Alexander Newsky 1868 Knopper

Skift til: navigering, søgning

25. sep. 1868 Alexander Newsky

Overlevende officerer mm. fra Alexander Newskycommons

Alexander Nevskij/Nevsky/Newsky (Александр Невский) var navnet på en russisk folkehelt fra 1200-tallet og en fuldrigget orlogsskruefregat, som efter et togt i Middelhavet var på vej fra Piræus i Grækenland tilbage til Sankt Petersborg, vistnok via Plymouth i Devon, da den natten til den 25. september 1868 i stiv kuling fra vestnordvest strandede ud for Knopper på Harboøre Tange, 400 meter fra kysten.

Blandt de 724 ombordværende var den 18-årige russiske zar-søn storfyrst Alexei og hans lærer i navigation adjudanten Konstantin Posyet, samt den finsk-fødte kaptajn J. F. O. von Krämer og en baron von Schilling.

Redningsbåden fra Flyvholm reddede storfyrsten og 6 af besætningen, men de øvrige reddede sig ved egen hjælp i fregattens egne både, dels fordi vinden lagde sig om natten, dog omkom 5 besætningsmedlemmer, heraf 4 personer fra fregattens mindre båd, og de begravedes på Harboøre kirkegård. Ligene af de 2 omkomne officerer flyttedes dog hjem til Rusland.

Storfyrsten, Posyet og enkelte andre rejste snart til Tyskland, hvor zaren befandt sig og de øvrige sendtes fra Struer med tog til Århus, hvorfra fregatten Jylland sejlede dem hjem til Kronstadt ved Sankt Petersborg, hvor der som tak betaltes 3500 rubler og medfulgte medaljer og hæderstegn.

Vraget ligger pga. kystens tilbagerykning nu 1 km ude på 10-12 meter vand, ud for høfde 41, vest for Cheminova. Kystcentret i Thyborøn har en fin udstilling med effekter fra skibet og udenfor ligger dets 5 ton tunge anker opsamlet i 1958.

Harboøre kirkebog & avisartikler

Nyere avis

Bog

Lemvig, den 26. sep. 1868

I går morges blev beboerneHarboøre vækkede af nødskud fra havet; de ilede derned og så lige ud for Knopper (i C. Pedersens len) et stort, tremastet krigsskib på den yderste revle, ca. 400 alen fra land. Det var den russiske fregat Alexander Newsky, et skib på 50-60 kanoner, ført af kaptajn Kremer og med en besætning af 730 mand; ombord var den russiske kejsers yngste søn, storfyrst Alexis, samt viceadmiral Posiet (eller Baachet), adjudant hos kejseren.

Af nordveststorm og strøm var skibet drevet ud af sin kurs, uden at man ombord havde nogen anelse derom, og kaptajnen troede at være oppe i Skagerrak; da stødte fregatten kl. 2 om morgenen og stod fast, med bredsiden mod de frådende bølger. Straks blev masterne kappede og kanonerne til bagbord kastede i havet, for at skroget kunne trænge over mod land og således bedre modstå bølgerne.

Ved daggry satte fregattens redningsbåd fra borde med 17 mand; disse kom også lykkelig og vel i land, men da båden havde mistet sine årer, kunne den ikke atter gå ud. Da de ombordværende bemærkede dette, vovede 10 af dem trods den voldsomme brænding at betro sig til en af skibets andre både; men båden søndersloges på revlen, og 5 af besætningen fandt døden i bølgerne; 3 blev frelste fra skibet, og 2 drev med stumper af vraget til land, hvor de i 1½ time omtumledes af bølgerne i havstokken, før det lykkedes at frelse dem. Blandt de forulykkede var 2 officerer, løjtnant baron Ixkul von Sildenbant, fløjadjudant hos kejseren, og løjtnant Zorin. Snart kom raketapparatet og Harboøre redningsbåd tilstede; men det første synes folkene ombord ikke ret at kende til, og først om eftermiddagen gjorde de et forgæves forsøg på at benytte det. Redningsbåden nåede vel ud til skibet og bragte så mange i land, som den kunne rumme, men ved landsætningen fik den kølen knust og flere af sine luftkasser beskadigede; fra nu af kunne heller ikke den bruges.

Noget efter middag blev havet imidlertid roligere, og da skibets redningsbåd atter var forsynet med årer, og 3 havbåde (1 fra Thyborøn og 2 fra Harboøre) var førte til stedet, lykkedes det disse 4 både at bringe alle de ombordværende i land, inden det blev mørkt. På strandbredden blev af skibets pope afholdt gudstjeneste, og besætningen takkede knælende herren for deres frelse.

Lemvig, den 29. sep. 1868

Natten mellem lørdag og søndag ankom hs. majestæt kongens adjudant, marinekaptajn Meldahl, til Lemvig og rejste uopholdelig til Harboøre for efter allerh. befaling at stille sig til hs. kejserlige højhed storfyrstens disposition under dennes ophold her i landet. Søndag morgen henimod kl. 10 ankom storfyrsten her til byen med adjudant Meldahl og admiral Posiet i sit følge, og opholdt sig her ca. 1½ time. Samtlige offentlige og en stor del private bygninger var i denne anledning smykkede med flag, og udenfor byfogeden justitsråd Møllers bopæl, hvor storfyrsten indtog en forfriskning, var en efter vore forhold ret talrig menneskemængde forsamlet, der ved ankomsten og bortkørslen hilsede den høje gæst med hurraråb. På vejen ud af byen aflagde denne et besøg i sygehuset for at se til de sårede matroser og fortsatte derpå sin rejse til Struer, hvorfra det var hans agt at begive sig direkte til den russiske kejser, som for tiden opholder sig i Potsdam. Storfyrsten, der er 19 år gammel, er høj og velvoksen, med et åbent og mandigt ansigt, og syntes meget afholdt af matroserne, med hvem man under strandingen ofte så ham samtale.

Dels som supplement til beretningen i vort lørdagsnummer, betræffende skruefregatten Alexander Newskys stranding, og dels som rettelse af nogle enkeltheder, der under strandingsdagens travlhed er blevet os mindre nøjagtig refererede, ser vi os i stand til, fra pålidelig kilde, at meddele følgende:

Skibet blev stående omtr. 700 alen fra land med agterstævnen i sydvest. Vinden var vestnordvest, stiv kuling og høj . Ved raketapparatets ankomst fra stationen Flyvholm omtr. kl. 7 blev der straks gjort anstalt til, om muligt (på grund af afstanden), at tilvejebringe forbindelse ved en dobbelt raket. Forbindelsen blev opnået ved det tredje raketkast, da en mand fra skibet, forsynet med en line om livet, sprang overbord og opfiskede raketlinen, som flød i skibets nærhed.

Da redningsbåden ankom på strandingsstedet, blev den straks aflæsset, og så hurtigt, som omstændighederne tillod det, samt efter megen anstrengelse fra redningsmandskabets og kystboernes side bragt flot og roet ud til fregatten, fra hvilken den blandt andre bragte nogle syge og sårede, samt en officer, hvilke lykkelig landede. Redningsbåden blev igen bemandet og bragt i havstokken, hvorfra den imidlertid ikke kunne bringes videre, eftersom den, efter alt at dømme, var så meget beskadiget, at dens tidligere selvlænsningsevne var gået tabt.

Redningsbåden blev nu landsat, adskilt og renset for en stor mængde sand, som aldeles havde fyldt den mellem luftkasserne; det viste sig tillige, at alt bundtømmeret i båden var brækket, og at de imellem luftkasserne indtrængte sten havde frembragt huller i kasserne, som istedet for luft nu indeholdt en stor] mængde vand. Så godt, som muligt, blev de for befundne huller proppede, båden samlet og igen bemandet; men, ankommet i havstokken, kunne den slet ikke lænse sig for den indstrømmende vandmasse, men vedblev al følge bunden og måtte af den grund landsættes. Søen var nu falden en del, og med en fiskerbåd udførtes med mod og konduite den første udfart til fregatten. Samtidig hermed blev redningsbåden atter bragt ud i havstokken; men uagtet søen, som anført. var falden en del, var redningsbåden ikke til at ro frem, fordi den ikke, i dens beskadigede tilstand, kunne lænse sig. Fra nu af benyttedes 3 fiskerbåde, samt fregattens redningsbåd og slup, med hvilke besætningen lykkelig bragtes i land, det sidste hold omtrent ved solens nedgang.

Forinden kystens egne redningsapparaters ankomst var fregattens ovenomtalte redningsbåd landet, medhavende blandt sin besætning en officer, men havde under landingsforsøget (efter de os tilstillede meddelelser) mistet en mand, der skylledes overbord.

Samtidig med det andet raketkast udsatte fregatten en mindre skibsbåd, bemandet med 2 officerer og 5 underofficerer og menige, for efter sigende at bringe en line i land. Ankommen på revlen, ramtes båden af en brodsø, som krængede den over og fyldte den; hurtigt fulgte en anden brodsø efter og kæntrede båden fuldstændigt. Af de i båden værende personer reddedes 1 tilbage i fregatten, 2 mand reddedes fra land, og 3, hvoriblandt de 2 officerer, omkom.

Den ene af de ved denne sørgelige begivenhed forulykkede officerer, løjtnant Zarin, havde kort før sin død givet bevis på, at han var en uforfærdet mand. Under affyringen af nødskuddene kastede et skud en mand overbord, hvorved denne mistede en arm og fik den anden kvæstet; men uagtet den forulykkede faldt på bagbordsside - ud mod havet - hvor søerne væltede mod skibet, sprang løjtnant Zarin straks overbord og reddede den ulykkelige. Som frivillig meldte løjtnant Zarin sig derpå til at gå med den mindre båd og ville lige så lidt som den anden forulykkede officer opsætte landingsforsøget.

Besætningen bestod ialt af 730 mand, hvoriblandt 35 officerer af forskellige grader. Skibet er 4.500 tons, 272 fod langt i vandlinjen; det havde maskiner af 800 hestes kraft og var indrettet til 51 kanoner, men førte kun 49, hvoraf nogle på bagbords side ved strandingen kastedes overbord for at forebygge skibets kæntring.

Fregatten benyttedes i sin tid til at overføre den afdøde storfyrst-tronfølgers lig fra Italien til Kronstadt og har i år overført kandioter fra Kreta til Grækenland.

Som en anerkendelse lod storfyrst Alexis ved sin hovmester uddele 10 tyvefrankstykker til hver af opsynsmændene ved stationerne Flyvholm og Thyborøn, 2 do. til hver af mandskabet, såvel i redningsbåden som i den til fregatten først udroede fiskerbåd - hvis fører erholdt et yderligere tillæg af 3 do. - samt 1 do. til hver af mandskabet i de øvrige 2 fiskerbåde og 30 do. til deling mellem de på stranden tilstedeværende fiskere, som havde været behjælpelige ved bådenes landing.

Fregatten står fremdelesret køl, omtrent 12 fod i sandet midtskibs. Indenbords står vandet noget over akslens overflade. Skibets bjergning må på grund af dets størrelse næsten betagtes som ugørlig; derimod vil forhåbentlig en del af den rigdom af inventar, som findes ombord, blive bjerget, når vejrforholdene tillader det.

På sygehuset i Lemvig er for tiden indlagt ialt 6 mand af Alexander Newskys besætning. Fire blev allerede indlagte den samme dag, som skibet strandede; af disse var de tre mindre hårdt kvæstede, mens den fjerdes tilstand desværre er foruroligende; han var om morgenen i færd med at lade en af skibets kanoner, da denne pludselig gik af og bortrev han« ene arm; også den anden arm brækkedes, og den ulykkelige styrtede ud i havet, hvorfra det dog lykkedes hans kammerater at frelse ham. Tvende febersyge blev førte til sygehuset i lørdags.


Hs. kgl. højhed Alexis ankom, ifølge telegrammer til Ritzaus Bureau, af 27de kl. 6.20 eftm. fra Struer med banetoget til Århus. Storfyrsten, der rejste inkognito under navnet Mædjer, var ledsaget af admiral Possiet, 2 officerer samt tjenerskab. Efter at have indtaget forfriskninger i Hotel Royal afgik de pr. ekstravogn til Kolding for at fortsætte rejsen med morgentoget til Hamborg og derfra videre til Berlin. Storfyrsten modtoges på banegården i Århus af stiftamtmanden, den kommanderende general, samt andre militære og civile autoriteter. En uhyre masse mennesker havde samlet sig i og ved banegården. Storfyrsten udtalte sin tak for den ham viste opmærksomhed.

Ifølge telegram til Ritzaus Bureau ankom fregatten Jylland i går middags kl. 12½ til Århus for at stilles til storfyrstens disposition. Foruden adjudant hos hs. maj. kongen, kaptajn Meldahl, havde den herværende russiske generalkonsul begivet sig over Århus til Harboøre. Med formiddagstoget i dag ventedes 8 russiske officerer og 200 matroser til Århus og på torsdag 10 officerer og 200 matroser dertil. Mandskabet bliver sandsynligvis indlogeret i ridehuset indtil det med dampskibet kan rejse videre, hvilket antages at kunne ske i slutningen af ugen.

Korvetten Medusa er, ifølge telegram fra Kiel til Ritzaus Bureau, beordret til assistance for Alexander Newsky og er i lørdags afgået nordpå. (B.T.)