Om tinghørere
Tinghørere, tingmænd, eller stokkemænd, skulle være otte, eller i det mindste syv, foruden fogeden, tilstede på tinge, når retten holdes, til rettens sager at fordre, og til et lovligt tingsvidne at udstede.
De skulle årligen skrives til stokkene, i købstæderne af ærlige og uberygtede borgere, og på landet af bosatte bønder i herredet, eller birket, og skal det omgå iblandt borgere og bønder, så ingen, som har været sit år ud, skal dertil skrives, imens der er andre, som ikke tilforn dertil have været brugte.
Og når de af fogeden på tinget opnævnes, skulle de svære på deres siel og sandhed, om hvis de have set og hørt.
Ingen omkostning må af tingmændene gøres, enten med gæstebud, bordklæde, eller andet sådant.
Når tinget til rette tid er sat, og de tilstede værende parter er forhørte, og efter at tre gange er påråbt, om nogen videre vil gå i rette, og ingen sig fremstiller, og tingmændene med fogeden og skriveren skilles ad, da, når tinget således er brudt, sættes det ej mere den dag. Men om fogeden for bulder, tumult, eller gevalt skyld, må stå op fra retten, da, når tumulten er stillet, må retten og tinget igen holdes samme dag.
I lige måde, dersom tinget formedelst rettens benægtelse af fogeden, eller skriveren, splittes, da må det igen sættes samme dag.
Dog ikke af den foged, eller skriver, som for rettens benægtelse er beskyldt.
Men der skal straks af øvrigheden, eller herskabet, eller deres fuldmægtige, andre dertil forordnes.
