Hennegård, Strandvejen 260, Henne sogn. [1] [2] [3] [4] [5] [6]
Henne nævntes 1145 til Ribe Bispestol under biskop Elias.
Første bispelensmand, der kendes, var vistnok Mogens Nielsen Lange, som nævntes 1454.
Sidste lensmand var Palle Mortensen Bang, som allerede 1533 nævntes som tilpligtig herremand på Hennegård, og efter reformationen 1536, da lenet overgik til kronen, og nævntes endnu 9. marts 1543, da svigersønnen Oluf Staverskov Glambek fik ventebrev på lenet efter svigerfaderens død.
Kongen solgte 1544 Hennegård for 1.658 daler.
Var 1536 ridefoged på Riberhus og fængsledes kortvarigt sammen med bispen.
Købte af kronen 1537 Donneruplund i Give og 1544 Hennegård. [7] [8] [9]
Blev 1563 proviantmester under den Nordiske Syvårskrig.
Gift med Birgitte Iversdatter Vind (1542-1610), datter af Iver Vind til Store Grundet.
Kaldet Hartvig. Skænkede 1573 Henne Kirkes prædikestol.
Vistnok barnløs.
Brorsøn og søn af Fasti Olufsen Staverskov, Ølufgård
Død ugift.
Bror. Ejede vist både Ølufgård og Hennegård
Faldt 1626 i slaget ved Lutter am Barenberg. Besiddelserne tilfaldt de 2 søstre Sophie og Anne.
Gift med Otte Kruse (-1628) og som enke gift med Laurids Ebbesen Udsen (1559-1646).
Skødede 1630 sin halvdel til søsteren Anne, men beholdt vist Ølufgård, Søndersthoved og Donneruplund.
Søn af Jens Hvas og Ingeborg Tygesdatter Kruse. Gift 1630 med Anne Fastisdatter Faverskov Glambek.
Overtog Kås efter faderen, solgte den 1630. Oprettede 1639 Søviggård.
Rytteroberst, nævnt 1658. Vistnok 15.218 daler.
Døde under stormen på København. Begravet i Århus Domkirke. [10]
Vistnok nævnt ved matriklen 1661.
Var ridefoged på Riberhus og ungkarl, da han 1669 fik skøde på Hennegård.
Boede vist på Søviggård. Fik 1684 part i Hesselmed.
Død ca. 1710, vistnok begravet i Ål Kirke.
Fra Mors. Gift med Anna Stephansdatter (-1717), datter af borgmester Stephan Nielsen i Varde.
Var forpagter af Ølufgård og Endrupholm. Købte 1679 Hennegård, 1684 part i Hesselmed og 1686 Endrupholm.
Der var 1683 intet herskab på Hennegård, men han ejede stadig 1688.
Arvede kun rede penge efter faderen, men må derfor have købt Hennegård af moderen eller arvet den efter hendes død. [11]
Gården blev komplet (27 td. 5 sk.) og skattefri fra 18. april 1720. Købte vist 1722 Henne Kirke, som 1722-1829 hørte under hovedgården, og renoverede den 1725.
Døde 1740 el. 1743 på Hennegård.
Nævnt 1726 og 1742.
Enken købte gård og gods for 14.100 rd.
Kristen Hygom var 1743 bestyrer.
Søn af Casper Christoffer Castensen, Nybølgård, Enderupskov, som også var borgmester i Ribe og ejede halvdelen af Assersbølgård, Lindknud. [12]
Fra 1700 sognepræst i Jerne og Skads, 1739 provst for Skads Herred.
Overtog hele Assersbølgård og købte 153 td. hartkorn af Ølufgårds bøndergods, deriblandt Esbjerggård.
Ugift. Testamenterede sin formue på henved 20.000 rd. til Ribe Stifts kirker, skoler og fattige.
Borgmester i Varde.
Ejer af Hesselmed. Købte Hennegård på auktion.
Bestilte 1776 pulpituret til Henne Kirke. [13]
Nævnt 1779.
Søn af Niels Stochholm, Skibet sogn ved Vejle. Gift med Elisabeth Marie von Gyldenfeldt, datter af Christian Schouboe og Anne Elisabeth Beate Sehested, Broholm på Fyn (adlet 1761). [14]
Ejer senest 1786, da han købte Filsø af Jens Kristensen Koch.
Kammerråd. Fik 1794 kgl. bevilling på at afhænde Hennegårds gods uden at hovedgården derved skulle tabe sin frihed. [15]
Efterlod sig ingen børn, men 1787 opholdte niecen Gedske Mortensdatter Stockholm sig på Hennegård, hun blev gift med Conrad Wilhelm von Gyldenfeldt, Søviggård. Skifte afholdt 1803.
Byfoged 1798, mulig ejer.
Christian Schmidt var 1805 forpagter.
Født i Varde. Gift med Olrikke Elisabeth Lund (1802-) fra Seem (Ribe Landsogn), muligvis datter af Ane Høxbroe, som 1834 var enke på gården. [16]
Opførte hovedbygningen efter en brand 1831.
Gården ejes stadig af Nissen-slægten
Solgte 1917 for 18 kr. pr. td. land 770 td. land klit til et københavnsk konsortium.
Overtog gården 1941 efter sin mand.
Hovedbygning og foranliggende 3 længer fredet 1950 i klasse B, ændret 1959 til 2 længer.
Gift med Stanley Johansen.