| ← Slavs Herred | Danmarksbeskrivelse (1777) af Nicolay Jonge Nørvang Herred i Koldinghus Amt [1] |
Tørrild Herred → |
Nørvangsherred grænser mod norden til Hamrumherred, mod sønden til Tørrild- og Jerlevherred, mod østen til Århusstift og mod vesten til Nørreherred.
Det indbefatter ét købstadskirkesogn og nitten landsbykirkesogne, hvilke er:
Vi mærker nu hvert sogn især.
Vejle, en smuk søkøbstad, som har den yndigste og for øjesynet den dejligste situation, man vil nogen tid forestille sig, thi på de tre sider er byen omringet med høje bjerge, skønne skove, der hænge så godt som ud over byen, og på den fjerde side med grønne enge, frugtbare agre og haver, en del rindende åer, som falde ud i den tæt ved byen fiskerige Vejlefjord, hvorudover der falder en lang prospekt over til Fynsland. Byen ligger under den 55 grad 46 minuter latitud., og 25 grad 24 minuter longit., 4 mil fra Kolding, 4 mil fra Horsens, og 3 mil fra Fredericia.
Byens navn er i gamle dokumenter skrevet Vedel, Vedele. Byens ældste købstadsprivilegier er ved ildebrand og fjendtligt besøg og overlast ødelagte, men at den har haft købstadsprivilegier ved det tolvte århundredes udgang, kan med vished vides, dels af et Dominikanerklosters stiftelse for Prædikebrødre år 1227 der i byen, dels af det i kirkehistorien bekendte kirkemodes holdelse af ærkebisp Jakob Erlandsen udi Vejle år 1256, hvis konstitution imod kong Christoffer 1., begyndende af de ord: Cum Ecclesia Daciana etc., forvoldte så store ulykker i riget.
Byen har 3 porte, nemlig Sønderport, Nørreport og Vesterport. Af broer nævnes Sønderbro, over åen ved Sønderport, Nørrebro, over Mølleåen, Midtbro, over åen, som løber igennem byen, Gieddebro, Stokbro eller Tyrrildherredsbro.
Byen har fået smukke bygninger efter den sidste ildebrand år 1739. Kirken, St. Nikolai kaldet, er meget gammel, bygget i kong Harald Blåtands tid, indvendig prydet med mange epitafier.
Byens hospitaler stiftet af kong Christian 3. år 1558, og dertil er henlagt en del landsbykirkers kongetiender. Hospitalets bygning er ny opbygget af grundmur til 20 lemmer og hospitalets forstander og hospitalskirken blev indviet af stiftets daværende biskop, dr. Jørgen Karstens Blok. Hospitalets præst er den residerende kapellan i Vejle, som også er tillige sognepræst til Vindingsogn i Holmansherred.
Byens rådhus er det gamle Sortebrødrekloster, skænket dertil af kong Frederik 1. år 1531, efter at det gamle rådhus var afbrændt. Det er en stærk gammeldags bygning af grundmur, halvanden alen tyk, to etager højt, ziret med et højt tårn, som også er en levning af klosterkirken. Byens magistrat er en byfoged, som også er herredsfoged i Nørvangs- og Tyrrildherreder. Bytinget og Herredstinget holdes på rådstuen.
Byens torv er det gamle Sortebrødreklosters kirkegård, hvilket kendes endnu af de der fundne dødningeben, som opkastes, når man graver der. På torvet er brønden eller byens kilde.
Igennem denne by falder daglig en stærk passage til hele Jylland, hvorudover her må holdes et stort vognmandslaug. Byen ligger meget fordelagtig til købmandshandel, formedelst den store Vejlefjord, som går ind fra bæltet over tre mil til byen, og er så dyb, at den kan tage de største dybstikkende skibe indtil på halvanden fjerdingvej nær byen, hvor skibene må ankre, og ved både eller pramme udlosse og indtage ladning, thi næmere op til byen kan de ej flyde, fordi fjorden idelig tilstoppes af indskyllende sand fra havet. Byens fartøjer ligger i vinterhavn ved Tirsbek, en halv mil fra byen. Købmændenes handel er mest på Norge med korn- og fødevarer.
Byen er et let og godt levested, hvortil hjælper det rige fiskeri i Vejlefjord og åerne, da her fanges laks, store ørreder, torsk, sild, flyndere, makrel, gedder, aborrer, krebs, krabber, reger, etc. Vejlemølle har to kværne, har 21 tdr. 2 skp. hartkorn mølleskyld, og 2 tdr. 1 skp. skyld for fiskeri og ørredfangst. Mølleåen har sit udspring af Fårupsø. Ved Vejle samles 4 åer eller strømme, som med en stærk fart flyder ud i fjorden.
Ved byen har fordum været to befæstede steder, nemlig Rosborg, på en liden banke, beliggende ved åen, som kommer fra Haraldskier, anlagt til at forsvare opgangen i åen og Borgevold, ved fjordens indløb, der hvor åen løber ud i fjorden, anlagt som en liden skanse, til at forsvare indgangen ved fjorden. Man ser tydelig rudera af begge disse to anlagte skanser endnu.
I gammel tid har her været en ladegård, kaldet Vejleladegård, som blev år 1713 udlagt til rytterkobler; men ved auktion år 1765 over det kongelige ryttergods blev den bortsolgt til partikulær ejendom, og er nu på sammes grund opbygt en gård, kaldet Pedersholm, hvortil er af ejeren købt og henlagt det meste bøndergods i Vilstrupby i Skibetsogn, på samme gård holdes nu fødestude.
Posten ankommer til Vejle fra København og Hamborg hver mandags og torsdags aften, og afgår hver onsdags og løverdags morgen. Den imellem Haderslev og Ålborg anlagte agende post passerer også igennem Vejle både hen og tilbage.
Torvedag holdes i byen hver onsdag og marked holdes den 22. april med heste og kvæg i to dage, samt den 2. maj, den 12. juni med kramvarer i to dage, den 26. september med heste og kvæg i to dage, den 30. oktober med kram og andre varer i to dage.
er anneks til Vejle købstads sognekirke. Til sognet hører:
hvis kirke er overmåde smuk, udvendig prydet med et firkantet spir på tårnet, og indvendig med et got orgelværk. Dette sogn er meget vidtløftigt, beliggende på heden, og igennem sognet løber fire åer. Til sognet hører:
Enlige gårde, nemlig:
Eneste boler:
består af
er anneks til Hvejselkirke, og består af
består af Ringive eller Ringyveby, hvor præstegården ligger, og i dens toft straks ved kirken ligger en høj, kaldet Ringhøj eller på jysk Ringhyv, hvor en sysselkonge ved navn Ring ligger begravet og i en anden høj, kaldet Dronningens høj, ligger hans dronning begravet
er det ene anneks til Ringivekirke, men ligger i Tyrildherred, hvor det findes anført ved № 9.
er det andet anneks til Ringivekirke, men ligger i Tyrildherred, hvor det findes anført ved № 10.
består mest af enlige steder, som ligge adspredte her og der i den vilde hede. Dertil hører:
er anneks til Ommekirke, men ligger i Nørreherred, hvor det findes anført ved № 8 i Lundenæsamt.
hvis kirke siges at være bygget af dronning Tyre Dannebod, som var kong Gorms dronning. Til sognet hører:
Enlige steder er disse:
er anneks til Tyregodkirke. Dertil hører:
Enlige steder disse:
Vesterkirke ligger for sig selv på åben mark, og skal være bygget af den kæmpe Veste, hvis grav, syv alen lang, vises endnu på kirkegården.
hvis anselige kirke ligger højt, og har et højt tårn. Dertil hører:
Uden for kirkegården er en dyb kilde i en banke, kaldet St. Pederskilde, længere borte imellem to dale findes en anden kilde, kaldet Helgeneskilde, som forsyner både Eistrupå og Rørbekå med overflødigt vand. Deromkring er høje bakker.
eller Gyvelsogn er anneks til Nyekirkesogn. Dertil hører:
består af
er anneks til Uldumkirke, og består af:
hvis kirke er en stor og anselig bygning, af 64 alens længde, består af
Ved Østersnede menes kong Snio at være begravet i en stor høj.
består af
er annekset til Grejskirke. Dertil hører
er anneks til Kollerupkirke i Tyrildherred. Dertil hører: