Koldinghus Len

Version fra 26. jun 2021, 05:49 af Hp (diskussion | bidrag) Hp (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Koldinghus var en af kongens faste borge, som indtil 1523 var pantelen og derefter regnskabslen, men med vekslende tilliggender af herreder, dengang Brusk, Holmans, Jerlev, Tørrild og ½-delen af Andst herreder.

Indholdsfortegnelse

Høvedsmænd og lensmænd[redigér]

1278 Dominus Petrus[redigér]

Nævnt 1278 og 1279 af frater Nicolai Ranæ som 'advocatus de Kaldinge'.

1326 Ludvig Albertsen Eberstein (-1328)[redigér]

Opsagde 1326 Christoffer 2. huldskab og troskab og trådte i forbindelse med Gerhard 3. af Holsten og hans myndling hertug Valdemar. Fik af grev Gerhard Koldinghus Len og Riberhus Len i livseje.

1334 Laurencius Lafrinson[redigér]

Høvedsmand.

1340 Timme Gadendorp og Dose Gadendorp[redigér]

2 holstenske adelsmænd nævnt 1340 og 1348.

1389 Henning Meinstorf[redigér]

Havde efter Valdemar Atterdags død 1375 holdt med Meklenborgerne og opholdt sig i Holsten, men var taget til nåde igen. [1]

1390 Johannes Thommesen Lindenov[redigér]

Væbner i Sønderjylland kendt fra 1381. Slægten boede i Fovslet.

Vistnok gift med Ingerd og med Cathrine og levede endnu 1416. [2] [3]

1406 Mogens Pedersen Munk (-1410)[redigér]

Søn af Peder Johannesen Munk til Holbækgård ved Randers. [4] [5]

Gift med en datter af Iver Pedersen Lykke til Egholm. Som enkemand gift med enken Kirsten Pedersdatter Thott, datter af Peder Axelsen Thott og Juliane Pedersdatter Grubbe til Herlev og Børsholm (vistnok ved Hornbæk). Kirsten var enke efter høvedsmand Jep Mus til Elfsborg (Gøteborg), Helsingborg mm., som dræbtes 14 sep. 1394, eftersom Kirsten Pedersdatter Thott efter slægtsbøgernes beretning var ham tilsagt, men så at enkedronning Margrete 1. blev tvungen til at ægte Jep Mus, hvem Mogens Munk derfor dræbte.

Udnævnt som ridder ved festlighederne 17. juni 1397 i anledning af Kalmarunionens indgåelse og Erik af Pommerns kroning.

Ejede vist fra 1400 Boller ved Horsens. Blev 1401 høvedsmand på Ålborghus, men mistede samme år Beridsholm og Fers Herred i Skåne til dronningen. Fik 1406 livsbrevBygholm og forleningerne Kolding og Rosborg.

Beseglede 1409 som rigsråd forbundet med ditmarskerne. Sendtes 1410 med Lyder Kabel (fra Asdal ved Hirtshals) ind i Sønderjylland, men faldt 18. aug. 1410 i slaget ved Sollerup i Sydslesvig.

Dronning Margrete 1. beskyldtes siden for at have bemægtiget sig hans bohave og løsøre på Bygholm og Boller, men det vidnedes, at hun havde givet det tilbage til hans bror Stig Munk.

  • Gertrud Mogensdatter Munk ('den ildonde'), g. med Claus Jonsen Lange og som enke g. med Anders Andersen Hak

1410 Claus Jonsen Lange[redigér]

Søn af ridder Jon Jakobsen Lange til Nørholm ved Varde og overtog selv Nørholm. [6]

Var lensmand måske fra 1410 eller i det mindste 1419-1423.

1437 Morten Jensen Gyrstinge (1379-1448)[redigér]

Søn af landsdommer Jens Gyrstinge og Karen Henriksdatter Kikebusch, Roskilde. Gift med Ellen Lunge, datter af rigsråd Anders Jacobsen Lunge og Anne Pedersdatter Jernskjæg, Skjoldenæsholm. Som enkemand gift med Kirsten Pedersdatter Gyldenstjerne, datter af rigsråd Peder Nielsen Gyldenstjerne til Ågård ved Fjerritslev og lensmand til Riberhus Len. [7] [8] [9]

Nævnt 1411 som ridder i Flensborg. Forlenedes 1417 til Møgeltønder Len under Ribe Bispestol og blev rigsråd for Sønderjylland.

Var fra 1423 høvedsmand i Flensborg, som han forsvarede under holstenernes angreb 1427 og under ½ års belejring indtil overgivelsen 7. sep. 1431. Overtog måske samme år Koldinghus og var der 1437. Forflyttedes efter bondeoprøret 1439 til Kalundborg, i 1445 til Krogen i Helsingør og 1446 til RavnsborgLolland.

Købte Hastrup ved Thyregod og Korsøgård ved Ålestrup.

Begravet i Roskilde Domkirke. [10]

1439 Niels Eriksen Gyldenstjerne (-1484)[redigér]

Søn af rigshofmester Erik Eriksen Gyldenstjerne til bl.a. Riberhus Len og Timgård. Gift med Mette Jensdatter Banner. [11]

Arvede vist 1455 Timgård efter faderen og ejede også Landting i Ejsing sogn ved Vinderup og Lyngbygård ved Kristianstad i Skåne. [12]

1453 Timme Nielsen Rosenkrantz (1394-1457)[redigér]

Søn af Niels Jensen Rosenkrantz og Anne Ottesdatter Skinkel til Hevringholm på Norddjursland. [13] [14] [15] [16]

Gift med Birgitte Pedersdatter. Gift ca. 1431 med Abel Mattisdatter Benderup, der vist var født på Engelsholm. Holdt 1449 skifte efter hendes bror Hans Mattissen.

Overtog 1437 Stensballegård og ved mageskifte med kronen 1452 Engelsholm, var senest 1453 høvedsmandKoldinghus og rigsråd, men muligvis allerede 1449.

1457 Karen Rosenkrantz, f. Eilersdatter Rønnow[redigér]

Datter af rigsråd Eiler Rønnow og Birgitte Limbek.

Timme Nielsen Rosenkrantz's enke overtog vel ca. 1457 og levede endnu 1463.

  • 3. Mette Timmesdatter Rosenkrantz, g. Christiern Skram, Urup

Store Form objects, not stnirg: private List<Form> Forms = new List<Form>();handler: personId = getFromOutside;var existingForm = Forms.FirstOrDefault(f => f.Name == personId);if(existingForm != null){ existingForm.Close(); Forms.Remove(existingForm);}else{ newPersonForm = new Form(); newPersonFrom.Name=personId; Forms.Add(newPersonForm);}Inside button click event{ personId = getFromOutside; if(FormName.contains(personId)) { //here i need to close the form related to the person id ? foreach (Form f in Application.OpenForms) { if (f.Text == personId.ToString()) // compare Name of the Form { f.Close(); break; } } } else { newPersonForm = new Form(); newPersonFrom.Name=personId; FormName.add(personId); }}// Assume that your parent window is parentForm// When you are creating each form, add it to parentForm's owned forms// Let's say you're creating form1MyForm form1 = new MyForm();parentForm.AddOwnedForm(form1);//if you're in your parentForm's class use this.AddOwnedForm(form1);form1.Show();// then when you want to close all of them simple call the below codeforeach(Form form in parentForm.OwnedForms){ form.Close();}// And also you can call this if you're in parentForm's classforeach(Form form in this.OwnedForms){ form.Close();}

1487 Niels Eriksen Rosenkrantz (-1516)[redigér]

Søn af rigshofmester Erik Ottesen Rosenkrantz til Bjørnholm (Høegholm) på Djursland. Gift ca. 1487 med Birgitte Olufsdatter Thott (-1528) fra Vallø. [17] [18] [19]

Fik 1487 Koldinghus i pant og blev rigshofmester.

Arvede efter faderens død 1503 Bjørnholm (Høegholm) og Skjern nord for Bjerringbro, men kunne 1511 kun overtage en part af Vallø efter konens ældre halvsøsters bedragerier.

Død på Vallø, begravet i Randers Gråbrødrekirke, men senere flyttet til Tirstrup Kirke. [20]

1516 Oluf Nielsen Rosenkrantz (1490-1545)[redigér]

Gift med Ide Mogensdatter Munk Lange (1510-1586), datter af rigsråd Mogens Olufsen Munk Lange til Palsgård. [21] [22] [23]

Forlenet til Vordingborg. Ejede Vallø, først delvist, senere helt.

Ombyttede Koldinghus 1523 med Abrahamstrup (Jægerspris) og blev rigsråd.

1523 Holger Holgersen Rosenkrantz (1496-1534)[redigér]

Søn af Holger Eriksen Rosenkrantz og Anna Henriksdatter Meinstorp, til Boller, som han overtog 1525. [24] [25]

Gift 1532 med Karen Jepsdatter Friis af Haraldskær.

Modtog som den første lenet som regnskabslen ved regeringsskiftet 1523 og fra ca. 1524 findes et skatteregister og en jordebogsekstrakt.

Faldt i slaget ved Svenstrup.

1526 Mogens Pedersen Bille (-1538)[redigér]

Søn af Peder Bille/Bilde og Anne Knudsdatter Gyldenstierne, Svanholm i Hornsherred, og bror til rigshofmester Eske Bille og biskop Ove Bille i Århus. [26] [27] [28]

Gift med Sophie Gjøe (-1537), søster til Birgitte Gøye, Herlufsholm.

Arvede 1508 Svanholm Gods. Blev ved reformationen frataget Koldinghus Len.

Sophie døde i Stettin. Begravet i Århus Domkirke.

1536 Cay Henriksen Rantzau (1488-1560)[redigér]

Også skrevet Kai. Søn af Henrik Breidesen Rantzau og Øllegaard Ditlevsdatter Buchwald, Kletkamp og Hanerau, og bror til feltherren Johan Henriksen Rantzau. [29] [30]

Gift 1511 med Ida Hansdatter Blome (1490-1563), datter af Hans Blome og Abel Sested, til Hornstorf og Seedorf. Faderen faldt 1500 i slaget ved Hemmingstedt.

Amtmand 1516 i Oldenburg og 1518 Pløn og havde 1520 Trittau Amt i pant. Blev såret under grevefejden, da lybækkerne bemægtigede sig dette amt, og fik 1534 i stedet Eutin stad og slot i pant, og 1535 byen Oldenburg i pant som vederlag for afsavnet af Trittau Amt.

Købte godserne Kletkamp, Gereby (nu Karlsburg) og Höltenklinken, og fik 1557 overdraget det hertugelige lensgods Hanerau.

1542 Christoffer Johansen Lindenov (-1585)[redigér]

Søn af Hans Johansen Lindenov til Fovslet og Berete Eriksdatter Rosenkrantz, og bror til Anders Hansen Lindenov.

Gift med Margrethe Clausdatter Bille (1525-), som enkemand gift med Ide Rantzau og som enkemand gift med Anne Johansdatter Bjørn, enke efter Henrik Bjørnsen. [31] [32]

Havde bl.a. Fovslet og Drenderupgård i Ødis sogn, Østrupgård på Fyn og Ørtofte i Skåne.

Var bl.a. forlenet 1560-1564 til Hindsgavl Len.

Død på Drenderupgård.

1544 Iver Globsen Krabbe (-1561)[redigér]

Søn af Glob Krabbe og Inger Fasti, Salling Østergård, som han 1543 overtog. [33]

Gift med Magdalene Banner (-1597), datter af marsk Erik Eriksen Banner, Skovshoved ved Skive og påbegyndte dens nuværende hovedbygning, der omdøbtes til Krabbesholm og som nu er højskole.

Blev 1534 taget til fange i slaget ved Svenstrup.

Fik 1536 Københavns Slot i forlening og et par år efter Krogen, som vist 1544 ombyttedes med Koldinghus. Havde desuden 1538-1550 Borreby Len på Sjælland, fik 1550 Skivehus og 1560 Horns Herred i pant. Enken beholdte Skivehus Len indtil 1572.

Blev senest 1552 rigsråd.

1555 Jørgen Ottesen Rosenkrantz (1523-1596)[redigér]

Søn af Otte Holgersen Rosenkrantz og Margrethe Gans zu Putlitz, faderen var forlenet til Akershus, Tørning Slot, Næsbyholm i Skåne og Ålholm Slot. [34]

Gift 1559 med Dorthe Gundesen Lange (1541-), datter af Gunde Hansen Lange (1510-1564), Brejninggård. Brylluppet skulle have været fejret 5. feb. 1559 på Koldinghus af Christian 3. med stor pragt, men men måtte pga. kongens død fejres på Hønborg i stilhed.

Gik i skole i Malmø og i Ystad og studerede i Wittenberg.

Forlenedes 1555 med Koldinghus, hvortil 1557 henlagdes den gamle borg Hønborg.

Holdte hus på Boller og Næsbyholm i Skåne og senere Skaføgård på Syddjurs, som han opførte 1580-1582.

1559 Dronning Dorothea (1511-1571)[redigér]

Koldinghus var fra 1559 livgeding for Christian 3.'s dronning. Som hendes fogeder fungerede fra 1559 Poul Ottesen Huitfeldt og fra 1563 Morten Svendsen Orning, der efter hendes død 1571 forsatte som lensmand.

1559 Poul Ottesen Huitfeldt (1520-1592)[redigér]

Søn af Otte Clausen Huitfeldt og Barbara Eriksdatter Blå, Krumstrup, Skibelundgård og Lørup. Gift 1554 med Margrethe Breide, datter af Hans Breide og Thale Emmiksdatter, Vargård ved Hejls.

Var 1546-1556 forlenet til Nordfjord Len i Norge og sendtes flere gange til Island. Derefter forlenet med Københavns Slot. Havde fra 1553 Snidstrup Len i Halland.

Var under den Nordiske Syvårskrig befalingsmand i Halmstad og udstod belejringen 2. okt.-7. nov. 1563. Havde 1565-1570 lensbrev på Halmstad.

Blev 1572 lensmand til Akershus Len og Tromsø Len og Norges 1. statholder 1572-1577. [35] [36]

Død hos brorsønnen Arild HuitfeldtTryggevælde. Begravet i Halmstad. 2 sønner døde som børn.

1563 Morten Svendsen Orning (1502-1574)[redigér]

Søn af Svend Ottesen og Anne Mortensdatter Vognsen, Eget, Skærum sogn ved Frederikshavn. Gift med Godske Holcks enke Maren Clausdatter Strangesen Bild til Vosnæsgård ved Skødstrup. Som enkemand gift efter 1563 med enken Kirsten Abildgård, f. Clausdatter Ulfeld (1519-1589), på Vranderupgård. Hun kaldtes også Kirstine Bølle. [37] [38]

Forlenedes 1563 til Koldinghus Len, ved kongeligt brev af 5. nov. 1573 forøget med halvdelen af Andst Herred, som indtil da hørte under Skodborg Len.

Enken Kirstine Bølle mageskiftede 1580 Vranderupgård med Frederik 2. til gengæld for Skodborghus, som da ophørte med at være len.

1574 Vincents Jensen Juel (-1579)[redigér]

Søn af Jens Nielsen Juel til Hesselmed, som han overtog efter faderens død 1553. [39] [40] [41]

Gift 1559 med enken Elline Gøye (-1563), datter af rigshofmester Mogens Gøye, Clausholm og enke efter Mourids Olufsen Krogsnos til Krapperup i Skåne. Som enkemand gift 1571 med Elsebe Pedersdatter Svave (-1612), datter af universitetsrektor Peder Svave til Gjorslev.

Var 1559-1561 lensmand på Skjoldenæsholm. Havde bl.a. 1564-1569 Bøvling Len, fra 1566 Båhus Len og fra 1571 Bergenhus Len.

Udnævnt 1. aug. 1574 til lensmand over Koldinghus Len og Skodborg Len, som herefter begge var regnskabslen.

Skulle have haft Arnsborg på øen Øsel, men druknede på vej dertil under søslaget 28. sep. 1579 ved Bornholm.

1577 Laurids Eriksen Skram (1530-1587)[redigér]

Søn af Erik Skram (Fasti) til Hastrup ved Thyregod. Gift 1557 med Maren Clausdatter Bille (1537-ca. 1607), datter af Claus Bille og Lisbeth Jensdatter Ulfstand til bl.a. Råbelev i Skåne. [42] [43] [44]

Blev 1560 forlenet med indtægten af 4 jyske broer. Ejede Hastrup, Fårupgård og Korsøgård.

1579 Henrik Clausen Below (1540-1606)[redigér]

Søn af Claus Below og Dorothea Golitz, Klinken, Meklenborg. [45]

I tjeneste hos hertugen af Meklenborg indtil 1575. Blev 1575 hofsinde og samme år hofmarskal, fik 1577 en forlening i Skåne og 1579 Spøttrup.

Byttede 1584 med Skivehus Len, 1592 med Hald Len, 1596 TranekærLangeland og 1597 Kalø, som han beholdt til sin død.

Død på Spøttrup og begravet i Rødding Kirke. 7 børn.

1585 Caspar Markdanner (1533-1618)[redigér]

Søn af en skomagerdatter fra Andst og vistnok Christian 3. [46] [47]

Gift 1592 med Sophie Hansdatter Oldeland (1576-1639), datter af Hans Oldeland og Tale Poulsdatter Abildgård, VejlegårdMidtfyn.

Tjente i Frankrig, Spanien, Italien og Østrig. Blev adlet 1571. Kom til Danmark 1574, blev hofjunker og køgemester. Fik 1577 Rønninge Søgård ved LangeskovØstfyn foræret af kongen.

Forlenet til Koldinghus 1585-1617, men mistede 1588 Tørrild Herred.

Begravet i Rønninge Kirke. [48]

1617 Otte Pedersen Brahe (-1642)[redigér]

Til Krogsholm/Krogholm, enten ved Rutsker på Bornholm eller Krageholm ved Ystad i Skåne.

Var ungkarl mens han var i Kolding. Tabte sin formue ved at 'gå i borgen' for andre herremænd.

1623 Gunde Hansen Lange (1576-1652)[redigér]

Gift med Anne Nielsdatter Krabbe (-1658). [50]

Var 1617-1623 landsdommer i Jylland, fra 1623 forlenet til Koldinghus, byttede 1631 med Ørum og igen 1635 med Ålborghus, som han fratrådte 1648.

Ejede Pederstrup (ved Århus), Brejninggård og Kjølbygård (Himmerland).

1631 Ernst Joachimsen Normand (1579-1645)[redigér]

Søn af Joachim Nordmand og Catharina von Kalden til TribbevitzRygen, som han arvede. [51] [52] [53] [54]

Tjente fra 1593 Christian 4., blev hans livstjener og kammerjunker, men fratrådte 1615. Gift 1614 med Ingeborg Hansdatter Arenfeldt (1594-1658), datter af Hans Axelsen Arenfeldt (-1610), Palsgård, som hun havde arvet efter faderen. Ved brylluppet deltog Christian 4.

Forlenedes 1615 med Bygholm Len (Stjernholm), ombyttede 1620 med Antvorskov Len og igen 1631 med Koldinghus.

Købte 1624 Selsø ved Frederikssund, hvor han døde.

1643 Mogens Henriksen Bille (1617-1648)[redigér]

Søn af Henrik Knudsen Bille til Tirsbæk. [55]

1648 Margrete Bille, f. Jørgensdatter Lunge (1616-1653)[redigér]

Enken gift 1649 med Christen Skeel. [56]

1649 Ebbe Laxmandsen Gyldenstjerne (1625-1677)[redigér]

Søn af Laxmand Gyldenstjerne til Tyrrestrup ved Horsens, som Ebbe vist overtog. [57] [58] [59]

Gift 1649 med Ellen Olufsdatter Parsberg, datter af Oluf Parsberg og Karen Enevoldsdatter Kruse til Jernit (Frijsenborg) og Palstrup.

1651 Jørgen Enevoldsen Seefeld (1606-1666)[redigér]

Søn af Enevold Jakobsen Seefeld og Hilleborg Olufsdatter Då, Visborggård ved Hadsund som Enevold overtog. [60] [61] [62] [63]

Gift 1637 med Barbara Christiansdatter Friis (1622-1638), datter af kansler Christian Friis til Kragerup og som enkemand gift 1641 med Karen Clausdatter Sehested (1606-1672), enke efter Tyge Kruse (1604-1629) til Stenalt på Norddjurs og datter af statholder Claus Maltesen Sehested, Øsel.

Forlenet til Hald, Nedenes i Norge, Koldinghus, Holbæk og Dueholm og guvernør på Christiansø.

Begravet i Visborg Kirke.

1653 Steen Eriksen Bille (1606-1672)[redigér]

Søn af Erik Steensen Bille og Mette Lavesdatter Beck, Kærsgård på Vestfyn, som Steen overtog efter faderen. [64] [65]

Gift 1634 med Birgitte Enevoldsdatter Kruse (-1665), datter af statholder Enevold Kruse og Else Jørgensdatter Marsvin.

1661 Koldinghus Amt[redigér]

Lenet videreførtes 1661-1796 som Koldinghus Amt og derefter kaldet Vejle Amt.