Varho Hovedgård
Varhogård lå ved Lourup ca. 1 km. øst for Gørding Kirke med indkørsel fra vejen i retning af Holsted by. [1]
Den tilhørende mølle er brændt, men møllegårdens hovedbygning fra 1875 er bevaret og udlængerne er fra 1916. [2]
Indholdsfortegnelse
- 1 Hovedgård
- 2 1687 Fæstegård
- 3 ½-del
- 4 ½-del matr. № 2
- 5 Noter
Hovedgård[redigér]
Nævnt 1. gang 1498 til Ove Skram, som vistnok oprettede den til hovedgård.
1498 Ove Pedersen Skram[redigér]
Søn af Peder Skram til bl.a. Urup og Hammergård. Gift med Anne Pallesdatter Juel (-1537). [3] [4]
Ejede også Hammergård i Hammer sogn ved Tørring, og Dejbjerglund i Dejbjerg sogn.
Enken døde 1537.
Palle Ovesen Skram (-1546)[redigér]
Gift med Karen Jørgensdatter Skovgård, datter af Jørgen Jepsen Skovgård og Anne Hermansdatter Flemming. [5]
Død i Ribe.
Gården var i denne slægts eje til 1617.
Fruen på Varhogård Margrethe Krag skænkede 1622 prædikestolen til Gørding Kirke. [6]
1652 Erik Christensen Krag (1620-1672)[redigér]
Søn af Christen Eriksen Krag til Lydumgård. Gift med Vibeke Pallesdatter Rosenkrantz (1629-1688), datter af Palle Børgesen Rosenkrantz til Ørup i Skåne. [7] [8]
Havde fra 1652 Bramminggård, som hvortil han stedse skrev sig, og desuden bl. a. Varho, Endrupholm, Kjærgård og Selsø ved Skibby, og købte desuden Stårupgård 1661. [9]
Var skriver ved Leonora Christina Ulfeldts forhør (i Blåtårn) og indtil 1661 lensmand på forskellige slotte og derefter gehejmeråd.
1687 Fæstegård[redigér]
1687 Vibeke Friis, f. Jensdatter (-1709)[redigér]
Enke efter rådmand Laurids Friis i Ribe.
Ejede hovedgården med 9 td. hartkorn, da dens frihed blev opsagt 1687 og hovedgårdsretten blev opgivet, hvorefter gården blev fæstegård.
Vist død 1709, da Varho arvedes af svigersønnen.
- Maren Lauridsdatter Friis (1657-1751), g. 1681 med Peder Nielsen Terpager
1709 Peder Nielsen Terpager (1654-1738)[redigér]
1738 Laurids Pedersen Terpager (-1772)[redigér]
Præst i Mern Sogn på Sydsjælland.
Søren Andersen (1687-1773)[redigér]
Gift med Christine Nielsdatter (1685-1723) og som enkemand gift med Maren Andersdatter (1708-1781). [10]
Fæstegårdmand på Varho. Fik 12 børn i de 2 ægteskaber.
- 2. Andreas Sørensen Wartho (1726-1798), Ålbæk Mølle
- 2. Wentzel Sørensen 'Warthoe'
1772 Peder Madsen Fridsch (1712-1787)[redigér]
Gift med Sophie Frausing (1713-1771). [11]
Borgmester i Ribe til sin død og justitsråd.
Købte 1772 af Laurids Pedersen Terpagers arvinger for 4.000 rd., med tiender og gods (9, 40 og 3 td. hartkorn)
- Mads Fridsch (1742-1812), blev 1778 assessor i Højesteret og 1799 deputeret i Rentekammeret [12]
- Andreas Frausing Fridsch
1787 Andreas Frausing Fridsch (1744-1807)[redigér]
1805 Tøger Reenberg de Teilmann (1776-1827)[redigér]
Ejer af Endrupholm. Købte 1805 for 900 rd. den samlede gård med 9 td. hartkorn og delte den i 2, hvoraf den ene halvdel solgtes samme år.
½-del[redigér] |
½-del matr. № 2[redigér]1805 Wentzel Sørensen Warthoe (1748-1814)[redigér]Gift med Maren Hansdatter (1765-). [13] Var fæster og købte 1805 den ene halvdel (matr. № 2). Severin Wentzelsen (1784-1857)[redigér]Vist som enkemand gift med Ingeborg Madsdatter (1793-1871) fra Jernved. Efterkommerne ejede til 1898. |
1936 Ole Jensen[redigér]
Ejede gården 1936 med 54,8 ha.
Jorden er nu solgt fra til Gørding Teglværk. Arkæologiske udgravninger 2003. [14]
Noter[redigér]
- J. J. Hansen: Større danske Landbrug. Bind 8, 1936, s. 477-478.
- Vald. Andersen: Af Varhos nyere historie. Fra Ribe amt 1963, s. 608-613.
- Ejler Nielsen: Varhogård. Lokal-årbogen (Bramming), 1985, s. 82-91.
- Ejler Nielsen: Varhogårds deling og udstykning : historien om en hovedgård og dens skæbne. [uden år, men ca. 1998]. 56, 13 sider.
