Topografi 1771 Kalvslund Sogn
Kalvslund sogn findes i de ældre tider skreven Kalfslund, som viser ordets oprindelse af 'kalv' og 'lund' .
Kirken ligger ude på marken midt i herredet, 6 mile nordvest for Haderslev og 1¾ mil nordøst for Ribe.
Om kirkens bygning fabuleres, at, da den i kristendommens indførsels tid skulle bygges, blev stedet dertil af de myndigste udset noget norden for det sted, hvor den nu står, og materialer dertil henført, men alt hvad dertil om dagen var ført, blev om natten derfra igen ført hen til det sted, hvor kirken nu står, som altså forvoldte, at den der blev sat. Men når fabelen forklares, bliver historien uden tvivl denne:
Et kanonskud norden til østen for Kalvslund Kirke findes i grunden nogle i rad stående store udhugne sten, som for nogle år siden kunne ses, men nu er bedækkede med jord; hvilket giver formodning, at der i den hedenske tid har været et afgudshus. Da man nu ved kristendommens indførsel byggede kirker gemenlig på de samme steder hvor afgudshusene havde stået i den hedenske tid, så skulle kirken nu også her have stået; men da de kristne eller munkene her havde fundet for godt at vige lidet fra den almindelig regel, og at anlægge kirken noget derfra, men har set sig for svage til at trænge igennem dermed, har de rimelig grebet til deres sædvanlige marime, og, efter at have om natten ladet materialerne henføre på det sted hvor de ville kirken skulle stå, indbilde almuen, at det var guds vilje, at kirken der skulle bygges.
I kirken er begravet nulevende præstes næste formand hr. Hans Munck, dog uden noget monument, om sådant begravelse kommer af, at Kalvslund skal have været hovedsogn, kan ikke siges, ej heller om flere steders sognepræster der er begravede.
Poul Bartskjær[redigér]
I koret findes en udhugget egetræsramme, som melder om en derunder begravet Povel af Villebøl, hvorom haves per traditionem følgende:
At han, nemlig, har i almindelighed været kaldet Povel Bartskjær, og at han var på flåden med højlovelig ihukommelse kong Christian 4., da hans majestæt i egen høje person anførte den danske flåde imod den svenske, og mistede sit øje. Og, som man da ikke var forsynet på skibsflåden med kirurgien, men måtte formedelst begangen mord være landflygtig. Dog, som man i krigens tid ej ransagede så nøje efter ham og matroser behøvedes, fik han lejlighed at give sig i tjeneste som matros.
Endelig da kongen efter fuldendt tur spurgte ham, hvad han ønskede sig af kongen for hans tjeneste, svarede han, i at give sin begangne misgerning tilkende: 'At han måtte nyde fred og frelse' , hvortil kongen siges at skulle have svaret: ' Ja, min fred skal du have, men frændefred må du først selv forskaffe dig' .
Den gård han boede på i Villebøl siges at have haft frie for skatter, så længe han levede, af førnævnte årsag.
Iblandt fortælles om ham, at han i den tæt norden Villebøl forbi løbende Kongeå ofte vovede sig yderlig, ej uden fare for at drukne, og erindret om at tage sig vare, skal have svaret: 'O, har jeg sejlet så mangen farlig sø, da måtte det være en skam, skulle jeg drukne i denne rende' . Dog druknede han, efter sigende, der i åen.
Hjortvad[redigér]
Ganske kort østen for kirken findes 3 høje, Løvs Høje kaldet, hvilke ligger i en triangel, den ene noget større end den anden, og ej over et bøsseskud fra hinanden. At der fordum har været skov der i sognet, ses endnu af det krat, som findes imellem byerne Kalvslund og Hjortvad. For denne efterretning kan pastor Thun takkes.
Hjortvad, som er den yderste by i sognet mod Hygum sogn, hvorfra den skilles … …
Noter[redigér]
- Erik Pontoppidan : Den danske Atlas (1771, genoptrykt 1971).
