Redigerer Slesvig-Holsten-Stormarn 1460 privilegium

<table width=100%>
<tr valign=top>
<td width=40%>
==[[Nudansk]] oversættelse==
Vi [[Christian 1.| Christian]] af [[gud]]s [[nåde]] [[konge]] til [[Danmark]], [[Sverige]], [[Norge]], de [[Venders]] og [[Goters]], [[greve]] til [[Oldenborg]] og [[Delmenhorst]], [[bekende]]r og [[bevidne]]r med denne vor [[gensidig]]e [[bekendtgørelse]] [[offentlig]] for alle dem, som den ser, hører eller læser, at de [[ærværdig]]e [[prælat]]er, det strenge [[ridderskab]], de ærefulde [[by]]er og [[indbygger]]e i [[hertugdømmet Slesvig]], såvel som [[land]]et og [[grevskab]]et [[Holsten]] og [[Stormarn]], har valgt os til [[hertug]] af [[Slesvig]] og [[greve]] af [[Holsten]] og [[Stormarn]]. De har også antaget os som deres herrer og [[hylde]]t os, ikke som en [[konge]] af [[Danmark]], men som deres herrer i de nævnte [[land]]e med fastsættelse af alle [[artikler]] og [[bestemmelse]]r, som her anført.

For det første vil og skal vi, til [[beskytte]]lse af varig [[fred]] i disse lande, beholde den kristne tro, [[gudstjeneste]] og [[rettighed]]er, for at [[beskytte]] og ikke [[ødelægge]], men efter vor evne sikre og lade alle [[indbygger]]e i landene - være sig [[gejstlig]] eller [[verdslig]] - [[ridderskab]], i byerne [[Slesvig]], [[Flensborg]], [[Haderslev]], [[Hamborg]], [[Kiel]] [[Itzehoe]], [[Rendsborg]], og alle andre små og store byer og deres [[indbygger]]e, [[købmand]]en, og omrejsende folk med deres [[rettighed]]er og [[frihed]]er og deri beskytte. Vi vil og skal også [[besegle]] alle deres [[privilegier]], deres [[frihed]]er, deres [[ret]], og enhver sømmelig [[moral]] og [[sædvane]] i alle disse lande, [[udstede]] og [[bekræfte]] i deres helhed, og i [[særdeleshed]] til de, som det forlanger. Vi [[acceptere]]r, godkender og [[bekræfte]]r nu også denne [[kundgørelse]], at den må vare i alle tider. Dårlig, imod [[gud]] og [[ret]]ten frastødende [[moral]], vil vi efter evne afvise. [[Lybæk]]kerne skal nyde alle [[frihed]]er, som de og deres handlende med [[ret]] har haft i disse lande, fra vores [[salig]]e onkel Adolfs tid. Hvis de også har [[privilegier]], som af vores onkel var dem [[forpligte]]t, lover vi dem, at de dem ligeså må beholde.

==Noter==
*'''''[[wp:Ribebrevet|Ribebrevet]]''''' eller '''''[[:de:Vertrag von Ripen|Privileg von Ripen]]''''' fra 5. marts 1460, gældende for [[land]]ene [[Slesvig]], [[Holsten]] og [[Stormarn]], blev oprindelig skrevet på [[plattysk]] i 2 eksemplarer, der nu opbevares på hhv. [[Landesarchiv Schleswig-Holstein]] og [[Rigsarkivet]], førstnævnte er bevaret med 18 påhæftede [[segl]].
*[[Arild Huitfeldt]]: ''Danmarks Riges Krønike'' (1599)
*Dr. Henning von Rumohr: ''Dat se bliven ewich tosamende ungedelt'' (1960)
*Zeitschrift der Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte, 2003, band 128: Carsten Jahnke: ''Dat se bliven ewich tosamede ungedelt'', neue Überlegungen zu einem alten Schlagwort, ISBN 3-529-02328-0

<references/>
<td>

==[[Arild Huitfeldt]]s fortolkning 1599==
Vi [[Christian 1.|Christiern]] med [[gud]]s [[nåde]] [[Danmark]]s, [[Sverige]]s, [[Norge]]s, [[Venders]] og [[Goters]] [[konge]], [[greve]] til [[Oldenborg]] og [[Delmenhorst]].

[[Bekende]] og [[kundgøre]] [[offentlig]] med [[nærværende]] vort [[brev]] for alle og hver særdeles, som det se, høre eller læse.
At de [[værdig]]e [[prælat]]er, strenge [[ridderskab]], [[ærværdig]]e, erfarne, ærlige steder, [[indbygger]]e udi det [[hertugdømme]] [[Slesvig]] og [[grevskab]]et [[Holsten]] og [[Stormarn]], os have udvalgt til en [[hertug]] udi [[Slesvig]], [[greve]] til [[forn]]e [[Holsten]] og [[Stormarn]].
Have os også antaget og [[hylde]]t for deres herre udi disse [[forn]]e lande, med disse udtrykkelige [[artikler]], beskeder og [[vilkår]].

Først til en bestandig [[fred]] at holde udi [[forn]]e lande, ville og skulle vi den [[kristelig]]e tro, [[gudstjeneste]] og [[retfærdighed]] holde og holde lade, [[beskærme]] og ikke [[krænke]], men [[formere]] efter vor [[formue]].

Hver [[indvåner]] udi [[forn]]e lande, [[gejstlig]] eller [[verdslig]], [[ridderskab]], steder, som er [[Slesvig]], [[Flensborg]], [[Haderslev]], og andre steder, store og små, udi [[forn]]e lande, deres [[indbygger]]e, [[købmænd]], og vandrende [[menneske]]r, hos deres [[ret]] og [[frihed]] lade blive, og dem der hos [[beskærme]].
Og dem alle deres [[privilegier]], [[frihed]]er, [[ret]] og ærlige sæder og [[sædvane]]r, udi alle disse [[forn]]e lande, ville og skulle vi [[besegle]], bebreve og [[befæste]], udi [[almindelighed]] og ser, [[besynderlig]] når det hos os bliver [[fordre]]t.
Hvilket vi og udi kraft dette [[brev]] nu [[fuldbyrde]], [[tillade]] og [[befæste]], [[evig]]t at blive.
Og det som er gjort imod [[gud]] [[afskaffe]].

De [[lybsk]]e skulle bruge alt [[frihed]], som de og deres [[købmænd]] med rette udi disse lande have haft, udi vor [[moderbroder]]s højlovlig [[hertug]] Adolfs tid.

Have de og [[privilegie]]r, som vor [[moderbroder]] var dem [[pligtig]] at holde, dem love vi og at holde dem.

Ydermere bekende vi og tilstå, at eftersom vi med vore kære brødre, hr. Gert og Moritz, [[greve]]r til [[Oldenborg]] og [[Delmenhorst]], er næst [[arving]]er til [[forn]]e lande, efter [[forn]]e vor kære [[moderbroder]]s [[hertug]] Adolfs død, at vi er [[kåre]]t til disse lande for en herre, som forskrevet står.
Ikke som en [[konge]] udi [[Danmark]].
Men for den [[gunst]] [[skyld]], som [[indbygger]]ne udi disse lande haver haft til vor person.
Ikke til at [[arve]] disse lande nogen vore børn eller [[slægt]].
Men efter vor [[død]], ligesom vi nu ud af fri [[vilje]] er [[kåre]]t til disse lande af [[forn]]e [[indvåner]]e, så må de og deres [[arving]]er og [[efterkommer]]e, så ofte disse lande løs blive, beholde deres kår, at [[kejse]] til en herre en af vore børn.
Og om ingen når til (det gud afvende), at vælge en af vore rette [[arving]]er.
Hvilken udi så måde [[kåre]]s, den skal [[æske]] og få sit [[len]] af sin [[lensherre]], som det bør at [[forlene]], som [[ret]] og [[tilbørlig]] er.
På det at sådan [[indbygger]]nes udi disse lande [[velgerning]] og [[gunst]], dem og deres [[efterkommer]]e ikke skal blive skadelig, men til [[evig]] nytte, fromme og bade.

Skal de eller ingen af dem, [[gejstlig]] eller [[verdslig]], være [[pligtig]] at følge, tjene, eller nogen hjælp bevise os [[udenlands]].
Ikke skal vi heller nogen af disse [[forn]]e lande udi [[sag]]er, som [[liv]] og [[gods]] [[anrøre]]r, for os [[indstævne]], men fly og [[forskaffe]] dem udi sådanne [[sag]]er [[ret]] [[indenlands]], som [[tilbørlig]]t er.

Om vi begyndte [[krig]] for disse landes [[fred]] og [[nytte]]s [[skyld]], efter vort [[råd]]s [[råd]] udi disse lande.
Eller om nogen [[udenlandsk]]e eller [[indenlandsk]]e ville [[krænke]] os, for disse [[artikler]]s [[skyld]].
Da ville og skulle vi være derimod.
Og hver skal være [[pligtig]] trolig at tilhjælpe, dette [[brev]]s og indhold udi alle stykker at [[beskærme]].

Vi og vore [[arving]]er og [[efterkommer]]e skulle og ville ingen skat eller hjælp bede over disse landes [[indbygger]]e, udi [[almindelighed]] eller ser, undtagen vore egne bønder og landboere, som er uforpantet og uforsat, uden venlig [[vilje]] og [[tilladelse]], [[almindelig]] [[samtykke]] alt [[råd]]ets og [[adel]]ens udi disse lande, [[gejstlig]]e og [[verdslig]]e.

Tilmed ville og skulle vi betale alt [[gæld]] og [[skyld]], vor [[salig]]e [[moderbroder]] [[hertug]] Adolf var skyldig.

[[Item]], hvis vi ville [[indløse]], sælge og afhænde, eller [[forpante]] [[gods]] udi disse lande, skulle vi gøre det med vor egen [[penning]]e.

[[Item]], love vi, at ville og skulle holde alle vore [[salig]]e [[forfædre]]s og [[moderbroder]]s [[brev]]e, som med rette bør at holdes.

Vore [[efterkommer]]e skal eller må ikke give vor [[husfrue]] noget [[gods]], eller [[forskrive]] og [[forpligte]], udi disse lande, uden med [[vilje]] og [[samtykke]] alt vort [[råd]]s udi landet.

Vi skal efter vort [[råd]]s [[vilje]] og [[samtykke]] udi det [[hertugdømme]] [[Slesvig]], stedse have en [[indfødt]] mand af disse lande, til en [[drost]] over [[forn]]e [[hertugdømme]], som alle [[sag]]er skal [[adskille]], som ham på [[ret]]tens vegne hører at skille.

[[Desligeste]] have og holde over det land [[Holsten]] og [[Stormarn]] en [[marskal]], som og gør sit [[embede]], som det sig bør, den samme [[drost]] og [[marsk]] skal vi forse, at de kunne have at føre deres [[stand]] med, og dem som de tager til dem for [[råd]], eftersom vi med dem [[overens]] komme.

Vor [[drost]] og [[marsk]] skulle ofte om året holde [[ting]] og [[ret]], på de steder udi landet mest fornøden gøres.

Vi skulle selv og ville en gang hvert år holde en [[landdag]] udi hvert land, når vi er forfaldeløs, og anhøre da alle mærkelige [[klage]], efter vort [[råd]]s [[råd]].

Vor [[drost]] og [[marsk]] skal for altingest have [[gud]] for øje og vare dem, såfremt de have deres [[gods]] og [[ære]] kær, at de ikke tager [[gunst]] eller gave for [[ret]]ten.
Hvis de dermed bliver forvunden, skal vi straffet på det højeste.

Derfor skal alle [[drost]]er og [[marskal]]ler [[sværge]] os til alle [[helgen]], at de ville [[dømme]] og rette, det retteste de ved og kan udføre, og ikke tage derfor [[gunst]] eller gave.
Derfor befale vi alt vort råd, [[foged]]er og underdanere, nu og udi tilkommende tide, om nogen ville sætte dem imod vor [[drost]] eller [[marsk]], at de er dem bistandige, og hjælper dem retten at [[beskærme]] nu, og hvor det fornøden gøres.

Love vi af al vor [[formue]], disse førbemeldte lande at holde udi god [[fred]], og at de skal blive udi [[evig]] tid uadskilt.

Derfor skal ingen [[fejde]] den anden, men hver skal lade sig nøje med [[ret]].
Og på det sådan [[fred]] des bedre må holdes, ville og skulle vi vore [[befalingsmænd]], som er [[drost]], [[marsk]], [[skænk]]e, kogemestre, [[foged]]er, og sådanne, have udi disse lande, [[indfødt]]e mænd udi landene.
Og dem vore [[slot]], fæste (?) og [[len]], sammesteds [[forlene]] og ellers ingen.

Når vi ville forrejse af disse lande, da skal vor [[drost]], [[marsk]], [[lensmand]], [[foged]]er, udi disse lande bestille og os noksom [[tjener]]e, som skulle os antage, hos os blive, så længe vi ville rejse udi disse lande.
Ville og med [[mangfoldighed]] af folk, gæsteri, være vor [[husfrue]]s eller vore børns, landene udi ingen måde besvære.
Men alt vor [[tæring]] og [[stand]], skal vi holde og føre, af vor egen rente.

Plovmanden eller bonden skal ingen røve eller [[krænke]].

Og efter at [[indbygger]]ne udi disse [[forn]]e lande have bevist os sådan [[venskab]] og [[gunst]], så love vi dem og deres [[efterkommer]]e, at holde dem aldeles [[skadesløs]]e for hver mands [[tiltale]], [[fejde]] og anfægtning, som kunne ske, om nogen ville sige dem at have [[ret]] til [[forn]]e lande, samtlige eller ud især, [[besynderlig]]en for vore kære herre brødre, og de herrer af [[wp:de:Grafen von Schauenburg und Holstein|Skowenborg]].
Og om nogen formente sig at være en [[lensherre]] til disse lande, [[Holsten]], [[Stormarn]], samtlige eller særdeles.
Vare end så, om nogen agtede sig at have [[forlening]] på nogen af disse lande, af [[kejser]]lig magt, eller hvorfra den var, [[gejstlig]] eller [[verdslig]].

Hvis [[råd]]et udi disse lande, med [[drost]]en og [[marsk]]en, befalet noget disse [[land]]e til bedste, [[ordinere]]t, [[skikke]]t eller gjorde [[fred]] med disse landes [[nabo]]er, ville og skulle vi så [[skadelig]]t og fast holde til vor tilkomst, og siden holde os udi [[sag]]erne, efter vort [[råd]]s [[råd]] sammesteds, og [[sag]]ernes lejlighed.

Desligeste [[samtykke]] og [[fuldbyrde]] vi, udi kraft dette [[brev]], at [[drost]]en og [[marsk]]en, eller vort [[råd]], må [[straffe]] dem som herimod gøre.

[[Sammeledes]] ville og skulle vi, efter vor [[formue]], [[beskikke]]t, at man holder udi [[hertugdømme]]t [[lovbog]]en, så vidt den ikke er imod dette [[brev]]s [[artikel]].

[[Slot]]tene og [[land]]et skal man holde med renten.
Og om der skete nogen [[sag]er, som billigt er at [[straffe]]s, da skal de optage [[brøde]]n efter [[landsret]]ten, og til [[mindelighed]], og ikke med [[vold]].

Haver nogen udi de lande [[Holsten]] og [[Stormarn]] [[skrå]] eller anden [[ret]], som den ville afsætte.
Hvis vi fordres dertil, ville vi sådant aflægge, og forunde dem [[holsten]]ske [[ret]].

Hvad de [[gejstlig]]e eller [[ridderskab]]et udi disse lande ville have til deres eget behov, ikke til [[købmandskab]], det tør han ingensteds at [[fortolde]] udi disse lande.

[[Foged]]erne udi disse lande skulle holde [[slot]] og steder os til tro hånd.
Og om vi [[død]]e og afgik, skulle de holdes til tro hånd deres, som siden blev herrer til disse [[forn]]e lande.

Om nogen [[indenlandsk]] eller [[udenlandsk]] ville skade disse [[forn]]e lande eller gøre imod [[landsret]]ten, da skal det være [[drost]]en og [[råd]]et frit for, at forsamle vore [[undersåt]]ter, udi vor [[fraværelse]], og afstille sådan [[vold]] og [[fordærv]], dertil skal hver hjælpe.

Udi vor [[fraværelse]] må [[drost]]en og [[marsk]]en befale, hvis dem [[nyttig]] synes for landet, til vor tilkomst.

Alle disse [[forn]]e [[artikler]] [[sværge]]r vi til alle [[helgen]], på god tro og love, efter vor yderste [[formue]], stadig og fast at holde, og dette for os og vore [[arving]]er og [[efterkommer]]e, alle disse [[forn]]e [[artikler]] og stykker, og hver for sig, de 2 [[ærværdig]]e herrer [[prælat]]er, [[ridderskab]], mandskab og menige [[indbygger]]e, udi det [[fyrstendømme]] [[Slesvig]] og de [[land]]e til [[Holsten]] og [[Stormarn]], og til tro hånd [[råd]]et udi samme land, [[forn]]e steder og [[slot]], at holde, ubrydeligt uden [[svig]].
De have dette vort [[kongelig]]e [[sekret]] ladet hænge under dette [[brev]].
Og til mere [[videnskab]], have vi Johannes til [[Århus]], Knud til [[Viborg]], Jacob til [[wp:Børglum Kloster|Børglum]], Henrick til [[Ribe]], af samme nåde [[bisp]]er, Otte Nielsen, [[Erick Ottesen]], [[hofmester]], Claus Rønnov, [[marsk]], Eggert Frille, Niels Ericksen, Peder Hoffuenskild, Knud Henricksen, Johan Bjørnsen, Strange Nielsen, [[Johan Oxe]], Lodvig Nielsen, Johan Ranzow og Johan Frille, [[ridder]]e, [[forn]]e vor [[nådig]]ste herres [[råd]], vore indsegte ladet hænge for dette [[brev]], hvilket givet er til [[Ribe]] onsdagen efter søndagen, som man synger udi den [[hellig]]e [[kirke]], invocavit, efter [[gud]]s [[byrd]], 1460.

</tr>
</table>

[[Kategori:Ribe]]
[[Kategori:1400-tal]]
[[de:Ripener Privileg 1460]]
[[Kategori:Plattysk]]
[[Kategori:brev]]
@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-=== <center>[[Privilegium]] for [[Slesvig]], [[Holsten]] og [[Stormarn]]</center> ===
-<center>'''([[Ribebrevet]] / [[Vertrag von Ripen]] / [[Privileg]] von [[Ripen]])'''</center>
-<center>'''beseglet [[:kategori:5. marts|5. marts]] [[:kategori:1460 i Ribe|1460 i Ribe]]'''</center>
 <table width=100%>
 <tr valign=top>
@@ Linje 12: / Linje 8: @@
 ==Noter==
-'''''[[Ribebrevet]]''''' blev oprindelig skrevet på [[plattysk]] i 2 eksemplarer, der nu opbevares på hhv. [[Landesarchiv Schleswig-Holstein]] og [[Rigsarkivet]], førstnævnte er bevaret med 18 påhæftede [[segl]].
+*'''''[[wp:Ribebrevet|Ribebrevet]]''''' eller '''''[[:de:Vertrag von Ripen|Privileg von Ripen]]''''' fra 5. marts 1460, gældende for [[land]]ene [[Slesvig]], [[Holsten]] og [[Stormarn]], blev oprindelig skrevet på [[plattysk]] i 2 eksemplarer, der nu opbevares på hhv. [[Landesarchiv Schleswig-Holstein]] og [[Rigsarkivet]], førstnævnte er bevaret med 18 påhæftede [[segl]].
-*[[Arild Huitfeldt]]: ''Danmarks Riges Krønike'' (1599). [//tidsskrift.dk/index.php/fundogforskning/article/view/1847/3137]
+*[[Arild Huitfeldt]]: ''Danmarks Riges Krønike'' (1599)
-* [//archive.org/stream/urkundensammlun01unkngoog#page/n36 Urkundensammlung der Gesellschaft für Schleswig-holstein-lauenburgische Geschichte, Vierter Band. Registrum König Christian des Ersten. (1874). ]
+*Dr. Henning von Rumohr: ''Dat se bliven ewich tosamende ungedelt'' (1960)
-*Dr. Henning von Rumohr: ''Dat se bliven ewich tosamende ungedelt'' (1960). [//books.google.dk/books/about/Das_Ripener_Privileg_vom_5_März_1460_un.html?id=CPWLYgEACAAJ]
+*Zeitschrift der Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte, 2003, band 128: Carsten Jahnke: ''Dat se bliven ewich tosamede ungedelt'', neue Überlegungen zu einem alten Schlagwort, ISBN 3-529-02328-0
-*Zeitschrift der Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte, 2003, band 128: Carsten Jahnke: ''Dat se bliven ewich tosamede ungedelt'', neue Überlegungen zu einem alten Schlagwort. [//geschichte-s-h.de/vonabisz/privilegvonripen.htm] [//geschichte-s-h.de/vonabisz/upewigungedeelt.htm]
+<references/>
 <td>
@@ Linje 123: / Linje 119: @@
 </table>
+[[Kategori:Ribe]]
-__notoc__
+[[Kategori:1400-tal]]
-[[kategori:Slesvig-Holsten]]
+[[de:Ripener Privileg 1460]]
-[[Kategori:Privilegium]]
+[[Kategori:Plattysk]]
-[[kategori:1400-tal]]
-[[kategori:1460 i Ribe]]
 [[Kategori:brev]]