Om bøger og almanakker
Ingen, i hvo det og være kan, må noget lade trykke, før end det tilforn i kongens universitet i København er igennem set og påkendt af decano i det fakultet, som materien hører hen til, eller af en anden professor, som decanus formedelst andet lovligt forfald det tilskikker.
Og skal den, som det at igennem se tilkommer, med sin påskrift og hånds undertegnelse sit betænkende på det, som til trykken forfærdiges skal, således give, som han selv dertil agter at svare, hvilket betænkende for udi de bøger, traktater, eller al anden materie, som i trykken udkommer, skal trykkes.
Dog skal teologiske materier, som nogen på landet vil have trykt, først superintendenten i stiftet at igennem se tilstilles, og med hans betænkende til kongens universitet, der videre at påkendes, fremskikkes. Hvo herimod gør, både den, som trykker og trykke lader, straffes ikke alene for sådan ulydighed, men også for skriftets indhold, om derudi noget forargeligt findes.
Ingen må lade trykke i riget, eller andetsteds, noget skrift kongens højhed, regeringen, eller politien angående, med mindre det af dem bliver igennem set, som kongen dertil forordner. Hvo herimod gør, straffes efter sagens beskaffenhed.
Ingen danske bøger, som uden kongens riger er trykte, må af nogen ind- eller udenlandsk i riget indføres, eller forhandles.
Ej heller må nogle bøger i tysk sprog, som handle om fremmet religion, eller andet, som nogen tvistighed, eller skruppel, i den uforandrede augsburgske konfessions tro og religion kunne eragtes at forårsage, uden kongens sær tilladelse, i kongens riger og lande indføres, sælges, eller fal holdes. Hvo herimod gør, have forbrudt samme bøger, såvel som hvis han har med at fare, og derforuden straffes som den, der kongens lov ikke tilbørlig har villet have i agt.
Skulle og nogle bøger i kongens riger og lande trykkes, eller der trykte indføres, som kunne have udseende til noget oprør, eller imod kongens højhed, eller anden ulempe forårsage, da bør ikke alene personerne, som sådanne trykke, eller indføre, i højeste måder at straffes, men og bøgerne ved bødlen offentlig på ilden kastes og opbrændes.
Ingen enten ind- eller udenlandsk må trykke, eller i riget indføre, eller sælge, andre almanakker, eller skrivekalender end dem, som af den person, der af rektorer og menige professoribus i København dertil er forordnet, er sammensatte og forfattede, under samme almanakkers, så vel som andet deres medhavendes, forbrydelse, og derforuden videre straf, som kongens lovs overtrædere bør.
Dog skal ikke være forment, at mand jo til sin egen brug må forskrive fremmede almanakker og kalendere.
Ingen spåkalender må her i riget sammenskrives og trykkes, ej heller nogen spådom om krig, dyr tid, pestilens, eller andre sådanne tilfælde, der udi indføres.
Hvorfor og ingen bogtrykker må nogle sådanne kalender, under et hundred lod sølvs straf, trykke, eller oplægge.
