Neptunus 1683 Gøteborg

Version fra 9. sep 2020, 18:23 af Hp (diskussion | bidrag) Hp (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

marts 1683 Havmanden/Neptunus[redigér]

Defensions-fregatten Havmanden blev februar 1674 overdraget til Vestindisk-guineisk Kompagni, men deltog temmelig sikkert i søslaget ved Øland 1. juni 1676.

I 1682 omdøbtes skibet fra Havmanden til Neptunus (eller omvendt) og afsejlede sidst på året for Vestindisk-guineisk Kompagni mod Sankt Thomas lastet med byggematerialer, såsom mursten og slibesten, og medbragte den nyudnævnte guvernør Jørgen Iversen med familie (15 kolonister), og 120 straffefanger bevogtet af 15 officerer. Besætningen var på 50 mand.

Efter en del modvind og sygdom var skibet nået til den Engelske Kanal, da der der 20. januar 1683 udbrød mytteri, som endte med at kaptajnen, 5 af officererne og guvernør Iversen, samt liget af hans ved fødslen ombord afdøde datter, kastedes i søen.

Rejsen fortsatte med mytteristerne til øen Flores i Azorerne, hvor de overlevende kolonister og straffefanger frigaves.

Med frisk drikkevand og forsyninger returneredes mod Irland, hvor mytteristerne ville have solgt skibet, men efter uenighed fortsattes i stedet mod København.

Men da skibet i slutningen af marts 1683 var nået til Kattegat pressede stormvejr skibet ind mod den svenske kyst, hvor det under indsejling i Gøteborgs skærgård forliste på Risö ved Öckerö.

Et par dage senere lod rådmand Arvidsson i Marstrand skibet borde og arresterede 5 af mytteristerne. Efter nogen tid lod han også bjærgning af skibets værdier begynde.

Admiral Niels Juel ankom for med sit orlogsskib Havfruen at hente de overlevende og stille dem for retten i København, hvor de fradømtes livet ved halshugning ved Østerport med hjul og stejle.

Forvirringen om navngivningen af skibet skyldes formentlig misforståelse omkring det svenske skib Neptunus, som danskerne erobrede under søslaget ved Øland, der forveksles.

Bog