Redigerer Haderslev Amt

== [[Amtmænd]] ==
Amtet opstod 1662 fra det gamle [[Haderslevhus Amt]] (Haderslev Len eller Hansborg Len) og deltes 1784 i [[Haderslev Vesteramt]] og [[Haderslev Østeramt]], der dog allerede samme år fik fælles [[amtmand]], 1789-1791 igen hver deres [[amtmand]] og derefter igen fælles.

=== 1648 [[Cai Bendixen von Ahlefeldt]] (1591-1670) ===
Søn af Bendix von Ahlefeldt og Øllegård von Rantzau til [[Lehmkuhlen]].
Gift 1619 med Margaretha von Rantzau (1604-1647), datter af Markvard Rantzau og Dorothea von Ahlefeldt til [[Gut Hasselburg|Hasselburg]] og som enkemand g. 1648 med Sophie Rantzau (1620-1697), datter af statholder [[Gert Henriksen Rantzau]] bl.a. [[Breitenburg]], [[Lindeved]], [[Høgsbro]] og [[Herningsholm]].
[http://runeberg.org/dbl/1/0140.html] [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I11884&tree=2] [http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Ahlefeldt/Lehmkulen.htm]

Blev 1621 amtmand for [[Flensborg Amt]], som 1649 ombyttedes til Haderslev Amt.

Arvede [[Gut Mehlbek|Mehlbek]] efter moderen og erhvervede forskellige godser, bl.a. [[Gut Knoop|Knoop]], [[Gut Seekamp|Seekamp]] og [[Gut Bülk|Bülk]] ved [[Kielerfjorden]], hvilke 3 godser han solgte 1631 til [[Christian 4.]], da fæstningen [[Christianspris]] skulle opføres. Ejede desuden [[Gut Saxtorf|Saxtorf]], Eskilsmark og [[Ornum]] ved [[Kosel]] nær [[Egernførde]] og vistnok [[Søgårdlejren|Søgård]].

Var i flere omgange krigskommissær for de kongelige tropper (i Glückstadt), deltog i dec. 1644 med hertug [[Frederik 3.]] i Ribes tilbageerobring, men var en af talsmændene for ikke at vove sig yderligere op i Jylland.
Deltog flere år i forvaltningen af de kongelige finanssager ved [[Kieler Omslag]].

=== 1670 [[wp:Conrad Reventlow|Conrad Detlevsen Reventlow]] (1644-1708) ===
Søn af Detlev Reventlow og Christine von Rantzau, faderen var tysk kansler.
[http://runeberg.org/dbl/14/0044.html]
[http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I7360&tree=2]
[http://skeel.info/getperson.php?personID=I1763&tree=ks]

Gift 1667 med Anne Margrethe Gabel (1651-1678), datter af [[Christoffer Gabel]], der var statholder i København og lensmand for Færøerne. Som enkemand gift 1681 med Sophie Amalie von Hahn (1664-1722), datter af Vincens Joachim von Hahn til [[Gut Seekamp|Seekamp]]. Levede også sammen med sin 2. hustrus kammerpige Anne Cathrine Hagensen (1659-1691), datter af borgmester Carsten Hågensen i Åbenrå.

Blev 1668 tysk kansler.
Deltog i forhandlingerne 1667-1673 om erhvervelsen af grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst.
Deltog i den [[Skånske Krig]] 1675-1679 med eget dragonregiment.

Arvede [[Futterkamp]] ved [[Lütjenburg]] i Østholsten efter faderen, men solgte den 1672.
Havde 1675-1684 [[Segeberger Kalkberg]] efter svigerfaderen Gabel.
Overtog [[Sandbjerg Gods]], som 1681 erigeredes til [[grevskabet Reventlow]].
Med sin anden hustru fik han [[Gut Seekamp|Seekamp]]. Overtog desuden bl.a. [[Frisenvold]] ved [[Gudenåen]], [[Kalø]] og [[Clausholm]], hvor han byggede den nuværende hovedfløj.

Var 1684-1689 amtmand til [[Gottorp Amt]], 1692 storkansler.

Døde på [[Clausholm]] og bisat i [[Slesvig Domkirke]].
*[[Christian Ditlev Reventlow]]
*[[Anna Sophie Reventlow]] (1693-1743), g. med [[Frederik 4.]]

=== 1685 [[Christian Ditlev Reventlow (1671-1738)|Christian Ditlev Reventlow]] (1671-1738) ===
Trolovet med Anna Christiane Gyldenløve (1676-1689), uægte datter af [[Christian 5.]] og [[Sophie Amalie Moth]].
[http://runeberg.org/dbl/14/0028.html]
[http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I7339&tree=2]
[http://skeel.info/getperson.php?personID=I1765&tree=ks]

Gift 1700 med enken Benedicte Margrethe Brockdorff (1678-1739) efter Jørgen Skeel (1656-1695) til bl.a. [[Gammel Estrup]] på Djursland og [[Krenkerup]] på Lolland. Hun var datter af den svenske oberst Cai Bertram Brockdorff til bl.a. [[Gut Bothkamp|Bothkamp]] og [[Gut Kletkamp|Kletkamp]] ved [[Pløn]].

Blev 1694 oberst og chef for det holstenske dragonregiment og 1697 for livregimentet til hest, men tjente samtidig den tyske kejser i Wien. Deltog 1701-1707 som dansk udsending i den [[spanske Arvefølgekrig]].

Overtog [[Krenkerup]], [[Lungholm]], [[Pederstrup (Vesterborg Sogn)|Pederstrup]], [[Tølløse Slot|Tølløse]] og [[Christianssæde]] på [[Lolland]], og desuden 1708 [[grevskabet Reventlow]] ([[Sandbjerg Gods|Sandbjerg]] ved [[Sundeved]]), 1722 [[Brahetrolleborg]] på Fyn og 1731 [[Frisenvold]] ved [[Randers]]. Var baron og lensgreve.

Var 1713-1732 overpræsident i [[Altona]] og genopbyggede den af [[Magnus Stenbock]] afbrændte by, men måtte fratræde efter at være kommet i unåde hos den ny kong [[Christian 6.]] og efter en proces om fattigstiftelsen i byen.

Død i [[Tølløse Slot|Tølløse]] og begravet i [[Radsted Kirke]] ved [[Krenkerup]].
*[[Conrad Detlef Reventlow]]
*Christine Ermegaard Reventlow, g. 1730 med hertug [[Frederik Karl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Pløn]]

=== 1725 [[Conrad Detlef Reventlow]] (1704-1750) ===
Født i [[Frankfurt am Main]].
Gift 1731 med prinsesse Vilhelmine Augusta af Slesvig-Holsten-Nordborg-Pløen (1704-1749), datter af prins Christian Carl og Dorothea Christine v. Aichelberg og søster til hertug [[Frederik Karl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Pløn]]. 
[http://skeel.info/getperson.php?personID=I1766&tree=ks]
[http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I10189&tree=2]

Fik allerede 1721 [[kammerherre]]nøglen og studerede 1722 i [[Leiden]].

Arvede ved faderens død 1738 [[grevskabet Reventlow]], [[Brahetrolleborg]] (overtog styrelsen her 1722), [[Frisenvold]] og [[Krenkerup]].

Faldt efter [[Christian 6.]]'s kroning 1730 i unåde som amtmand. Blev 1740 gehjemråd, 1748 præsident i [[Højesteret]] og 1749 stiftamtmand over [[Sjællands Stift]].

Død i [[Rønne]] på [[Bornholm]] og bisat i [[Dybbøl]] Kirke.

=== 1731 [[Carl Hinrich Vieregge]] (1686-1740) ===
Søn af Gottfried Sigismund v. Vieregge og Charlotte Juliane v. Bornemann (Bormann) til Tatschow i Forpommern, faderen var oberst og chef for kadetkompagniet.
Gift med Christine Elisabeth Kønigstein (1696-1758), datter af baron [[Johan Ludwig Pincier von Kønigstein]], [[Gut Dollrott|Dollerød]] i Slesvig, der også var amtmand i [[Tønder Amt|Tønder]] og senere [[Åbenrå Amt|Åbenrå]] og [[Løgumkloster Amt|Løgumkloster]].
[http://runeberg.org/dbl/18/0565.html] [http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=96729]

Var staldmester ved hoffet og fra 1716 etatsråd.

Udnævntes efter [[Christian 6.]]'s tronbestigelse 1730 til [[stiftsbefalingsmand]] over [[Viborg Stift]], men tiltrådte ikke og blev 1731 i stedet amtmand i Haderslev.
Var tillige domprovst i Hamborg. 

Bisat i [[Haderslev Domkirke]]. [http://www.gravstenogepitafier.dk/haderslev3.htm]

=== 1740 [[wp:Joachim Christoph von der Lühe|Joachim Christoph von der Lühe]] (1696-1756) ===
Søn af Jacob Friedrich von der Lühe og Anna Friederike von Bibow til Schulenberg i [[Meklenborg]] og bror til [[amtmand]] [[Hartnack Otto von der Lühe]], [[Husum Amt]] og til stiftamtmand [[Adolph Andreas von der Lühe]], [[Sjællands Stift]].
[http://runeberg.org/dbl/10/0504.html]

Trådte 1726 i dansk tjeneste som kammerjunker hos kronprins [[Christian 6.]] og udnævntes 1734 til hofmester for dennes svigerinde, enkemarkgrevinde [[Sophie Caroline af Ostfriesland]].

Blev 1740 amtmand i Haderslev og 1752 over [[Åbenrå Amt|Åbenrå]] og [[Løgumkloster Amt|Løgumkloster]] amter.

Død ugift i Haderslev.

=== 1752 [[Mathias Christiansen Gyldenkrone]] (1703-1753) ===
Søn af baron Christian Gyldenkrone og Amalie Margrethe Moth, [[Vilhelmsborg]], faderen var også  [[amtmand]] for [[Island]] og [[Færøerne]] og senere [[stiftamtmand]] til [[Viborg Stift]].
[http://runeberg.org/dbl/6/0334.html]
[http://skeel.info/getperson.php?personID=I1119&tree=ks]
[http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9820&tree=2]
[http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Marselis/Gyldenkrone.htm]

Gift 1731 med Frederikka Hedevig Albertine von Gørtz (1704-1779), enke efter gehejmeråd Bertram Rantzau (-1730) og datter af baron Otto Frederik Goertz og og Anna von Negendank.

Blev allerede 1720 sekretær i det [[danske Kancelli]], 1728 landråd i Holsten, 1743 konferensråd, 1750-1752 deputeret i [[Rentekammeret]].

Baron til [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgård]], som han arvede efter faderens død 1746 og storebroderen Vilhelms død 1747.

Blev 1750 direktør for det medicinske kollegium og stiftede et rejselegat for lægestuderende.
Døde 1753 af en hidsig feber.
*Christian Frederik Gyldenkrone (1741-1788), lensbaron til [[Vilhelmsborg]]

=== 1753 [[Frederik Henriksen von Klingenberg]] (1716-1783) ===
Også skrevet Friderich. Søn af Henrik von Klingenberg og Marie Charlotte Amalie Gjedde, Ørum i [[Thy]]. Gift med Vibeke Margrethe Haxthausen (1724-1803), datter af overlanddrost Christian Frederik Haxthausen og Margrethe Helvig Juel.
[http://skeel.info/getperson.php?personID=I4749&tree=ks]
[http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I32837&tree=2]
[http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I1030]

Dronningens kammerherre. Ejede 1737-1745 Øster [[Hindsels]] og indtil 1749 Helligkildegård i [[Hvidbjerg Sogn (Struer Kommune)|Hvidbjerg sogn]], begge på [[Thyholm]].
[http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,258033,258098]

Død dec. 1783 i Haderslev.
*Frederikke Juliane Louise von Klingenberg (1755-1833), Billeskov
 
<table width=100% cellpadding=2>
<tr valign=top>
<td width=50%>

== [[Haderslev Vesteramt]] ==

=== 1784 [[Abraham Anton von Brackel]] ===
Kammerherre og major. Kun Haderslev Vesteramt

<td>
== [[Haderslev Østeramt]] ==

=== 1784 [[Nicolai Theodor von Ployart]] ===
Kun Haderslev Østeramt.

</tr>
</table>
=== 1784 [[Christian Ludwig von Stemann]] (1730-1813) ===
Født i [[Meldorf]], som søn af Poul Chr. Stemann og Sophie Amalie Eggers. Faderen var amtsforvalter i [[Segeberg]] og etatsråd.
[http://runeberg.org/dbl/16/0384.html]

Gift 1762 med Augusta Elisabeth Muller (1739-1776), datter af bygmester i Slesvig, major Ole Johan Muller og Marie Charlotte Amalie Nissen, som enkemand gift 1777 med Isabella Dorothea Eleonore v. Schmettau (1750-1818), datter af preussisk kammerdirektør og gehejmeråd Heinrich Wilhelm v. Schmettau og Friederike Wilhelmine. Isabella var hofdame hos enkedronning [[Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel|Juliane Marie]].

Studerede i [[Gøttingen]] og ansattes 1751 i tyske kancelli. Var fra 1768 medlem af landvæsenskommissionen, affattede 1771 en plan til Struense for det tyske kancelli, var medlem i kommissionen for anlæggelsen af [[Ejderkanalen]]. Ophøjedes 1777 i adelsstanden. Udnævntes 6. april 1784 som [[Ove Høegh-Guldberg]]'s medstatsminister indtil kronprins [[Frederik 6.]]'s kup ved [[regeringsforandringen 14. april 1784]], men udnævntes så 19. april 1784 som amtmand for Haderslev, både Vester- og Østeramt.

Blev efterfølgende 1789-1809 overpræsident i [[Altona]].

<table width=100% cellpadding=2>
<tr valign=top>
<td width=50%>
=== 1789 [[Andreas Christoph Rüdinger]] (1746-1797) ===
Søn af en købmand i [[Leipzig]]. Var fra 1763 ved dansk militærtjeneste i Altona og sendtes 1765 som løjtnant til Algier. Udnævntes 1774 som kaptajn og blev gesandt i Berlin.
[http://books.google.com/books?id=mYS1KXS9JRMC&pg=RA2-PA469&dq=%22Andreas+Christoph+R%C3%BCdinger%22]

Praktiserede senere i [[Altona]].

<td>
=== 1789 [[wp:Johan Sigismund Møsting|Johan Sigismund von Møsting]] (1759-1843) ===
Fra 1789 amtmand for [[Haderslev Østeramt]] og fra 1791 desuden Vesteramt, vistnok indtil 1803, se nedenfor.

</tr>
</table>

=== 1791 [[wp:Johan Sigismund Møsting|Johan Sigismund von Møsting]] (1759-1843) ===
Søn af amtmand [[Frederik Christian Møsting]] og  Elisabeth Cathrine Schack, [[Møn]].
Gift 1785 med Cecilie Christiane v. Krogh (1767-1850), datter af general Georg Frederik v. Krogh, [[Trondheim]]. Barnløst.
[http://runeberg.org/dbl/12/0119.html] [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Johan_Sigismund_von_Møsting]
[http://skeel.info/getperson.php?personID=I14062&tree=ks]
[http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I35400&tree=2]

Var forinden uddannet jurist og ansat i rentekammeret.

Blev 1804 præsident i tyske kancelli, var jan.-dec. 1813 overdirektør ved Rigsbanken, derefter finansminister indtil 1831. Var 1814-1842 medlem af gehejmestatsrådet, 1814-1819 vist med titel af gehejmestatsminister.
Var 1838-1843 chef for [[det Kongelige Bibliotek]].

Opførte 1800 som sommerbolig det såkaldte [[Møstings Hus]] på [[Frederiksberg]]. Huset blev nedtaget 1959 og genopført 1977 på adressen Andebakkesti 5 og er fredet.

=== 1803 [[Cai Verner von Ahlefeldt]] (1770-1829) ===
Også skrevet Kai Werner. Søn af Johan Henrik von Ahlefeldt og Frederikke Louise Blome, faderen var amtmand til [[Gottorp]].
[http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I23219]
[http://runeberg.org/dbl/1/0170.html]

Studerede i [[Kiel]], [[Göttingen]] og [[Jena]]. Ansat 1795 ved overretten og den slesvigske landsret, var vistnok 1803-1817 amtmand. Udnævnt 1809 som kammerherre. Blev 1817 dr. jur. i [[Kiel]].

=== 1818 [[Friedrich Heinrich Christian Johannsen]] (1781-1851) ===
Søn af Christian Matthias Jacob Johannsen og Christiane Frederikke Mørk (-1789). Faderen var renteskriver i  København, senere konferensråd og landfoged i Nordditmarsken.
Gift med Ida Sophie Antoinette Petersen (1790-1879), datter af vicekansler Gottfried Petersen i Slesvig. [http://runeberg.org/dbl/8/0510.html]

Var jurist, kancelliråd og 1810 præsident i Flensborg, men blev 1818 amtmand i Haderslev. Var særdeles kongetro, og afsattes af oprørerne 1848, men genoptog stillingen ved våbenstilstanden 1849.
Blev 1850 direktør for overjustitskommissionen for hertugdømmet Slesvig.

Død i Flensborg.

=== 1848 [[Chr. Bruhn]] ===
Var 1838-1848 [[herredsfoged]] for [[Frøs og Kalvslund Herreder]]. Boede først i Skodborg, senere [[Mikkelborg]]. 

Amtmand 1848-1849.

Måske nævnt i folketællingen 1845 på sygehuset i Haderslev, som 'Christian Bruhn', ugift, 68 år og født i Køge, dvs. i 1777.

=== 1850 [[William Walker Stockfleth (amtmand)|William Walker von Stockfleth]] (1802-1885) ===
Søn af oberst Hannibal Stockfleth og Vita Sophia Henrica Dorothea Lange, København. Gift 1842 gift med Thora Mathilde Glahn (1814-1887), datter af general Marcus Glahn. [http://runeberg.org/dbl/16/0450.html]

Uddannet jurist, og fra 1830 auditør. Blev 1845 [[herredsfoged]] i [[Nørvang Herred|Nørvang]]-[[Tørrild Herred|Tørrild]] herreder og valgtes som medlem af den grundlovgivende rigsdag og folketinget.

Var 1849 i 5 måneder konstitueret amtmand i [[Vejle Amt]] og blev tilbudt guvernørposten i [[Dansk Vestindien]], men afslog og blev amtmand i Haderslev i stedet. Afslog 1854 at blive minister for Slesvig.

Rostes som en dygtig amtmand, men afskedigedes 1864 som følge af krigen og flyttede til København.

=== 1864-1871 [[Otto Detlef Harald Kier]] ===
Indsat af det prøjsiske styre indtil 1871.

Var 1871-1889 landråd i kreds Nordditmarsken. [http://www.dithmarschen-wiki.de/Landrat]

== [[Amtsforvalter]]e ==
==== 1793 [[Jöensen]] ====
Nævnt 1793.

== Noter ==
*Landsarkivets manuskriptsamling nr. 2: Amtmænd og landråder i Nordslesvig.
* Frits Jürgensen West: De kongelige amtmænd i hertugdømmet Slesvig. Særtryk af personalhistorisk tidsskrift 1921.
* P. Rohde: samlinger til Haderslev Amts beskrivelse, 1775, s. 41-57.

[[Kategori:Haderslev Amt| ]]
[[kategori:Haderslev]]
[[Kategori:Amt]]
[[Kategori:Amtmand| ]]