Kategori:Ribe Jernstøberi

Skabelon:Aktieselskab

Apoteker Frederik Hansen von Støcken grundlægger Ribe Jernstøberi i 1848 i Ribe og producerede støbeovne, der senere skulle blive landskendte

1868 i Ribe døde Ribe Jernstøberis grundlægger, Frederik von Stöcken. Han efterlod en virksomhed, der fortsat lå underdrejet efter krigen i 1864 og grænsedragningen lige syd for Ribe.

1871 i Ribe blev produktionen udvidet til også at omfatte bl.a. komfurer, plovjern og staldvinduer. Produktprogrammet omfattede desuden en række ting til den daglige husholdning, som blev produceret af andre selskaber. Emaljerede gryder, potter og pander, kødmaskiner og strygejern var blandt de varer, der blev solgt

Direktør Obbekjer havde overtaget Ribe Jernstøberi efter sin far i 1905. Dansk Rørindustri blev derimod hans eget værk. Som barn af Ribe ville han gerne lægge det nye støberi i hjembyen – og så alligevel…

Efter længere tids overvejelser omkring, hvorvidt fabrikken skal ligge i Sønderborg, Haderslev eller Kolding, ender det med at fabrikken bliver placeret i Fredericia, efter at Direktør Obbekjer har gjort en rigtig god handel med Dansk Maskinindustris bygninger i 1933

Ribe Jernstøberi overlevede første verdenskrig uden problemer, og udvidede endda medarbejderstaben.

Under 2. Verdenskrig mistede to daværende medarbejdere livet i tyske kz-lejre. De var en del af den danske modstandsbevægelse

1948 i Ribe - Ribe Jernstøberi fejrer sit 100-årsjubilæum, virksomheden er ved at komme sig efter krigen. Der var stor efterspørgsel efter produkterne, og hovedproblemet var de valutarestriktioner, der fortsat var i Danmark. Restriktionerne var omvendt også med til at beskytte støberiet mod udenlandsk konkurrence.

I 1950’erne blev det første egentlige brand dog skabt med noget helt andet, nemlig “Ribegryden” – en emaljeret gryde, der var fast inventar i mange danske hjem. Selv datidens førende kogebogsforfatter og brevkasseredaktør, Kirsten Hüttemeier, omtalte Ribegryden i rosende vendinger. Alligevel måtte produktionen Ribegryden og det emaljerede køkkentøj lade livet i 1973, som følge af den fokus, der nu var på fremstilling af radiatorer.

Beslutningen viste sig snart at være god. Op gennem 1960’erne og 1970’erne var der et veritabelt byggeboom i Danmark og Europa. Derfor steg salget af pladeradiatorer voldsomt, og fabriksarealet blev løbende udvidet. Samtidig steg medarbejderantallet kraftigt, så der i 1973 var omkring 600 ansatte på fabrikken i Ribe.

Ribe Jernstøberi nød godt af det økonomiske boom i Danmark frem til begyndelsen af 1970’erne. Men i stedet for at blive ved med at udvide produktionen i Ribe, blev der i 1963 bygget en fabrik i Tønder.

1968 Ribe blev der desuden åbnet en ny fabrik i Greve, der også producerede armeringsnet.

I 1960’erne var der stor mangel på arbejdskraft i Danmark. Sådan var det også på Ribe Jernstøberi. Som det var tilfældet i resten af landet blev der ansat flere kvinder – især på kontoret, men også i stigende grad i produktionen. Men det var ikke nok til at dække det stigende behov for arbejdskraft. Derfor blev de første tyrkiske arbejdere ansat i 1969, og i de følgende år var 50-100 tyrkere beskæftiget på fabrikken.

1969 i Ribe blev de første tyrkiste gæstearbejdere, som fandt ansættelse, indlogeret i den gamle Odd Fellow Loge i Sct. Laurentiegade. Der blev installeret et “tyrkisk bad” på Ribe Jernindustri.

1973 i Ribe det 125. jubilæumsår ændrede virksomheden navn til: Ribe Jernindustri A/S. Ved samme lejlighed blev produktionen af støbejern indstillet og der fokuseres udelukkende på at lave panelradiatorer på fabrikken.

2004 i Ribe købte Ribe Jernindustri Hudevad radiatorfabrik i Årslev på Fyn. Hudevad er det førende brand for designradiatorer af særdeles høj kvalitet samt mange avancerede specialløsninger, der kan tilpasses kundernes ønsker

– 1. april 2011 i Ribe, direktør Michael Boel Olesen bliver medejer

2012 i Ribe frasælges en del af bygningerne til et nystiftet ejendomsselskab og sikrer et overskud på 55,3 millioner

– Ribe Jernindustri A/S beskæftiger kort før sin konkurs 120 medarbejdere