Om røveri

1.

Hvo som ligger i skjul, og røver nogen vejfarende mand, og søger dermed fjælster, og døller sådan gerning, han er stimand.

Vorder han tagen på fersk fod, eller siden antræffes, og det ham skellig overbevises, have forbrudt sit liv til stejle og hjul og sin hovedlod til husbonden, når den forurettede har fået sin ret.

2.

Hvo som røver skibbruden mand, straffes som stimand.

3.

Hvo som røver af den mand, der dræbt er, enten klæder, våben, sølv, guld, eller penge, som han havde på, bøde for valrov trende fyrretyve lod sølv, og derforuden vederlægge dobbelt så meget, som røvet var.

4.

Hvo som i kirke opbryder blok, eller kiste, eller skab, hvor enten fattiges eller kirkens penge, eller kirkens kar eller ornamenter er udi, og deraf noget udtager, straffes ligesom stimand med stejle og hjul. End røver han noget af kirken, som ej er under lås og lukkelse, så som alterklæder, lysestager, eller kroner, eller deslige, straffes med galgen. Er det ringere, som lysearme, stolelåse, hængsler, eller deslige, straffes med kagen og arbejde i jern sin livstid.