Kategori:Øm Kloster
|
Klosteret mellem Mossø og Gudensø syd for Ry anlagdes 1172 af munke udsendt fra Vitskøl Kloster, som skulle bygge et cistercienserkloster i Århus Stift. De påbegyndte 1165 Sminge Kloster, flyttede 1166 til Veng Kloster, som de overtog fra benediktinerne, men 1168 drog de videre til Kalvø i Skanderborg Sø. I foråret 1172 udvalgtes Øm, også kaldet Em, til byggeriet. Munkene anlagde også kanaler mellem de 2 søer, hvor højdeforskellen på 1 meter kunne udnyttes til klosterets vandforsyning og formentlig til at drive en mølle. [1] [2] [3] [4]
Fra klosterets krønike, der blev skrevet 1207-1267 og er bevaret i originalmanuskript, vides at biskop Svend i Århus tidligere havde haft uvilje mod cistercienserne, men efter havsnød på rejse hjem fra England ombestemte sig. Han betænkte klosteret 1183 i sit testamente og gravlagdes efter sin død 1191 i en midlertidig klosterkirke. Den store klosterkirke indviedes først 1257, men blev aldrig færdiggjort i fuld længde. Kirken var under opførelse da biskop Peder Elafsen 1246 døde og blev gravlagt foran alteret og man mener derfor, at den murede bispegrav, som arkæologerne 1941 afdækkede, tilhørte ham, mens biskop Svends må være blevet flyttet 1257. [5] [6]
Efter reformationen var klosterbygningerne tilflugtssted for fordrevne munke som kongen havde tildelt kost og logi. Efter de sidste munke 1558 forlod stedet, omdøbtes det til Emborg og blev vist kongeligt len, men allerede i oktober 1561 befalede Frederik 3. bygningernes nedrivning, hvorefter en del af materialerne med pramme på Gudenåen fragtedes til genbrug på Skanderborg Slot. Avlsgårdens jord bortfæstedes 1574 til 2 gårde, hvoraf opstod landsbyen Emborg.
Øm Kloster museum åbnede 1925 en udstillingsbygning og genskabte herbariet. [7] [8] [9]
Denne kategori indeholder for øjeblikket hverken sider eller medie-filer.