fly i et bombetogt mod Berlin, Stettin og Rostock og mistede 19 fly over dansk territorium, hvorimod tyskerne vistnok kun havde et enkelt beskadiget fly, en Junkers Ju 88, som efter fjendtlig beskydning var i stand til at lande i Fliegerhorst Grove (Karup) med uskadt besætning, selvom det var 35% beskadiget.

29. april 1943 Nordsøen[redigér]

En Junkers Ju 88 med 4 ombord var lettet fra Amsterdam den 29. april 1943 på en opklaringsflyvning over Nordsøen, da den kl. 16.15 på 3 km afstand opdagedes mod vestnordvest af 2 Mustang jagerfly fra Snailwell i Suffolk, flyve tæt henover havoverfladen nordvest for de frisiske øer.

Mustang jagerflyene fløjet af piloterne Anthony G. Bird og Denis A. Bourne halede med 500 km/t ind på det tyske fly og kom i tæt i luftkamp med flyet, førstnævnte ad 2 omgange og sidstnævnte 1 omgang. Efter første nærangreb var der ingen modstand fra det tyske flys agterskytte. Modstanderne så fra 1 km afstand det tyske fly med tiltagende røg fra højre motor, inden det steg let til 50 meters højde og dernæst faldt i Nordsøen.

Liget af piloten Rudolf Wolf fandtes den 25. juni 1943 som strandvasker på Fanø og blev den 29. juni begravet i Fovrfeld. Liget af telegrafisten Felix Weiner fandtes på Ameland og blev i første omgang begravet i Leeuwarden, men senere flyttet til krigskirkegården i Ysselsteyn. De 2 øvrige omkomne er aldrig fundet.

24. maj 1943 Løjt Skovby ved Åbenrå[redigér]

En Messerschmitt Bf 110 lettet fra Slesvig på en træningsflyvning den 24. maj 1943 fik maskinskade på venstre motor og kredsede rundt over det sydlige Løjtland nordøst for Åbenrå for at finde et egnet sted at nødlande. Efter at have undveget nogle elledninger og passeret lavt over Mathias Hansens gård landede flyet op ad bakke ved Løjt Skovby på en mark tilhørende Julius Nissen og gled 70-100 meter, inden det stod stille.

Piloten Helmut Teichmann og skytten Josef Zeit døde på stedet, hvorimod der endnu var liv i telegrafisten Wilhelm Gernat, som med kraniebrud forsigtigt hjalpes af lokale beboere ud af flyvraget. Han kørtes til Åbenrå sygehus, men døde senere samme dag.

Flyvraget blev bevogtet af soldater fra Åbenrå indtil det senere fjernedes af Luftwaffe.

Det vides ikke hvor piloten er begravet, men skytten er begravet i Graz i Østrig og telegrafisten i dag er begravet på Deutscher Soldatenfriedhof Insterburg i Tschernjachowsk øst for Kaliningrad.

3. juni 1943 Blåvand[redigér]

Et Arado Ar 66 biplan benyttedes den 3. juni 1943 til radar-måltræning, da piloten vist besvimede, men alligevel klarede nødlanding ved Blåvand uskadt.

Flyet blev 35% ødelagt.

17. juni 1943 Fitting ved Vorbasse[redigér]

Piloten underofficer Werner Tränkner og navigatøren Obergefreiter Gustav Butkerat fløj den 17. juni 1943 ved middagstid i en North American NA-64, der var et fransk bytte-fly, for at kalibrere Würzburg-Riese radarerne i Fitting ved Vorbasse, men de ville øjensynlig imponere det kvindelige personale ved radarstationen, ved også at udføre kunstflyvning.

Desværre forsøgte de at udføre et loop i for lav højde, så flyet omkring 50 meter sydøst for den sydligste af radarerne styrtede mod jorden og besætningen dræbtes øjeblikkelig.

De dræbte lagdes ind i et skur øst for nedstyrtningsstedet og smykkedes med blomster, som det kvindelige personale indsamledes på de nærliggende gårde. De begravedes den 22. juni 1943 i Fovrfeld.

30. juni 1943 Kruså[redigér]

Et Junkers Ju 88 bombefly var den 30. juni 1943 lettet fra Leck for at udføre træningsflyvning, men ramte i lav højde ved en fejl jorden og forulykkede på en mark tilhørende Thomas Petersen på Perbøl Mark nord for Kruså, hvorved flyet ødelagdes 50%.

Alle ombordværende overlevede, men navigatøren Gefreiter Heinz Packolke såredes.

Britisk bombetogt mod Berlin og Peenemünde 18. august 1943[redigér]

Natten mellem 17. og 18. august 1943 udførte RAF Bomber Command et angreb mod den tyske raketforsøgsstationen ved Peenemünde nordvest for Stettin (Operation Hydra) og samtidig et mindre afledningsangreb mod Berlin, med deltagelse af 28 Mosquito og 10 Beaufighter, som mødte modstand af omkring 150 tyske natjagere (Operation Whitebait).

Fra 12./NJG 1 i Leeuwarden lettede 2 tyske Messerschmitt Bf 110 jagerfly, som over Nordsøen (nord for Borkum) (om aftenen?) den 17. august 1943 kom i luftkamp med hver sin Beaufighter jagerfly fra No. 141 Squadron RAF og blev skudt ned.

Fra hvert sit fly fandtes senere ved henholdsvis Årgab og Mandø en omkommen, som begge begravedes i Fovrfeld.

24. aug. 1943 Nordsøen[redigér]

Den 24. august 1943 kolliderede to 2-sædede Messerschmitt Bf 110 jagerfly på fjendeflyvning nord for de Frisiske Øer, hvorved begge fly styrtede i Nordsøen og begge besætninger omkom.

Fra det ene fly fandtes den 25. september 1943 i nærheden af BjerregårdHolmsland Klit en strandvasker, som viste sig at være liget af telegrafisten Bernhard Götte, der overgaves til Rom Flyveplads og den 5. oktober begravedes på Lemvig Kirkegård uden gejstlig assistance. Den 28. september fandtes ved Blåvand liget af piloten Günther Schumann, som den 4. oktober begravedes i Fovrfeld.

Den 30. september fandtes på Vejers Strand et lig, som viste sig at være piloten fra det andet fly, Oberleutnant Helmut Hantel, der den 4. oktober begravedes i Fovrfeld. Telegrafisten Hans Glasche aldrig er fundet.

30. sep. 1943 Thyregod[redigér]

Et Junkers Ju 88 bombefly lettet fra Fliegerhorst Grove på en fjendeflyvning nærmede sig den 30. september 1943 kl. 2.15 i 5 km højde bagfra og nedenfra en Lancaster 'P' fra No. 207 Squadron RAF, hvor Lancaster-flyet lavede en standard drejemanøvre og vendte bunden i vejret, så både topskytten og agterskytten kunne gå til modangreb.

I 150 meters afstand, endnu inden det tyske fly havde løsnet et skud, udbrød der brand i dets højre vinge og det styrtede lodret til jorden og eksploderede øst for Thyregod på en mark tilhørende gården Vesterlundvej 77.

De 3 ombordværende tyskere sprang ud med faldskærm og landede på frosne marker syd for Ejstrupholm, hvor de alle var mere eller mindre sårede. Den ene lå hjælpeløs med et brækket ben i nærheden af Ensø og forsøgte med en lysraket at tiltrække hjælp. Han fandtes om morgenen af en dreng og kørtes på en kærre til Ejstrupholm, hvor han genfandt sine kolleger.

9. okt. 1943 Holmsland ved Ringkøbing[redigér]

Et North American NA-64 radar-målfly lettede den 9. oktober 1943 fra Fliegerhorst Grove, men fik på ruten motorproblemer og over Ringkøbing motorstop, så det kl. 11.20 nødlandede 3 km vest for byen, på Holmsland.

Under landingen snittede højre vinge en telefonmast og flyet blev ved den hårde landing ødelagt 20%. Piloten bragtes til Ringkøbing sygehus for behandling af knubs.

Det ødelagte fly bevogtedes af politi og værnemagt indtil det den 14. september i adskilt tilstand lastedes på 2 lastbiler og kørtes tilbage til Grove.

Amerikansk bombetogt i Pommern 9. okt. 1943[redigér]

Blandt dødsulykker med tyske fly under det amerikanske bombetogt 9. oktober 1943 mod Anklam, Malbork, Gdańsk og Gdynia i Pommern kan nævnes:

2. dec. 1943 Nordsøen vest for Amrum[redigér]

En Messerschmitt Bf 110 var vistnok lettet fra Kastrup på en overflytningsflyvning, da den 2. december 1943 styrtede i Nordsøen ca. 10 kilometer vest for Amrum.

Den 29. december 1943 fandtes ligene af piloten Fritz Klug og telegrafisten Günther Zabel på henholdsvis ved Søndervig af strandfoged Christian Fjord Tarbensen og en smule sydligere ved Sønder Lyngvig af strandfoged Jacob Olsen. Løjtnant Lütze fra værnemagtskommandoen i Søndervig tog sig af ligene og bragte dem til Lemvig, hvor de begravedes den 6. januar.

Liget af skytten Erich Braun fandtes den 30. december 1943 ved Haurvig af strandfoged Aksel Jensen. Garnisonen i Hvide Sande tog sig af liget, der blev begravet den 31. december i Fovrfeld.

9. feb. 1944 Gråsten[redigér]

Et Bücker Bü 181 skolefly var den 9. februar 1944 på en øvelsesflyvning, men løb tør for benzin og nødlandede i nærheden af Gråsten og beskadigedes 15%, hvorimod besætningen var uskadt.

15. feb. 1944 Drostrup[redigér]

En Messerschmitt Bf 110 lettet fra Leeuwarden på en fjendeflyvning styrtede den 15. februar 1944 ved 23-tiden brændende ned i vestlig retning ved en gård i Drostrup nord for Vejen. Ved styrtet beskadigedes landmand Johannes Madsens hønsehus og flyet brød igennem et markdige, inden det endte på den tilstødende mark 50 meter vest for gården.

De 3 ombordværende piloten Georg Fengler, telegrafisten Alfred Meissner og skytten Willi Hertelt overlevede ved at springe ud med faldskærm og lande i Vejen Mose, men de var alle mere eller mindre tilskadekommet.

Nogle timer tidligere på aftenen blev Sønderjylland overfløjet af en større mængde britiske fly, som var på vej mod bombning af Berlin og fløj over Holland hjem, hvorfor de næppe har nedskudt dette fly, se Britisk bombetogt mod Berlin 15. februar 1944.

Amerikansk bombetogt mod Rostock 24. feb. 1944[redigér]

På vej hjem fra bombetogt mod Rostock blev et amerikansk fly skudt ned, men samtidig måtte modstanderen også nødlande:

13. april 1944 Blåvand[redigér]

En Focke-Wulf Fw 58 deltog i en måltræningsøvelse for flak-stillingen ved Blåvand, da den 13. april 1944 ved kl. 16-tiden overraskende blev angrebet og skudt ned af en Mosquito fløjet af John Braham. Angriberen havde fløjet lavt og blev derfor ikke set af radaren og da flak-operatøren opdagede faren, var det for sent til at klargøre kanonerne, som ikke var ladt under øvelsen.

Måltræningsflyet styrtede i havet nær kysten omkring 1 km sydøst for Blåvand Radio, hvor den ene ombordværende, Otto Frölich, såredes, mens de 2 andre slap uskadte.

18. maj 1944 Vejle Fjord ved Tirsbæk[redigér]

En Junkers Ju 88 med 4 ombord kommende nordfra brød i brand og styrtede den 18. maj 1944 ved kl. 16-tiden i Vejle Fjord 100-200 meter fra land ved Tirsbæk, hvor flyet eksploderede og sank på 6 meter vanddybde.

En omkommen fandtes af en fisker ved vodtrækning med et anker. Dagen efter ulykken hyredes en fisker til at bjærge vraget og da det bragtes til Adolph Ustrups bådeværft i Bredballe fandtes en død mand indeni. De 2 begravedes den 23. maj i Fovrfeld.

Den 17. juni 1944 opdagede en fisker på aftentur langs fjorden ved Rosenvold noget tøj og et nøgent lig, der identificeredes som flyets navigatør. Han blev 23. juni begravet på Horsens Vestre kirkegård, men flyttedes efter krigen til Gedhus-kirkegården ved Karup.

Den 13. juli 1945 fandt en fisker ved Brønsodde i Bredballe en strandvasker iklædt læderjakke, som ved ligsyn i kapellet til Vejle Sygehus betragtedes som en ukendt krop, muligvis fra et tysk fly. Personen kunne meget vel være flyets forsvundne pilot Hubert Link. Liget begravedes på Bredballe kirkegård og flyttedes i 1960'erne til Gedhus.

29. maj 1944 Tiset ved Gram[redigér]

En Messerschmitt Bf 110 fra 4. Staffel Nachtjagdgeschwader 3 var natten til mandag den 29. maj 1944 på en stabs-flyvning fra VesterlandSild, da der opstod voldsom ild i motoren og de 3 ombordværende stabsofficerer var nødt til at springe ud med faldskærm.

Flyet styrtede kl. 1.20 ned 3 km sydvest for Gram lige syd for Tiset, hvor piloten hauptmann og gruppekommandør Franz Buschmann og feldwebel Josef Geiger landede sikkert i nærheden. [2]

Oberfeldwebel Werner Schuldt forsvandt og en eftersøgning sattes igang, men han rapporteredes kl. 2.55 at være fundet død med en tilsyneladende fejlbehæftet faldskærm. Han begravedes den 2. juni 1944 i Fovrfeld.

17. august 1944 Nordsøen ud for Ringkøbing[redigér]

En Messerschmitt Bf 110 med 3 ombord lettet fra Slesvig fløj natten til den 17. august 1944 i nærheden af Ringkøbing i ca. 3 km højde, da den kl. 2.28 opdagedes på radaren af et Mosquito-jagerfly TW¤G (HR213) fra No. 141 Squadron RAF, fløjet af pilot E.A. Lampkin og navigatør B.J. Wallnutt, som da patruljerede over Danmark i 4,5 km højde. Mosquitoen dykkede ned og fik ved visuel kontakt konstateret det var en tysk Messerschmitt Bf 110 med påmonterede ekstra tanke, og lagde sig 150 meter bag den.

Under en 12 minutters lang luftduel i ca. 3,5 km højde i nordnordvestlig retning affyrede det tyske fly 4-5 røde lysbomber, men ramtes selv, så flyets højre side og vinge til sidst eksploderede og forfølgeren gennemfløj flammehavet. Flyet styrtede i Nordsøen, hvor det blev observeret brænde i overfladen.

Liget af Obergefreiter Otto Romahn fandtes den 22. august drevet i land på stranden og blev den 24. august begravet i Fovrfeld, hvorimod ligene af piloten og telegrafisten aldrig er fundet.

16. sep. 1944 Kollemorten ved Give[redigér]

Natten til den 16. september 1944 var en en gruppe britiske fly på vej over Danmark for at bombardere Kiel, da en Messerschmitt Bf 110, sendt afsted fra Slesvig for at aflytte de fjendtlige fly, befandt sig ved Kollemorten nordøst for Give, og der udbrød brand i den ene motor.

Flyet cirklede rundt et stykke tid inden det styrtede ned i en roemark tilhørende Stenbrogård, men forinden reddede de 3 besætningsmedlemmer sig ud med faldskærm. De 2 landede på samme mark som flyet, hvor pilot Hintze brækkede et ben ved landingen. Den tredje landede ved Kollemorten Krat i nærheden af Øster Nykirke.

7. okt. 1944 Ustrup ved Haderslev[redigér]

En Junkers Ju 88 med pilot Horst Henning lettede den 7. oktober 1944 kl. 20.06 fra Skrydstrup Flyveplads (Fliegerhorst Hadersleben) i østlig retning, men kom muligvis pga. medvind ikke ordentligt i luften og faldt straks ned på en mark ved Ustrup i Vedsted Sogn omkring 3 km øst for lufthavnen, hvor flyet totalhavarerede og ingen ombordværende overlevede.

De 4 omkomne begravedes den 13. oktober i Fovrfeld.

8. okt. 1944 Nordsøen[redigér]

En Heinkel He 111 lettede den 8. oktober 1944 kl. 18.15 fra Varrelbusch ved Cloppenburg på en V1-missil-gengældelsesmission mod England, men flyet styrtede i Nordsøen og gik tabt med alle 5 besætningsmedlemmer ombord.

Ligene af flyets ene skytte Ewald Weber og observatøren Heinrich Kachold fandtes henholdsvis 1. og 3. december i havet ved Rømø og skyllet ind på Rømø Strand. De begravedes henholdsvis 4. og 7. december 1944 i Fovrfeld. De øvrige 3 besætningsmedlemmer, heriblandt piloten Winfried Brender, blev aldrig fundet.

2. nov. 1944 Esbjerg[redigér]

En Junkers Ju 88-natjager med 3 ombord, som den 2. december 1944 ved 10.30-tiden på en træningsflyvning uventet nærmede sig Esbjerg Flyveplads, antoges for at være et lavtflyvende fjendtligt fly og en alarm-raket opsendtes, så flak-batterierne i Guldager og Gjesing begyndte at skyde. Flyet passerede østfra over pladsen i 40 meters højde og drejede mod nord, men vendte tilbage nordfra i 150 meters højde og ramtes, så det tabte højde, men så ud til at genvinde kontrollen.

Der sprang 2 mand ud med faldskærm fra så lav højde, at deres skærme ikke nåede at blive udløst ordentligt og de faldt ned i pigtrådshegnet nord for flyvepladsen lige nord for pansergraven, hvor de omkom. Flyet ramtes igen og styrtede ned i minefeltet ved pansergraven og eksploderede med piloten Heinz Möckel stadig ombord.

De 3 omkomne begravedes den 9. november i Fovrfeld.

Der blev affyret 67 runder 3,7 cm ammunition fra Guldager og 169 runder 2 cm og 43 runder 10,5 cm ammunition fra Gjesing.

25. nov. 1944 Nordsøen ved Holland[redigér]

Et Heinkel He 111 bombefly lettet fra Varrelbusch ved Cloppenburg havde netop affyret et V1-missil på en gengældelsesmission mod England og var vendt om østover i 300 meters højde, da det den 25. november 1944 kl. 4.45 sporedes af en engelsk radar og en 25 minutter lang forfølgelse og luftduel med et Mosquito kampfly fra No. 456 Squadron RAAF indledtes.

Fra 250 meters afstand i 150 meters højde kom flyene i visuel kontakt, men det tyske fly lavede en skarp højredrejning og var ude af syne for en tid, inden de i 300 meters højde kom på skudhold. Det tyske fly skød i 2 runder og ramte ikke, hvorimod det engelske fly med en 2 sekunders salve fra 180 meters afstand fik sat det tyske flys højre motor i brand. Flyet ramtes igen i skroget på 50 meters afstand og indledte et svagt dyk, mens flammerne i motoren bredte sig. Kl. 5.09 faldt det i Nordsøen 10 km fra Hollands kyst og slog smut på havoverfladen, som sattes i brand.

De næste par dage fandtes ved kysten syd for Den Helder ligene af skytten Jauernig og piloten Hillmann, som begravedes lokalt, men efter krigen flyttedes til krigskirkegården Ysselsteyn.

Flyets telegrafist feldwebel Ludwig Klaiber fandtes omkring nytår som strandvasker ved den jyske vestkyst og begravedes den 2. januar 1945 i Fovrfeld. De 2 øvrige omkomne tyskere er aldrig fundet.

28. nov. 1944 VollerupAls[redigér]

Den 28. november 1944 kl. 16 mavelandede en Messerschmitt Bf 110 fra Leck 500 meter syd for Vollerup ved SønderborgAls, hvor den 3 mand besætning var uskadt.

Flyet skiltes ad og fjernedes den følgende dag.

3. dec. 1944 Tinglev[redigér]

En Messerschmitt Bf 109 lettet fra Flensborg-Weiche på en træningsflyvning styrtede den 3. december 1944 lodret til jorden omkring 2 km sydvest for Tinglev, på Tinglev Mark.

Den omkomne pilotelev obergefreiter Krause begravedes vistnok på Fredshøj Kirkegård i Flensborg.

24. dec. 1944 Øster Gejl[redigér]

En Messerschmitt Bf 109 med pilot Sturm lettede den 24. december 1944 fra Flensborg-Weiche på en overflytningsflyvning til Frederikshavn, men fik motorproblemer og mavelandede ved Øster Gejl i Holbøl Sogn nord for Kruså.

Piloten var uskadt, men flyet var 90% ødelagt.

3. jan. 1945 Bjerndrup og Kruså[redigér]

Den 3. januar 1945 var 2 Heinkel He 111 bombefly lettet fra henholdsvis Læk og Husum (eller muligvis begge fra Læk), hver med 5 personer ombord, på en V1-missil-gengældelsesmission mod England, men på hjemturen ud på aftenen var vejret forværret med tåge, så de i lav højde blev nødt til at lede efter egnede steder at nødlande.

Omkring kl. 21.45 ankom det ene fly fløjet af pilot Herbert Jürgens sydvestfra til Bjerndrup Østermark, hvor det ramte jorden nord for Kådnervej og omkring vejens knæk og overskæring med Tinglev-Kliplev jernbanen smadredes mod et dige og endte med skrog, motorer og hale liggende spredt 50-150 meter længere mod øst. Det ene besætningsmedlem fandtes slynget ud og de 4 øvrige inde i vraget, alle omkomne. De hentedes næste dag af værnemagts-soldater fra Søgårdlejren og bragtes til Læk, hvor de den 8. januar begravedes. Først efter en måned kunne nedstyrtningsstedet erklæres for ryddet af værnemagten og efter undersøgelse af en dansk bombeekspert.

Det andet fly med pilot Georg Murr var ud på aftenen nået for langt østpå og nærmede sig østfra Kruså. Ved gården Harkær (Harkærvej 4) snittede flyet nogle trætoppe og den nordlige gavl og tagtop af en lade, inden det ramte en mere vestlig liggende lade og faldt til jorden. De overlevende var den lettere sårede men chokerede observatør Anton Büchsenschütz og de sværere kvæstede skytten Hans Heyn og telegrafisten Kurt Hänel, som af gårdfamilien Hansen hjælpedes ud af flyvraget og ind i stuehuset. Der bjærgedes også 2 omkomne. Da telefonledningerne var kappede sendtes en mand afsted til flak-batterierne i Kollund, hvorfra mandskab ankom og tog de overlevende med dertil. De 2 omkomne begravedes på Fredshøj Kirkegård i Flensborg.

7. jan. 1945 Horsbyg ved Rødekro[redigér]

En Junkers Ju 88 foretog den 7. januar 1945 ved 5-tiden om morgenen i nordlig retning en hård nødlanding mellem Goldbæk og Horsbyg i Egvad Sogn nordvest for Rødekro, hvor halen brækkede af på Tingbjerg og skroget ramte nogle telefonpæle ved Tingbjergvej og krydsede vejen, for at ende ved nogle træer lige øst for Tingbjerggård.

Flyet var totalskadet og de 4 omkomne begravedes på Fredshøj Kirkegård i Flensborg, dog er liget af piloten oberleutnant Bruno Heilig muligvis sidenhen flyttet.

16. feb. 1945 Emmerske og Jejsing ved Tønder[redigér]

Den 16. februar 1945 lidt før kl. 18 havde piloterne i 2 enkeltsædede Focke-Wulf Fw 190 jagerfly mistet orienteringen og cirklede rundt om Tønder inden de nødlandede øst for byen, vistnok uden at konstatere hvor de egentlig var.

Det første fly nødlandede på en mark 150 meter vest for Lille Emmerske, hvor flyet skred over en grøft og ind på den tilstødende mark, inden det standsede. Piloten var uskadt og lånte gårdejeren sognerådsformand Peter Poulsens telefon for at ringe hjem og efterlyse det andet fly, som viste sig at være landet lidt længere østpå. Flyet bevogtedes af 3 frivillige.

Det andet fly mavelandede nogle minutter senere i nærheden af Jejsing, på en mark tilhørende landmand Ernst Kier. Også dette flys pilot var uskadt. Flyet bevogtedes af 2 frivillige.

17. feb. 1945 Tinglev[redigér]

Et tysk enkeltsædet jagerfly muligvis fra Flensborg-Weiche nødlandede den 17. februar 1945 kl. 17.30 mellem Broderup og Bajstrup nord for Tinglev.

5. marts 1945 Fårhus ved Padborg[redigér]

Den 5. marts 1945 ved 14-tiden deltog 3 tyske dagjagerfly i en trænings-sværmindsats under ledelse af flyveinstruktør og pilot Josef Quarda i en Focke-Wulf Fw 190 lettet fra Flensborg-Weiche. Da de foretog et skinangreb mod et troppetransporttog, der netop ankom nordfra til Padborg Station, blev instruktørens fly vådeskudt af flak påmonteret en af togvognene, hvorefter det mavelandede på Bov Mark øst for Fårhus og brød i brand. Flyet blev 95% beskadiget.

Josef Quarda, som var flyver-es med 52 nedskydninger, indebrændte i cockpittet og blev begravet på Fredshøj Kirkegård i Flensborg.

9. marts 1945 Bevtoft ved Skrydstrup[redigér]

En Messerschmitt Bf 109 lettede den 9. marts 1945 kl. 8.05 på en træningsflyvning fra Haderslev-Skrydstrup i vestlig retning, men pilot-eleven underofficer Herbert Erlewein begik en fejl, så flyet drejede skarpt mod venstre og styrtede ned nordøst for Bevtoft, ikke langt fra startbanen.

Flyet var 98% beskadiget og piloten skar sig og bragtes på krigslazaret i Haderslev.

9. marts 1945 Bojskov ved Gråsten[redigér]

En Messerschmitt Bf 109 fra Haderslev-Skrydstrup var den 9. marts 1945 på en træningsflyvning, da den ved 11-tiden løb tør for benzin og motoren knaldede, mens flyet cirklede rundt om Bojskovgård i Ullerup Sogn nord for Gråsten, for at finde et egnet sted at nødlande. Et forsøg på landing med hjulene nede blev opgivet og i stedet mavelandede det lige nordvest for gården, efter at have snittet et levende hegn.

Flyets pilot var en 19-årig rødhåret mand stammende fra Bochum, som blev løbet i møde af karlen på gården Kristian Petersen, da han uskadt var ved at kravle ud. Pilot-eleven fik lov at låne gårdens telefon, for at ringe hjem til flyvepladsen efter hjælp, og han blev på gården indtil en bil næste dag kom og hentede ham.

Det havarerede fly bevogtedes af forskellige soldater fra bl.a. Søgårdlejren og andre, som indkvarteredes på gården. Den 12. marts kom nogle Luftwaffe-soldater og afmonterede vingerne inden flyskroget læssedes på en vogn, som parkeredes i gårdens lade. Luftwaffe-soldaterne blev på gården indtil flyet den 14. marts fjernedes af en lastbil.

Amerikansk bombetogt mod Swinemünde 12. marts 1945[redigér]

Lidt over middag styrtede 3 Messerschmitt Bf 109 jagerfly ned efter at have været i luftkamp med amerikanske P-51 Mustang, der ledsagede amerikanske bombefly hjemvendende fra et stort bombetogt mod Swinemünde, som skal have kostet 23.000 tyskere livet, heraf mange krigsflygtninge fra Østprøjsen. Alle de 3 nedskudte tyske piloter omkom.

Gengældelsesmissilulykke under 2. verdenskrig[redigér]

I krigens sidste måneder eksperimenterede tyskere med mere langtrækkende V1-missiler end de sædvanlige 200 km rækkevidde, som udvidedes til 300 km. Der faldt 4 ned på dansk område: [3]

5. maj 1945 Vejle[redigér]

befrielses-morgenen den 5. maj 1945 (som trådte i kraft kl. 8.00 om morgenen) lidt før kl. 7 lettede et enkeltsædet Focke-Wulf Ta 152 jagerfly med pilot feldwebel Gerhard Fontain fra Leck på en overflytningsflyvning mod Norge med planlagt optankning i Ålborg, men omkring kl. 8 landede flyet på en mark ved Julianebjerg mellem Bredballe og Assendrup, 7 km nordøst for Vejle.

Ved landingen var landingsstellet nede og flyskroget knækkede. Piloten blev hjulpet ind på den nærliggende gård, men hvad der herefter skete med ham vides ikke.

Den 8. maj blev flyet rapporteret skrottet.

Luftwaffeulykke efter kapitulationen[redigér]

Efter 5. maj 1945.

Eksterne links[redigér]

Bog

  • Vestallierede luftangreb i Danmark under 2. verdenskrig, bind 1-2, af H.S. Kristensen (1988). ISBN 8772880716 [2]
  • Bomber over Danmark, af H.S. Kristensen m.fl. (2012). ISBN 9788717042711 [3]
  1. Krigsudbruddet - mitfanoe.dk
  2. Does anyone have a picture of Hauptmann Franz Buschmann - forum.12oclockhigh.net
  3. V for Vergeltungswaffe - levendehistorie.dk