Redigerer 1610 Christoffer Rosenkrantz's dødsdom

Vi [[Christian 4.]] med [[gud]]s [[nåde]], [[Danmark]]s, [[Norge]]s, [[vender]]s og [[goters]] [[konge]], [[hertug]] udi [[Slesvig]], [[Holsten]], [[Stormarn]] og [[Ditmarsken]], [[greve]] udi [[Oldenborg]] og [[Delmenhorst]], gør alle [[vitterlig]]t at år 1610 den 17. marts på vort [[retterting]] på vort [[slot]] [[København]] udi vor egen [[nærværelse]], [[nærværende]]s os elskelige
* [[Christian Friis til Borreby]], vor [[kansler]]
* [[Steen Maltesen Sehested|Steen Maltesen]] til [[Holmgård]], [[Danmark]]s riges marsk
* Mogens Ulfeldt til [[Selsø]], vor [[admiral]]
* [[Steen Brahe til Knudstrup|Steen Brahe]] til [[Knutstorp borg|Knudstrup]]
* Mandrup Parsberg til [[Hagsholm]]
* Breide Rantzau til [[Rantzausholm]], [[statholder]]
* Jørgen Friis til [[Krastrup]]
* [[Predbjørn Knudsen Gyldenstjerne|Predbjørn Gyldenstjerne]] til [[Vosborg]]
* [[Axel Ottesen Brahe|Axel Brahe]] til [[Elved]]
* Hartvig Lycke til [[wp:Overgård|Overgård]]
* Oluf Rosensparre til [[Skarholt Slot|Skarholt]]
* [[Eske Brock]] til [[Gammel Estrup|Estrup]]
* Christian Falck til [[Søborg Slot|Søborg]] og
* Jacob Ulfeldt til [[Ulfeldtsholm]], [[Danmark]]s riges [[kansler]], vore tre nævn og råd, for os vor …
# os elskelige [[Niels Krag]] til [[Agerkrog]], vores secretarius på den ene og
# efter vor nådigste [[befaling]] med vor egen [[stævning]], havde hid udi rette stævnet [[Christoffer Rosenkrantz]] til [[Kogsbøl]], på hans anden side
og ham tiltalte, for at efter –

som han udaf os elskelige fru [[Karen Strangesdatter]] til [[Vosnæsgård]] afgangne [[Christen Jull]]’s efterleverske var indstævnet for os og vore elskelige [[Danmark]]s [[rigsråd|riges råd]] til den forsamling udi næst forgangne år udi vor [[købstad]] [[Horsens]] blev holdt, nogle falske [[brev]]e ændredes, han på forne hendes afgangne [[husbond]] og hindre, falskeligen skal have ladet digte og skrive, og derefter forhvervet tings dom, på en hendes hovedgårde og gods, og han samme gård og gods svigagtigen haver ladet kende og sig tilholdt, hvilke hans gæld og forløftes [[brev]]e som han samme sit udi rette bo (?) for adskillige urigtige, kristelige og [[retfærdig]]e [[årsag]]er skyld, blev dømt og kendt unøjagtige og falske, og ikke at skulle komme forne hans [[vederpart]] til forhindring eller skade i nogen måder, eftersom vores udgivne dom derom ydermere formelder, hvilken hans falskhaftige bedrift siden på vort [[slot]] [[Skanderborg]], og på andre steder videre er åbenbaret og udkommen, og efter at han ublufærdeligen haver sig tilfordristet, sådan falske [[brev]]e at lade digte og skrive, og dem siden offent –

løftings (?) [[brev]] forandret haver, og efter hans egen [[bekendelse]], for samme gerning at være straffet, havde ikke med hans praktiske angivelse, påførte mig sligt, at han ville og kunne sligt gøre, da havde jeg fattige mand aldrig tænkt sligt at ville samtykke, og er herfor ydmygeligen og [[underdanig]]ste af stormægtigste højbårne kgl. [[majestæt]] min [[allernådigst]]e [[herre]], og [[Danmark]]s [[rigsråd|riges råd]] for Jesu Kristi skyld, begærendes for denne mine for frelse nåde og ikke ret, og en nådig herre og konge og at min sag måtte af nåde forsømmes, for min fattige [[elendig]]e bedrøvede hustru, og mine umyndige børns skyld, hvad anlangendes er, min gæld sag som jeg er [[godtfolk]] skyldig, dersom mig af stormægtigste højbårne kgl. [[majestæt]] min allernådigste herre bliver forunde og efterlade, at jeg må blive mit gods [[brev]]e, og [[penning]] mægtig, vil jeg stille de [[godtfolk]], både ædel og uædel til frit, så at ingen skal have over mig at klage, med flere ord dem derom imellem var, da efter tilfalde gensvar og sandt sagt lejlighed.

Og efterdi det befindes, at forne [[Christoffer Rosenkrantz]] haver digtet og ladet skrive falske [[brev]]e på afgangne [[Christen Jull]], og fru [[Karen Strangesdatter|Karen Strangister]], og efter samme [[brev]]e forhvervede dom, på en hans gårde og gods – og det indtaget, og i så måde bragt skriveren, som samme falske [[brev]]e skrev, havde om sit liv, hans hustru og børn til allerstørste vanære og skade, der og er befundet udi hans [[skrin]], som han falsk haver haft nøglen til, [[brev]]e på nogen tusind daler, som dog er betalt, der [[skrin]]ene udi hans egen [[nærværelse]] er blevne åbnede, … adelsfolkes [[brev]]e forfalskede, såvel som mange [[segl]] aftagne, og sat for andre [[brev]]e, …lige måde haver sig til fordristet at ladet digte sig et vort eget [[brev]] som anno 1602 skulle være af vort kancelli udganget, som dog ikke findes udi vort kancellis registrante, og taget et vor [[segl]] og det derfor klinet, at bruge imod nogen vores gode mænd af adelen, han og med falske [[brev]]e til [[herredag]]e vore domme overgået falsk haver forhvervede.

Efterdi de ikke turde dom fordriste, slige [[brev]]e at sigte, men heller ville betale samme falske [[brev]]e, end sætte sig udi yderste fare, og i så måde foragtet guds almægtigste og vores [[retterting]], fra hvilken ingen apelation –

Så … anno 1605, som er to år efter at han skulle blevne (?) ham samme 4.000 daler skyldig, haver lovet for ham for 12.000 daler, som med hans [[skadesløsbrev]] bevises, han ikke heller over graven haver ladet læse (?) det [[brev]], såvel som det andet som lyde på ét tusinde daler, og efterdi det fru [[Karen Strangesdatter]]s [[brev]] på de 5.000 daler med hvilke han forne [[brev]] ville [[stadfæste]], er falsk og magtesløs dømt, da finder vi forne [[brev]] på de 4.000 daler i lige måder ulovlig og magtesløs at være, og ikke heller at komme fru [[Karen Strangesdatter]] til hinder eller skade i nogen måde, som samme dom, videre indeholder.

Og derhos berette forne [[Niels Krag]], at endog [[Christoffer Rosenkrantz]], både førend samme dom… også udi rettergangen, såvel som og siden derefter, ublufærdeligen benægtede, at de [[brev]]e ikke var falske [[brev]]e, men lovlige og oprigtige [[brev]]e, underskrevne og forseglet af [[salig]] [[Christen Jull]], og fru [[Karen Strangesdatter|Karen Strangister]], lige som de er udi bogstaverne lyde, så haver han dog mødt samme hans benægtelse utiltvungen skrifteligen vedgået og bekendt –

hvem det falske [[skadesløsbrev]] han haver udi ret båret (?), straffede havde, og udi rette lagde forne [[Christoffer Rosenkrantz]]’es skriftlige [[bekendelse]] med hans egen hånd skrev og underskrev lydendes i sin mening, efter eders [[majestæt]] begærer at ville vide, hvem som haver skrevet dette [[skadesløsbrev]], så er hans navn Anders Pedersen udi Kærgård i [[Højers Herred]], som ligger ved [[Kogsbøl]], og er han eders [[majestæt]]s kapitels skriver, som både haver skrevet [[brev]]e og 

(mangler)

bekendt det før, da turde jeg ikke gøre det som sådan hans skriftlige [[bekendelse]] viden medfører.

Sammeledes berette forne [[Niels Krag]], at efter forne Anders Pedersen som hans falske [[brev]] skrevet havde, derfor er pågreben og … anholden, og ført fra [[Riberhus]] til [[Skanderborg]], da haver han frivilligt udi Christoffers egen [[nærværelse]] vedgået og bekendt, at han havde skrevet efter [[Christoffer Rosenkrantz]]’es begæring de begge falske [[brev]]e, det første som [[salig]] [[Christen Jull]] på … daler ham – 

urigtige, og derfor af os og vor elskelige [[Danmark]]s [[rigsråd|riges råd]], til sidst forleden [[herredag]] udi vor [[købstad]] [[Horsens]], var kendt unøjagtige og falske, hvilke han og med samme vor udgivne dom, han nu for os udi rette lagde, dateret [[Horsens]] den 27. januar anno 1609 bevise, lydendes i sin beslutning.

Da efter tiltale gensvar og hans sags lejlighed, at efterdi forne fru [[Karen Strangesdatter|Karen Strangister]], benægter det hendes hånd at være, som er skrevne under det [[skadesløsbrev]], som lyder på 5.000 daler, og alene vedgår at have givet ham [[skadesløsbrev]] på ét tusind daler.

Desligeste beviser med 13 andre [[brev]]e, som hun i rette lader ligge,
# at det ikke er hendes hånd, som står under samme [[brev]],
# ikke heller skriver hendes navn således som det er skrevet i det [[brev]], datumit i samme [[brev]] beviser,
# også at det er urigtig af den årsag, at [[Christoffer Rosenkrantz]]’es beretning lyver, at det 5.000’s dalers [[brev]], blev ham givet efter [[Christen Jull]]’es [[begravelse]] var sket, som stod den 7. april, og [[brev]]et er dateret anden påskedag, som var den 28. marts, som er ti dage før [[begravelse]]n,
# for det fjerde befindes af [[Christoffer Rosenkrantz]]’es skriftlige beretning, at det første [[skadesløsbrev]], på det ene tusinde daler – blev skrevet (?) straks efter [[begravelse]]n, og dog bevises med fire ærlige mænds [[vidnesbyrd]], at være sat på [[Vosnæsgård]] den 29. juli, som er 15 uger derefter, og da at have været tvende steder forandret, og gjorde fem af om.

Thi sagde vi derpå således af for rette, at forne [[skadesløsbrev]] befindes at være falsk, og bør magtesløs at være, og ikke at komme forne fru [[Karen Strangesdatter|Karen Strangister]] til hinder eller skade udi nogen måde.

Desligeste hvad belanger det [[brev]] på de fire tusind daler, da efterdi forne [[Christoffer Rosenkrantz]] aldrig haver krævet enten [[hovedstol]] eller rente, den tid [[Christen Jull]] levede, og endog han skulle have haft hans [[hovedgård]]e, og des tilligemed gods, såvel som hans [[løsøre]] udi pant for forne [[penning]]e og det skulle uden dom annamme, om rente udi rette tid ikke udkom, eftersom af samme [[brev]] dateret anno 1603 er ad forfare, så haver han dog hverken krævet renten eller sig med godset befattet.

Men anno 1607 taget hans gård af det samme gods udi pant for ét tusind daler hvilke han ikke havde gjort, om han de til forne havde haft alt godset i pant for 4.000 daler, det og befriedes, at forne [[Christoffer Rosenkrantz]] falsk haver været i stor besværing –

vort [[retterting]] ikke til ringe forargelse og forkleining.

Dette fordi udi rette,
# at efterdi forne [[Christoffer Rosenkrantz]] haver tilbragt den forne herredsskriver, at skrive slige falske [[brev]]e, og således bragt ham om hans liv og velfærd,
# dernæst efterdi der befindes udi [[Christoffer Rosenkrantz]]’es gemmer, adskillige [[godtfolk]]s [[brev]]e som [[segl]]ene er fratagne, og sat for andre falske [[brev]]e, som da var nys skrevne og udi så måder bag årene (?) sat og forglemt, sin adelig herkomst, stavet (?) og alt det som en ærlig mand burde at have udi agt, om han ikke for slig hans begangne mishandlinger og bedrift bør at være æreløs, og at straffes som en falskner som samme vores [[sekretær]]s beretning vider (?) formår og indeholder der først (?) i rette lagde mange adskillige forandrede og forfalskede [[brev]]e, som er fundne udi hans [[skrin]], som af adskillige adelspersoner, her udi riget, udgivne er.

Desligeste nogen [[segl]], som var tagne fra samme [[brev]]e og apliceret og sat under andre [[brev]]e, og deriblandt et vort eget [[brev]] dateret [[København]] den 8. december anno 1602 og et vort [[segl]] derhos liggendes som tilforne havde værede klinet for samme vort [[brev]], og nu var fra papiret afgangen, hvilken [[segl]] var under til på vokset skåren og boret så det kunne – hænge ved papiret, når man det ville varme og forkline, der ene de at svare, var her tilstede forne  [[Christoffer Rosenkrantz]], og i rette lagde sin skriftlige beretning, lydendes at Niels Krag mig beskylder, at jeg skulle have inddragede på [[Donslund]] med mit folk, så forhåbes jeg at det mig ikke skal overbevises, at jeg haver inddraget med nogen gevalt, eller ladet mig der indføre.
Men jeg er alene dragen til gården med to drenge, og haver beset nogen [[øksne]] som samme (?) jul til [[Estrupgård]] havde der standendes på foder, så jeg ikke havde befattede mig med gården eller med nogen fru [[Karen Strangesdatter]]s folk, undtagen nogen [[skrin]]et som blev besigtigede, som var nogen ejendomsbreve, som jeg mener min hustru haver hendes [[anpart]] udi, og er en [[lodsejer]] til samme [[brev]]e, og forne [[Donslund]].

Efterdi
# hendes part er uafhændiget i alle måder, ikke heller mig overbevises skal jeg haver afførte af gården nogen ting, eller gjort fru [[Karen Strangesdatter]] eller hendes folk nogen skade i nogen måder, der hun med rette over klage kan, 
# for det andet dersom Anders Skriver, som det for –
lig for en sidendes ret, frembåret hans ugudelige uretfærdige begæring og onde sag med at forfærdige og bekræfte, og til at forvilde retten med, og hans [[vederpart]] sine [[penning]]e og formue at afbedrage og frastille.

Da formente han ham der udi uredeligen at have gjorte, og pligtig derfor at straffes som en falskner.

Og udi rette lagde et papirs [[brev]], afgangne [[Christen Jull]] skulle have givet forne [[Christoffer Rosenkrantz]] dateret [[Hundsbæk]] st. Antoni dag anno 1603 lydendes i sin mening at forne [[Christen Jull]] til [[Donslund]], kendes sig skyldig at være forne [[Christoffer Rosenkrantz]] til [[Høgsbro]] og hans [[arving]]er 4.000 gode tuskende (?) uforfalskede rigsdaler rede [[penning]]e [[hovedstol]] og 6 daler af hvert hundred årlig rente [[penning]]e, han bepligter sig og sine [[arving]]er at betale bemeldte [[Christoffer Rosenkrantz]] og hans [[arving]]er, til næst efter følgende omslag udi [[Kiel]], både [[hovedstol]] og rente [[skadesløs]] i alle måder under et ærligt indlager (?), indtil så længe hans betaling blev ham fornødiget (?), og hvis han der udi fandtes forsømmelig, da til ydermere forvisning skulle forne [[Christen Jull]] have pantsat –

ham hans hovedgård [[Donslund]], med alt dets tilliggende [[ejendom]] udi brug.

Desligeste hvis [[løsøre]], som kunne findes på forne hans gård ingen del undtagen, han til så længe forne [[Christoffer Rosenkrantz]] for forne sin betaling [[hovedstol]] og rente med alt expens og omkostnings blev contenterid og tilfredsstillet i alle måder, som samme [[brev]] i sig selv videre indeholder.

Dernæst i rette lagde et andet papirs [[brev]] som os elskelige Bertil Holch til Høggård var nævnt og skrevet, med forne fru [[Karen Strangesdatter]] skulle have underskrevet, dateret [[Vosnæsgård]] anden påskedag anno 1608, lydendes i sin mening, at efterdi forne [[Christoffer Rosenkrantz]] havde forstrakt hendes [[salig]]e [[husbond]] [[Christen Jull]] 5.000 daler med renter efter hans hovedbrevs indeholde, så bepligter hun sig at holde forne [[Christoffer Rosenkrantz]] for 5.000 daler, såvel som og hvis andre løfter, som hun for hendes [[husbond]] lovet haver, aldeles [[skadesløs]] i alle måder og til forklaring (?), om han ikke blev fornøjet, da skulle han nyde den pant hendes [[salig]] [[husbond]] ham sat havde, efter hans [[brev]]s lydelse, ubehindret i alle måder, som samme [[brev]] i sig selv videre bemelder, hvilke tvende [[brev]]e forne [[Niels Krag]] berette at være befunden –

dog var samme [[segl]] inden til på vokset skåren og noget boret, så det kunne hænge ved papiret, når man det ville varme og … kline, hvilke forne kongebrev ikke findes udi vores [[kancelli]] registrante eller nogen tid er udgangen af [[kancelli]]et, men er digtet og sammensat om [[Christoffer Rosenkrantz]]’es gældssag til befordring, eftersom både dette kongebrev, såvel som andre [[godtfolk]]s [[brev]]e, i hans værge og under hans lås og lukkelse er funden, …

Også findes udi de som forne [[Christoffer Rosenkrantz]]’es skriver, mange [[godtfolk]]s både ædel og uædel besynderligen borger og andet som bor udi Ribe By og dem deres [[brev]]e, ungefær til 7 eller 8 tusinde daler, som dog er mestendels (efter hans egen [[bekendelse]]) betalte, hvilke folk endog de ham ærligt og vel betalt haver, måtte de dog ikke få deres [[brev]]e igen, mens han forvarede dem, de forne gode uskyldige folk til videre eventyr og fare.

Hvilken hans gerning endog han ikke er …straffet (?), så befindes dog deraf, hvorledes han haver omgået med [[godtfolk]], når han med dem haver været i [[handel]], og eftersom det af forne aetis og [[brev]]e befindes at forne  [[Christoffer Rosenkrantz]] haver ombedet og tilbragt den forne Anders Pedersen ham –

at skrive ham falske [[brev]]e, hvorfor er han er amt og herredet (foged?), han også med samme i falske [[brev]]e haver forhvervet tingsdom på en af forne fru [[Karen Strangesdatter]]s [[hovedgård]]e og noget tilliggende [[gods]] udi lige måde haver han taget [[godtfolk]]s [[segl]], og underskrevne hænder og sat dem for andre [[brev]]e, sig til fordel og profit og andre til skade og nachdel.

Desligeste også underskrevet sig at gøre og digte et falsk kongebrev og det et vort [[segl]] appliceret som egen sag og profit, dermed at befordre og søge.

Herforuden haver forne [[Christoffer Rosenkrantz]] nogle af forne falske [[brev]]e, som han således havde ladet digte, skrive og forsegle haft i rette på almidelig [[herredag]]e tilforne, og efter dem forhvervet vor egen og vor elskelige [[Danmark]]s [[rigsråd|riges råd]]s dom og endelig sententz, ligesom det havde været oprigtige og lovlige [[brev]]e, efterdi hans [[vederpart]]er for frygt og fares skyld på de sider, samme [[brev]]e ikke turde for falsk sigte, og i så måder guds almægtige til højeste fortørnelse haver fortørnelse haver forkrænket retten.

Os og vor elskelige rigens råd, som den højeste ret her i riget fra hvilken ingen appelation er, … og fikseret –

Skulle have givet, og det andet et skadeløsbrev, som fru [[Karen Strangesdatter]] på 5.000 daler skulle have udgivet, hvilke begge ulovlige breve [[Christoffer Rosenkrantz]] selv havde båren udi rette i [[Horsens]], og efter at forne Anders Pedersen for samme sin misgerning er fordret for rette, og skulle gå dom over ham på [[Højers Herred]]sting den 28. marts 1609 haver han udi rette … sin skriftlige forsæt, som udi dommen er indførte, lydendes, eftersom Iver Marquartsen på kgl. majestæts vegne haver begæret dom over mig af fogeden Peder Hansen, for tvende breve, som jeg skal have beskrevede for [[Christoffer Rosenkrantz]] til [[Kogsbøl]], hvilken samme skrivelser jeg ikke vil eller kan benægte, men sådant at haver skrevne efter andre beseglede og underskrevne [[brev]]e, som Christoffer mig forlangte haver, og efter hans egen adelig vel betroet ord og befaling, som samme hans skriftlige beretning videre formelder, og lyder samme dom til beslutning, da efter tiltale gerninger (?) og hans sags lejlighed vidste jeg ikke rettere derpå at kende, efter – 

at Judas lov, tredje bog, 65. kap. formelder, at hvilken mand som gør falsk, da bør kongen hans hånd, da ved jeg ikke derpå at sige, end Anders Pedersen efter hans egen [[bekendelse]] der udi falsk og uret at have gjort, og kender derfor hans hånd i kongens hånd, og i kgl. [[majestæt]]s nåde og unåde, og lide og undgælde hvis kgl. [[majestæt]] ham ikke af [[gunst]] benåde vil, som samme dom videre medfører.

Sammeledes gav forne [[Niels Krag]] udi sin skriftlige beretning til kende, at foruden alt dette, da er efter vor nådigste befaling, åbnede udi [[Christoffer Rosenkrantz]]’es egen [[nærværelse]], som han falsk havde nøglen til, fem af hans [[skrin]], udi hvilke [[skrin]]et var funden adskillige forandrede, og forfalskede [[brev]]e, af adskillige adelsfolk her udi riget udgivne.

Desligeste nogle [[segl]] som er tagen fra samme [[brev]]e og appliceret og sat under andre [[brev]]e, hvor … og er funden et vort eget [[brev]] under dato den 8. december anno 1602 og at vel brugt vort [[segl]], der ses liggende som havde til forne værede klinede fra samme kongebrev og nu var fra papiret afgangen –

er, skrevet (?), os og han højeste ret til altså størst foragt og forkleining.

Da sagde vi derpå således af for rette, at forne [[Christoffer Rosenkrantz]], bør for slige sine mangfoldige falske gerninger og bedrifter, at være æresløs, og som en falskner straffes på hans hals.

Datum 24. supra hoftro ad caujas, sub sigilio testo Jacobo … institiario nostro dilicto.

[[kategori:Christoffer Rosenkrantz]]
[[kategori:Dom]]
[[kategori:Kogsbøl]]
[[kategori:Høgsbrogård]]
[[Kategori:Donslund Mølle]]