Redigerer Topografi 1775 Haderslev Amt

== <center>[[Forerindring]]er</center> ==
Dette store [[stykke]] [[land]], som her efter sin størrelse og [[tilstand]], så nøje som muligt har været, gøres læserne bekendt.
Dets [[naturlig]]e og [[politisk]]e fordele gør, at [[indbyggerne]] lever med mindre bekymring, og behersker større rigdomme end i andre [[Danmark]]s [[provins]]er.

På dette [[amtets]] [[vestre]] side er jordens overflade næsten jævn, men mod østen snart nedrigere, snart højere [[ager]]- og skovgrund, hvor imellem ses [[moser]] og [[enge]] hist og her gennemskårne af åer og [[bække]].

I [[Gram]], [[Nørre Rangstrup]], [[Kalvslund]] og [[Hviding]] [[herreder]] er en del øde [[lynghede]]r, og disse løber hel [[igennem]] fra [[Jylland]]s norderste spids gennem hele [[Holsten]].
Når disse heder undtages, er jordbunden her overalt god og [[frugtbar]] til kornavl, [[høbjergning]], [[skov]] og havevækster.
[[Jorden]] er en blanding af den fortegrå muld, som stikker sjælden dybere end et kvart til en halv [[alen]], helst i dalene.
Somme steder falder [[jorden]] mere sandet, andre steder mere leret, og markerne er til hver [[bondegård]] således delte, at [[jorden]] får hvile i 3 til 4 år, og derefter bærer den [[rug]], [[byg]], [[havre]], ærter og [[boghvede]] (sjælden [[hvede]] før rug).
[[Rug]]en sås ej gerne før [[mortensdag]], at den ej for [[vinteren]] skal løbe for højt i [[vejret]], hvorover aksene ej bliver [[rige]].
Byggen bliver her høstfærdig på 15 uger efter at det er sået, men deres fireradet [[byg]] er ikke nær så reel og givtig, som vores toradede i [[Lolland]].
Deres [[havre]] behøver mest 15 uger, og boghveden 14 uger at modnes udi.
Sjælden giver deres [[korn]] over 5. [[korn]] på tærskeloen.
Deres [[rug]] er ellers tyndere på skal end [[Lolland]]s, og giver hvidere [[mel]].
[[Ærter]] vokser især på den østre side meget gode, men deres [[heste]] får ikke [[lov]] til at æde dem om [[vinteren]] som i [[Lolland]], men de [[sælges]]. Af de grå ærter (som man kalder Lollands rosiner) avles ingen her.

[[Bonden]] har [[jord]] nok, en [[mand]] med en halv [[plov]], der er meget lidt over 5 tønder [[hartkorn]], [[sår]] i tre [[marker]] ti tønder [[korn]] i hver, og desuden [[græsser]] over tyve stykker [[hornkvæg]].

[[Bonden]] behandler her sin [[jord]] ligesom i [[Nørrejylland]] og [[Fyn]], og det behøver altså ingen [[beskrivelse]].

Af kommen, [[humle]], pateter, rødder, [[agurk]]er, [[asparges]] og [[sligt]] ses ikke mange steder noget,  thi så her i landet lægger bind derpå, undtaget nogle af præsteskabet.
Bøndernes havevækster er mest [[kål]], [[porre]]r, [[salat]], roer etc., men æblefrugt lægger de utrolig [[flid]] på, og alle poder og planter frugttræerne.

Tørvemoser er her nogle steder så [[rige]], at de ved [[fornuftig]] [[husholdning]] aldrig udtømmes, såsom især imellem [[Vonsild]] og [[Kolding]], [[item]] i [[Gram]] og [[Haderslev]] herreder og ved Ribekanten.
Her fattes og ikke [[skove]], især i [[Haderslevhus]] [[Len]] store og velbegroede, over hvilke at have [[opsyn]] [[kongen]] lønner ridere og [[fogeder]].
I [[Tørning Len]] er de derimod mangfoldig ødelagte, og de endnu på hederne forefindende blomstre, som erientalis, nemor. anemone etc. [[bevidner]], at her har til sin [[tid]] været [[mængde]] af [[skov]]. Endskønt [[skove]] burde her altid tiltage, såsom ingen [[præst]] må vie et [[mandfolk]] til en brud, førend han beviser at have plantet nogle ege og et vist antal bøgetræer. Men de stiller alene [[amtmanden]] [[kaution]], at det skal ske ved [[lejlighed]], og når har man [[lejlighed]] til det, som skal [[interessere]] det almindelige? mine læsere! ja de fleste planter aldrig.
Dr. [[Pontoppidan]] [[klager]], og alle [[klager]], at de unge egetræer til plejle, [[svøbeskaft]]e og [[sligt]] mere bortstjæles, ja der går mere bort end det.
Thi hvor bliver de [[skønne]] elleskove af, hvoraf man vist kunne have alt sit [[brænde]]? [[Bønderne]] svarer: vi skal jo have hegning, men hvorfor lægger i ikke bind på pile til hegning, som lollænderne, og [[grave]] [[grøfter]]?

[[Olden]] på skovene er [[kongens]], og sættes årlig på [[auktion]].

Tæt ved [[Vesterhavet]], hvor [[Kalvslund]] og [[Hviding]] [[herreder]] fire [[mil]] i længden tilstøder, er [[jorden]] [[formedelst]] havets daglige slik, som halv marskjord. Ved samme havbredde kan og undertiden findes små stykker [[rav]], som ved havets ebbe efterlades. [[Bønderne]] opsamler det, og nogle af dem, men især nogle af [[præsterne]], [[drejer]] deraf knapper og andet.

En bondes indslagtning her består i ét, højt to, slagtenød, eller en [[stud]], et [[svin]] (som vejer gerne ni til ti [[lispund]] flæsk) højt to, nogle får og [[gæs]]. Han behøver og ikke at indslagte så meget som den [[danske]] [[bonde]], der må holde [[folk]] til at bestride hoveriet ved herregårdene, og de [[kongelige]] gamle adelsgårde her har [[bonden]] intet videre med at gøre, end at holde [[gærder]] vedlige om hovmarken.

Disse bemeldte [[kongens]] [[gårde]], som har været gamle adelssæder, er forresten aldeles fri fra at [[yde]] [[tiende]] og hartkorns eller ploves kvartale [[kongelige]] [[skatter]].

Af [[klæde]] og andre tøjmanufakturer burde her i [[henseende]] til egnens overmåde lette levemåde anlægges nogle, og jeg begriber ikke, hvorfor [[sligt]] ej sker.
Var [[værket]] ikke for vidtløftigt, er jeg vis på, [[fruentimmer]]et her havde [[straks]] [[kurage]] hertil, men de må lade det blive ved at forarbejde mange 100 alenaf det fine og [[grove]] [[vadmel]], hvergarns og stribet [[tøj]], [[hør]]- og [[blårgarn]]s lærreder, at [[binde]] og strikke [[strømper]], forfærdige [[knipling]]er af adskillige mønstre, nogle for [[kræmmer]]e, nogle på deres egen [[regning]], som bønderkarlene rejser om med at [[sælge]] i alle [[danske]] og [[norske]] [[provinser]], ja til [[Holland]], [[køber]] ofte andre [[varer]] tilbage, og [[sælger]] dem med fordel hjemme.
Mandfolkene behøver også her kun et [[bevis]] fra [[amtmanden]], og så rejser de fri både inden- og [[udenlands]], dertil har de lyst, og man har slet ikke nødig at frygte, de jo til sin [[tid]] [[vender]] hjem igen.

[[Fiskeri]] er et vigtigt næringsmiddel.
Friheden at [[fiske]] i fjorde og søer [[betales]] [[penge]] for [[til kongen]]. I fjordene på [[amtets]] østre side fanges [[sild]], ofte i sådan [[mængde]], at man ej behøver tilførsel, [[torsk]],[[makrel]], [[ål]], [[hornfisk]], [[flynder]] [[hvilling]]er og [[ørred]]er i mindre del og [[laks]] endnu sparsommeligere.
I [[Vesterhavet]] fanges større [[rigdom]] af [[torsk]], [[hvilling]]er, [[kuller]], [[flynder]] og rokker, som de tørrer på [[sandbanke]]rne, og [[sælger]] en del til fremmede.
De [[ferske]] søer i [[amtet]] ved [[Haderslev]], [[Jels]] og flere steder fæstes og af [[kongen]] (?), og fiskerne [[fanger]] her udi [[aborre]], [[ål]], [[brasen]], [[suder]] og nogle [[gedde]]r.

Store [[fartøj]]er kunne ikke løbe ind i jordene på den østre side, heller ikke  har man nu sikker indløb eller [[havn]] i [[Vesterhavet]] ind i [[Nipså]]en til [[Ribe]]. Alting forandrer sig. 

Luften er her ikke så tung og usund som på småøerne, så har man og her sund og rensmagende [[kildevand]] overalt.

[[Amtets]] fornøjeligste egne er ved [[Tørninggård]], [[Jels Å]], [[Haderslev Dam]], ved [[Starup Kirke]] og egnen deromkring, som og i egnen ved [[Vonsbæk]], [[Halk]], [[Revsø]] og flere steder, [[item]] på [[Stenderup]] [[Strand]], hvor synet indcirkles af [[skove]] og det smukke [[Kolding Slot]]. En [[ting]] må jeg her [[erindre]], at ved [[Kolding]] har man to gange, nemlig under [[kong Hans]] og [[kong]] [[Christian 2.]] begyndt at ville gøre sig fordele ved en saltkilde der.

[[Haderslev Amt]] frembringer gode stærke [[heste]] og en [[mængde]] [[stude]] (hvilke på den [[vestre]] kant somme steder spændes for ploven), hestenes [[seletøj]] er ligesom i [[Nørrejylland]] træskagler med halmpuder under, hvor udi trækkes dobbelt lettere end i de sjællandske og lollandske seler.

[[Stude]] [[fodres]] flere på den østre end [[vestre]] kant af landet, hvor [[Vesterhavet]] ved sine oversvømmelser gør fede græsgange, og altså ses fordele ved at holde malkekøer.

Med store fede [[svin]] holdes her [[købmandskab]] ligesom med [[stude]], de bortføres i flokketal, og [[sælges]] i og uden for [[Holsten]].

[[Bonden]] er her i sin [[kornmark]] mangfoldig plaget af [[vildsvin]]. Man tør ikke [[dræbe]] dem, og derfor nødes til at holde vagt i [[kornmark]]erne.
[[Rådyr]] og [[hare]]r har [[skovene]] i stor [[mængde]], så og lidt af det større [[vildt]]
Man burde mere end man gør, [[forfølge]] og ødelægge de mangfoldige ræve og ulve.
I året 1763 var i skovegnene her i [[amtet]] et eget optog med ulvene, enten snevejret eller en egen galskab drev dem, skal jeg ikke sige, det var farligt at [[ride]] ene og ubevæbnet, de søgte udenfrygt [[hesten]].
Tænkman [[dræbte]] dem inde i Koldingby, inde i våbenhusene ved landsbykirkerne, og de gik frem ligesom blinde og gale.
Foruden andre skadelige dyr er her [[mængde]] af ildere, slemme gæster for hønseflokkene, oddere, der er fiskenes ødelæggere, såvel som sælhundene i [[havet]].
Man attråer  og forfølger måren her, i det han på træerne forfølger det brune egern, for skindets [[skyld]].
Man ser og nok af lækattene, [[item]] af brokke (som renser [[jorden]] fra orme og skadelige insekter), man finder dem undertiden i deres vinterhuler, ligesom de dem lignende bjørne, liggende udstrakte og ventende på [[sommeren]].

Af [[fugle]] ses her intet i [[Danmark]] ubekendt, undtagen en del af de velsmagende urhøns i hederne.

[[Bønderne]] i [[amtet]] er fæstebønder af [[kongen]] (nogle få har købt deres [[jorder]], så er her og nogle [[selvejer]]-møllere, hvis [[møller]] er vandmøller, hvortil ligger et vist [[distrikt]], som [[hører]] til, [[slig]] en [[mølle]] altid søge under [[straf]], ligesom man har sin [[kirke]] man bør søge).
[[Jorden]] er [[kongens]], men [[bygningerne]] deres egne, de kunne [[sælge]] dem til hvem de lyster (når kun [[kongen]] kan få sine afgifter), og af [[kongens]] [[amtmand]] [[udstedes]] fæstebrevene.
Deres [[landgilde]], som tilforn blev in [[natura]] leveret, [[betales]] nu med [[penge]].

Folket er flittigt og økonomisk.
Det er sandt, som nogle om disse mine landsmænd skriver: de konsulerer ikke vanen, såfremt de i deres indkomme forudser nogen fordel, skulle de indhente den i andre [[lande]] og riger.
Til [[flittighed]] bliver de fra barndom vante, man finder, en bondes tjenestekarle sjælden her som i det slaviske [[Sjælland]] og [[Lolland]], at ligge om [[vinteren]] fra [[sol]] går ned og indtil sengetiden, række sig på bænkene.
Er her mangel på [[korn]] og tærskearbejde, så er bondekarlen her ikke så forlegen som andensteds, for at fortjene føden. Nogle arbejder i [[træ]], og [[sælge]] til [[købstæderne]], andre gør [[arbejde]] af [[halm]], af svinehår, af ben etc., andre gør koste af gejl, af [[lyng]], [[birk]] etc., andre rejser om og [[sælger]] [[varer]] (de fortjener kun lidt,dog ville de ikke tigge), de kender verden og stoler på [[guds]] [[forsyn]] og på lykken. De er ligeså glade, når de betræder en anden [[provins]], som når de er hjemme, endog de elsker usvigelig deres fædreneland: [[Hark Olufs]] blev iblandt barbarerne Gasnadal og øverstkommanderende, han attråede dog sin fødeø [[Amrum]].

Sær nøje omgang har almindeligvis der ikke et [[hus]] med et andet, endskønt man alle vegne finder høflighed, dog mest hos [[borgere]] og [[bønder]].

Kvindfolket er her dets [[levetid]] ikke ledigt, kunne de ikke [[tjene]] længere, så [[væver]], strikker, knipler, spinder de, og [[deslige]].

[[Drukkenskab]] [[straffes]] her sjældent for, thi det er ufornødent, jeg kendte næppe én i hele [[herredet]], hvor jeg over fire år opholdte mig, om hvilken sagdes: han eller hun er liderlig og drikker, men dog har disse Adams [[børn]] også lyder: stolthed, letfærdighed, hvos de høje ånder religions [[foragt]] og utidig animositet etc.

[[Bedrageri]] anses [[skammelig]], lumsk at [[behandle]] en [[køber]], gør handelsmanden ikke, hvor der under ham [[næring]], den tager han imod med al [[optænkelig]] høfligheds [[beværtning]].

[[Rettens]] [[betjente]] er kostbare, intet imellem mig og [[nabo]] kan afgøres, uden [[ridefogeden]], [[herredsfogeden]] og [[skriveren]] besegler vor mellemhandling, og det [[koster]] [[penge]].
Men dette må jeg igen sige: [[bonden]] kender her sin [[amtmand]], han er her det hanbør være, [[amtets]] højeste [[dommer]] og øvrighed.
Gid det var så i alle [[danske]] provinser!
[[Amtmanden]] deciderer ved et dekret eller mellemtale såvel i [[verdslige]] som [[gejstlige]] [[sager]], og afgør således tvistighederne.
Er én af [[parterne]] i ingen måde således at [[tilfredsstille]], så tillades ham at øde [[penge]] på [[tyske]] processer, som [[varer]] tit hans søns [[levetid]] ud.

[[Præsterne]] her synes i visse poster, såsom i [[henseende]] at [[tælle]] tiendekornet på [[marken]] med [[bonden]], i [[henseende]] til skifter efter døende [[personer]], i [[henseende]] til penges uddeling til [[fattige]] etc., ikke at have den [[myndighed]] og fordel som de [[danske]].
En [[degn]] er her meget [[ringe]] agtet, en [[skoleholder]] er noget mere i estime, han er [[bondens]] consultus, han er og her i sit [[embede]] gerne en [[fuldkommen]] [[mand]], en [[dansk]] [[skoleholder]] her er en kunstner i regnen og skriven, dertil sættes ikke demitterede [[tjenere]], afsatte [[jordegods]] [[ejere]] og pagtere, bankerotte [[købmænd]], men de kommer lige fra information og seminario til at [[undervise]] andre.
De har fri [[hus]] i en hytte, som [[bønderne]] har opbygget. Det visse som er dem tillagt at leve af, er kun [[ringe]], ligesom på proprietærens [[gods]] i [[Jylland]], men [[bønderne]] i Nørre- og [[Sønderjylland]] glemmer dem ikke med foræringer til julen af [[mel]], [[gryn]], [[flæsk]], [[kød]], [[lys]] og [[sligt]].

Degnene her har deres boliger, vist [[korn]] af [[bønderne]], somme steder også skøn [[avling]], [[item]] visse [[pund]] [[smør]], [[ost]] og [[brød]] etc.

[[Præsterne]] har gode sikre [[indkomster]], i købstaden visse tillagte [[penge]], så og skriftepenge, begravelsespenge etc., som siden skal vises.
På landet har de deres [[avling]], fri [[jord]], hver 30. [[kærv]] [[korn]] til [[tiende]], 30 [[lam]], [[gris]], og visse [[penge]] af [[føl]] og [[kalve]], [[item]] visse [[pund]] [[smør]] og [[brød]].
[[Præstegården]] [[betaler]] [[mand]] efter [[mand]] efter [[taksation]] med 500 eller 1.000 rd., visse [[fag]] deraf plejer sognemændene at skulle holde vedlige.
[[Præsterne]] her er fri fra al konsumtionsskat, studieskat, doktorskat, enkeskat, med mere, som de [[danske]] [[præster]] årlig må [[svare]].

[[Kirkerne]] holdes i god [[stand]], de er mest alle med blytage, og tilhører [[kongen]] (Gram og [[Fole]] undtagen, som [[hører]] under Schackenborg).
Årlig aflægger [[kirkeværgen]] (en [[bonde]] i sognet) [[kirkeregnskab]] for matmanden og [[provsten]] for hvad [[korn]] og [[halm]] han har haft af tienden, samt kvægtienden, som [[præsten]] [[strengelig]] må [[attestere]].
Af indkomsterne bliver repareret hvad [[præsten]] og [[kirkeværgen]] [[klager]] at mangle, [[item]] [[leveres]] af [[kirkens]] intrader [[præsten]] noget til det nye [[testamente]] og katekismers [[anskaffelse]] til [[fattige]] [[børn]] i [[sognet]].
Til at blive [[præst]] ved nogen af disse [[kirker]], har på en halv snes år næppe gået an uden generalsuperintendentens .d Struensees rekommandation, og i [[Tørning Len]] næppe uden den retfærdige d. [[Tønne Bloch|Bloch]]s.
År 1773 blev en del [[kirker]] her i [[amtet]] bestjålne og i en fandtes en [[seddel]] på alteret med denne [[påtegning]]: 'dette er den tolvte [[kirke]] vi har besøgt, her fik vi kun [[rigsdaler]], og dem kan [[kirken]] vel tåle at lade os'.

[[Bønderne]] [[klæder]] sig her i [[vadmel]], nogle af de rigere, samt møllerne undtagne, som [[klæder]] sig i grå og blå [[klæde]], som købes her for godt [[køb]].
Dog [[klæder]] [[bønder]] deres koner sig altid nettere end de i [[Sjælland]] og [[Fyn]], og [[besidder]] [[derhos]] nogle dyder i højere grad fremfor øboerne, nemlig ydmyghed, godgørenhed, ædruelighed, kyskhed, lyst til [[guds]] [[ord]] at høre og lade virke på deres sind, men de tåler heller ikke vel at sættes i rette og lastes.

Nogle skribenter, jeg ved ikke af hvilken [[drift]], som og vor mag. Dyssel synes at give disse alt for store fuldkommenheder, og derimod at ville favne hos os øboere alt for meget af vittighed og [[duelighed]], men lader os engang [[upartisk]] veje dyderne mod [[hinanden]].
Man skriver om disse: de lægger [[vind]] på [[fiskeri]].
Jeg må spørge, hvor er disse fiskere? er det andre end de som har lejet strandene og søerne af [[kongen]], de har lyst at [[fiske]], fordi andre  er formente at komme der, skete dette også, at fiskerierne under [[Lolland]] og omliggende øer blev til visse forpagtede, da ville vi sikker få et hundrede familier flere på disse øer, og amtstuerne få flere [[penge]] at hæve.

De lægger [[vind]] på [[levende]] [[gærder]] og stendiger.
Det siges nok, men en svale gør ingen [[sommer]], de er her udi lige så efterladne som vore øboere, endskønt de for deres [[plov]] har tre timer tilovers, imod lollænderne har én.

De rejser gerne.
Ja, hvo har ikke lyst til at [[rejse]].
Men en lollænder lader nok være at [[rejse]], han er bunden til sin [[stavn]].

De stårsig vel.
Det har meget naturlige årsager.
På lige [[indkomster]] er lollændernes [[udgift]] tre [[skilling]], når dennes er én. Alting er let [[køb]] i landet, i [[Lolland]] er alting overmåde dyrt.

De bagtaler ikke så meget deres næste.
Vel er de ikke rent frie derfor, imidlertid gør nærbebyggelsen i [[Lolland]] meget dertil, [[item]] visse familier, og de kan jo uddø.

De drikker ikke [[brændevin]] som øboerne.
Det er sandt, disse drikke er godt [[glas]] [[vin]].
Lollænderne, som begynder at samle [[midler]], drikker heller ikke, det er gerne kun de [[fattige]], hos hvilke alting skal gå lige op.
Efter deres [[død]] [[vide]] de, at der bør deles således, at der gerne bliver intet at [[arve]].
Det har heller ikke været altid, det kan forandre sig.
Man ved ellers, [[husbonden]] må [[skaffe]] tjenestekarlene i [[Lolland]] hvad der [[forlanger]].

De lader deres [[børn]] lære.
Det er vist, det er en lyst at høre børnene her [[læse]], se dem [[skrive]] og gøre høje [[tyske]] regninger. Men hvorfor [[lærer]] [[børn]] så slet i [[Lolland]]?
for skoleholderne kunne intet selv, det burde jo [[gejstlig]] øvrighed råde [[bod]] på.
Tilmed er [[forældrene]] skødesløse på øerne her udi, for de [[vide]], deres [[børn]] kommer ikke vidt ud i verden.

Man finder mere agtpågivenhed og lyst til [[guds]] [[ord]].
Der er sandt, jeg lever hellere blandt [[folk]] i [[Lolland]], men jeg står hellere på en [[prædikestol]] i [[hin]] [[egn]].
Mon ikke et slags slaviskhed kan gøre noget dertil udi [[Lolland]] og på øerne, at gemytterne er så tillukkede og dorske i dette [[stykke]]?

De planter og poder.
Det er bare frugttræer, men mine lollændere sætter hundrede gange flere pile, de sætter også en del frugttræer.
Ja de lægger også flere humlerødder.

De handlende er høfligere og billigere.
I [[henseende]] til det første er mange [[ting]] periodiske.
I [[henseende]] til [[billighed]], højere [[told]] gør en stor forskel.

Deres [[tjenestekarl]]e og piger er dueligere arbejdere.
[[Lolland]]s [[tjenestekarl]]e fattes kun lidt mere ave, ofte har man og intet af materialerne i dette på [[forandringer]] [[fattige]] [[Lolland]] at give dem, at [[arbejde]] udi de lange vinteraftener.
Jeg ved forresten ikke, og kan ikke [[forsvare]] lollænderne der udi.
Hvad pigerne angår, da [[forsikrer]] jeg, hvor økonomien er [[ordentlig]], og konen i [[huset]] selv er [[flittig]], der er pigerne ligeså flittige ved [[dag]] og [[aften]], som hine sønderjyllændere.

De er mere skikkede til at komme blandt [[folk]], såsom de har lært mere i deres [[ungdom]].
det kunne man tænke, men jeg har befunden, at en lollandsk bondedreng er nok så snild i omgang som disse
Mener man, at det [[tyske]] [[sprog]]  hjælper disse, så tager man meget [[fejl]], én fra denne [[egn]] forstår lige så meget [[tysk]], som én der er født på [[Anholt]] eller ved [[Viborg]], det er kun i [[Haderslev]] latinske skole, hvor det [[tyske]] [[sprog]] [[eksercere]]s.
Forresten forstås og tales i hele [[amtet]] kun meget slet [[dansk]].
Men det er vist, at disse som i deres [[ungdom]] har lagt [[grundvold]], bliver dygtige i det de sættes til, når en lollandsk bondesøn stedse gerne bliver en sinke og et drog i alle [[videnskab]]er.

== <center>[[Haderslev Amt]]s [[historie]] i [[almindelighed]]</center> ==
<center>§ 1.</center>
[[Haderslev Amt]], som er det største [[amt]] i de [[danske]] [[provinser]], har [[Lillebælt|Bæltet]] til [[grænse]] mod østen og mod [[vesten]] [[Nordsøen]] (som [[indbyggerne]] kalder [[Vesterhavet]]). Mod [[sønden]] støder den mod [[Løgumkloster Amt]] og mod [[norden]] til [[Nørrejylland]].

[[Amtet]] udgør 800 plove, der er lidt over 9033 td. [[hartkorn]]. Beregningen var tilforn 1100, og efter den gamle [[matrikel]] 1563½ plove (af hvilke er 13¾ frie plove, 7 plove på [[Haderslev]] slotsgrund, 16 ny [[Gram Herred]]s plove og 1<small><sup>9</sup>/<sub>16</sub></small>, hvormed [[amtets]] [[vestre]] del har forøget sig), foruden 30 plove, som [[hører]] under [[Schackenborg]] og [[Gramgård]] over 20 til Rantzaugods.

[[Amtet]] er 45 kvadratmile, stærkt [[bebygget]], og intet [[amt]] bliver for sin størrelse, [[verdslig]] og [[gejstlig]] [[jurisdiktion]]s indretninger og andre gjorte [[forandringer]], en [[historie]] mere [[værdig]].

[[Amtet]] udgør hele syv [[herreder]], af hvilke de to, nemlig [[Haderslev]] og [[Tyrstrup]] udgør [[Haderslevhus Len]], men de øvrige fem herreder kaldes [[Tørning Len]].
Dog ligger i [[Tørning Len]] en del, som [[hører]] under [[Riberhus Amt]], såsom [[Ribe]] [[stad]] selv, som med sin cirkel eller [[distrikt]] ligger [[ret]] i skellet mellem [[Kalvslund]] og [[Hviding]] herreder, [[item]] [[Riberhus Birk]], [[St. Catharinæ Sogn]] 36 td. [[hartkorn]], [[Gram Birk]], i [[Gram]] 8 td., og [[Ødis]] 28 td., [[Lustrup Birk]], [[Seem Sogn]] 159 td. og derover [[St. Catharinæ Sogn]] 58 td. [[hartkorn]].

Fire og tresindstyve [[kirker]] indbefatter dette [[amt]], hvilke hver for sig siden, hver til sit [[herred]], anføres.

I gamle dage var [[provinser]]ne inddelte i sysler. [[Sjælland]] udgjorde [[Vester]]- [[Øster]]- og [[Medelsyssel]].
[[Nørrejylland]] var delt i ni [[sysler]], således var der også i den del vi nu nævner [[hertugdømmet Slesvig]].
Her finder vi Bar, Baring eller [[Barvid Syssel|Borg Syssel]], det er netop de 34 [[kirker]], som nu udgør [[Haderslev Provsti]].
[[Sønderjylland]]s [[Syssel]], det var alle [[amtets]] øvrige [[sogne]], tillige med [[Ribe]] selv og [[Seem Sogn]].

Den [[inddeling]] i sysler tilskrives [[Harald Blåtand]], som døde år 980, og var en [[gejstlig]] [[inddeling]]. Sysselnavnet bruges ikke mere.

<center>§ 2.</center>
Højere op i tiden bliver vanskeligt at kende dette [[stykke]] [[land]]. Vel er bekendt, at her var cimbernes [[land]]. Den cimberske [[halvø]] er Jyllands gamle [[navn]]. Hvorledes [[omtrent]] 150 år før [[Kristi]] fødsel dette [[land]]s [[indbyggere]] skrækkede det mægtige [[Rom]], er vel bekendt. [[Ptolemæus]] og venerable [[Beda]] gør sig umage at kende dette steds gamle [[beboere]] og slutningen bliver: Blanding af sachser, angler og jyder. Anglerne satte de især i denne [[strækning]], og da de ginge bort til [[England]], skal jyderne have rykket fra [[Nørrejylland]] i deres sted, som har begyndt at [[bygge]] og [[dyrke]].

Førhen har her været i [[amtet]] adskillige priviligere [[adelige]] [[godser]], men de er indløste i de senere tider af [[Hans den Ældre|hertug Hans]] på [[Haderslev Slot]] og af kongerne.
Og man kender her ikkun [[Gramgård]] med 30 plove, [[item]] [[Høgsbro]], [[Vesterbæk]] og [[Spandet]] med 20 plove.

<center>§ 3.</center>
Frugtbare [[jorder]], som giver [[hvede]] og [[byg]], ærter og [[boghvede]] og så [[fremdeles]], græsgange hvorpå fødes [[kvæg]] i stor [[mængde]], [[item]] de fiskerigeste [[sø]]er og vande glæder [[enhver]] beskuer, ikke at glemme de tykkeste [[skove]], hvor vilde dyr små og store vrimler, og mange tusinde [[svin]] fødes.

De skadeligste dyr for [[kornet]] er [[vildsvin]]ene og for [[kvæget]] [[ulv]]ene.

Indbyggerne her står sig i [[almindelighed]] vel, hvortil også fælledskabets [[ophævelse]] i årene især 1739 og 1740 (da over tusinde såkaldte [[lykke]]r blev indrettede med [[grøfter]] og [[levende]] [[gærde]]r), ikke har gjort lidt.
Så har de og adskillige [[friheder]], såsom de ligger i [[hertugdømmet Slesvig]], og er fri for den store kvægtold, nemlig 5 rd. for et par [[stude]], som jyderne må [[betale]] i [[Kolding]], hvis de ville drive [[handel]] med dem i de [[tyske]] [[provinser]] etc.
Deres [[skatter]], [[skattekorn]] og [[fourage]]-[[leverance]] er jævnet efter plovene, og for resten besværer dem ingen.
Den største [[klage]] man [[hører]], er, at den rigeste bondes søn ingenlunde er befriet fra [[soldater]]ne, endskønt mangen end gerne ville [[betale]] henimod tusinde [[rigsdaler]] for ham, og [[sligt]] er [[retfærdig]]t.

<center>§ 4.</center>
Hans [[majestæt]] [[kongen]] lader begge [[hertugdømme]]r regere ved en [[statholder]], som fra 1768 er [[prins]] [[Carl af Hessen]].

Den [[kongelige]] [[regering]]


(forkortet)



== <center>[[Haderslev Amt]]s [[historie]] i [[særdeleshed]]</center> ==



== Noter ==
[[Peder Christian Rhode|Peder Rhode]]: 'Samlinger til [[Haderslev Amt]]s [[Beskrivelse]]'. (1775/1942)

[[kategori:Topografi]]
[[kategori:Haderslev Amt]]