Søn af Claus von Ahlefeldt og Dorothea Pogwisch, Lehmkuhlen. Gift 1541 med Dorothea Rantzau (1520-), datter af amtmand Povl Rantzau til Kiel Amt og Steinburg Amt og vistnok Hohenfelde. [1] [2]
Taget til fange 1534 under Grevens Fejde i Nyborg indtil juli 1536. Var 1539-1559 amtmand på Sønderborg og tilsynshavende med den fangne konge, 1559 amtmand på Nordborg, 1553-1556 statholder i hertugdømmerne, deltog 1559 i slaget ved Heide og reddede kongens liv, medundertegnede 20. juni 1559 kapitulationen, 1560-1571 amtmand i Flensborg.
Ejede Lehmkuhlen og Ryd Kloster (Lyksborg), hvor han døde.
Søn af grev Christian Frederik Haxthausen (1690-1740) og Margrethe Hedevig Juel, til bl.a. Thienhausen og Eisborn i Nordrhein-Westfalen og Nienfelde i Oldenborg, faderen var oberst i Norge under den Store Nordiske Krig. [3] [4] [5] [6]
Gift 1758 med Louise Charlotte von der Osten (1735-1766), datter af amtmand og direktør for Øresundstolden Wilhelm August von der Osten, som enkemand gift 1767 med Anna Elisabeth Juul (1750-1813), datter af Ove Juul til Ravnholt på Østfyn.
Afløste svigerfaderen som dansk diplomat ved det russiske hof i Sankt Petersborg i de spændte år 1761-1763. Blev efter Struensees fald 1772 amtmand over Bredsted og Flensborg amter.
Var efterfølgende amtmand over Ringsted og Sorø amter, fra 1787 stiftamtmand over Sjællands Stift og 1789-1795 gehejmestatsråd (statsminister).