Danmarksbeskrivelse (1777) af Nicolay Jonge
Om staden Hadersleben [1]

Om staden Hadersleben

Staden Haderslev er en florisant handelsstad, beliggende ved en vig eller havfjord, som fra Østersøen træder ind i landet; den er en åben stad, anlagt på et sumpigt og nedrigt sted ved bemeldte fjord, Haderslev Fjord kaldet. Man kan anse denne stad næsten som en ø, dog er det nordre revier mest nu omstunder udtørret.

Staden har to porte, Sønderport og Nørreport; den har fire broer, som er Nørrebroe, Sønderbroe, Bispebroe, hvor overfarten er ud til Gammelhaderslev, så og en broe over et revier til det nu, ruinerede kastel. Staden giver en smuk og behagelig prospekt, når man sejler på Haderslevdam, da byen ser ud ret som en halv måne, og rundt omkring den ligger de deiligste skove og marker.

Staden fik år 1292 købstadsprivilegier og rettigheder af kong Valdemar 4.; disse stadsprivilegier er siden af de følgende konger konfirmerede og forøgede. Man taler her overalt det danske sprog, men provsten eller sognepræsten prædiker altid tysk.

Fra Haderslev til Apenrade er 3 mil til Kolding halvfjerde mil ad kongevejen, men fire mil ad landevejen, til Tøndern syv mil mindre en halv fjerdingvej, til Ribe halvsyvende mil, men til Årøefærgested i Fyhn to mil og en fjerdingvej. Indvånerne i denne stad have en skøn bestandig næring dels af de mange idelig gennemrejsende, som daglig passere her igiennem til og fra Fyhn og Jylland, dels og af den skønne handling og skibsfart, som falder her til byen, da byens skippere fare på København, Norge og Sverrig, med mjød, rug, perlegryn, bankebyg, brænde, smør, etc. Havnens indløb er ikke dyb nok for store og dybtstikkende skibe, hvorudover deres varer og ladninger må udlosses og bringes på pramme ind til staden; men små fartøjer løbe ind til skibsbroen ved den sydøstlige ende af byen.

Staden afdeles formedelst et smalt vand i to ulige dele, nemlig i Gammel- og Nyhaderslev; udi Nyhaderslev ligger den store sognekirke, St. Mariækirke eller domkirken kaldet, som i fordum tid havde et kollegium. Kanonicorum, hvis kanonici bleve kaldte domherrer. Denne kirke er meget anselig, 180 fod lang, 98 fod bred, under hvælvingen 77 fod høj; man ser her, foruden smukke ornamenter, adskillige epitafier, hvoriblant især det Revenfeldske ligkapel, så og der Bukvaldske ligkapel er værd at betragte; udvendig er denne kirke ziret med et spir. Sognepræsten ved denne kirke er altid tillige provst, og prædiker bestandig tysk hver søndags højmesse, og hver onsdag; men arkidiakonus eller den øverste kapellan prædiker stedse dansk hver søndag til froprædiken, og hver fredag; derimod diakonus eller den nederste kapellan, som tillige er hospitalspræst, prædiker aftensang dels tysk, dels dansk efter eget behag om søndag eftermiddag.

Den latinske skole er en anselig bygning, allerførst stiftet år 1567 af hertug Hans eller Johann den Ældre, som var broder til kong Christian 3., den er siden bleven af kong Frederik 2. forsynet med flere indkomster. Denne nye skolebygning er indviet år 1734 den 30. november, på kong Christian 6.’s geburtsdag. Denne latinske stadsskole er forsynet med et kateder, og disciplene undervises af en rektor, en konrektor og to kolleger.

Stadens hospital er bygget af hertug Hans den Ældre, hvortil er lagt mange anselige kirkegodser af det gamle domkapitel ved St. Mariækirke; dette hospital består af to fløjbygninger, af hvilke hospitalet, hvori er 18 lemmer, er i den ene fløj, tillige med kirken. Dette bemidlede hospital har sin egen forstander, så og sin egen præst, som tillige er diakonus eller nederste kapellan ved St. Mariækirke, så at han prædiker først froprædiken i hospitalet om søndagen, og derefter aftensang i stadens kirke.

I staden er et anseligt torv; derimod er stadens rådhus ej anseligt, thi det er kun en etage højt, og har i fordum tid i pavedømmet været en præstekalendegård.

Uden for staden straks ved Gammelhaderslev har på en høj, kaldet Bøghoved, fordum år 1483 stået et slot, hvis navn var Haderslevhus, hvor hertug Hans residerede indtil år 1549, da han lod nedrive samme slot, og igien bygte et andet, Hansborg kaldet, hvilket blev bygget på en plads, kaldet Naffet; dette nye slots prægtige slotskapel blev indviet år 1566; på dette slot boede hertug Hans lige til sin død år 1580. Det er ellers at mærke, at på samme slot er to af de danske konger af den oldenborgske stamme født, nemlig kong Frederik 2., født her år 1530, så og kong Frederik 3., ligeledes født her år 1609. Dette slot blev af kong Frederik 2. sat i en prægtig stand, tillige med slotskapellet; men i krigens tid blev samme slot år 1644 sprængt af de svenske, hvorefter dets overblevne mure bleve brugte siden til Koldingslots reparation; man ser endnu nogle få rudera deraf.

Den forommeldte fjord, Haderslev Fjord, bøjer sig fra det lille bælt vesten op til staden, er to mil lang, men er næppe en fjerdingvej bred; for de søfarende, som her sejle ind ad denne fjord op til byen, falder et behageligt syn af skove, marker, kirker, etc. Indbyggerne i Haderslev have daglig ypperlig fersk fisk, både af denne Haderslev Fjord, såsom torsk, makrel, ørreder, sild etc., så og af Hadereleberdam, der er en halv mil lang, men ej fuldkommen så bred, og hvis fiskeri af gedder, aborrer, men især de delikate og velsmagende sandarter, årlig bortforpagtes af kongen.

Om Haderslev kan vidtløftigere læses P. Rhodes beskrivelse om Haderslev, Københ. 1775.