Om øvrighed og andre betjente i købstæderne
I hver købstad skal der være så mange borgmestre og rådmænd, som byens lejlighed udkræver, hvilke skulle sættes af kongen, og ham deres ed gøre.
Men hvor ingen borgmester og råd er, der skal den forordnede byfoged forrette hvis som borgmester og råd tilkommer.
Ingen må fra øvrigheds bestilling forløves, uden det sker med kongens udtrykte bevilling.
Befindes nogens udygtighed for hvad årsag det og være kan, da skal kongens stiftsbefalingsmand for kongen det andrage.
Øvrighedspersoner, dommere og skrivere, som til tinge tiltales for sager, som deres ære, eller gode navn og rygte og oprigtighed, pågælde, må ej øvrigheds sæde beklæde, førend de ved endelig dom frikendes og erklæres.
Imidlertid skulle andre i købstæderne af stiftsbefalingsmanden og på landet af amtmanden i deres sted forordnes, indtil de lovlig, som før bemeldt er, bliver erklærede.
Men for bare og løse beskyldninger bør ingen sit sæde at vige, men derved at blive, indtil han lovlig søgt vorder.
Borgmester og råd skulle holde god skik og politik aldeles efter alle de punkter og stykker, som i loven og politi-ordningen om købstæderne meldes, og flittelig give agt på, at sådant i alle måder holdes og efterkommes, såfremt de ikke derfor af kongens fiskal ville tiltales, og selv stande til rette.
De skulle holde over hvis af kongen påbydes, og dersom de kongens befalningers, eller lovens, overtrædelse tre uger upåtalt lade forbigå, efter at det dem vitterligt været har, da skal byen derefter ingen anpart have i sagefaldet, men borgmester og råd skulle byens anpart selv udlægge, og derforuden for deres forsømmelse af kongens fiskal tiltales på deres embede.
De skulle lade alle breve, som byen vedkomme, og som enten til, eller af, borgmester og råd udgives, registere og til bogs føre, hvilken på rådhuset skal være i forvaring.
De skulle det så mage, at en hver for et skelligt værd kan bekomme hvis vare, som landets indbyggere behov have, og bør at findes fal i købstæderne. Og skulle de årligen i hver købstad om påske tvende af deres middel forordne, hvilke skulle ikke alene nogle gange om året taksere og sætte købet på ferskt oksekød, saltet og tør fisk, danskt øl og brød.
Item gøre en billig takst på vin, salt og andet, intet undertagendes, som købmænd og håndværksfolk og andre for deres vare og arbejde skulle have.
Men og med deres medbrødre have indseende, og tænke på middel, hvorledes menighedens nødtørft af sådant i tide er at forskaffe.
Med mindre de selv ville svare, en hver for sin forsømmelse. Og de, som mere tage end forordnet bliver af borgmester og råd, skulle bøde første gang til kongen tyve lod sølv.
Anden gang have forbrudt deres borgerskab, og ej videre tilstedes i riget deres handel at bruge.
De små bestillinger i købstæderne og byens tjenere må anordnes og afskaffes af borgmester og råd, og lige som ingen for rigdoms, medholds, slægts og svogerskabs, skyld, skal til nogen bestilling fordres, så skal ej heller nogen for ringe anseende skyld forbigås, om han dygtig er.
Ingen borger må vægre sig nogen af byens bestillinger at betjene, med mindre han er skipper, styrmand, seglingsmand, eller sådan håndværksfolk, som loven, eller politi-ordningen, derfor forskåner, hvilke dog dertil må bruges, om de det selv samtykke.
Borgmester og råd må ikke besvære nogle privilegerede, gejstlige, graduerede personer, og dem, som er i kongens tjeneste og ingen borgerlig næring bruge, med nogen borgerlig personal tynge.
Når nogen til nogen bestilling udkåres, da må den udvælgelse hverken begyndes, eller endes, med drik, eller gæstebud, eller noget lav derfor anrettes.
Ej heller skal noget regnskab, registering, køb, salg, eller andet sligt, forrettes ved drikken, eller gæstebud, såfremt både vært og gæst derfor ikke ville tiltales og straffes.
Når kongen lader sin befalning til borgmester og råd udgå at forskaffe folk til hans tjeneste, enten til lands, eller vands, da må de ingen derom advare, at de sig forstikke kunne, meget mindre forskåne nogen, som er i deres, eller andres, tjeneste, såfremt de ikke med vanære vil miste deres bestilling.
