Bavngård 1857 Jens Petersen ¼ ejendomsgård
Vitterlig gøres hermed, at imellem Kirsten Marie Petersdatter samt hendes mand Peter Jensen af Baumgaard som sælger på den ene, og deres ældste søn Jens Petersen sammesteds som køber på den anden side, dags dato er indgået og sluttet efterstående købe- og aftægtskontrakt:
Før bemeldte Kirsten Marie Petersdatter med hendes mand Peter Jensen sælger og aldeles afstår hermed for sig og arvinger den konen ifølge testamente af 2. feb. 1828 tilhørende ¼ ejendomsgård, tillige med den af manden ved kontrakt af 10. august 1843 til forbindelse med samme fra Hans Sørensens gård købte jordlod, med derpå stående husbygninger og alt hvad der udi jord- mur- og nagelfast findes, samt den hele besætning, alt ind- og udbo uden nogen undtagelse, således til bemeldte Jens Petersen, at han samme til 1. nov. d. år må tiltræde som sin ejendom og for sig og arvinger gøre sig så nyttigt og gavnligt som han bedst ved samt tilladeligt være kan.
Derimod lover og forpligter sig køberen merbemeldte Jens Petersen for sig og arvinger, under pantsættelse af sit gods, ej alene fra tiltrædelsen af at svare og præstere alt hvad af ejendommen svares og præsteres bør, men også i akkorderet købesum at betale 1.600 rd., skriver seksten hundrede rigsdaler rigsmønt, som udredes således at han efter ½ års opsigelse betaler:
hvilke beløb foreløbig blev stående i gården, og forrentes fra 1. nov. d. år med 4 procent årlig.
Endvidere forpligter køberen sig og det ligeledes under pantsættelse af sit gods til sine forældre Peter Jensen og hustru at svare følgende livsvarige aftægt:
Til beboelse indrettes i det vestre hus 3 fag som de benytter både over og under bjælkerne, med en stue i beboelig stand, med nye vinduer, døre, gulv og panel og opsættes i samme en vindovn. Det hele vedligeholdes af yderen og har aftægtstagerne fri gang igennem bryggerhuset samt frit brug af den i bryggerhuset værende skorsten og ovn samt frit brug af stedets brønd.
Det fornødne havejord udlægges ved den vestre side i gårdens kålhave efter gangen som aftægtsyderen forsvarlig gøder og graver hvert år til rette tid. De i samme stående bistader bliver til fælles så længe aftægtstagerne lever, og ved deres død bliver halvparten at skifte til lige deling imellem deres børn.
Til livets ophold leveres aftægtstagerne årlig i godt sundt og rent korn: 3 td. rug, 1 td. boghvedegryn, 2 skp. byggryn, 2 lispund bygmel og 6 skp. malt hvoraf halvparten leveres til 1. maj og halvparten til 1. nov. hvert år altid forud. Om efteråret inden jul 2 lispund hør, alt dansk vægt og 10 pund gode spisekartofler, årlig 2 snese friske hønseæg som leveres efterhånden ligesom de bruges. I håndpenge årlig 12 rd., halvdelen til 1. maj og halvdelen 1. nov.
Ugentlig 1 pund frisk smør og desuden 4 pund til hvert års jul (?)
Daglig en kande nymalket mælk, som leveres morgen og aften, halvdelen hver gang, men skulle ejendommen blive afhændet til fremmede, da skal den tilkommende ejer svare 1½ pund smør ugentlig og 1½ kande mælk daglig.
Det behøvende brændsel tager aftægtstagerne af gårdens egen brændsel.
2 gange om året befordres aftægtstagerne frit med heste og vogn, dog ikke længere end én dags rejse ad gangen, og aftægtskornet besørges frit til mølle og malet hjem.
Når aftægtstagerne ikke selv kan tillave og bage deres brød, brygge deres øl, samt vaske deres linned skal yderen udføre det for dem. Ligeledes er han pligtig til at passe og pleje dem i sygdomstilfælde.
Når de tiltræder aftægten medtager de fra gården af boskaber hvad de behøver samt de 2 bedste senge, som alt ved den sidstes død tilbagefalder til gården, men hvad der findes til overs af penge og gangklæder deles i lige dele imellem børnene. Ved aftægtstagernes dødelige afgang lader gårdens ejer dem kristsømmeligt efter sognets skik og brug begrave. Når en af aftægtstagerne ved døden afgår bortfalder ⅓ af al ting, undtagen egen brændsel.
Skulle aftægtstagerne få i sinde at flytte med deres aftægt, da skal aftægten leveres dem én mil borte, samt betales aftægtstagerne halvårlig for mælk og brændsel 6 rd. og har de igen frihed at flytte tilbage med ½ års varsel, hvilken frihed til flytning, dog kun må benyttes en gang.
Samtlige de med denne kontrakt forbundne omkostninger betales af begge parter, hver med det halve.
At således imellem parterne er indgået og sluttet bekræfter de med deres egenhændige underskrifter, bedende de kongelige justitsembedsmænd med dem til vitterlighed at underskrive og protokollere denne kontrakt sluttet Baumgaard den 14. sep. 1857 og ekspederet i det kongelige aktuariat for Frøs og Kalvslund Herreder, Rødding den 8. okt. 1857.
Noter[redigér]
Side 235. Album
vide I fol. 550.
