Redigerer 1914 Politivedtægt for Ribe Købstad

== <center>[[Politivedtægt]] for [[Ribe]] [[købstad]]</center> ==

<center>1. [[kapitel]]</center>
===== <center> [[Iagttagelse]] af [[orden]] og [[velanstændighed]] på [[gade]]n </center> =====

<center>§ 1.</center>
På [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads må intet opløb eller sammenstimlen af [[folk]] finde sted, hvorved den [[offentlige]] orden forstyrres eller [[færdslen]] hæmmes. 

<center>§ 2.</center>
Når mange mennesker på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads samles ved indgangen til billetudsalg eller forlystelsessteder eller i andre lignende anledninger, skulle de rette sig efter [[politiet]]s [[anvisning]] til ordens overholdelse. 

<center>§ 3.</center>
[[Enhver]] er på [[offentlig]] fortov eller gangsti [[pligtig]] at vige af vejen for de mødende, som have kørebanen på deres højre [[hånd]], samt for skildvagter. 

<center>§ 4.</center>
På [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads må der ikke foregå slagsmål, skrigen, råben, højrøstet syngen eller anden støjende, voldsom eller fornærmelig [[adfærd]], hvorved den [[offentlige]] orden forstyrres eller de forbifarende eller omboende forulempes. 

Ingen må på [[gade]] eller [[offentligt]] sted vise sig i en så beruset [[tilstand]], at ulempe for andre derved i nogen måde kan forårsages eller forstyrrelse af den [[offentlige]] orden befrygtes. 

Råben med og udringning af varer er kun tilladt på [[betingelse]] af, at byens [[befolkning]] ikke forulempes mere derved end [[nødvendigt]], og må ikke finde sted før kl. 7 om morgenen eller efter mørkets frembrud og ingensinde udover kl. 7 [[aften]]. 

[[Forhandling]] på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads af [[avis]]er, opråb og andre lignende trykte meddelelser er [[politiet]] berettiget til at [[forbyde]], når sådant [[salg]] kan befrygtes at ville give [[anledning]] til uorden. Endvidere er [[politiet]] berettiget til at [[forbyde]] uddeling af trykte meddelelser, reklamesedler og [[deslige]] pan [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads.

<center>§ 5.</center>
Ingen må uden fyldestgørende [[grund]] banke på [[port]], dør eller [[vinduer]], [[ringe]] på [[port]]- eller dørklokke eller [[foretage]] lignende handlinger, hvorved beboerne forstyrres. 

<center>§ 6.</center>
Der må ikke på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads spilles bold, pind, gøres glidebaner eller foretages anden leg eller spil til hinder for [[færdslen]].

Det er forbudt at krybe op på eller klynge sig til vogne eller andre [[køretøj]]er under kørslen eller til sådanne at fastgøre håndvogne eller slæder. 

<center>§ 7.</center>
Ingen må på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads, i [[offentlige]] lystanlæg og plantninger eller ud over sådanne steder [[skyde]] med bøsse, pistol, gummibøsse, bue, pusterør eller andet sådant, kaste med slynge, tænde blus, afbrænde [[krudt]], fyrværkerisager eller eksploderende genstande af hvilken som helst slags, kaste med eller udkaste stene, snebolde, snavs, [[vand]] eller andet, hvorved [[skade]] kan bevirkes eller de, som færdes på disse steder, fortrædiges.

<center>§ 8.</center>
Ingen må gå maskeret på [[gaden]] eller vise sig [[offentlig]] i en dragt, der er stødende mod [[velanstændighed]]en eller egnet til at fremkalde forstyrrelse af den [[offentlige]] orden. Ligeledes er det forbudt på eller ud imod [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads at vise nogen uanstændig opførsel, såsom ved uanstændige sange, [[ord]], lader, blottelse af legemet, ved at lade [[vandet]] på upassende steder eller på anden måde.

<center>§ 9.</center>
Politimesteren [[bestemmer]] de grænser, indenfor hvilke det ikke skal være tilladt at bade sig eller svømme i de åer, som løbe [[igennem]] og udenom byen.

Ejerne af [[offentlige]] badeanstalter er pligtige til at træffe de [[foranstaltning]]er, som [[politiet]] måtte foreskrive af [[hensyn]] til den [[offentlige]] [[velanstændighed]] og for at afvende fare for de badendes [[liv]] og [[helbred]]. [[Politiet]] kan give [[bestemmelser]] om det [[tilsyn]], der skal finde sted, og de redningsredskaber, som skulle forefindes ved [[offentlige]] [[badeanstalt]]er.

Det er [[uvedkommende]] forbudt med både at opholde sig i umiddelbar nærhed af [[offentligt]] eller [[privat]] badehus på en sådan måde, at [[velanstændighed]]en derved krænkes.

Ved [[offentlig]] badeanstalt forstås [[enhver]] badeplads, som mod eller uden [[vederlag]] er tilgængelig for publikum i [[almindelighed]]. 


<center>2. [[kapitel]]</center>
===== <center> [[Forebyggelse]] af [[hindring]]er og [[ulempe]]r for [[færdslen]] samt af [[fare]] under den [[offentlige]] [[færdsel]] </center> =====

<center>§ 10.</center>
Ingen [[uvedkommende]] må tænde eller slukke de på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads anbragte lygter.

<center>§ 11.</center>
Ingen må, uden [[politiet]]s [[tilladelse]], tage stade på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads for at udsælge varer eller drive anden [[forretning]], og hvor sådan [[tilladelse]] er given, ikke udenfor det anviste sted. [[Politiet]] kan, når dertil findes [[anledning]], [[forbyde]] [[personer]] at stå stille på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads, eller at færdes frem og tilbage på kortere strækninger, og [[enhver]] er [[pligtig]] at [[efterkomme]] [[politiet]]s [[påbud]] i så [[henseende]]. Et sådant [[påbud]] skal dog [[støtte]] sig til en [[ordre]], givet for de enkelte [[tilfælde]] af [[politimesteren]]. Gadeudsælgere, bybude eller andre, der på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads tilbyde publikum deres varer eller [[tjeneste]], må ikke opstille sig i klynge eller på anden måde hindre [[færdslen]], ej heller vise påtrængenhed. De skulle i det hele rette sig efter [[politiet]]s forskrifter. Uden vedkommendes [[samtykke]] må ingen tage plads på trapper, i porte eller andre ind- eller opgange til husene. 

<center>§ 12.</center>
Ingen må på [[offentlig]] fortov eller gangsti bære, trække eller på anden måde føre med sig genstande, der er til hinder for [[færdslen]] eller som udsætte de forbigående for [[skade]] eller ulempe, såsom [[byrder]], store kurve, trug, håndvogne, slæder eller [[deslige]]. Dog må håndvogne med [[børn]] og sygevogne trækkes på fortov og gangstier og cykler på de gangstier, hvor dette ikke efter § 47 er forbudt, når det sker således, at [[færdslen]] derved besværes så lidt som muligt; børnevogne skulle altid køres og cyklerne trækkes enkeltvis. [[Leer]], høforke, skydevåben eller andre sådanne genstande, der let kunne forvolde [[skade]], må ikkun bæres på kørebanen og således, at [[skade]] ikke kan befrygtes. 

<center>§ 13.</center>
[[Skorstensfejer]]e, kakkelovnsrensere og møllere i deres arbejdsklæder, så vel som andre, der er iførte [[klæder]], som tilsmudse ved berøring, samt slagtere med kødtrug skulle på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads holde sig på kørebanen. 

<center>§ 14.</center>
Intet, som kan være til hinder for [[færdslen]], må [[anbringes]] på eller over [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads. Dog er af- eller pålæsning af varer, [[brændsel]] eller andet tilladt på de nævnte steder, hvor ingen [[gårdsplads]] findes, når det sker med så uden ulempe for [[færdslen]] som muligt, og intet bliver liggende på [[gaden]] i længere [[tid]] end højst fornødent, i hvilken [[henseende]] [[vedkommende]] nøje ville have at holde sig [[politiet]]s forskrifter efterrettelige.

Fraspændte vogne kunne med husbeboernes [[samtykke]] om dagen holde på [[gaden]] i enkelte, i Saltgade i dobbelte rækker, når vognstængerne aftages eller på enspændervogne slås op og [[færdslen]] efter [[politiet]]s skøn derved ikke hindres. Trækkevogne må ikke uden særlig [[tilladelse]] af [[politiet]] henstå på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads i længere [[tid]] end der behøves til deres af- eller pålæsning.

<center>§ 15.</center>
Det er forbudt på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads at [[foretage]] noget slags [[arbejde]], hvorved [[færdslen]] hæmmes eller de forbigående udsættes for fare eller ulempe.

Ej heller må tæpper, duge og [[deslige]] udbankes eller udrystes, sengeklæder [[henlægges]] til udluftning eller [[tøj]] ophænges til [[tørring]] på eller ud over [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads.

Savning og hugning af [[brænde]], træstammer eller [[deslige]] kan på de nævnte steder af [[politiet]] tillades, når [[gårdsplads]] eller andet dertil passende rum mangler, og [[arbejdet]] foregår med så uden ulempe for [[færdslen]] som muligt. 

<center>§ 16.</center>
Når vogne ved bryllupper, begravelser, teaterforestillinger, baller eller andre lejligheder samles i større [[mængde]] på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads, have de [[vedkommende]] at holde sig [[politiet]]s anvisninger til ordens overholdelse efterrettelige, navnlig for så vidt angår den orden, hvori vognene skulle holde, og den [[vej]], de ved til- og frakørslen have at tage.

<center>§ 17.</center>
Varer, udhængsskabe, vinduesmarkiser eller andre genstande, der [[anbringes]] ud over [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads, skulle være [[forsvarligt]] befæstede og, når de have et fremspring af mere end 10 cm, anbragte i en sådan højde, at deres underkant er mindst 2 m fra [[jorden]]. 

<center>§ 18.</center>
Urtepotter, fuglebure eller andet, der ved at falde ned kan bevirke [[skade]], må ikke opstilles eller ophænges på tage, tagrender, åbne altaner, bygningers ydersider, [[mur]], plankeværk eller stakit eller i åbne [[vinduer]] eller luger, med mindre de er [[forsvarlig]] fastgjorte eller på anden måde sikrede mod nedfald. 

<center>§ 19.</center>
Ingen må på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads henkaste [[glas]], potteskår, stene, [[søm]] eller andet, der kan medføre ulempe og fare for [[færdslen]]. Når om vinteren glat føre indtræder, skulle ejerne af de til [[offentlig]] [[gade]] eller plads stødende [[huse]] og [[grunde]] lade fortovet bestrø med sand, [[aske]], savsmuld eller [[deslige]] ud for deres [[grunde]].

Træer og gærder, der er anbragte på eller nær ved [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads, skulle holdes studsede og klippede således, at de ikke er til hinder for færdslen eller borttage lysningen fra gadelygter. På murflader, stakitter og plankeværker ud til [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads må ikke til ulempe for [[færdslen]] [[anbringes]] fremstående [[søm]] eller lignende. Pigtråd og lignende hegnsmidler må ikke [[anbringes]] ud imod [[gade]], sti, [[vej]] eller plads, der er åben for [[almindelig]] [[færdsel]], og sådanne hegnsmidler må på de anførte steder heller ikke [[anbringes]] inden for [[degn]] at anden [[art]] nærmere end i 60 cm’s [[afstand]] fra dette. [[Nuværende]] [[hegn]], som er stridende herimod, skulle fjernes. Metalpigge, pigtråd og lignende hegnsmidler må dog [[anbringes]] øverst på [[hegn]] af mindst 190 cm’s højde.

<center>§ 20.</center>
Det forbydes at [[benytte]] [[lokomobil]]er indenfor 12,5 m [[afstand]] fra [[offentlig]] [[vej]], medmindre de skjules af [[bygninger]], træer eller andet. Benyttes [[lokomobil]]er indenfor en [[afstand]] af 62,5 m fra [[offentlig]] [[vej]], skal brugeren hjælpe kørende og ridende forbi, når sådan [[hjælp]] behøves, og i fornødent fald standse værket. [[Vandmølle]]r ved [[offentlig]] [[vej]] skulle have vandhjulene således dækkede, at de ikke kunne ses fra [[vej]] eller [[gade]].

[[Grus]]-, [[ler]]-, [[mergel]]- og tørvegrave må ikke graves [[offentlig]] [[vej]] eller sti nærmere end 2,5 m fra stiens eller vejens [[areal]]; er de således beliggende, at de kunne være farlige, kan [[politiet]], selv om de ligge udenfor den nævnte [[afstand]], pålægge [[vedkommende]] at sætte og [[vedligeholde]] et [[forsvarligt]] [[hegn]] udenom dem. Finder udgravning sted i større dybde end 2,5 m, må afstanden fra [[vej]] og sti forøges i samme [[forhold]].

Sprængning med [[krudt]], dynamit og lignende af [[sten]] eller træer må indenfor 62,5 m [[afstand]] fra [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads kun linde sted, når en [[pålidelig]] mand holder vagt på vejen for at [[advare]] de [[vejfarende]].

[[Politiet]] kan i øvrigt [[forbyde]], hvad der på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads eller i sammes umiddelbare nærhed udsætter [[færdslen]] for fare. 

<center>§ 21.</center>
[[Forældre]] eller andre [[vedkommende]] er pligtige at sørge for, at små [[børn]], der er under deres varetægt, på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads er undergivne tilbørligt [[tilsyn]]. 

<center>§ 22.</center>
Når [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads anlægges eller istandsættes, samt når der ellers ved samme foretages arbejder, der i nogen væsentlig grad er til hinder for [[færdslen]] eller gøre den usikker, skal den pågældende [[strækning]], så længe [[arbejdet]] varer, i en sådan [[afstand]], som [[politiet]] [[bestemmer]], holdes [[forsvarligt]] afspærret, ligesom entreprenøren overhovedet er [[pligtig]] at udføre de [[foranstaltning]]er, [[politiet]] måtte påbyde til sikring af [[færdslen]], hvis årsag [[anmeldelse]] skal ske til [[politiet]], forinden [[arbejdet]] påbegyndes. Fra mørket falder på, indtil det bliver lyst om morgenen, skal der være anbragt fornødne tændte lygter ved afspærringen. 

<center>§ 23.</center>
Ved [[opførelse]] af ny eller nedbrydelse eller [[hovedreparation]] at ældre [[bygninger]] ved [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads, skal [[ejeren]], førend [[arbejdet]] påbegyndes, derom gøre [[skriftlig]] [[anmeldelse]] til [[politiet]], for at dette kan påse, at der, så vidt det findes fornødent, i ethvert fald på hovedgaderne, anbringes plankeværk eller anden [[indhegning]] og i øvrigt træffes de [[foranstaltning]]er, som anses nødvendige til forebyggelse af ulempe for de forbipasserende. Indhegningen skal borttages og pladsen ryddeliggøres, så snart det af [[politiet]] [[forlanges]], og [[ejeren]] er [[ansvarlig]] for, at indhegningens vedbliven ikke nødvendiggøres ved utilbørlig forhaling af byggearbejdet. 

<center>§ 24.</center>
Stilladser, afstivninger og lignende, som anvendes ved bygningsarbejder, skulle have tilstrækkelig styrke, og være [[omhyggelig]] anbragte samt betjenes duelige og pålidelige [[folk]]. Stilladser og løbebroer skulle [[derhos]] på den udvendige side være forsynede med lægter som brystværn og med mindst 40 cm bøje vanger.

Løse stiger, der benyttes til [[arbejde]] på en [[bygning]]s udvendige side, skulle være af [[forsvarlig]] styrke og, når de er over 3,5 m lange, forsynede forneden med sådanne indretninger, at udskridning forhindres, hvorhos en arbejder, når stigen står på glat [[grund]], såsom stenbro, fliser, beton eller [[deslige]], så længe den benyttes, skal have plads ved dens [[fod]] for at påse, at den står fast.

For overtrædelse af de i denne [[paragraf]] indeholdte [[bestemmelser]] straffes den håndværksmester eller andre, der forestå det pågældende arbejdes [[udførelse]], eller, såfremt han ikke opgives af [[ejeren]], denne selv. 

<center>§ 25.</center>
Befindes en [[bygning]] eller en del af samme i så [[brøstfældig]] [[tilstand]], at der er fare for nedstyrtning, kan [[politiet]] [[forbyde]] benyttelsen af bygningen helt eller til dels og pålægge [[ejeren]] inden en af det fastsat [[frist]] at [[foretage]] sådanne arbejder, at den [[tilstedeværende]] fare fjernes, hvorhos [[politiet]] på ejerens [[bekostning]] kan træffe de yderligere [[foranstaltning]]er, der måtte anses fornødne for at forebygge fare for forbigående eller andre.

På lignende måde forholdes, uår [[mur]], plankeværk eller andet sådant [[hegn]] imod [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads findes i faldefærdig [[stand]].

<center>§ 26.</center>
Vinder eller andre indretninger, ved hvilke varer eller andet hejses op fra eller ned til [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads, skulle såvel som deres [[tilbehør]] have [[fornøden]] styrke og må ikkun benyttes af øvede og pålidelige [[folk]]. 

<center>§ 27.</center>
Når op- eller nedhejsning af varer eller andet, rensning af tagrender, nedkastning af [[sne]] fra tage, [[istandsættelse]] af sådanne eller andre mindre betydelige bygningsarbejder - malerarbejder derunder indbefattet - foretages ud over eller ud til [[offentligt]] fortov, skal der til advarsel for de forbigående udsættes afvisere af en sådan [[beskaffenhed]], at de tilstrækkelig tydeligt angive, at [[færdslen]] [[sammesteds]] er forbunden med fare eller ulempe. Afviserne må ikke henstå længere end [[nødvendigt]], men skulle borttages, så snart de pågældende arbejder stande, for malerarbejders [[vedkommende]] dog først når det malede er tørt. 

<center>§ 28.</center>
Afskylning ud over [[offentligt]] fortov af [[vinduer]] til [[gaden]] er kun tilladt i stueetager, hvorunder der ingen beboet [[kælder]] findes, samt ved kældervinduer og må kun foretages i den til gadefejning bestemte [[tid]]. Ved afvaskning af bygningsfacader ud til [[gade]]r skulle de om bygningsarbejder i forrige § givne forskrifter iagttages. 

<center>§ 29.</center>
Kældernedgange, som fra bygningslinjen springer frem imod [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads, skulle på siderne være hegnede med [[forsvarligt]] rækværk eller være dækkede lige med fortovets overflade med lemme, som ikkun må åbnes, når brugen af kælderen gør det [[nødvendigt]], og da kun under udstilling af afvisere, som i § 27 foreskrevet.

<center>§ 30.</center>
Udløbsrender, der lede [[spildevand]] fra [[huse]] til [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads skulle føres helt ned til brolægningen eller jordoverfladen. 

<center>§ 31.</center>
Ingen må færdes på isen på de i byen eller på dens [[grund]] værende søer, åer eller andre dybere vandsteder, når isen ikke er [[fuldkommen]] sikker. Ingen må [[hugge]] huller i isen på de forannævnte steder, uden dertil at have [[politiet]]s [[tilladelse]], og i så fald ikke på andre steder end tilladt. Sådanne huller eller vanger skal [[vedkommende]] [[forsyne]] med [[forsvarlig]] [[indhegning]] eller anden af [[politiet]] godkendt afmærkning. 


<center>3. [[kapitel]]</center>

===== <center> [[Kørsel]] og [[ride]]n samt om [[førsel]] af [[heste]] og andre [[kreaturer]] </center> =====

<center>§ 32.</center>
Kørende og ridende er pligtige at iagttage [[behørig]] forsigtighed, hvilket især gælder, når der køres eller rides omkring [[gade]]- eller vejhjørner eller tværs over andre færdselsveje. Dette gælder også om [[kørsel]] med træk- eller håndvogne. Ud af porte eller andre udkørsler fra gårde til [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads skal der køres i skridt. Al kapkørsel eller kapridning på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads er forbudt. På [[gade]]r eller pladser må ikke rides eller køres hurtigere end i jævnt trav og andet steds ikke hurtigere end i stærkt trav.

På stærkt befærdede steder eller hvor overhovedet hensynet til [[færdslen]] gør det [[nødvendigt]], såsom over broer eller i meget smalle [[gade]]r, kan [[politiet]] [[forbyde]] [[kørsel]] for andre end de der boende eller påbyde, at al [[kørsel]] skal foregå i skridt. Sådant [[påbud]] skal [[meddeles]] ved iøjnefaldende opslag på stedet. Til processioner eller optog med [[musik]] eller faner kræves [[politiet]]s [[tilladelse]].

Kørende og ridende skulle i tide varsko [[personer]], der er foran dem på deres vej. Utilbørlig smælden med pisk ved kanekørsel eller ved andre lejligheder på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads er forbudt. 

<center>§ 33.</center>
Kørende og ridende skulle holde sig på de til sådan [[færdsel]] bestemte [[gade]]r og veje. Ingen må køre eller [[ride]] på fortov eller gangsti. 

<center>§ 34.</center>
Kørende og ridende skulle holde sig til den side af [[offentlig]] [[gade]] eller vej, der er på deres højre [[hånd]], og når de mødes, skal hver især vige af til højre.

[[Kørsel]] udenom et andet [[køretøj]], der er foran, skal foregå ved at holde til [[venstre]]. Ved gadehjørner og ved skæringspunkter af to eller flere færdselslinjer er sådan forbi [[kørsel]] forbudt. 

[[Kørsel]] omkring [[gade]]hjørner skal foregå langsomt. Sker omdrejningen fra den ene [[gade]] ind i den anden til højre, skal der svinges i [[kort]] bue; sker omdrejningen til [[venstre]], skal der svinges i lang bue. 

<center>§ 35.</center>
Ingen må køre eller [[ride]] imod eller ind i troppeafdelinger, ligtog eller andre processioner, men [[enhver]] har at vige af [[vej]]en for samme. 

<center>§ 36.</center>
Vogne med læs må ikke være overlæssede og skulle være således læssede, at de ikke er udsatte for væltning eller for, at det pålæssede falder af eller, at vognene gå i stykker under kørselen eller, at der i øvrigt ved kørselen bevirkes [[skade]] eller ulempe for [[færdslen]]. Læs med skoveffekter skulde stables på en sådan måde, at [[færdslen]] ikke hæmmes, og rislæs være læssede således, at de ikke sprede sig til siderne. Hvad der tabes eller spildes fra vogne, er vedkommende [[forpligtede]] til at optage, ligesom også til at [[erstatte]] det [[offentlige]] de [[udgifter]], som dette måtte have haft ved optagningen.

Vogne, der er bestemte til at benyttes eller jævnlig benyttes til mælketransport til og fra fælles- og andelsmejerier samt til [[transport]] af [[sten]], [[grus]] og lignende materialer, [[kul]] og andet [[brændsel]], mask, bærme og andre deslige produkter, endvidere møllevogne, fragtvogne, bryggeriers ølvogne samt vogne, der benyttes til regelmæssig personbefordring og er indrettede til mere end 5 [[personer]] foruden kusken, skulle, når de færdes på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads, være forsynede med hjul, hvis fælge og hjulbeslag er mindst 9 cm [[brede]]; dog tillades hjulfælge og [[beslag]] af mindst 8 cm bredde, for så vidt de her omhandlede vogne alene er indrettede til kun at forspændes med i [[hest]]. 

<center>§ 37.</center>
Ingen, der er under 14 år, eller som er drukken eller af anden årsag upålidelig, må køre eii forspændt [[vogn]]. Er [[vognen]] betroet den pågældende af nogen anden, er denne tillige undergiven [[strafansvar]].

<center>§ 38.</center>
På [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads eller i porte, gårde eller deslige steder, der have åben udkørsel til [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads, må ingen [[vogn]] holde forspændt, medmindre kusken eller en anden voksen [[pålidelig]] [[person]] holder tømmerne eller disse er [[forsvarligt]] fastbundne til [[vognen]], og en skagle ved hver [[hest]] er fraspændt, eller der træffes anden efter [[politiet]]s skøn [[pålidelig]] sikkerhedsforanstaltning. Det er forbudt på de fornævnte steder at tage hovedtøjet af [[heste]] eller at tage bidselet af forspændt [[hest]] i længere [[tid]] end, medens den [[fodres]].

[[Heste]], der tidligere have løbet løbsk, slået eller bidt, skulle på de nævnte steder altid være undergivne tilbørligt [[tilsyn]]. De sidste skulle tillige betegnes med en fra begge sider synlig halmvisk på hovedet. [[Heste]], der slår, skal være forsynede med en visk ved haleroden.

<center>§ 39.</center>
Når [[heste]] på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads benyttes for kane, slæde, [[sporvogn]] eller vogne, hvis hjulfælge er belagte med et stof, der dæmper lyden, skulle de være forsynede med forsvarlige bjælder eller klokker, så at man i [[tilbørlig]] afstand kan høre deres komme. 

<center>§ 40.</center>
[[Heste]], [[kreaturer]], [[får]] og [[svin]] må ikke gå løse på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads, ej heller drives eller trækkes på fortov eller gangsti. Ingen må på [[offentlig]] [[gade]] eller plads føre flere ikke sammenkoblede [[heste]], dog at førelse af håndheste ikke herved er udelukket. Dog må fraspændte [[heste]] føres under en tømme, når de ikke slæbe skagler eller deslige efter sig. [[Enhver]] [[hest]], der rides eller føres på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads, skal være forsynet med [[forsvarligt]] [[hovedtøj]], grime eller bidsel, og må ikke føres af [[personer]] på [[cykel]]. 

<center>§ 41.</center>
Det er forbudt på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads under [[kørsel]] med, [[transport]] eller [[drift]] af [[heste]], [[kreaturer]] eller andre [[husdyr]] at [[benytte]] eller [[behandle]] disse på en sådan mande, at den er skikket til at vække [[offentlig]] forargelse, enten ved at dyrene kendeligt overanstrenges eller ved, at der på anden måde tilføjes dem unødig lidelse. Heste, der er halte eller have åbne eller halvlægte [[sår]] på steder, hvor sele- eller saddeltøj kan komme i berøring dermed, må ikke benyttes uden [[skriftlig]] [[tilladelse]] af en autoriseret [[dyrlæge]].

Indkørsel fra [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads til byggepladser og lignende skal stedse holdes i en med [[hensyn]] til [[kørsel]] efter [[politiet]]s skøn [[forsvarlig]] [[stand]], 

<center>§ 42.</center>
Om [[førsel]] og [[transport]] af [[kreaturer]] [[gælde]] følgende [[bestemmelser]]:

Tyre skulle altid trækkes enkeltvis af voksne og pålidelige mandspersoner og være forsvarligt nikkede eller på anden af [[politiet]] bifaldet måde gjort uskadelige.

[[Transport]] af [[kalve]], [[får]] og [[lam]] må ikke ske således, at deres ben er sammenbundne, medmindre dette er foretaget med bløde strikker og underlagt [[halm]] eller klude, ligesom sammenbindingen ej heller må være så fast, at deraf kan opstå indsnæring, og må transporten kun foretages i vogne, hvori findes et blødt og rigeligt underlag af [[halm]] eller [[hø]], således at hovedet aldrig hænger udenfor [[vognen]].

[[Svin]] med [[undtagelse]] af smågrise må ikke anbringes eller transporteres i sække og smågrise kun enkeltvis, og kun, når der er tilstrækkelig åbning for luften.

Når [[svin]], hunde, [[fjerkræ]] eller andre [[kreaturer]] transporteres i kasser, skal disse have dimensioner, der stå i passende [[forhold]] til kreaturernes størrelse og antal og tilstrækkelige luftåbninger. [[Levende]] [[fisk]] må ikke transporteres ved at [[drage]] vidjekviste eller lignende gennem øjnene eller gællerne. 

<center>§ 43.</center>
Ved lejligheder, når der kan ventes stærk [[færdsel]], f. eks. når fester, dyrskuer, heste- eller kvægmarkeder afholdes i eller ved byen, kan [[politiet]] træffe nærmere [[bestemmelse]] om, gennem hvilke [[gade]]r [[førsel]] af [[kreaturer]] til og fra dyrskuet eller markedspladsen må finde sted, samt i øvrigt foreskrive sådanne forsigtighedsregler, som efter omstændighederne må anses fornødne for at forebygge fare for den almindelige [[færdsel]]. For droskekørsel og [[kaperkørsel]] kan [[byrådet]] såvel ved disse lejligheder som i [[almindelighed]] [[fastsætte]] bestemte takster. 


<center>4. [[kapitel]]</center>
===== <center> [[Kørsel]] med [[cykler]] og [[automobil]]er m.m.</center> =====

<center>§ 44.</center>
Cyklekørende er pligtige til under kørslen at vise [[behørig]] forsigtighed og altid at [[beholde]] en [[hånd]] på styret. - I selve byen må der ikke køres hurtigere end et [[køretøj]] i jævnt trav; om [[gade]]hjørner skal kørselen ske langsomt. - hvor hensynet til [[færdslen]] gør det [[nødvendigt]], såsom på stærkt befærdede steder eller i smalle [[gade]]r, kan [[politiet]] forbyde cyklekørsel ved iøjnefaldende opslag på stedet.

<center>§ 45.</center>
[[Enhver]] cykle skal under kørselen være forsynet med en klokke. Når der er fare for sammenstød samt, når cyklisten vil køre forbi kørende eller ridende, skal der i god afstand gives tydeligt signal med klokken. Brug af klokken fritager ikke den cyklekørende for [[anvendelse]] af [[behørig]] forsigtighed overfor fodgængere, han møder eller passerer. Cyklisten skal stå af for mødende kørende eller ridende, såfremt der af kusken eller rytteren gives [[tegn]] til, at hesten er bange, eller dette for cyklisten er øjensynligt. 

<center>§ 46.</center>
Ved [[kørsel]] på [[offentlig]] [[gade]] eller [[vej]] skal enhver cykle i tiden fra ¾ [[time]] efter solens nedgang til ¾ [[time]] før dens opgang være forsynet med en tændt [[lygte]] med enkelt blus, anbragt foran på cyklen og således, at lyset kan ses på afstand. Lygtens forreste [[glas]] skal være ufarvet. 

<center>§ 47.</center>
Det er forbudt at køre ud og ind af porte, som vende ud til [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads, såvel som på fortov og gangsti samt byens alléer. På fortove, den såkaldte »grønne vej» nord for byen og den nordlige gangsti langs stationsvejen er tillige trækken med cykler forbudt, hvilket vil være at [[bekendtgøre]] ved opslag på de pågældende steder. [[Politiet]] kan dog, når sådant skønnes ikke at ville genere den almindelige [[færdsel]], [[tillade]] cyklekørsel på enkelte gangstier - dog ikke på gangstien langs [[landevejen]] ud til plantagen - efter nærmere i så [[henseende]] fastsatte [[regler]].

<center>§ 48.</center>
Cyklekørende skulle holde sig til den højre side af [[gaden]] eller vejen. For mødende [[køretøj]]er, ridende og cyklekørende holder de til højre, ved forbikørsel bagfra holder de til [[venstre]]. Ved gadehjørner og skæringspunkter af flere færdselslinjer er forbikørsel bagfra forbudt. Når [[kørsel]] omkring gadehjørner fra den ene [[gade]] ind i den anden foregår til højre, skal der svinges i [[kort]] bue; sker omdrejningen til [[venstre]], skal der svinges i lang bue. 

<center>§ 49.</center>
Der må ikke køres imod eller ind i troppeafdelinger, ligtog eller andre processioner, men den cyklekørende har at vige af vejen for disse.

<center>§ 50.</center>
Al kapkørsel i selve byens [[gade]]r er forbudt. Ovelseskørsel er ikke tilladt på [[offentlige]] [[gade]]r og veje i selve byen. På cykler, kun beregnede til én [[person]], må ikke anbringes mere end én [[person]], ej heller [[børn]]. 

<center>§ 51.</center>
I [[tilfælde]] af påkørsel skal den cyklekørende standse og på forlangende opgive [[navn]], stilling og [[bopæl]]. 

<center>§ 52.</center>
Med [[hensyn]] til [[kørsel]] med automobiler (motorvogne, motorcykler) [[gælde]] lovgivningens almindelige [[bestemmelser]] om motorkøretøjer.

Køres vejtromler, dampmaskiner, tærskeværker eller andre større [[maskiner]] ad [[offentlige]] [[gade]]r og veje, skulle de, foruden af kusken, være ledsagede af en mand, der er i [[stand]] til i påkommende [[tilfælde]] at hjælpe kørende og ridende forbi.

Det samme skal [[gælde]] med [[hensyn]] til sådanne befordringer, der på [[grund]] af deres størrelse og ejendommelige udseende - såsom flytteomnibusser, menagerivogne og lignende - måtte kunne frembyde ulempe for [[færdslen]], så og med [[hensyn]] til [[transport]] af vilde dyr i åbne befordringer eller til fods.

De i [[nærværende]] § omhandlede befordringer og [[maskiner]] m. M. Må ikke henstå længere end [[nødvendigt]] på [[offentlige]] veje og skulle da altid stilles på en af vejens ydersider og til mindst [[mulig]] ulempe for de [[vejfarende]]. Mens de henstår på vejene, eller når de henstilles i disses umiddelbare nærhed, skal der være en mand til stede til [[assistance]] for forbipasserende kørende og ridende, hvorhos de, for så vidt de henstå på vejen i mørke, skulle forsynes med en tændt [[lygte]]. Dog kunne vejtromler og andre lignende [[redskaber]], der benyttes ved et foreliggende [[vejarbejde]] eller brobygningsarbejde, når de ikke uden stort besvær kunne føres andet steds hen, hensættes på vejkanten, alene mod at de i mørke forsynes med en tændt [[lygte]]. 


<center>5. [[kapitel]]</center>
===== <center> [[Hund]]e </center> =====

<center>§ 53.</center>
Herreløse hunde, hvorved forstås enhver [[hund]], der ikke er i følge med sin [[herre]] eller bærer polititegn, kan [[politiet]] [[foranstalte]] optagne og fremlyste, samt, hvis ingen [[ejer]] inden 3 gange 24 timer indløser dem ved at [[betale]] de [[udgifter]], som optagelsen og fremlysningen har foranlediget, lade dem [[dræbe]] eller [[sælge]] efter reglerne for [[optagelse]] af [[husdyr]]. - Det samme gælder om hunde, der ved at gø eller [[tude]] på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads om natten forstyrre de omboendes ro. Hunde, der har den vane ved gøen eller tuden i private gårde om natten at forstyrre de omboendes ro, skulle holdes indelukkede.

I øvrigt skal det have sit forblivende ved de i [[lov]] om hundeafgift m. v. af 12. april 1889 indeholdte [[bestemmelser]].

<center>§ 54.</center>
Når nogen vil [[bruge]] løsgående glubske hunde til pladsers bevogtning, skal han derom gøre [[anmeldelse]] til [[politiet]], for hvem han med [[hensyn]] til hver enkelt [[hund]], som agtes således benyttet, skal [[forevise]] en autoriseret dyrlæges [[attest]] om, at der efter hundens [[beskaffenhed]] intet derfor er til hinder. Vedkommende plads skal [[derhos]] holdes således indhegnet og lukket, at hundene ikke kunne slippe ud, og det skal ved tydelige opslag udenfor pladsen på de steder, [[politiet]] [[bestemmer]], altid findes bekendtgjort, at der holdes løse hunde på pladsen, og til hvilke tider, de er løsgående. Endelig skulde sådanne hunde stedse være en autoriseret dyrlæges [[tilsyn]] og [[bestemmelser]] underkastede. 


<center>6. [[kapitel]]</center>
===== <center> [[Beskadigelse]] og [[besudling]] af [[bygninger]], [[monument]]er m.v. </center>  =====

<center>§ 55.</center>
Det er forbudt at skrive, kradse, male eller tegne på, skære i, flytte eller borttage eller på anden måde [[beskadige]] eller besudle de til [[offentlig]] [[nytte]] eller prydelse bestemte indretninger eller genstande såsom monumenter, [[springvand]], vandposte eller opstandere, [[brandhane]]r, [[gadelygte]]r, vejvisere, bænke, indhegninger, [[telegraf]]- og telefonstænger og deslige, såvel som den til [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads stødende del af [[hus]], [[mur]], plankeværk, [[port]] eller andet sådant. Det er ligeledes forbudt at misbruge eller [[beskadige]] brandalarmeringsapparater.

<center>§ 56.</center>
Ingen må opbryde stenbro eller [[foretage]] nogen gravning i eller anden [[forandring]] ved [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads uden [[samtykke]] af [[byrådet]] eller vedkommende byrådsudvalg eller, for så vidt [[landevej]] og landevejsgader angår, af amtsvejbestyrelsen.

<center>§ 57.</center>
Ingen må [[beskadige]] de på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads eller i [[offentlige]] [[anlæg]] stående træer ved at afbrække [[grene]] eller kviste, [[rive]] eller skære i barken eller deslige, ej heller aftage eller [[beskadige]] de omkring træerne til deres beskyttelse anbragte indretninger. Det er også forbudt at afplukke, borttage eller [[beskadige]] de i [[offentlige]] [[anlæg]] værende frugter, blomster eller planter, at henkaste eller [[henlægge]] urenlighed, [[papir]] eller andet sådant i deslige [[anlæg]] eller på anden måde [[beskadige]] eller besudle dem. 

De besøgende er pligtige at [[overholde]] de af anlæggenes [[bestyrelse]] til fremme af orden og [[fred]] trufne reglementariske [[bestemmelser]], når disse er bekendtgjorte på [[behørig]] måde, navnlig ved opslag ved indgangene og på andre passende steder. Kreaturer af enhver slags såvel som [[fjerkræ]] skulle holdes borte fra anlæggene.

<center>§ 58.</center>
Ingen må bestige, [[overstige]] eller beskadige de ved [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads eller om [[offentlige]] [[anlæg]] anbragte aflukker, brystværn, diger eller anden [[indhegning]], ej heller [[stige]] ned i eller beskadige de ved dem værende grøfter. Kreaturer må ikke færdes på disse steder. [[Græsning]] på de [[offentlige]] veje er forbudt. 

<center>§ 59.</center>
På [[kirkegård]]en må ingen legen eller anden med hensyn til stedet upassende opførsel finde sted. Ingen må trænge ind på [[kirkegård]]e på de tider da indgangen holdes lukket, eller på [[kirkegård]]ene gå udenfor de afstukne gange, [[stige]] over grøfter, diger eller andre indhegninger, beskadige træer, blomster eller andre vækster eller på nogen måde beskadige eller besudle gravsteder eller andre på kirkegårdene værende [[anlæg]]; ej heller på anden måde overtræde de af kirkegårdenes [[bestyrelse]] til fremme af orden og [[fred]] på kirkegårdene trufne reglementariske [[bestemmelser]], når disse er bekendtgjorte på [[behørig]] måde, navnlig ved opslag ved indgangene eller på andre passende steder. [[Børn]] under 10 år må ikke komme på [[kirkegård]] undtagen i følge med og under opsigt af voksne [[personer]], der skulle være ansvarlige for deres opførsel.


<center>7. [[kapitel]]</center>
===== <center> [[Gadenavn]]e, [[husnummer|husnumre]], [[skilt]]e og [[opslag]] </center> =====

<center>§ 60.</center>
Når [[byrådet]] foranstalter navnet på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads malet på det [[hus]], plankeværk eller andet, der danner hjørnet af eller indgangen til [[gaden]], vejen eller pladsen, er vedkommende [[ejer]], hvis det i [[tilfælde]] af [[reparation]] eller af andre [[grunde]] bliver overmalet, udvisket eller borttaget, [[pligtig]] til snarest muligt atter at [[foranstalte]] det påmalet på samme måde som tidligere.

Enhver [[husejer]] i byen skal sørge for, at hans [[hus]] er forsynet med et skilt, der angiver [[ejendommens]] [[matrikelnummer]]. 

Samtlige husejere på [[ribe]] [[mark]] skal [[forsyne]] deres [[ejendom]] med løbenummer, der bestemmes af [[byrådet]]. 

Numrene, der skal anbringes ud til [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads, tilvejebringes af [[byrådet]] og udleveres imod en af dette fastsat [[betaling]]. 

<center>§ 61.</center>
Det bestemmes af [[byrådet]], på hvilke steder opslag af bekendtgørelser fra øvrigheden eller andre [[offentlige]] [[myndighed]]er må finde sted, og for [[kommunens]] [[regning]] bekostes de dertil fornødne tavler anskaffede, vedligeholdte og renholdte, når ikke vedkommende [[husejer]] foretrækker selv at [[foranstalte]] dette.

Bekendtgørelser angående teaterforestillinger, koncerter, forevisninger og [[offentlige]] forlystelser, til hvilke [[fornøden]] [[tilladelse]] haves, kunne ske ved opslag, når [[ejeren]] af det sted, hvor opslaget finder sted, dertil giver sit [[minde]].

Andre bekendtgørelser er det ikke tilladt at lade [[offentligt]] opslå uden [[samtykke]] både af vedkommende [[husejer]] og af [[politiet]]; dog undtages herfra opslag på en [[ejendom]] om, hvad der vedkommer de deri boende personers næringsvej, bopælsforandringer og andre henvisninger, som knytte sig til opslagsstedet.

<center>§ 62.</center>
[[Offentlig]]e opslag skulle af vedkommende borttages, når det øjemed, hvori de er opslåede, er fyldestgjort, og [[politiet]] kan, hvis vedkommende ikke efter [[pålæg]] [[foranstalte]] dette, [[foranledige]] det udført for disses [[regning]].

[[Lovlig]] gjorte opslag er det forbudt at afrive, besudle eller på anden måde beskadige eller gøre ulæselige. 


<center>8. [[kapitel]]</center>
===== <center> [[Torvehandel]]en </center> =====

<center>§ 63.</center>
Det bestemmes af [[byrådet]], hvilke af byens [[offentlige]] torve og strækninger af dens [[gade]]r, der kunne benyttes til torvehandel, hvilken [[handel]], der på hvert enkelt sted må drives, og til hvilken [[tid]], den må finde sted.

Ingen må overtræde den således trufne [[ordning]] ved at drive [[torvehandel]] med andre varer, til andre tider eller på andre steder end tilladt. 

<center>§ 64.</center>
De, der indfinder sig på torvene eller de til torvehandel indrømmede gadestrækninger for at falbyde deres varer, skulle ordne deres udsalg på den måde, der af [[politiet]] eller andre opsynshavende anvises dem og i det hele iagttage de af [[politiet]] til ordens overholdelse givne forskrifter. Den, der skønt påmindet, ikke [[efterkommer]] disse, kan af [[politiet]] bortvises af torvet.

De, der driver [[handel]] ved omførsel på [[gade]]rne og i husene, er underkastede [[politiet]]s [[bestemmelser]] med hensyn til måden, hvorpå de udføre denne [[handel]].

<center>§ 65.</center>
Varer, som falholdes på torvet skulle behandles med orden og renlighed og være uforfalskede og ufordærvede. - [[Levende]] dyr, derunder [[fisk]], skulle fremstilles og behandles på en måde, som forebygger unødvendig lidelse for dyrene og ikke vække forargelse.

<center>§ 66.</center>
De handlende må ikke på [[torv]] eller [[gade]] henkaste fordærvede varer eller andet affald.

Brug af ujusteret [[mål]] og [[vægt]] eller af [[mål]]- og vejeredskaber, der ved [[tid]] og brug er blevne forandrede, er forbudt.

Ingen må lægge hindringer i vejen for den frie adgang til udsalgsstederne eller på anden måde forstyrre [[handelen]]. [[Politiet]] er berettiget til i torvetiden at forbyde sådan vognfærdsel på torvepladserne, som skønnes at være til hinder for [[handelen]].  

<center>§ 67.</center>
Ingen [[sælger]] må med sine varer tage [[ophold]] på torvet eller vedkommende [[gade]] tidligere end en [[time]] før den til [[handelen]] bestemte [[tid]]. Ved torvetidens [[udløb]] skulle alle varer, såvel som vogne, [[borde]], kurve eller deslige, der er benyttede ved [[handelen]], være fjernede fra torvet eller [[gaden]]. 

<center>§ 68.</center>
Ved markeder anviser [[politiet]] de handlende de steder på byens [[offentlige]] pladser og [[gade]]r, hvor de må opslå deres boder og udsælge deres varer, og [[politimesteren]] kan herved [[indrømme]] sådanne lempelser i foranstående [[bestemmelser]], som findes hensigtsmæssige. 


<center>9. [[kapitel]]</center>
===== <center> [[Offentlige]] [[beværtning]]s- og [[forlystelse]]ssteder, [[offentlige]] [[forestilling]]er m.m. </center> =====

<center>§ 69.</center>
Alle [[beværtning]]slokaler er undergivne [[politiet]]s og [[sundhedskommission]]ens [[tilsyn]].

Intet lokale må herefter tages i brug til sådan [[næring]], forinden det er godkendt af [[politiet]] og [[sundhedskommission]]en i henhold til denne [[vedtægt]]s [[bestemmelser]]. Dette gælder også for lokaler, der efter tidligere at have været benyttede til sådan [[næring]], tages i brug, efter at en efter [[politiet]]s og [[sundhedskommission]]ens skøn væsentlig ombygning har fundet sted.

Skal et lokale, der benyttes til beværternæring, overgå til en ny til næringen berettiget [[bruger]], kræves ligeledes [[godkendelse]] af [[politiet]] og [[sundhedskommission]]en, men det er da, for så vidt angår [[beværtning]]slokaler, der den 1. januar 1913 alt er taget i brug som sådanne, overladt til de nævnte [[myndighed]]er at [[lempe]] de i § 70 angivne [[fordringer]] efter forholdene i hvert enkelt [[tilfælde]].

<center>§ 70.</center>
De [[fordringer]], der må fyldestgøres af lokaler, der efter § 69 behøver [[godkendelse]], er følgende:

<ol type=a>
<li> I ethvert [[gæstgiveri]] skal der være mindst et for alle gæster tilgængeligt gæstelokale med en gulvflade af mindst 25 m²; indrettes der flere gæstelokaler skulle disse have en gulvflade af mindst 20 m² 
<li> I enhver [[beværtning]] skal der være mindst 2 [[beværtning]]slokaler, hvoraf gulvfladen i det ene ikke må være under 25 m² og i de øvrige ikke under 20 m 
<li> I de foran nævnte lokaler må spanske vægge eller lignende skillerum kun anbringes vinkelret på lokalets vægge og således, at de ikke [[berøve]] dette nogen tilgang af [[lys]] eller luft; de må ikke have nogen større højde over gulvet end 2 m, og der skal stedse i lokalet blive et sammenhængende rum af mindst 20 m² størrelse, frit for alle adskillelser. Dele af lokalet, som udskilles på nævnte måde, må ikke dækkes af portièrer eller lignende. Loftshøjden i samtlige gæstelokaler skal være mindst 3 m. I ethvert gæstelokale skal der være tilstrækkelig adgang for dagslys; intet gæstelokales vinduesareal må være under ⅙ af lokalets gulvareal, og mindst ⅓ af det pligtige vinduesareal skal være til at åbne til det fri, såfremt der ikke på anden [[hensigtsmæssig]] måde er sørget for [[fornøden]] ventilation. 
<li> I alle [[beværtning]]slokaler skal gulvet være af eller beklædt med et for fugtighed uigennemtrængeligt stof; væggene skulle i mindst 2 m's højde være til at afvaske. Dog kan der i enkelte [[tilfælde]] af dekorative hensyn afviges fra dette [[krav]]. Lofter, der ikke kunne afvaskes, skulle hvidtes 2 gange årlig og i det hele holdes rene.
<li> I intet til en [[beværtning]] hørende lokale må gulvet ligge under det tilgrænsende terræns niveau; ej heller må [[beværtning]] indrettes i etager, som ikke fyldestgør bygningslovens forskrifter om beboelsesrum.
<li> Beværtningslokaler må kun indrettes i forhuse og dermed sammenbyggede side- eller baghuse, såfremt samtlige [[beværtning]]slokaler udgør en sammenhængende [[lejlighed]].
<li> Til fjernelse af fordærvet luft skal der på [[politiet]]s og [[sundhedskommission]]en forlangende træffes sådanne [[foranstaltning]]er, som nævnte [[myndighed]]er give [[anvisning]] på.
<li> Til ethvert [[gæstgiveri]] og enhver [[beværtning]] skal der høre et bekvemt beliggende [[køkken]] med mindst 20 m² gulvflade og et [[spisekammer]] med mindst 6 m² gulvflade; loftshøjden bør ikke være under 2,5 m. Samtlige lokaler skulle have vægge, der kan afvaskes, eller hvis de har hvidtede vægge og [[loft]], skal disse hvidtes mindst 2 gange om året; gulvene skal være af sammenpløjede brædder eller fliser i cement. De fornævnte lokaler kunne anbringes i kælderetager, når de benyttede rum fyldestgør de [[fordringer]], som bygningslovgivningen stiller til beboelseskældere.
<li> Ved enhver [[beværtning]] skal der forefindes det fornødne antal [[wc]] og [[pissoir]]er. Står disse i umiddelbar [[forbindelse]] med [[beværtning]]slokaler, skal de være adskilt fra disse ved ét forrum med selvlukkende [[døre]] og i øvrigt i enhver [[henseende]] - særlig også med hensyn til [[pissoir]]udskylning, [[beliggenhed]] og adgang til [[lys]] og luft - indrettes efter [[politiet]]s og [[sundhedskommission]]ens forskrifter. 
</ol>

<center>§ 71.</center>
Såfremt lokaler, der inden 1. januar 1913 med [[lovlig]] [[adkomst]] er tagne i brug til [[beværtning]]sdrift, viser sig at frembyde mangelfulde [[forhold]] med hensyn til sundhed og renlighed, kan [[politiet]] og [[sundhedskommission]]en [[forlange]] foretaget forbedringer af sådanne [[forhold]], og såfremt de ikke lade sig fyldestgørende udføre, forbyde brugen af lokalerne til [[beværtning]]sdrift.

<center>§ 72.</center>
[[Beværtning]]slokaler med tilhørende økonomirum, [[wc]], [[latrin]]er og [[pissoir]]er skal holdes [[tilbørlig]] rene. 

<center>§ 73.</center>
[[Beværtning]]slokaler med dertil hørende økonomirum må ikke benyttes til natteophold. 

<center>§ 74.</center>
Ethvert [[beværtning]]slokale, hvori besøgende opholde sig, skal, når dagslyset svigter, i rummets hele udstrækning være rigelig oplyst med kunstig belysning.

<center>§ 75.</center>
Ethvert [[gæstgiveri]] skal have mindst 4 soverum med mindst 6 [[senge]]. Soverummene skal have en højde af mindst 2,5 m, 8 m luftrum pr. soveleje og være forsynede med [[vinduer]] til at lukke op. Opadvendende tagvinduer anses i disse rum ikke for fyldestgørende.

For så vidt [[gæstgiveri]]et indeholder [[beværtning]]srum, er [[bestemmelser]]ne i foranstående paragraffer gældende for disse.

Ingen [[ejendom]] må tages i brug til [[gæstgiveri]] og herbergeri, førend det er godkendt af [[politiet]] og [[sundhedskommission]]en. 

<center>§ 76.</center>
Når der i henhold til [[lov]] nr. 104 af 10. maj 1912 om [[beværtning]] og gæstgiverier samt om [[handel]] med stærke drikke § 10 ii oprettes [[gæstgiveri]] og [[beværtning]] uden udskænkning af stærke drikke i hjem for håndværkssvende, [[søfolk]], soldater, tjenestesøgende og dermed ligestillede mænd eller kvinder, og når hjemmet [[udelukkende]] virker i velgørende øjemed og uden økonomisk fordel for dette, kan der af [[amtet]] tillades afvigelser fra [[bestemmelser]]ne i § 70 og 75. 

<center>§ 77.</center>
[[Offentlige]] [[beværtning]]ssteder og andre forretninger, hvori spise- og drikkevarer er [[genstand]] for [[offentlig]] [[forhandling]] til [[fortæring]] på stedet, eller hvor [[forhandling]] eller uddeling af stærke drikke finder sted, skal holdes lukkede fra kl. 11 [[aften]] til kl. 5 morgen, og der må i denne del at døgnet ingen [[beværtning]], udskænkning eller [[handel]] finde sted, og ingen gæster indlades eller opholde sig på [[slig]] steder. [[Politimesteren]] kan dog give enkelte beværtere [[tilladelse]] til at holde [[beværtning]]slokalerne åbne til kl. 12 [[nat]], når [[kommunalbestyrelsen]] i hvert enkelt tilfælde [[meddeler]] [[samtykke]] dertil; sådan [[tilladelse]] kan dog kun gives for et år ad gangen, imod at der til [[kommunens]] [[kasse]] [[betales]] en [[afgift]] på 120 kr., der [[erlægges]] inden [[tilladelse]]n benyttes.

Politimesteren kan undtagelsesvis [[meddele]] enkelte beværtere [[tilladelse]] til en enkelt [[aften]] at holde [[beværtning]]slokalerne åbne efter kl. 11 [[aften]].

Under særegne omstændigheder kan [[politiet]] [[bestemme]], at alle eller nogle at de [[offentlige]] [[beværtning]]slokaler skal holdes lukkede fra et tidligere [[tidspunkt]] at døgnet.

[[Bestemmelse]]n i denne paragrafs første [[stykke]] skal ikke være til hinder for [[beværtning]] af [[rejsende]] i [[hotel]]ler og [[gæstgivergård]]e udenfor de almindelige [[beværtning]]slokaler samt på [[jernbanestation]]er, eller for afholdelse at sluttede selskaber, baller og deslige på hoteller og gæstgivergårde i særskilte lokaler. Dog kan særlig [[tilladelse]] til også at [[benytte]] de almindelige [[beværtning]]slokaler gives at [[politiet]]. 

<center>§ 78.</center>
På [[offentlige]] [[beværtning]]ssteder må der ikke udskænkes berusende drikke til [[personer]] under 18 år eller til kendelig berusede, ej heller til personer, der nyder fast fattigunderstøttelse eller er anbragte på [[kommunens]] eller nabokommunens fattiggårde. Værten er [[ansvarlig]] for, at ingen beruset [[person]] forlader hans lokale uden tilstrækkelig ledsagelse.

Det er forbudt at [[forhandle]] stærke drikke fra automater, undtagen hvor automaten er anbragt i [[beværtning]]slokaler, og udfordres hertil [[politimesteren]]s [[tilladelse]].

Værten må ikke [[tilstede]] eller tåle, at arbejdsløn eller [[hyre]] [[udbetales]] i hans lokaler. 

<center>§ 79.</center>
Værten må ikke mod [[politiet]]s [[forbud]] [[foranstalte]] eller tåle nogen [[afbenyttelse]] at [[beværtning]]slokalerne, der medfører forstyrrende støj for andre at [[husets]] [[beboere]] eller for omboende.

[[Politiet]] kan forbyde enhver [[beværtning]]sdrivende til [[hjælp]] i de lokaler, hvor gæster opholde sig, at [[benytte]] anden kvindelig medhjælp end sin [[hustru]] og egne voksne døtre. 

<center>§ 80.</center>
I [[beværtning]]slokaler må intet foretages, som strider mod orden og [[sømmelighed]], og værten skal, for så vidt det står til ham, sørge for, at det ikke sker.

Ingen må i [[beværtning]]slokaler gøre sig [[skyldig]] i voldsom eller støjende [[adfærd]] hvorved andre gæster, værten eller dennes personale fortrædiges, eller andre at [[husets]] [[beboere]] eller omboende forstyrres. Har slagsmål eller anden betydelig uorden fundet sted, er værten, når det [[forlanges]] at [[politiet]], [[pligtig]] [[straks]] at lukke [[beværtning]]en for den [[dag]].

<center>§ 81.</center>
Det er forbudt at spytte på gulvet i [[beværtning]]slokalerne, i hvilke der skal forefindes spyttebakker, der daglig skal vaskes.

Personer, der lide at [[smitsom]] [[sygdom]], hudsygdom eller væskende [[sår]], må ikke benyttes til [[betjening]] af gæster eller tilberedning at [[mad]] for disse. 

<center>§ 82.</center>
Enhver [[gæstgiver]] og hotelvært er [[pligtig]] at føre en [[fremmedbog]], som autoriseres af [[politiet]], der [[bestemmer]] skemaet.

Denne [[fremmedbog]] skal forevises for [[politiet]], så ofte det [[forlanges]].

En [[udskrift]] at denne [[fremmedbog]] for den foregående [[dag]] afleveres til [[politiet]] hver morgen inden kl. 10. 

<center>§ 83.</center>
Foranstående [[bestemmelser]] skulle opslås under [[glas]] i ethvert [[offentligt]] [[beværtning]]slokale på værtens [[bekostning]]. 

<center>§ 84.</center>
Ingen må [[offentlig]] [[opføre]] eller lade [[opføre]] dramatiske forestillinger, [[opera]]er, balletter eller deslige uden dertil gennem [[Justitsministeriet]] meddelt [[bevilling]], dog kan overøvrigheden give [[tilladelse]] til opførelsen at en enkelt forestilling af den nævnte [[art]], ligesom [[tilladelse]] til opførelsen af dramatiske forestillinger og deslige af dilettanter i veldædigt øjemed kan [[meddeles]] af [[politimesteren]]. 

<center>§ 85.</center>
Ingen må uden [[politiet]]s [[tilladelse]] [[offentlig]] give [[koncert]]er eller musikalske [[præstationer]], [[afholde]] [[dans]] eller [[maskerade]], afbrænde [[fyrværkeri]], [[foranstalte]] [[vauxhall]], give mimiske, ekvilibristiske, magiske eller deslige [[forestilling]]er, [[forevise]] [[seværdighed]]er, såsom [[menageri]], sjældne dyr, verdensteatre, [[panorama]]er, [[perspektivkasse]]r, stereoskopsamlinger, [[fonograf]]er eller deslige, lade afbenytte [[karrusel]]ler, fjederbøsser, skydeborde eller lignende, [[afholde]] gevinstskydning, gevinstkeglespil, kapløb eller lignende. - Til afholdelse at [[tombola]] eller andet sådant lykkespil udkræves [[Justitsministeriet]]s eller [[amtets]] [[tilladelse]]. - [[Tilladelse]] til kirkekoncerters afholdelse må ikke [[meddeles]], førend [[biskoppen]]s og vedkommende kirkebestyrelses [[samtykke]] er [[erhvervet]]. [[Politiet]] kan for et [[tidsrum]] af indtil 6 måneder ad gangen [[meddele]] [[offentlige]] beværtere en [[almindelig]] [[tilladelse]] til under de fornødne indskrænkninger i deres lokaler at lade [[opføre]] musikalske [[præstationer]], dog ikkun ved sådanne [[personer]], som forud er opgivne for [[politiet]], uden at samme har haft noget imod dem at [[erindre]]. [[Tilladelse]]n kan til enhver [[tid]] tages tilbage, når dertil måtte vise sig [[grund]]. 

<center>§ 86.</center>
Ligesom det er en [[selvfølge]], at enhver [[ejer]] eller [[lejer]] at en [[ejendom]] kan forbyde den, der efter foregående § har erholdt [[tilladelse]] til at gå omkring og [[opføre]] [[musik]], [[forevise]] kunster, seværdigheder eller andet, at udføre de nævnte [[præstationer]] m.v. på [[ejendommens]] [[grund]], således skal også i tilfælde af [[sygdom]] eller af anden [[gyldig]] grund enhver [[beboer]] være berettiget til at [[forlange]], at den, der udfører [[musik]] eller støjende [[præstationer]] af den nævnte [[art]], fjerner sig i [[tilbørlig]] afstand fra det pågældende sted.

På [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads må ingen uden [[politiet]]s særlige [[tilladelse]] spille på lirekasse eller [[opføre]] [[musik]]. 

<center>§ 87.</center>
Enhver, hvem [[tilladelse]] efter § 84 og 85 er meddelt, skal [[efterkomme]] de [[regler]], som [[politiet]] måtte foreskrive til ordens overholdelse, og, for så vidt særlig politivagt eller brandvagt findes [[fornøden]], [[udrede]] de dermed forbundne [[udgifter]] efter [[politimesteren]]s [[bestemmelse]]. Når [[forestillinger]] m.v. gives på steder, hvor tilgangene ikke er tilstrækkelig oplyste, kan det pålægges den, der giver [[forestillinger]], at [[drage]] [[omsorg]] for en efter [[politiet]]s skøn tilstrækkelig belysning.

Den, hvem [[tilladelse]]n er meddelt, er [[ansvarlig]] for, at de opførte [[forestillinger]] m.v. ikke er stødende, uanstændige eller i øvrigt af strafbart [[indhold]], i hvilke fald de kunne forbydes af [[politiet]].

Ingen må [[offentlig]] [[avertere]] eller lade [[avertere]] sådanne [[forestillinger]] m.v., forinden [[tilladelse]] til sammes afholdelse er meddelt.


<center>10. [[kapitel]]</center>

===== <center> [[Arbejdskørsel]] og [[ombæring]] af [[vare]]r m.v. på [[folkekirken]]s [[helligdage]] samt [[grundlovsdag]]en </center> =====

<center>§ 88.</center>
I henhold til § 11 i [[lov]] af 22. april 1904 om den [[offentlige]] [[fred]] på [[folkekirken]]s [[helligdage]] samt [[grundlovsdag]]en bestemmes følgende: 

<ol type=a>
<li> [[Kørsel]] og ombæring af [[brød]], [[mælk]], [[fersk]] [[kød]], [[fersk]] [[fisk]], bærfrugt og [[levende]] blomster til restaurationer, udsalg og private samt af øl og mineralvande til restaurationer er tilladt på de i lovens § 9 nævnte store [[helligdage]] til kl. 9 formiddag.
<br> (på [[folkekirken]]s andre [[helligdage]] er [[kørsel]] og ombæring af varer ifølge fornævnte lovs § 1 tilladt indtil kl. 10 formiddag og på [[grundlovsdag]]en, jfr. lovens § 10, indtil kl. 12 middag). 
<li> Ved særlige lejligheder, såsom større fester eller lignende, skal [[politimester]]en være bemyndiget til at [[tillade]] sådan [[kørsel]] og ombæring, som under a nævnt, på [[folkekirken]]s [[helligdage]] samt [[grundlovsdag]]en på de tider, hvor dette ellers er forbudt. 
<li> [[Transport]] af [[fersk]] [[fisk]] til [[skib]] eller [[jernbane]] kan finde sted på de i § 9 ommeldte [[helligdage]] til kl. 9 formiddag. 
<li> [[Politimester]]en skal være bemyndiget til at give specielle [[tilladelse]]r til [[kørsel]] med [[gods]] og trækken med heste og andre kreaturer til og fra [[dampskib]] og [[jernbane]] ad de af ham foreskrevne veje på [[helligdage]]ne samt grundlovsdagen i den [[tid]], da sådan færdsel ellers er forbudt, 
</ol>


<center>11. [[kapitel]]</center>
===== <center> [[Bybud]]e </center> =====

<center>§ 89.</center>
Ingen må søge [[erhverv]] som bybud uden dertil at have [[politiet]]s [[tilladelse]], der ikke kan [[meddeles]] upålidelige, uordentlige eller drikfældige personer. Fornødne takstbestemmelser fastsættes af [[byrådet]]. 


<center>12. [[kapitel]]</center>
===== <center> Den [[offentlige]] [[renlighed]] </center> =====

<center>§ 90.</center>
Med hensyn til renholdelsen af [[gade]]r, veje og pladser, afløbsledninger m. v. henvises til de herom gældende [[bestemmelser]] i sundhedsvedtægten. 

<center>§ 91.</center>
Den, hvem renholdelsen af slamkister, udløbsrender, rendestene, grøfter eller andre vandafløb på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads påhviler, skal sørge for vedligeholdelsen af de over dem anbragte dæksler eller brædter.

Vedkommende skal [[derhos]] påse, at deslige dæksler og brædter slutte nøje og ligge fast, og dersom de i tilfælde af plaskregn, tøbrud eller af anden årsag er til hinder for vandets frie løb, skal han foranstalte brædterne aftagne og igen pålagte, så snart det kan ske uden at hindre vandets løb. Finder [[politiet]], at rendestensbrædternes [[tilstand]] medfører nogen fare eller ulempe for [[færdslen]], kan det pålægges vedkommende inden en vis [[frist]] at iværksætte de [[foranstaltning]]er, [[politiet]] skønner at være fornødne. 

<center>§ 92.</center>
Når [[sne]] er falden, skal den, hvem [[gade]]fejningen påhviler, [[straks]] ryddeliggøre fortovet, når dette er over 0,65 m’s bredde, for [[sne]] og derefter kørebanen, når dette efter [[politiet]]s skøn er nødvendigt af hensyn til [[færdslen]], alt for så vidt ryddeliggørelsen af denne sidste ikke bliver at udføre som snekastningsarbejde i [[overensstemmelse]] med [[lov]] af 22. april 1904. Dog skal der drages [[omsorg]] for, at indtrådt slædeføre bevares så længe [[politiet]] finder det hensigtsmæssigt. Ved indtrædende tøvejr skulle rendestenene og isen ved disses sider ophugges og det ophuggede bortfjernes, ligesom enhver fejepligtig skal [[foretage]] ophugning af [[sne]] og is på [[gade]]r og pladser, når det af [[politiet]] påbydes, og derefter uopholdelig [[besørge]] det ophuggede bortført.

[[Sne]] og is må ikke fra have eller [[gårdsplads]] kastes ud på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads. Heller ikke må [[sne]] eller is fra [[gade]] eller [[gårdsplads]] kastes i grøfter, i byens [[offentlige]] [[vandløb]], vandsteder eller [[havn]] uden [[byrådet]]s [[tilladelse]], men henføres til dertil af [[kommunen]] anviste pladser.

<center>§ 93.</center>
[[Politiet]] kan i [[sygdomstilfælde]] [[meddele]] [[tilladelse]] til midlertidigt at belægge med [[strå]] eller garverbark en så stor [[strækning]] at [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads som efter omstændighederne anses [[fornøden]]. Belægningen skal fornyes eller borttage så snart det af [[politiet]] [[forlanges]]. 

<center>§ 94.</center>
Ingen må på [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] eller plads kaste fejeskarn, affald fra [[huse]] eller anden urenlighed, ej heller murbrokker, [[glas]] eller potteskår, [[sten]], [[søm]] eller andet, der kan medføre fare eller ulempe for [[færdslen]]. Deslige [[ting]] må heller ikke kastes i vaskerender, rendestene eller [[andetsteds]], hvorfra de kunne flyde ud i [[gade]]rendestenene eller i andet [[offentligt]] afløb, ej heller i havnen eller i byens [[offentlige]] [[vandløb]] eller vandsteder. 

<center>§ 95.</center>
[[Vand]] må ikke udledes eller udskylles over [[offentlig]] [[gade]], plads eller vej, men kun gennem de dertil bestemte afløb. 

<center>§ 96.</center>
Vogne, der bruges til [[kørsel]] at [[gade]] renovation, affald fra husene, [[jord]], [[sten]], [[grus]], [[gødning]] eller anden urenlighed, skulle være tætte, således at intet spildes under kørslen. 


<center>13. [[kapitel]]</center>
===== <center> [[Grundejer]]es [[pligter]] og [[ansvar]], [[vedtægt]]ens [[område]], [[påtale]], [[straf]] og [[erstatning]] </center> =====

<center>§ 97.</center>
Grundejerne er [[personlig]] ansvarlige for opfyldelsen at alle dem som sådanne ifølge denne [[vedtægt]] påhvilende [[pligter]] og skulle ikke kunne undskylde sig med [[forsømmelse]] fra deres folks og lejeres side. Såfremt imidlertid vedkommende [[grundejer]] har beskikket og for [[politiet]] opgivet en i [[ejendommen]] eller dog i byen boende [[vederhæftig]] mand, der i alle [[ejendommen]] vedrørende og af denne [[vedtægt]] opstående [[forhold]] kan træde i ejerens sted overfor [[politiet]] og det [[offentlige]], og som dertil har erklæret sig villig, går ansvaret over på denne. Skulle det vise sig, at den mand, der af [[ejeren]] er opgivet for [[politiet]], gentagne gange har gjort sig [[skyldig]] i [[forsømmelse]], kan ansvaret efter forud sket advarsel fra [[politiet]] atter gå over på [[ejeren]].

Udenbys boende, der have fast [[ejendom]] i byen, er pligtige til for [[politiet]] at opgive en i byen boende mand, til hvem alle meddelelser og [[pålæg]] vedrørende de i [[vedtægt]]en ommeldte [[forhold]] kan afgives.

<center>§ 98.</center>
Denne [[vedtægt]] gælder, for så vidt enkelte [[bestemmelser]] ikke efter deres [[indhold]] have et andet [[område]], for købstaden [[ribe]] og dens [[jorder]], derunder indbefattet de mider [[ribe]] forskønnelseskomité sorterende plantager, [[anlæg]] og veje.

Ved [[offentlig]] [[gade]], [[vej]] og plads forstås i denne [[vedtægt]] sådanne, hvis [[vedligeholdelse]] påhviler [[kommunen]] eller amtsrådskredsen. Banegården og de for publikum tilgængelige dele af samme anses i [[henseende]] til de i lste [[kapitel]] givne [[bestemmelser]] som [[offentlig]] færdselsvej.

Vedtægtens [[bestemmelser]] kommer også til [[anvendelse]] på sådanne private [[gade]]r, veje eller pladser, som med vedkommendes [[minde]] er åbnede for [[almindelig]] Færdsel, alene med [[undtagelse]] af de [[bestemmelser]], som gå ud på at pålægge [[kommunen]] eller de tilstødende grundes [[ejere]] [[forpligtelse]] til at foranstalte noget udført.

I øvrigt betages ejerne af deslige private [[gade]]r, veje eller pladser ikke den dem [[lovlig]] tilkommende [[rådighed]] over den dertil udlagte grund og de tilstødende [[bygninger]] eller [[grunde]], når [[færdslen]] ikke derved udsættes for fare, dog at [[politimesteren]] kan give vedkommende [[ejer]] [[pålæg]] om enten at iagttage de i denne [[vedtægt]] givne forskrifter i større eller mindre omfang eller at aflukke [[gaden]], vejen eller pladsen for [[almindelig]] færdsel.

<center>§ 99.</center>
Forseelser mod [[nærværende]] [[vedtægt]] eller overtrædelser at sådanne nærmere [[bestemmelser]], der træffes i henhold til [[vedtægt]]en at [[byrådet]] eller [[politiet]], forfølges som [[offentlige]] politisager og straffes med bøder indtil 100 kr., for så vidt ikke [[lovgivningen]] [[hjemler]] større [[straf]].

Bøder efter denne [[vedtægt]] tilfalder politikassen.

<center>§ 100.</center>
Dersom den af et barn under 14 år begåede [[forseelse]] er sket efter [[befaling]], [[opfordring]] eller tilskyndelse at [[forældre]] eller andre, der have [[myndighed]] over barnet, ville disse være at [[straffe]] for [[forseelse]]n, hvilket også skal være tilfældet, når [[forseelse]]n må tilskrives de nævnte personers mangel på pligtskyldigt [[tilsyn]] med barnet.

<center>§ 101.</center>
Når nogen undlader, hvad der i følge denne [[vedtægt]] påhviler ham, kan [[politiet]] foranstalte det udført eller træffe [[fornøden]] [[foranstaltning]] til at forhindre, at forsømmelsen afstedkommer [[skade]]. [[Omkostningerne]] herved bliver ligesom de [[udgifter]], der foranlediges ved [[foranstaltning]]er, som at [[politiet]] træffes for at forhindre forestående eller standse endnu ikke fuldførte handlinger, der ved [[vedtægt]]en er forbudne, at [[udrede]] af den skyldige. 

<center>§ 102.</center>
Denne [[vedtægt]] træder i kraft én måned efter dens [[udfærdigelse]], fra hvilken tid den under 9. marts 1905 udfærdigede [[vedtægt]] med senere [[tillæg]] ophæves. 

Således udfærdiget i henhold til den mig ved [[Justitsministeriet]]s [[skrivelse]] af 30. f. m. meddelte [[bemyndigelse]].

[[Ribe Stiftamt]], den 17. oktober 1914. 
''[[Gustav Carl Vilhelm Heinrich Stemann|Stemann]]''

== Noter ==
[[Ribe]] Byraad 1914-15. Forhandlinger, Regnskaber m. v.

[[kategori:Ribe]]
[[kategori:Ribe Købstad]]
[[kategori:Ribe Byråds forhandlinger]]
[[kategori:Politivedtægt]]