Kategori:Spare- og Lånekassen for Ribe By og Omegn

Spare- og Lånekassen er stiftet d. 6. juni 1846 af blandt andet Berthelsen, amtsforvalter – v. Støcken, apotekter – Tvede, prokurator – Giørtz, rådmand – og købmændene Ballin, Müller og Rahr.

I 1931 består tilsynsrådet af prominente navne som Pontoppidan, dommerfuldmægtig – H.P. Blom, murermester – P. Nielsen, overlæge og C. Willemoés, redaktør.

Sparekassen startede i Sønderportsgade 21C. Fra juni 1860 har banken til huse i Sortebrødregade 7, hos kæmner Rosenstand. Sparekassen overtog dog selv ejendommen i 1885.

Ligeledes i 1895 flytter banken fra det beskedne lokale til Mellemdammen.

I 1959 får landsmandsbanken mulighed for at købe ejendommen Nederdammen 23 og det gør man. Banken åbner i lokalerne d. 1. november 1960.[2]

Små 10 år senere meddeler banken til manges overraskelse, at man fusionerer med en større bank fra København ved navn Bikuben. Fusionen træder i kræft pr. 1. april 1969

Efter fusionen udvider banken lokalerne til at omfatte Nederdammen 25, der indvies efter en større renovering d. 16. maj 1977.

Bankens historie på Nederdammen slutter i sensommeren 1991, hvor banken efter fusionen med Sparekassen Sydjylland flytter sammen i sidstnævntes lokaler i Saltgade.

Vestkysten d. 28. oktober 1960:

Som andetsteds averteret åbner den gamle sparekasse – Spare- og Lånekassen for Ribe by og omegn – på mandag i de nye lokaler i den tidligere Frøkjær Jensen tilhørende ejendom i hovedgaden.

I aftes holdt man rejsegilde for håndværkerne og de arbejdere der har været beskæftiget ved nybyggeriet. Man samledes på ”Sønderjylland” til en fornøjelig spisning.

Her bød formanden, stiftamtmand Edelberg velkommen og udtalte sin glæde over, at det store byggearbejde nu var tilendebragt. Det har været et stort og interessant arbejde, der har taget lidt længere tid, end vi havde beregnet, men der har været et forbilledligt samarbejde mellem alle parter, og vi takker håndværkere og arbejdere for gode ideer og forslag.

Forholdene blev for trange

Direktør Dalgas Bunch udtalte, at man gennem flere år har set sig om efter en bygning, hvor der var mere plads, idet forholdene i ejendommen i Sortebrødregade efterhånden var blevet for trange, men man har nu fået en god og smuk bygning. Han rettede også en tak til håndværkerne for godt samarbejde, ligesom han takkede personalet, der har taget de trange forhold med godt humør. Han takkede videre tilsynsråd og arkitekt for godt samarbejde og omtalte nærmere købet af den nye ejendom.

Direktøren uddelte derefter sparekassernes jubilæumsmedalje til alle, der har været beskæftiget ved arbejdet.

Malermester Chr. Brogård takkede på håndværkernes vegne både bygherre og arkitekt og overrakte sparekassen et elektronisk ur fra håndværkerne, ligesom han udtalte de bedste ønsker for sparekassens fremtid.

Tilsynets tak

Medlem af tilsynsrådet fhv. amtsforvalter Bunde Jørgensen takkede for de smukke ord, der havde lydt til tilsynsrådet. Vi synes selv, det er et godt resultat, der opnået, sagde han, og sluttede med at motivere et leve for håndværkerne.

Arkitekt Nordholt, Esbjerg takkede specielt direktør Bunch samt håndværkerne for godt samarbejde, ligesom han takkede sparekassens tilsynsråd for den tillid, man havde vist ham ved at overdrage ham arkitektarbejdet.

Stiftamtmand Edelberg takkede igen arkitekten, der ikke har haft noget let arbejde. Men han har skaffet en bygning, der passer godt ind i gadebilledet. Han takkede videre håndværkerne for det smukke ur.

Tømrermester Georg Peters takkede sparekassen fordi man havde realiseret planen med at få en bygning på hovedgaden. Han sluttede med at motivere et leve for direktør Bunch.

Vær glad for den menige sparer

Medlem af tilsynsrådet, adjunkt Kreds, talte for den menige sparer uden hvem man ikke kunne drive en sparekasse. Leve den menige sparer.

Mellem håndværkerne og arbejderne blev derefter bortloddet 4 eksemplarer af en nylig udkomme bog ”Penge er ikke alt”.

Sparekassens 115-årige historie

Inden man sluttede gav direktør Dalgas Bunch en interessant redegørelse for ”Den gamle sparekasses historie” og udtalte her bl.a.: I sparekassen kommer man, det er ikke en påstand eller et slagord, men en kendsgerning underbygget gennem 6. generationers stedse stigende tilslutning til sparekassetanken siden den første danske sparekasse så dagens lys den 2. november 1810 og udleverede den første sparekassebog til soldaten Niels Hansen mod et indskud på 100 rpd.

Den sidste samlede sparekasseopgørelse viser, at der den 31. marts 1959 fandtes 489 sparekasser med 442 filialer og et samlet indestående på kr. 6.910.000.000 fordelt over 3.800.000 konti. En fornem placering i dansk sparekassehistorie. Han lagde grunden til mange hundreder af millioner, der siden er indsat i landets sparekasser.

Sparekassetanken breder sig, den ene bliver til flere og de flere til de mange. I 1939 er der 28 sparekasser stiftet før år 1839. I det efterfølgende ti-år kommer der 13 mere og deriblandt den første sparekasse i Ribe amt, nemlig vor sparekasse – senere kaldet ”Den gamle sparekasse” et hædersnavn, vi sætter pris på og fortsat håber at kunne leve op til.

Sparekassens første forhandlingsprotokol starter med vedtægterne og berører først forholdet til indskyderne og dernæst bestemmelserne for den med sparekassen i Ribe forenede lånekasse. Disse bestemmelser vedtages den 31. december 1845 lige som der samme dag indsendes ansøgning til kongens om tilladelse til at foranledige en spare- og lånekasse oprettet. Efter at denne tilladelse var givet, og man kom i gang forberedte man arbejdet for lånekassens virksomhed. Der skulle jo penge ind inden man kunne låne ud. Det besluttedes at åbne for udlån fra december termin 1846.

De mænd, der satte sig i spidsen for oprettelsen var: Købmand S. S. Balling, kammerråd og amtsforvalter Bertelsen, rådmand Gjørtz procurator Hostrup, købmand Hans J. Müller, købmand R. Rahr, apoteker senere kancelliråd v. Støcken, procurator senere hospitalsforstander og byfoged Tvede. Som revisor valgtes stiftskasserer Andersen.

Det blev endvidere besluttet at lade indrykke i Ribe avis, at slesvigske beboere, så vel som danske, havde adgang til at foretage indskud i sparekassen samt at erholde lån af lånekassen. Senere udvidedes låneområdet til også at gælde beboere i Slesvig samt vederhæftige mænd i andre amter i Ribe stift.

13 indskud den første dag

Den første sparekassedag den 6. juni 1846 oprettedes 13 sparekonti med et samlet indskud på 619,64 Rbd. Jeg kan vist godt nævne, at den første indskydervar en Sørensen fra Brørup, den næste en Jensine Caroline Westerby og derefter en jomfru Dorthea Møller, Holstedbro, og et af Ribes gode kendte navne Termansen, en tjenestepige Ingeborg Jacobsen, en dicipel Jørgen Jørgensen, velsagtens fra den gamle latinskole og nogle andre.

Udlånene var som jeg har nævnt ikke påbegyndt og derfor blev der efter den første kontordag indsendt til den kongelige kasse – med hvem man havde en aftale om modtagelse af overskydende midler – 600 Rbd.

Udlånene blev som nævnt begyndt pr. december termin 1846 og den første låner var en Fr. Nielsen, der lånte 40 Rbd. At i alt bevilgedes der inden udgangen af1846 12 lån, hvoraf den største på 800 Rbd. Til en gårdmand i Brørup sogn. I det efterfølgende år er det største lån på 3000 Rbd. Og ydes til Ribe amtsråd. Lånene ydedes væsentligt indenfor byen og dens opland, men udlånsprotokollen viser dog, at bestemmelsen om udlån indenfor Ribe stift ikke var den rene mundsvejr, da navne som Langetved, Rødding, Malt, Forballum, Varde, Lemvig, Fanø, Gørding, Astrup, Nykirke, Ejstrup, Endrupholm, Brørup og mange andre steder fremgår af protokollerne.

Ganske pudsigt fandt jeg, da vi sidste lørdag flyttede arkiv et navn i en protokol fra 1848 – et ret karakteristisk navn fra oplandet. Vi har endnu bærere af dette navn blandt vore kunder i dag.

Begyndte i Sønderportsgade

Sparekassen begyndte sin virksomhed i 1846 i Sønderportsgade i en bygning der var udskilt fra ”Ehlers gård”. Det er lykkedes gennem tingbøgerne at påvise at det er den ejendom, hvori renseriet Tri nu driver sin virksomhed. Fuldmægtig Jens Westerby, der blev sparekassens første kasserer og senere bogholder købte denne ejendom i 1846 og det var en bestemmelse, at han skulle stille en stue til rådighed på kontordagene.

Kæmmer Westerby dør i december 1859 og efterfølges af som kasserer af og bogholder af kæmnerfuldmægtig Sigvard Rosenstand, der lgiesom sin forgænger gik ind på at sørge for kontorlokaler, idet han købte afd. Kæmner Guldbergs ejendom i Sortebrødregade for 5.000 Rbd. Og her flyttede sparekassen ind den 4. juni 1860. Denne ejendom overtog sparekassen i 1885.

Det bliver altså i hundredåret for den sidste indflytning, at sparekassen skifter bopæl. Der har været mange lykkelige år, men tilslutningen om sparekassen voksede, og efterhånden måtte man tage en og så en anden stue med. Nu kunne det snart ikke gå længere. Pladsforholdene blev næsten utålelige ikke alene for at kunne ekspedere vore kunder, men også for at kunne klare alt det daglige arbejde, var det nødvendigt at skaffe bedre forhold. Og da muligheden i 1959 for at erhverve en passende velbeliggende ejendom øjnedes, var tilsynsrådet der omgående, og mange timer gik ikke inden beslutningen var taget om at købe møbelhandler Frøkjærs ejendom.

Sparekassens velgørende virksomhed

Sparekassen for Ribe by og omegn har gennem de mange år ikke nøjedes med at modtage indskud og udbetalte lån, men har tillige i ikke ringe omfang ydet godgørende og støtte til forskellige foretagender. Igennem de første 100 år var denne konto nået op på ikke mindre end 223.000,- kr.

Det mest fremtrædende område ser vi sparekassens friboliger over for domkirken i rektor Falsters nu frede gamle latinskole fra 1700 tallet. Da katedralskolen flyttede fra det berømmelige gamle hus i 1856, købte sparekassen den historiske bygning ved auktion for 4805 Rbd. Og skaffede derved byen et hårdt tiltrængt posthus og da posthuset omsider i 1887 kunne flytte til Puggaardsgade, indrettede sparekassen huset som friboliger for ældre mennesker. Nu står den restaurerede bygning som et smukt eksempel på sparekassen idealet og hjælpsomhed af den art, der siden de første sparekasser oprettedes, havde præget disse virksomheder på mange måder.

Med en vis vemod vil måske især ældre ripensere med sparekassens andre kunder se på den gamle sparekasses opbrud i Sortebrødregade til byens strøg.

Arbejdet med den nye bygning er nu – i den sidste tid stærkt forceret – så langt fremme at sparekassen på mandag kan begynde sin virksomhed på sin tredje bopæl.

Sparernes tilgodehavende var ved udgangen af 1846 9.752. Rbd. I 1850 passeredes de første 100.000 Rbd, og den halve million nåedes i 1867.

De 2 millioner – altså efter overgangen fra Rbd. Til kr. passeredes i 1892. De 5 millioner i 1920. De 10 millioner i 1947 og i dag arbejder vi med en indlånskapital på godt 17 millioner.

Som jeg sagde i starten: I sparekassen kommer man, så vil jeg slutte med at sige, at den nye generation forsætter i fædres spor og viser, at i sparekassen går man.

Noter[redigér]

Vestkysten d. 28. oktober 1960