Pourquoi Pas 1936 Borgarfjörður

Skift til: navigering, søgning

16. sep. 1936 Pourquoi Pas[redigér]

Som nybygget i 1908 fungerede den franske skruebark Pourquoi Pas som ekspeditionsskib for polarforskeren Jean-Baptiste Charcot på hans 2. tur til Antarktis, hvor Charcot-øen navngaves. Senere fungerede det som skoleskib for den franske marine, stadig under ledelse af Charcot, som flere gange i 1930'erne var i Østgrønland for at levere udstyr til Paul-Émile Victors videnskabelige ekspeditioner hos eskimoerne.

Den 13.-15. september 1936 var skibet i Reykjavik på vej hjemad fra Grønland, men 3 timer efter det om eftermiddagen var stævnet ud begyndte det at regne og barometeret faldt faretruende, mens en storm af sydsydøst rejste sig. Der besluttedes at blive i Faxaflói i læ af Reykjanes natten over, men natten til den 16. blev afdriften ukontrollabel og kl. 4 faldt mezanmasten ned og rev radiokommunikationen med sig.

Kl. 5.15 grundstødte skibet hårdt 2 gange og lagde sig på styrbord side ved Straumfjördur vest for Álftanes ved indsejlingen til Borgarfjörður og Borgarnes. Dampmaskinen ødelagdes og skibet drev med knækket køl og udvasket last hen også lagde sig på 12 meters dybde på flad klippegrund.

Af de 34 ombordværende matroser og 7 officerer overlevede kun rorsmanden Eugène Gonidec, der drev i land på skibsstigen, som i øvrigt er bevaret på det franske konsulat i Reykjavik på Skálholtsstíg 6. Ligene af 23 omkomne, deriblandt Charcot, fragtedes med paketbåden Aude til Saint-Malo, hvor de fik en statsbegravelse. De sidste 17 blev aldrig fundet.

I 1960'erne var en dykker nede ved vraget, som 1984 genfandtes af en fransk marinearkæolog, men er meget ødelagt i det strømfyldte område. Der blev bl.a. bjærget en intakt flaske Bordeaux rødvin.