Indholdsfortegnelse

1313 Bygholm Len

Det ældste Bygholm Slot bygget 1313 af Erik Menved var indtil 1617 sæde for Bygholm Len, da lensmanden flyttede til Stjernholm, hvorefter Bygholm blev nedbrudt. [1]

1617 Ladegård under Stjernholm

Frederik 3. skødede den 16. maj 1661 som kompensation for lån af 40.661 rd. Stjernholm slot og gård med tilliggende jord og bøndergods til Peter von Uffeln og arvingerne efter (brødrene?) Dominicus von Ufelen og Johan von Ufelen i Hamborg.

1661 Peter von Uffeln (-1668)

Også kaldet Ufelen. Var en rig nederlandsk købmand, som 1648 havde købt Basthorst ved Trittau øst for Hamborg for 29.000 daler og 100 dukater. Havde vist også Roggendorf, Veddel-Grevendorf, Gülzow, Duzow og Turow. [2] [3]

Peter von Uffeln og arvingerne efter Dominicus von Ufelen og Johan von Ufelen tilskødedes af Frederik 3. også den 17. april 1661 Lundenæs Slot og gård med bygninger samt underliggende bøndergods som kompensation for 134.167 rd. og senere samme år fri birkeret til Lundenæs Birk som kompensation for 1.500 rd. og desuden patronatsret til Skjern Kirke. [4]

Hans gods gik i arv til brorsønnen Dominicus von Uffeln (-1695), som havde 3 sønner og 6 døtre.

1683 Hovedgård

Genopbygget efter 1683 med materialer fra det nedbrudte Stjernholm.

1670 Joachim Werner von Bülow (1653-1724)

Af Wehningen-linjen. Gift 1679 med Susanne Franzina von Bodendick (1655-1691) og som enkemand gift 1693 med Eva Sophie von der Lühe (1673-1717). [5] [6]

Landmarskal og landråd i Gudow, Lauenborg.

Havde også forskellige lauenborgske besiddelse og Lundenæs, som han 29. maj 1710 oprettede til et stamhus.

Den lærde forfatter og historiker Thomas Christensen Clitau, hvis forældre var jordbrugere tilknyttet godset, blev i 1694 født her.

1697 Jørgen Frantzen von Rantzau (1652-1713)

Søn af Frantz Rantzau og Lisbet Pallesdatter Rosenkrantz, Estvadgård ved Skive. [7] [8]

Gift 1685 med Marsille Gabel (-1733), datter af Christoffer Gabel og Ermegaard Johansdatter Badenhaupt, faderen var lensmand for Færøerne.

General.

1705 Theodosius von Levetzow (1665-1719)

Søn af generalløjtnant Hans Friedrich von Levetzow og Lucie Emerentia Brockdorff, Oksholm, Nørre-Elkjær og Store Restrup. Gift 1. gang 1695 med Clara von Grabow (1676-1701), datter af Hans Rudolf von Grabow til Lüswitz i Meklenborg. [9] [10] [11] [12]

Ejede desuden 1701-1704 Estrup Hovedgård, 1696-1719 Oksholm og Ålegård ved Fjerritslev.

1719 Anna Margrethe von Levetzow, f. Brockdorff (1682-1763)

Datter af Ditlev Brockdorff og Margarethe Øllegaard von Ahlefeldt, til bl.a. Rohlsdorf. [13]

Gift 1704 med enkemanden Theodosius von Levetzow.

1763 Hans Frederik von Levetzau (1711-1763)

Blev 1752 stiftamtmand over Århus Stift, samt amtmand over Havreballegård og Stjernholm Amter, men 1758 i stedet dommer i Højesteret. [14]

1763 Sophie von Levetzau, f. von Eynden (1718-1795)

Enken var datter af generalløjtnant Albrecht Philip von Eynden og Vibeke Krag, til Frydendal (Torbenfeldt på Vestsjælland).

Solgte Bygholm, men beholdte Oksholm i Thy til sin død, men døde i Odense.

1766 Laurs de Thygeson (1741-1812)

Også kaldet Lars. Søn af kancelliråd Niels Thygesen og Helle Ammitzbøll, Mattrup. Gift 1768 med Abel Marie de Lichtenberg (1739-1810), datter af kancelliråd Gerhard Hansen de Lichtenberg til bl.a. Engelsholm. [15] [16]

Byggede 1775 Bygholms nuværende hovedbygning. Etatsråd. Vistnok barnløs.

Bygholm2.jpg

1809 Niels Emanuel de Thygeson (1772-1860)

Brorsøn og også kaldet Nicolai. Søn af justitsråd Thyge Jesper de Thygeson (1738-1822) og Sophie Charlotte de Cederfeld, Mattrup ved Klovborg. De blev adlede 1776. [17]

Gift 1805 med Louise Pløen (1785-1880), datter af den rige købmand Jørgen Pløen (1743-1817) og Annichen Fuglberg, Oslo.

Var fylkesmand (stiftamtmand) i Kristiansand og senere i Christiania (Oslo), som han forlod efter 1814.

Flyttede 1830 forarmet tilbage til Norge, hvor han bosatte sig på gården Nordre Skøyen hovedgård i det østlige Oslo indtil 1842. Flyttede videre til Paris, Rom og Lausanne, og døde i Zürich.

Enken boede længe i Paris, men flyttede til sidst til København.

1830 Kronen

1835 August Theodor Schütte (1804-1889)

August Theodor Schütte var søn af købmanden Ludvig Theodor Schütte, Perleberg i Brandenborg. Gift med Hansine Charlotte Ammitzbøll (1805-1880), datter af proprietær Lauritz Ammitzbøll til Rask. [18]

Ejede 1829-1838 Haraldskær. Købte 1835 Bygholm på auktion for 308.000 rd. Købte 1839 hovedgårdene Nørlund og Torstedlund i Himmerland, samt senere en besiddelse i Kärnten i Østrig.

Udnævnt 1872 som æresborger i Horsens. Begravet på Hatting Kirkegård.

1889 Ludvig Theodor Schütte (1835-1915)

Gift med Augusta Marie Cathrine Petersen (-1896).

Købte 1869 Eskjær i Salling, som stadig er i familiens besiddelse. [19]

Dødsboet solgte 1918 til Horsens Kommune.

1918 Horsens Kommune

Scandic Bygholm Park Hotel. [20] [21] [22]