Redigerer Om præsternes embede med tjenesten i kirken og prædiken

<center> 1. </center>
Ingen [[præst]] skal have flere [[kirker]], end han til gavns med [[prædiken]], [[sakramente]]rnes uddelelse, [[ungdommen]]s [[undervisning]] i [[børnelærdom]]men, og de syges besøgelse, vel kan forestå.

<center> 2. </center>
Hvert [[sogn]] i [[købstæderne]] skal i det minste have to prædikere.

Men hvor der er stor [[menighed]] i en by og ikkun et [[sogn]], der må de have flere.

<center> 3. </center>
[[Sognepræst]]en [[prædiker]] selv til [[højmesse]], og medtjeneren til [[froprædiken]] og [[aftensang]], så som på et hvert sted hidindtil brugeligt været har.

<center> 4. </center>
[[Præsterne]] skulle [[forrette]] [[gud]]s [[tjeneste]] i [[kirken]] med [[læsning]], sang, [[bøn]], [[prædiken]] og [[sakramente]]rnes uddelelse, på den måde og med de [[ceremoni]]er, som i [[Vor Frue Kirke (København)|vor Frue Kirke]] i [[kongens]] [[residensstad]] [[København]] holdes og bruges efter det forordnede [[ritual]].

<center> 5. </center>
[[Præsterne]] skulle [[forrette]] [[gudstjeneste]] i [[kirken]] på efterskrevne tider om året:
# På alle [[søndag]]e.
# På efterfølgende helligdage: tre [[kristi]] hovedhøjtider, hver i tre samfælde dage, [[jul]], [[påske]] og [[pinse]]; [[nytår]]s, eller [[kristi]] omskærelsesdag, [[hellig tre konger]]s, eller [[kristi]] åbenbarelsesdag, [[Mariæ renselsesdag]], den ellevte [[dag]] i februar måned, [[Mariæ bebudelsesdag]], hvilken skal holdes på palme-[[løverdag]], dersom den indfalder på [[palmesøndag]], eller derefter; [[Kristihimmelfartsdag]], [[St. Hans]] baptestædag, [[Mariæ besøgelsesdag]], St. [[Mikkelsdag]]: [[allehelgensdag]], [[item]], [[skærtorsdag]] og [[langfredag]].
# På [[ordinære]] bededage, som i [[købstæderne]] skulle holdes hver [[fredag]] af hver [[sognepræst]] i sit [[sogn]], det hele [[år]] [[igennem]], men på [[landsby]]erne på den første søgne [[onsdag]], eller [[torsdag]] på de steder, hvor det er så anordnet, i hver måned i [[hovedsogn]]et, og den anden i [[anneks]]et, og skal [[tjeneste]]n begyndes det tiligste muligt er, så den kan være endet, før end noget [[ting]] holdes.
# På alle [[onsdag]]ene, eller [[torsdag]]ene, hvor det således er anordnet, i [[faste]], indtil [[dimmeluge]], på [[landsby]]erne.
# På de tider i [[købstæderne]], som hidindtil brugeligt været haver. På den første [[dag]] i hver af de tre store [[højtid]]er skal på [[landsby]]erne i [[hovedsogn]]et også [[prædike]]s om eftermiddagen, eller [[aftensang]].

<center> 6. </center>
[[Præsterne]] skulle i deres [[prædiken]]er forklare de forordnede tekster, og dem henføre til troens [[lærdom]] og [[kristelig]]e [[skikke]] og sæder, og retteligen lære [[loven]] og [[evangelium]] efter [[gud]]s åbenbarede [[ord]], og den [[hellige]] [[kirke]]s symbola, og den uforandrede [[augsburgske bekendelse]], og både i [[kirken]] såvelsom andetsteds, i ærlige [[forsamling]]er, i omgængelse og besøgelser, formane deres tilhørere at frygte [[gud]] og [[ære]] [[kongen]], og i deres [[liv]] og [[levned]] [[lade]] se troens frugter: og særdeles så [[lempe]] deres [[prædiken]]er, efter som tilhørernes [[forhold]] mest udkræver.

<center> 7. </center> 
De skulle i deres [[prædiken]]er og [[forklaring]]er ej fremføre noget, som er mørkt og vanskeligt at forstå: ej heller [[bevise]] deres [[visdom]] og skarpsindighed på det hellige sted, men alting gøre til kristi [[menighed]]s opbyggelse.

<center> 8. </center> 
De skulle ej heller sige hvad dem selv lyster.

Men hvad der [[hører]] til [[sagen]] skulle de påminde med klare og velforstandige [[ord]].

<center> 9. </center>
De skulle holde sig fra allehånde skænden og forhånelse, så at de ingen røre ved [[navn]]: alene skulle de [[straffe]] synden i [[almindelighed]], og sådant, som de have hørt og [[vide]] forvist.
Hvad de ej have sandfærdeligen hørt [[tale]] om, det skulle de tie, og i [[særdeleshed]] skulle de [[vare]] sig, at de intet af deres [[privat]] affekter, eller had, på det hellige sted [[tale]] og fremføre, og således sig selv hævne.

<center> 10. </center> 
De skulle ikke heller hadskeligen [[lade]] ilde på andre, som have anden tros [[bekendelse]].

Men når [[fornøden]] gøres, og man frygter for forargelse, eller forførelse, skulle de med beskedenhed [[menighed]]en derom [[advare]] og formane.

<center> 11. </center>
De skulle ej gøre deres [[prædiken]]er alt for vidtløftige, og ej dem over en [[time]] forlænge den gemene [[mand]] til kedsommelighed og des mindre opbyggelse, som alt for meget på en gang ikke fatte og [[beholde]] kan.

<center> 12. </center>
De skulle altid slutte deres [[prædiken]]er med bønner til [[gud]], for [[gud]]s ords fri fremgang, for [[kongen]] og det [[kongelig]]e arvehus, for [[øvrighed]] og for den [[almindelig]] [[nødtørft]].

<center> 13. </center>
De skulle [[tvende]] gange om året, [[palmesøndag]] og fjerde [[søndag]] i [[advent]], oplæse efter [[prædiken]] i en hver [[menighed]] de [[kongelige]] [[love]] om dem, som sig fra [[nadver]]ens [[sakramente]] skulle entholde, om sværen, om [[helligbrøde]], og om børnetugt.

<center> 14. </center>
[[Præsterne]] på [[landsby]]erne skulle uden nogen [[forsømmelse]] endeligen anvende den sidste del af prædiketimen til [[børnelærdom]]mens [[forklaring]] med lutheri udlæggelse, på det de gamle så vel som de unge [[ret]] til [[grunde]] må forstå samme lærdoms [[mening]], og den [[vide]] at føre til brug i [[liv]] og levnet, hvilket i synderlighed af [[præster]]ne drives skal.

Og når dagen er stakket om [[vinter]]en, og [[præsten]] har flere [[tjeneste]]r, skal han dog i enden af hver [[prædiken]] oplæse en gang, eller to, lutheri egen [[forklaring]]s ord over den del, som han ellers noget lidet [[ydermere]] forklare skulle.

<center> 15. </center>
I lige måde skulle [[præster]]ne i [[købstæderne]] også anvende den sidste del af [[aftensang]]s [[prædiken]] på forskreven måde med [[børnelærdom]]mens [[forklaring]].

<center> 16. </center>
Til alle [[tolvprædiken]]er, hvor de i brug er, skal [[prædike]]s [[katekismus]], uden på de store [[højtid]]er, eller når nogle særdeles tekster på særdeles tider er forordnede.
Så skal og [[katekismus]] [[prædike]]s til alle [[aftensang]]e om [[løverdag]]en, hvor de i brug er, førend [[skriftemål]] holdes.

Og skal det [[ordentlig]] forrettes, at, hvor den ene [[præst]] har sluppet den siste [[prædiken]], der skal den næstfølgende tage sin tekst efter.

<center> 17. </center>
[[Præsterne]] på [[landsby]]erne, som har ikkun et [[sogn]], skulle begynde kirketjenesten, om sommerdag ved syv slet, og om vinterdagen ved otte slet.

Har de flere [[sogne]], da skal de hver anden [[søndag]] først holde [[tjeneste]]n i [[hovedsogn]]et, og hver anden [[søndag]] i [[anneks]]et, undtagen i novembri, decembri og januario, i hvilke tre [[måned]]er de må alle [[søndag]]e og [[helligdag]]e holde først [[tjeneste]] i [[hovedsogn]]et.
Ellers skulle de begynde [[tjeneste]]n i den [[kirke]], som den først skal holdes udi, ved seks slet, undtagen i førnævnte tre [[måned]]er, i hvilke [[tjeneste]]n skal begyndes ved syv slet.

Og skulle [[præster]]ne om [[søndag]]en [[advare]] [[menighed]]en, i hvilket [[sogn]] og på hvad [[tid]] [[tjeneste]]n skal begyndes efterfølgende [[søndag]], [[helligdag]], eller bededag.

<center> 18. </center>
[[Præsterne]] må ej [[lyse]] på [[prædikestol]]en for noget, som ikke billigen dertil henhører, og som den kristen [[kirke]]s [[bøn]] ikke udkræver.

Men kan på [[landsby]]erne skikkeligen efter [[tjeneste]]n på [[kirkegård]]ene vel forrettes.

Men i [[købstæderne]] bør det at ske til [[tinge]].

Og om noget gøres [[fornøden]] af [[prædikestol]]en at gives tilkende, da skal det for [[tjeneste]]n [[præsten]] angives, at han, som det steds respekt bedst bør at have i agt, kan vide, om der bør at lyses derom, eller ej.

[[kategori:Om religionen og gejstligheden]]
[[kategori:Danske Lov]]