Nuværende version |
Din tekst |
Linje 1: |
Linje 1: |
− | = <center>[[Haderslev Amt]]s [[beskrivelse]]</center> =
| |
− | Samlinger til [[Haderslev Amt]]s [[beskrivelse]], forestillende dette [[amt]]s, [[herreder]]s, [[sogne]]s og [[byer]]s ældre og [[nuværende]] [[tilstand]], med [[historisk]]e [[efterretninger]] om de i dette [[amt]] hidindtil værende [[herre]]r, [[amtmænd]] og [[gejstlig]]es [[liv]] og [[levned]], samt andre [[familie]]r.
| |
− | Af [[Peder Christian Rhode|P. Rhode]], [[sognepræst]] i [[Utterslev]] udi [[Lolland]]. (1775)
| |
− |
| |
| == <center>[[Forerindring]]er</center> == | | == <center>[[Forerindring]]er</center> == |
| Dette store [[stykke]] [[land]], som her efter sin størrelse og [[tilstand]], så nøje som muligt har været, gøres læserne bekendt. | | Dette store [[stykke]] [[land]], som her efter sin størrelse og [[tilstand]], så nøje som muligt har været, gøres læserne bekendt. |
Linje 140: |
Linje 136: |
| | | |
| ; Man finder mere agtpågivenhed og lyst til [[guds]] [[ord]]. | | ; Man finder mere agtpågivenhed og lyst til [[guds]] [[ord]]. |
− | : Det er sandt, jeg lever hellere blandt [[folk]] i [[Lolland]], men jeg står hellere på en [[prædikestol]] i hin [[egn]]. Mon ikke et slags slaviskhed kan gøre noget dertil udi [[Lolland]] og på øerne, at gemytterne er så tillukkede og dorske i dette [[stykke]]? | + | : Det er sandt, jeg lever hellere blandt [[folk]] i [[Lolland]], men jeg står hellere på en [[prædikestol]] i [[hin]] [[egn]]. Mon ikke et slags slaviskhed kan gøre noget dertil udi [[Lolland]] og på øerne, at gemytterne er så tillukkede og dorske i dette [[stykke]]? |
| | | |
| ; De planter og poder. | | ; De planter og poder. |
Linje 256: |
Linje 252: |
| | | |
| ==== [[Ejer]]e og [[regent]]er ==== | | ==== [[Ejer]]e og [[regent]]er ==== |
− | Aldrig bevises, at dette [[amt]], med hele [[hertugdømmet]] nogensinde var et [[len]] af [[Det tysk-romerske Rige|det hellige romerske rige]]. | + | Aldrig bevises, at dette [[amt]], med hele [[hertugdømmet]] nogensinde var et [[len]] af [[Det [[tysk]]-romerske Rige|det [[hellige]] romerske rige]]. |
| Da [[kejser]] [[Henrik Fuglefænger|Henric Auceps]] år 920 overvandt [[kong]] [[Gnupa|Gorm]] og satte en [[markgreve]] i [[Slesvig]] til [[grænsen]]s [[bestyrelse]], så viste han i det ringeste dermed, at han aldrig tiltænkte sig nogen [[andel]] på det, som var [[norden]] for. | | Da [[kejser]] [[Henrik Fuglefænger|Henric Auceps]] år 920 overvandt [[kong]] [[Gnupa|Gorm]] og satte en [[markgreve]] i [[Slesvig]] til [[grænsen]]s [[bestyrelse]], så viste han i det ringeste dermed, at han aldrig tiltænkte sig nogen [[andel]] på det, som var [[norden]] for. |
| [[Marcus Zuerius van Boxhorn|Boxhornius]] [[ræsonnere]]r ikke [[rigtig]], at [[Harald Blåtand|Harald]] måtte tage riget til [[len]] af [[kejser]] [[Otto den Store|Otto]] 936, thi så havde rigskammeret udi [[Speyer]] ikke skullet forgæves fordret årlig taxam af [[hertugdømmet Slesvig]], som nogle gange er sket. | | [[Marcus Zuerius van Boxhorn|Boxhornius]] [[ræsonnere]]r ikke [[rigtig]], at [[Harald Blåtand|Harald]] måtte tage riget til [[len]] af [[kejser]] [[Otto den Store|Otto]] 936, thi så havde rigskammeret udi [[Speyer]] ikke skullet forgæves fordret årlig taxam af [[hertugdømmet Slesvig]], som nogle gange er sket. |
Linje 274: |
Linje 270: |
| Blev også [[konge]] i [[Danmark]]. | | Blev også [[konge]] i [[Danmark]]. |
| | | |
− | Fra 1232 til 1250. Prins [[Abel af Danmark|Abel]], som slog sin [[bror]] [[ihjel]], for han ville tvinge ham til at tage [[hertugdømmet]] som et [[len]] af sig. | + | Fra 1232 til 1250. [[Abel af Danmark|Prins Abel]], som slog sin [[bror]] [[ihjel]], for han ville tvinge ham til at tage [[hertugdømmet]] som et [[len]] af sig. |
| | | |
− | Fra 1254 til 1257 [[Valdemar 3. af Slesvig|Valdemar 3.]], [[Abel af Danmark|Abel]]s søn. | + | Fra 1254 til 1257 [[Valdemar 3. af Slesvig|Valdemar 3.]], Abels søn. |
| Døde som [[hertug]]. | | Døde som [[hertug]]. |
| | | |
Linje 283: |
Linje 279: |
| Han døde som [[hertug]]. | | Han døde som [[hertug]]. |
| | | |
− | Fra 1282 til 1312, [[Valdemar 4. af Slesvig|Valdemar 4.]], forrige [[hertug]]s søn. | + | Fra 1282 til 1312, [[Valdemar 4. af Slesvig|Valdemar 4.]], forrige hertugs søn. |
| Døde som [[hertug]]. | | Døde som [[hertug]]. |
| | | |
− | Fra 1312 til 1325 [[Erik 2. af Sønderjylland|Erik 3.]], forriges søn. | + | Fra 1312 til 1325 [[Erik 3.]],forriges søn. |
| Døde som [[hertug]]. | | Døde som [[hertug]]. |
| | | |
− | Fra 1325 til 1364 [[Valdemar 3.|Valdemar 5.]], forriges søn blev udvalgt til [[konge]] i [[Danmark]], men afsagde riget igen år 1340, da [[Christoffer 2.|Christoffer]]s søn [[Valdemar Atterdag|Valdemar 3.]] blev [[konge]]. | + | Fra 1325 til 1364 Valdemar 5.,forriges søn blev udvalgt til [[konge]] i [[Danmark]], men afsagde riget igen år 1340, da Christoffers søn [[Valdemar 3.]] blev [[konge]]. |
| I hans [[tid]] 1350 grasserede den ødelæggende [[pest]]. | | I hans [[tid]] 1350 grasserede den ødelæggende [[pest]]. |
− | Han blev 1362 af de [[holstenske]] [[grever]] fangen og sat i [[fængsel]] i [[Nyborg]], dog for en vis [[penge]] igen løsladt. | + | Han blev 1362 af de holstenske grever fangen og sat i [[fængsel]] i [[Nyborg]], dog for en vis [[penge]] igen løsladt. |
| | | |
| Fra 1364 til 1385 [[Henrik af Sønderjylland|Henrik]], forriges eneste søn. | | Fra 1364 til 1385 [[Henrik af Sønderjylland|Henrik]], forriges eneste søn. |
| Døde uden [[børn]]. | | Døde uden [[børn]]. |
| | | |
− | Fra 1386 til 1404 [[greven]] i [[Holsten]] [[Gerhard 6. af Holsten|Gerhard 6.]] blev dermed belenet af [[kong]] Olav. | + | Fra 1386 til 1404 greven i [[Holsten]] [[Gerhard 6.]] blev dermed belenet af [[kong]] Olav. |
− | [[Greven]] blev slagen af ditmarskerne, og da [[kong]] [[Erik af Pommern]] ikke ville [[afstå]] [[hertugdømmet]] til [[greven]]s sønner, oprejste sig hver med [[trætte]], indtil [[kejser]] [[Sigismund af Luxemburg|Sigismund]] år 1424 tilkendte [[kongen]] [[hertugdømmet]].
| + | Greven blev slagen af ditmarskerne, og da [[kong]] Erik af [[Pommern]] ikke ville [[afstå]] [[hertugdømmet]] til grevens sønner, oprejste sig hver med [[trætte]], indtil [[kejser]] Sigismund år 1424 tilkendte [[kongen]] [[hertugdømmet]]. |
− | Men [[greven]]s sønner agtede intet om [[kejseren]], de vovede en [[krig]] med [[kongen]], indtil én af dem, nemlig [[Henrik 4. af Holsten|Henrich]], blev år 1427 gennemstukket i [[Flensborg]]s [[belejring]], den anden søn Gerhard døde, og så blev endelig år 1435 til [[Vordingborg]] et [[forlig]] sluttet mellem [[kongen]] og den tredje søn, kaldet [[Adolf 8. af Holsten|Adolph 8.]], så at han fik [[hertugdømmet]], undtagen [[Haderslev]] og [[Ærø]]. | + | Men grevens sønner agtede intet om kejseren, de vovede en [[krig]] med [[kongen]], indtil én af dem, nemlig Henrich, blev år 1427 gennemstukket i Flensborgs [[belejring]], den anden søn Gerhard døde, og så blev endelig år 1435 til [[Vordingborg]] et [[forlig]] sluttet mellem [[kongen]] og den tredje søn, kaldet Adolph 8., så at han fik [[hertugdømmet]], undtagen [[Haderslev]] og [[Ærø]]. |
− | Tre år derefter gjorde under denne [[hertug]]s beskytning [[Nørrejylland]] opstand mod [[gejstlighed]]en og [[adelen]], og [[Haderslev Amt]] faldt også til [[hertugen]]. Dog stod [[tvistighed]]en uafgjort til år 1440, da [[kong]] [[Christoffer af Bayern|Christophorus Bavarus]] belenede [[hertug]] [[Adolf 8. af Holsten|Adolph]] [[arve]]- og fæsteret lige til [[Kolding]]. | + | Tre år derefter gjorde under denne hertugs beskytning [[Nørrejylland]] opstand mod gejstligheden og [[adelen]], og [[Haderslev Amt]] faldt også til hertugen. Dog stod tvistigheden uafgjort til år 1440, da [[kong]] Christophorus Bavarus belenede [[hertug]] Adolhp [[arve]]- og fæsteret lige til [[Kolding]]. |
− | [[Hertugen]] blev siden tilbudt den [[danske]] krone, men afslog samme, og hans søstersøn greven i [[Oldenborg]] [[Christian 1.|Christian]] blev [[konge]], som [[stadfæstede]] [[hertugen]] sit [[len]].
| + | Hertugen blev siden tilbudt den [[danske]] krone, men afslog samme, og hans søstersøn greven i [[Oldenborg]] Christian blev [[konge]], som [[stadfæstede]] hertugen sit [[len]]. |
| | | |
− | Altså fra 1438 til 1459 [[hertug]] [[Adolf 8. af Holsten|Adolph]], som døde uden [[arvinger]]. | + | Altså fra 1438 til 1459 [[hertug]] Adolph, som døde uden [[arvinger]]. |
| | | |
− | Fra 1481 til 1490 [[dronning]] [[Dorothea af Brandenburg|Dorothea]], [[Christian 1.]]'s enkedronning. | + | Fra 1481 til 1490 [[dronning]] Dorothea, Christian 1.'s enkedronning. |
| | | |
− | Men fra 1490 til 1523 hendes søn [[Frederik 1.|Friderich]], [[bror]] til [[Hans af Danmark|Hans]]. Hertil blev på [[Gottorp]] 1490 afgjort mellem begge brødrene, at [[hertug]] [[Frederik 1.|Friderich]] fik [[Gottorp]], [[Haderslev]], [[Tønder]], [[Egernførde]], [[Rundtoft]], [[Stenbjerg (Sydslesvig)|Steenberg]], [[Ejdersted]], [[Trittau|Trittov]], [[Oldenborg]], [[Pløn]], Steenborch, Tyle, [[Itzehoe]], Osterhof, [[Neumünster|Nimynster]], [[Lyksborg|Lykenborg]], [[Kohøved]]e, [[Kiel]], [[Nordstrand]]. | + | Men fra 1490 til 1523 hendes søn Friderich, [[bror]] til Hans. Hertil blev på [[Gottorp]] 1490 afgjort mellem begge brødrene, at [[hertug]] Friderich fik [[Gottorp]], [[Haderslev]], Tønder, [[Egernførde]], Rundtoft, Steenberg, [[Ejdersted]], Trittov, [[Oldenborg]], [[Pløn]], Steenborch, Tyle, [[Itzehoe]], Osterhof, [[Neumünster|Nimynster]], Lykenborg, Kohøvede, [[Kiel]], [[Nordstrand]]. |
| Han blev derefter [[konge]] i [[Danmark]], og ham succederede sønnen den store [[Christian 3.]] som [[hertug]], og stod her i mange år, indtil 1544. | | Han blev derefter [[konge]] i [[Danmark]], og ham succederede sønnen den store [[Christian 3.]] som [[hertug]], og stod her i mange år, indtil 1544. |
| | | |
− | Fra 1544 til 1580 [[hertug]] '''[[Hans den Ældre|Hans (Johannes) den ældre]]''' (en [[bror]] af den store [[kong]] [[Christian 3.]], førhen [[hertug]] og [[statholder]], residerende her i [[Haderslev]]), hvilken uforglemmelige [[herre]] i [[Haderslev]], med største ære bør [[evindelig]] erindres. | + | Fra 1544 til 1580 [[hertug]] Hans (Johannes) den ældre (en [[bror]] af den store kong [[Christian 3.]], førhen [[hertug]] og [[statholder]], residerende her i Haderslev), hvilken uforglemmelige [[herre]] i [[Haderslev]], med største ære bør [[evindelig]] erindres. |
− | Ved [[deling]] mellem ham og hans høje brødre, [[kong]] [[Christian 3.]] og [[hertug]] [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolph]], fik vor store [[hertug]] [[Hans den Ældre|Hans]] til [[andel]] [[Haderslev]], [[Tørning]], lille [[Tønder]] med [[Tønder Herred|Øster Herred]], [[Rendsborg]], [[Femern]], [[Bordesholm]] og [[Løgumkloster]], [[item]] [[Nordstrand]], og måtte [[betale]] på [[hertugdømmet]]s [[gæld]] for sin [[part]] 3.000 [[mark]] [[lybsk]]. | + | Ved [[deling]] mellem ham og hans høje brødre, kong [[Christian 3.]] og [[hertug]] Adolph, fik vor store [[hertug]] Hans til [[andel]] [[Haderslev]], [[Tørning]], lille Tønder med [[Øster Herred]], [[Rendsborg]], [[Femern]], [[Bordesholm]] og Løgumklposter, itemNordstrand, og måtte [[betale]] på hertugdømmets [[gæld]] for sin [[part]] 3.000 [[mark]] [[lybsk]]. |
− | Denne i [[Haderslev]] uforglemmelige [[herre]], som [[Krüger]] kalder ikke et almindeligt [[menneske]], men en [[fyrste]], en fædrenelands fader, Ifraels [[vogn]] og hans reisnere er født 1521 i begyndelsen af maj [[måned]] på det gamle [[Haderslevhus|Haderslev Slot]], en søn af [[kong]] [[Frederik 1.]] og [[dronning]] [[Sophie af Pommern]]. | + | Denne i [[Haderslev]] uforglemmelige [[herre]], som [[Krüger]] kalder ikke et almindeligt [[menneske]], men en fyrste, en fædrenelands fader, Ifraels [[vogn]] og hans reisnere erfødt 1521. i begyndelsen af maj [[måned]] på det gamle [[Haderslev]] [[Slot]], en søn af kong Friderich 1. og [[dronning]] Sophia af [[Pommern]]. |
− | Til [[hofmester]] blev han [[beskikket]] hr. [[Oluf Nielsen Rosenkrantz|Oluf Rosenkranz]] og til informatores [[magister]] Hermennus Bonnus, og efter sammes forfremmelse til det lybækske gymnasii rektorat [[magister]] [[Peder Svave|Petr. Svavenius]], [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Diplomat/Peder_Svave] begge to gode [[mænd]], som fra [[Pommern]] var hid undvigede [[formedelst]] den der fortrykte [[religion]].
| + | til [[hofmester]] blev han [[beskikket]] hr. Oluf Rosenkranz og til informatores [[magister]] Hermennus Bonnus, og efter sammes forfremmelse til det lybækske gymnasii rektorat [[magister]] Petr. Svavenius, begge to gode [[mænd]], som fra [[Pommern]] var hid undvigede [[formedelst]] den der fortrykte [[religion]]. |
− | Med god [[lærdom]] blev han sendt til [[fyrst]] [[Albrecht (Preußen)|Albret]]s t. t. [[hochmeister]] udi [[Preussen]], som højt elskede ham, og [[hertugen]] glemte aldrig denne [[fyrste]] igen. | + | Med god [[lærdom]] blev han sendt til fyrst Albrets t. t. hochmeister udi [[Preussen]], som højt elskede ham, og hertugen glemte aldrig denne fyrste igen. |
| + | Efter ridderskabets [[råd]] kom vor [[prins]] tilbage og [[tog]] sit [[sæde]] på [[Haderslev]] [[Slot]] år 1542, og to år derefter gik ovenmeldte [[deling]] for sig. |
| + | Og hertugen antog til sin [[kansler]] [[doktor]] Jeron. Ölgaard, til sin [[kammerherre]] Ewald v. Woyen og til kammersekretær Martin Volqvart. |
| + | År 1547 [[lod]] han sig af [[Nordstrand]]s [[beboere]] [[hylde]], og [[bekræftede]] dem, dog uden sin magts fornærmelse, deres forrige [[privilegia]] samme år |
| | | |
− | Efter [[ridderskab]]ets [[råd]] kom vor [[prins]] tilbage og tog sit [[sæde]] på [[Haderslevhus|Haderslev Slot]] år 1542, og to år derefter gik ovenmeldte [[deling]] for sig.
| + | (forkortet, side 38) |
− | Og [[hertugen]] antog til sin [[kansler]] [[doktor]] Jeron. Ölgaard, til sin [[kammerherre]] [[Ewald von Woyen|Ewald v. Woyen]] og til kammersekretær Martin Volqvart.
| |
− | År 1547 lod han sig af [[Nordstrand]]s [[beboere]] [[hylde]], og [[bekræftede]] dem, dog uden sin [[magt]]s fornærmelse, deres forrige [[privilegia]] samme år domini misericord., hvorpå han solgte [[Pelvorm]]s [[Alte Kirche (Pellworm)|kirke]] til dens [[sognemænd]] for 1.000 [[mark]] [[lybsk]], således at de selv måtte [[kalde]] deres [[præster]], kun at samme var i [[lærdom]] rene og luthersk sindede.
| |
− | Kun få tror, med hvad højagtelse for hans ømme [[kærlighed]] mod sin hr. farbrors søn, den fangne [[konge]] [[Christian 2.]], jeg følger ham, da han i året 1549 i februar rejste ham i [[møde]] til [[Assens]], da [[Christian 2.]] blev ført fra [[Sønderborg]] til [[Kalundborg]].
| |
− | | |
− | For den rene lutherske lære og for retskafne [[prædikant]]er var han den største forfremmer og forfægter.
| |
− | Om sine [[præster]] plejede han at sige:
| |
− | [[Gud]] give, at den [[nød]] må aldrig komme på mig, at jeg skulle lægge [[skat]] på mine [[præster]] og [[kirketjener]]e.
| |
− | Mod sværmere og [[religion]]s forstyrrere udgav han [[alvorlige]] [[forordninger]].
| |
− | Han anlagde [[skoler]], gymnasia og [[hospitaler]], gav milde [[donation]]er for de lærde.
| |
− | | |
− | Bemeldte [[Krüger]] skriver videre:
| |
− | Han regerede her [[ret]] [[kristelig]] og [[gudelig]], elskede [[gud]] og hans [[ord]] af [[hjerte]]t - [[lod]] daglig [[læse]] for sig, især om søndagene, forklaringer over [[evangeliet]], og derved gjorde sig en andægtig indgang til [[kirken]] og [[prædiken]].
| |
− | Man traf ham ofte spadserende frem og tilbage i sit [[gemak]], at synge og fornøje sig med [[doktor]] [[Martin Luther|Luther]]s og andre læreres [[salme]]r.
| |
− | Han citerede [[præsterne]] i sin [[jurisdiktion]] og forfremmede også gerne fremmede, når de var forsynet med gode [[attester]].
| |
− | Han hørte gerne [[personlig]] de klagende, og hjalp dem hurtig til rette, lagde dem ingen besvær på, som de ikke havde haft før.
| |
− | | |
− | År 1557 begyndte han på sit prægtige [[slot]] [[Hansborg]]s [[bygning]], hvorom siden skal meldes.
| |
− | To år derefter drog han tillige med [[kong]] [[Frederik 2.]] og [[hertug]] [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolph]] i [[krig]] imod de ditmarske, som i samme år den 13. juni tre gange blev slagne og deres [[stad]] [[Heide]] erobret og afbrændt.
| |
− | Den mellemste del af det erobrede [[Ditmarsken]] fik [[hertug]] [[Hans den Ældre|Hans]] til sin [[andel]].
| |
− | Siden gives der tiere [[lejlighed]] at melde om denne store [[herre]].
| |
− | | |
− | Hans endeligt var opbyggeligt, skønt sørgeligt for mange.
| |
− | Han blev [[syg]] år 1580, dog havde hans medicus dr. Matth. Tipotius endnu den 1. oktober, som var dagen for hans [[dødsdag]], et godt [[håb]] om hans [[restitution]],men han forestillede sig selv sit endeligt, og opmuntrede sindet ved attende [[søndag]] efter [[trinitatis]] [[evangelium]], begyndte om aftenen klokken otte af sig selv at synge:
| |
− | Vi tror allesammen på én [[gud]], befalede sin forløser sin [[sjæl]], og bad for sine [[undersåtter]].
| |
− | Herpå sov han til midnat, da en [[kammertjener]], som mærkede, at han var i en hård søvn, løb til og rejste ham i [[sengen]] over ende, hvorpå han vendte øjnene efter de i [[stuen]] stående, men lukkede dem [[straks]], og hensov uden [[livsarvinger]] <ref name=Höyer> Skønt A. Höyer i sin Dän. Gesch. p. 202 tillægger ham en [[naturlig]] datter, som skal være blevet gift med en ditmarsker, navnlig Reimar Sturcken. </ref>
| |
− | | |
− | Over fire måneder beholdte [[Haderslev]] hans høje lig, og siden blev det henbragt til [[Slesvig Domkirke]] (hvor begge hans [[forældre]] var hensatte).
| |
− | Rigets [[marskal]] [[Peder Knudsen Gyldenstjerne|Peter Gyldenstjerne]] var her i [[kongens]] sted, de øvrige var:
| |
− | [[Hertug]] [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolph]] med gemalinde og sønner, [[item]] [[hertug]] [[Hans den Yngre]] med sin hertuginde.
| |
− | | |
− | Liget ankom til [[Slesvig]] 1581 den 1. februar, og blev indsat på [[apoteket]], og dagen efter blev det bragt i [[kirken]], og [[følgeskab]]et var således:
| |
− | Skolediscipler og [[præster]] syngende, 75 andre lærde præster, der ærværdige slesvigske [[domkapitel]], [[provsterne]], det gottorpske [[kancelli]], [[hertugen]]s [[livhest]] behængt med et sort dækken, det høje lig, som blev båret af 18 [[personer]], 32 adelspersoner med store vokslys omkring liget, [[hertug]] [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolph]], [[Peder Knudsen Gyldenstjerne|Peter Gyldenstierne]] og [[hertug]] [[Hans den Yngre]], alle tre i en rad, [[hertug]] [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolph]]s to sønner hr. [[Frederik 2. af Slesvig-Holsten-Gottorp|Friederich]] og hr. [[Philip af Slesvig-Holsten-Gottorp|Philip]], de meklenborgske [[gesandter]], den holstenske [[statholder]] [[Henrik Rantzau|Henrich Rantzau]], andre meklenborgske [[gesandter]], [[hertug]] [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolph]]s unge frøken, ledsaget af to adelspersoner, [[hertug]] [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolph]]s gemalinde ledsaget af to [[adelsmænd]], [[hertug]] [[Hans den Yngre]]s ligeledes, jomfruerne af [[Itzehoe]] [[Kloster]] med deres [[provst]], 23 i tallet, jomfruerne af [[Kloster Preetz|klosteret Pretz]] 15 i tallet, 18 jomfruer af klosteret i Uterstein, 6 jomfruer af [[Slesvig Benediktinerkloster|Slesvig Kloster]], en del [[adelige]] junkere af [[hertugdømmer]]ne, [[råd]] og [[borgerskab]].
| |
− | [[Superintendenten]] dr. [[Paul von Eitzen|Paulus ab Eitzen]] holdt herpå en [[tale]] over de [[ord]]:
| |
− | Nu lader du din [[tjener]] [[fare]] i [[fred]] etc., hvorpå liget blev båret op i koret og nedsat i den fyrstelige [[begravelse]].
| |
− | | |
− | Hans [[møbler]] og [[penge]] fik hans [[bror]] [[hertug]] [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolph]], men de lenbare [[godser]] blev delte mellem [[kongen]] og bemeldte [[hertug]].
| |
− | Og [[kongen]] fik dette [[amt]], som døde [[kort]] [[tid]] efter, nemlig 1588.
| |
| | | |
| ==== [[Embedsmænd]] og [[amtmænd]] ==== | | ==== [[Embedsmænd]] og [[amtmænd]] ==== |
Linje 396: |
Linje 358: |
| | | |
| ==== [[Historisk]]e [[efterretning]]er om dette [[amt]]s [[fornem]]ste [[begivenhed]]er ==== | | ==== [[Historisk]]e [[efterretning]]er om dette [[amt]]s [[fornem]]ste [[begivenhed]]er ==== |
− | Nogle efter [[årstal]] blandede korte [[efterretninger]] finder jeg bedst at være her at anføre, og disse er:
| |
− | * [[Omtrent]] i det 343. år efter [[verden]]s [[skabelse]] skal [[fyrste]]n Hather være slagen her hvor [[Haderslev]] står.
| |
− | * 385 [[år]] efter [[verden]]s [[skabelse]] drog denne egns [[beboere]], angler kaldede med jyderne til [[Italien]], og ved fire sejrvindinger satte [[det romerske rige]] i yderste [[skræk]].
| |
− | '''<center>Efter [[kristi]] [[fødsel]]:</center>'''
| |
− | * År 400 skal på en [[landdag]] være blevet besluttet, at fordi landet ej kunne [[ernære]] så mange efter de frisers [[love]], en del skulle begive sig [[andetsteds]] hen. [[Anglere]] og [[jyder]] udsejlede da fra [[Tønder]] til [[England]] og holdte sig tapre mod [[piktere|pikterne]] og [[skotte]]rne. <ref name=Heimreich> S. [[Anton Heimreich|Heimreich]]s [[Nordfrisisk]]e [[Krønike]] </ref>
| |
− | * 516 var en ødelæggende [[vandflod]] over [[amtets]] [[vestre]] del.
| |
− | * 589 finder man den allerførste, som i denne [[egn]] skal have prædiket [[guds]] [[ord]], nemlig S. Ægistus, og efter ham Koniochus. <ref name=Heimreich></ref>
| |
− | * 692 kom tolv af [[Benediktinerordenen]] fra [[Nederlandene]] til det cimbriske [[Frisland]], af hvilke [[Sankt Willibrord|Willibrord]] besøgte denne [[egn]], men prædikede forgæves.
| |
− | * 815 var [[Ebo af Rheims]] og Halitgarus [[biskop]] i [[Cambrai]] her i samme [[ærinde]], men ligeså uheldig som forrige.
| |
− | * 818 forfulgte og forjagede den onde [[kong]] [[Regnar Lodbrog|Regner]] de få omvendte [[kristne]] her var, men [[guds]] [[hævn]] kom over dette lands hårdnakkede hedninger, [[kong]] Arnulphus af [[Frankerriget]] slog 100.000 af dem.
| |
− | * 826 kom [[Sankt Ansgar]] herind, som efter syv år blev af [[kejseren]] sat til [[biskop]] over de nordiske riger. Han indførte [[Benediktiner]]-[[munke]]ne, som skulle forestå [[skolevæsen]]et, indtil man fik [[ordentlige]] [[sognepræster]].
| |
− | * 827 [[omtrent]] blev bygget den første [[kristelige]] [[kirke]] i dette [[stift]], nemlig i [[Hedeby|Haddeby]] ved [[Slesvig]].
| |
− | * 934 fik dette [[stift]] sin egen [[biskop]], navnlig Ericus. Hvorpå landet blev delt i [[sysler]], som tilforn er meldt.
| |
− | * 948 før og efter fulgte [[kejser]] [[Otto den Store|Otto]], som selv førte sin [[armé]] [[kong]] [[Harald Blåtand]] langt ind i [[Jylland]]. [[Kongen]] måtte lade sig [[døbe]] og [[kristne]].
| |
− | * 984 [[omtrent]] levede den femte [[biskop]], [[Poppo]], som [[stadfæstede]] den [[kristelige]] lære ved mange mirakler, ved at bære gloende [[jern]], ved at trække på sin bare arm et gloende jernærme ubeskadiget, ved at bære en utrolig [[byrde]] [[jern]], ved at [[stikke]] [[ild]] i hans med [[voks]] overdragne [[skjorte]], som han havde på [[kroppen]].
| |
− | * 1007 var den bedrøvelige [[hunger]]s og [[pest]]tid næsten over hele [[Europa]].
| |
− | * 1018 kom den sjette [[biskop]] Ezicco, som man læser om, at han sad smukt hjemme og lod verden jævne sig selv.
| |
− | * 1022 var det første [[koncilium]] nat. i [[Slesvig]] af de [[danske]] [[gejstlige]], da [[kong]] [[Knud den Store|Knud]] var hos, og [[ærkebiskop]] [[Unwan|Unuanus]] af [[Hamborg]] var præces.
| |
− | * 1051 var så dyr [[tid]], at mange sultede til døde.
| |
− | * 1060 gjorde [[venderne]] og [[slaverne]] [[indfald]] i [[Holsten]] og [[Jylland]], og holdte ilde [[hus]] med de [[kristne]], og [[kong]] [[Harald Hårderåde|Harald]] af [[Norge]] var ikke bedre.
| |
− | * 1096 begyndte [[Benediktiner]]ne ved [[domkirke]]rne, også i [[Haderslev]], at lade sig kalde canonici regulares (efter [[Augustin]]s [[regel]]) eller [[domherre]]r.
| |
− | * 1100 omtrent blev i stedet for Haralds [[lov]]e, sachsernes rette her indførte.
| |
− | * 1120 blev i [[Rom]] besluttet, at de [[gejstlig]]e skulle skille sig ved deres koner, hvilket dog gik i langdrag indtil år 1222, da ved et koncilii [[dom]] i [[Slesvig]] sagen blev [[alvorlig]].
| |
− | * 1135 blev [[stift]]ets [[biskop]] Albero den ellevte i orden, dræbt i [[krig]], og [[Rike|Rico]] som blev [[ærkebiskop]], [[succedere]]de ham.
| |
− | * 1139 blev [[kong]] [[Erik Emune]] dræbt på [[Hviding Herredsting]] af en [[herremand]] kaldet Sorte Plog, og han blev i [[Ribe]] [[begravet]].
| |
− | * 1166 omtrent blev [[biskop Aage]] fordrevet, for han holdt med [[kong]] [[Valdemar den Store|Valdemar]] i et [[pavevalg]]. Han var i orden den femtende [[biskop]].
| |
− | * 1182 blev [[Biskop Valdemar|Valdemar]], [[kong]] [[Knud 5.|Knud]]s søn [[biskop]], men blev [[fængslet]], fordi han skal have tragtet efter den [[kongelige]] krone.
| |
− | * samme år gav [[kong]] [[Knud 6.]] alle [[bønder]] og [[tjenere]], som hørte til [[Slesvig]] [[bispestol]], fri fra al [[pålæg]] og [[tjeneste]], at de skulle stå under [[bispen]]s [[magt]] alene.
| |
− | * 1186 blev [[tiende]]r her påbudne, af hvilke [[biskoppen]] fik en halv del, [[præst]] og [[kirken]] delte resten. De modvillige blev satte i band.
| |
− | * 1188 begyndte man at holde årlig den 8. juli en fest til en nationalhelgen [[Sankt Kjeld]], som [[fordum]] havde været en [[adelsmand]], født i [[Venning]] ved [[Randers]].
| |
− | * 1201 kom den attende [[biskop]], navnlig Nicolaus 1., som tugtede de utugtige [[munke]].
| |
− | * 1213 døde [[dronning]] Margrethe i [[Ribe]], hun bliver ellers kaldet [[dronning Dagmar|Dagmar]].
| |
− | *
| |
| | | |
− | (forkortet)
| |
| | | |
| ==== Kort [[udtog]] af dette [[amt]]s [[kirkehistorie]] ==== | | ==== Kort [[udtog]] af dette [[amt]]s [[kirkehistorie]] ==== |
− | I [[henseende]] til vore fædres [[gudsdyrkelse]] skulle være meget at [[skrive]], men lidt til læserens [[glæde]].
| |
− | Hvorledes det med de gamle [[kimbrere]]s [[gudstjeneste]] forholder sig, ved vi lidt eller intet af.
| |
− | [[Odin]] og hans tilhængere dyrkede [[solen]] og [[planet]]erne, og mente deres guder i [[menneskelig]] [[skikkelse]] ikke kunne afbildes.
| |
− | [[Templer]] byggede de ikke, men de dyrkede deres [[gud]]er ved [[ofring]]er på høje og i lundene, hvis [[spor]] endnu haves.
| |
− | [[Romerriget|Romerne]] lærte dem uden [[tvivl]] at [[bygge]] [[templer]] for guderne, og at afbilde guderne i figurer, [[solen]] i en [[mand]]s [[skikkelse]], [[månen]] i en [[kvinde]]s, [[Tyr (gud)|Tyr]] i et vilddyrs [[hud]], [[Odin]] i krigsudrustning.
| |
− | Luftens [[gud]] [[Thor]] på en [[trone]], til hvilken hvert niende år måtte ofres endog [[mennesker]], [[frieri]]s gudinde [[Freja]], som en bevæbnet [[mand]] med [[sværd]] og bue.
| |
− | Deres nattedans og liderligheds [[gud]] var Kom, det er [[Bakkus|Bacchus]].
| |
− |
| |
− | Når de døde mente de tapre at fare til [[Valhalla]], hvor de endnu holdt feltslag, åd og drak vel med [[Odin]].
| |
− | De feje og onde derimod skulle til [[Niflheim]], hvor [[angst]]ens gudinde [[Hel (Lokes datter)|Hala]] herskede.
| |
− | Når en verden forgik skulle hine komme til en bedre [[himmel]] kaldet [[Gimle (nordisk mytologi)|Gimle]], men de sidste til et værre sted [[Nastrond]].
| |
− |
| |
− | Nyfødte [[børn]] blev i [[vand]] dyppede og derved dem givet [[navn]].
| |
− | [[Ægtefolk]] blev endog efter [[templer]]s [[bygning]] viede under åben [[himmel]].
| |
− |
| |
− | Til deres berømmelse finder vi dog, at de har straffet [[synder]], krænkede [[kvinder]] blev [[dræbte]] og [[brændte]], og [[horkarl]]e ophængte.
| |
− | [[Morder]]e havde visse [[fristed]]er indtil deres [[sag]]s [[udførelse]], deres [[uskyldighed]] bevistes ved [[lod]]- eller kampfægtning, ved gloende [[jern]] at bære eller at gå på, [[stikke]] [[hånden]] i sydende [[vand]] og så videre, o svage [[retfærdighed]]!
| |
− |
| |
− | De døde [[legeme]]r, at de ikke skulle forhånes, blev [[brændte]], og [[aske]]n i en sort [[potte]] nedsat i en med [[marksten]]e indvendig fyldt høj, til hvilken hver [[stridsmand]] bar [[jord]] sammen i sin [[Hjelm (hovedbeklædning)|hjelm]].
| |
− |
| |
− | År 400 skal [[goter|goterne]]s [[biskop]] [[Wulfila|Ulphila]]s have oversat [[bibel|biblen]] i sit [[sprog]], og ellers ved omgang med englænderne blev den gode [[lærdom]] noget bekendt her i egnen.
| |
− | [[Sankt]] Ægistus 589, Koniochus, [[Sankt Willibrord|Willibrod]] 692, [[Willehad]], [[biskop]] [[Ebo af Rheims|Ebbo]], og flere lod sig vel høre her, men næsten forgæves, indtil [[sankt Ansgar]] år 826, som var noget lykkeligere, og blev disse landes [[metropolit]]an.
| |
− |
| |
− | [[Rimbert|Rembertus]] prædikede ordet [[frimodig]]t i [[Ribe Kirke]] år 860.
| |
− |
| |
− | [[Poppo]] gjorde mange [[jertegn]], [[prædikede]] og døbte ved [[Flensborg]] år 984, og blev [[biskop]].
| |
− | Her standsede den ubevægelige [[konning]] [[Otto 2. (Tysk-romerske rige)|Sven Otto]] noget den gode [[lærdom]], indtil [[gud]] ydmygede ham.
| |
− |
| |
− | Den store [[Knud den Store|kong Knud]] forsynede landet med lærde [[mænd]], og i det 12. [[sekel]] var landet med [[lærere]] velforsynet.
| |
− | Men hvor forfaldt disse [[hyrde]]r ikke til [[ledighed]], [[hovmod]] og vellyst.
| |
− | [[Slesvig]]s [[biskop]] selv var med at [[dømme]] lærdomsreformatoren [[Jan Hus]] til ilden, skønt han ikke forstod at [[læse]] 2 linjer af hans i bøhmisk [[sprog]] skrevne [[bøger]].
| |
− |
| |
− | År 1522 fremtrådte hr. [[Hermann Tast]], [[vikar|vicarius]] i [[Husum]] og hans [[medhjælper]] hr. [[Petrus Bockelmann|Pistorius]], og talte mod den forfaldne [[kristenhed]].
| |
− | [[Prins]] [[Christian 3.]] blev [[statholder]] i [[hertugdømmer]]ne, og som han i [[Tyskland]] havde fået smag på Luthers lære, begyndte med alvor at reformere [[kirken]], dels ved sin [[hofpræst]], dels ved de store [[mænd]] [[Ditlev Reventlow (kansler)|Ditlev Reventlow]] og [[Johan Rantzau]].
| |
− | De [[præster]], som ville kende og [[prædike]] [[sandheden]] og gøre [[prins]]en deres [[religion]]s [[ed]], fik på deres [[embede]]r nye [[bestalling]]er daterede 1528.
| |
− | [[Gud]] opvækker her [[fremdeles]] [[mænd]], der selv har smagt [[evangelie]]rs trøst, og som har lyst at sørge for herrens [[forløfte]].
| |
− |
| |
− | Så får da dette være nok af [[amtets]] [[almindelig]]e [[fortælling]]er.
| |
| | | |
| == <center>[[Haderslev Amt]]s [[historie]] i [[særdeleshed]]</center> == | | == <center>[[Haderslev Amt]]s [[historie]] i [[særdeleshed]]</center> == |
Linje 508: |
Linje 398: |
| [[Kirken]], liggende på [[marken]], er en god stærk [[bygning]], uden [[tårn]], den har tilforn været [[hovedkirke]]n, men [[præsten]] bor nu ved sin anden [[kirke]] [[Hjortlund]]. | | [[Kirken]], liggende på [[marken]], er en god stærk [[bygning]], uden [[tårn]], den har tilforn været [[hovedkirke]]n, men [[præsten]] bor nu ved sin anden [[kirke]] [[Hjortlund]]. |
| | | |
− | [[Præsten]] hr. [[Hans Andersen Munck|Munck]] har ziret den indvendig med opskrift på stedets [[præster]], og har på ''[[skriftestol]]en'' skrevet: | + | [[Præsten]] hr. [[Hans Munch|Munck]] har ziret den indvendig med opskrift på stedets [[præster]], og har på ''[[skriftestol]]en'' skrevet: |
| <blockquote> | | <blockquote> |
| Hvo som [[misgerning]] vil fortie og [[fordølge]], | | Hvo som [[misgerning]] vil fortie og [[fordølge]], |
Linje 538: |
Linje 428: |
| På ''[[sprinkelværk]]et'' op til [[alteret]]: | | På ''[[sprinkelværk]]et'' op til [[alteret]]: |
| <blockquote> | | <blockquote> |
− | Dette [[tralværk]] er bekostet 1719, da hr. [[Hans Andersen Munck|Munck]] var [[sognepræst]], og [[Nis Pedersen]] i [[Hjortvad]] og [[Søren Hansen]] af [[Villebøl]] var [[kirkeværge]]r etc. | + | Dette [[tralværk]] er bekostet 1719, da hr. [[Hans Munch|Munck]] var [[sognepræst]], og [[Nis Pedersen]] i [[Hjortvad]] og [[Søren Hansen]] af [[Villebøl]] var [[kirkeværge]]r etc. |
| </blockquote> | | </blockquote> |
| | | |
Linje 554: |
Linje 444: |
| * ''[[Carsten Als|Karsten Als]]'', født i [[Skåne]], døde 1712. | | * ''[[Carsten Als|Karsten Als]]'', født i [[Skåne]], døde 1712. |
| * ''[[Niels Christensen Theilmand|Niels Teilman]]'' fra [[Ribe]], døde 1713. | | * ''[[Niels Christensen Theilmand|Niels Teilman]]'' fra [[Ribe]], døde 1713. |
− | * Hr. [[provst]] ''[[Hans Andersen Munck|Hans Munck]]'' fra [[Århus]]. Var i [[København]] pestpræst, og derefter forestod disse [[menigheder]] i 27 år, thi han døde 1740. Hans far, som var en god [[jurist]] og [[birkedommer]] havde ladet ham vel [[undervise]], så at han her i egnen var anset som en stor [[mand]]. | + | * Hr. [[provst]] ''[[Hans Munch|Hans Munck]]'' fra [[Århus]]. Var i [[København]] pestpræst, og derefter forestod disse [[menigheder]] i 27 år, thi han døde 1740. Hans far, som var en god [[jurist]] og [[birkedommer]] havde ladet ham vel [[undervise]], så at han her i egnen var anset som en stor [[mand]]. |
| * [[magister|Mag.]] ''[[Thomas Christiansen Andrup|Thomas Andrup]]'' født i [[Hunseby Sogn]] udi [[Lolland]], hvor [[pastor]] Niels Frandsen på sin [[alderdom]] fornøjede sig med at [[læse]] for ham. I nogle år var han [[rektor]] for [[Sæby]] [[skole]] i [[Jylland]], og blev derfra 1740 kaldet som [[præst]] til dette sted, hvor han ikke levede ét [[år]]. | | * [[magister|Mag.]] ''[[Thomas Christiansen Andrup|Thomas Andrup]]'' født i [[Hunseby Sogn]] udi [[Lolland]], hvor [[pastor]] Niels Frandsen på sin [[alderdom]] fornøjede sig med at [[læse]] for ham. I nogle år var han [[rektor]] for [[Sæby]] [[skole]] i [[Jylland]], og blev derfra 1740 kaldet som [[præst]] til dette sted, hvor han ikke levede ét [[år]]. |
| * ''[[Peder Nielsen Thun|Peder Thun]]'' opretter ved et [[velsignet]] langt [[levned]] sine formænds korte [[tid]]. I sin fødeby [[Ribe]] var han nogen [[tid]] [[hører]] ved [[skolen]], og blev derfra kaldet som [[pastor]] for disse [[sogne]] 1741 den 8. dec. Fra ham som [[korrespondent]] i det 1769 i [[København]] [[oprettede]] [[det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab|landhusholdningsselskab]] har vi det meget, som i de [[offentlige]] [[tidende]]r er skrevet om [[hornkvæg]]s [[inokulation]]. | | * ''[[Peder Nielsen Thun|Peder Thun]]'' opretter ved et [[velsignet]] langt [[levned]] sine formænds korte [[tid]]. I sin fødeby [[Ribe]] var han nogen [[tid]] [[hører]] ved [[skolen]], og blev derfra kaldet som [[pastor]] for disse [[sogne]] 1741 den 8. dec. Fra ham som [[korrespondent]] i det 1769 i [[København]] [[oprettede]] [[det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab|landhusholdningsselskab]] har vi det meget, som i de [[offentlige]] [[tidende]]r er skrevet om [[hornkvæg]]s [[inokulation]]. |
Linje 588: |
Linje 478: |
| * [[Provst]] ''[[Michael Christiansen Boysen|Michael Boysen]]'' eller Boethius fra 1732 [[præst]] til stedet. Født i [[Rødding]] [[præstegård]]. Her trådte han i ægteskab med Lene Stoud (en datter af [[pastor]] [[Peter Otto]] Stoud til [[Søndersø]] i Fyn), som døde 1744. | | * [[Provst]] ''[[Michael Christiansen Boysen|Michael Boysen]]'' eller Boethius fra 1732 [[præst]] til stedet. Født i [[Rødding]] [[præstegård]]. Her trådte han i ægteskab med Lene Stoud (en datter af [[pastor]] [[Peter Otto]] Stoud til [[Søndersø]] i Fyn), som døde 1744. |
| | | |
− | ===== [[Hjerting Sogn ved Rødding|Hjerting Sogn]] ===== | + | ===== [[Hjerting Sogn (Vejen Kommune)|Hjerting Sogn]] ===== |
| Har [[navn]] af Herthus, en stor gudinde for det nordiske [[folk]], andre skriver hende [[Hertha|Herthe]]. | | Har [[navn]] af Herthus, en stor gudinde for det nordiske [[folk]], andre skriver hende [[Hertha|Herthe]]. |
− | Navnet siger da Herthes [[eng]]. Hun er [[frugtbarhed]]s gudinde, eller romernes [[Ceres (gudinde)|Ceres]]. | + | Navnet siger da Herthes [[eng]]. Hun er [[frugtbarhed]]s gudinde, eller romernes [[Ceres]]. |
| | | |
| Stedet ligger 4¾ [[mil]] nordvest for [[Haderslev]]. | | Stedet ligger 4¾ [[mil]] nordvest for [[Haderslev]]. |
Linje 606: |
Linje 496: |
| Her er vist ellers et Fares Sted, [[formedelst]] [[Vesterhavet]]s [[oversvømmelse]], hvorpå for få år, nemlig [[nytår]]s [[nat]] 1764 man havde bedrøvelige prøver, flere ses i forrige § 9. | | Her er vist ellers et Fares Sted, [[formedelst]] [[Vesterhavet]]s [[oversvømmelse]], hvorpå for få år, nemlig [[nytår]]s [[nat]] 1764 man havde bedrøvelige prøver, flere ses i forrige § 9. |
| År 1634 natten imellem den 10. og 11. oktober blev [[formedelst]] vands [[oversvømmelse]] af hele [[sognet]] alene 30 [[mennesker]] reddet. | | År 1634 natten imellem den 10. og 11. oktober blev [[formedelst]] vands [[oversvømmelse]] af hele [[sognet]] alene 30 [[mennesker]] reddet. |
− | <ref> [[Anden store manddrukning]] </ref> | + | <ref name=> [[Anden store manddrukning]] </ref> |
| | | |
| [[Sognets]] [[indbyggere]] beløber sig til 560 [[mennesker]]. | | [[Sognets]] [[indbyggere]] beløber sig til 560 [[mennesker]]. |
− | <ref> | + | <ref name=> |
| Man regner ellers her 55 Rantzau [[tjenere]], 276 [[Riberhus]] [[tjenere]] og 75 [[Haderslev]]er over 12 år gamle. | | Man regner ellers her 55 Rantzau [[tjenere]], 276 [[Riberhus]] [[tjenere]] og 75 [[Haderslev]]er over 12 år gamle. |
| </ref> | | </ref> |
Linje 618: |
Linje 508: |
| [[Farup Kirke]] ligger over 7 [[mil]] nordvest for [[Haderslev]], men kun en lille halv [[mil]] nordvest [[Ribe]]. | | [[Farup Kirke]] ligger over 7 [[mil]] nordvest for [[Haderslev]], men kun en lille halv [[mil]] nordvest [[Ribe]]. |
| Denne smukke kirkes [[tårn]] står på [[kirkens]] [[søndre]] side (hvilket skal betyde den sidste [[kirke]] i [[Sønderjylland]]). | | Denne smukke kirkes [[tårn]] står på [[kirkens]] [[søndre]] side (hvilket skal betyde den sidste [[kirke]] i [[Sønderjylland]]). |
− | Og den første [[kirke]], nemlig [[Vilslev]] på hin side [[Skodborg Å]], i [[Nørrejylland]], har sit [[tårn]] derimod igen på den nørre side af [[kirken]]. | + | Og den første [[kirke]], nemlig [[Vilslev]] på [[hin]] side [[Skodborg Å]], i [[Nørrejylland]], har sit [[tårn]] derimod igen på den nørre side af [[kirken]]. |
| Indfaldet er af de gamle artigt nok. | | Indfaldet er af de gamle artigt nok. |
| | | |
Linje 641: |
Linje 531: |
| ==== [[Efterretninger]] om [[lærd]]e [[mænd]] fra [[Haderslev Amt]] ==== | | ==== [[Efterretninger]] om [[lærd]]e [[mænd]] fra [[Haderslev Amt]] ==== |
| | | |
− | ==== Om [[strøgods]]et ==== | + | ==== Om dette [[amt]]s [[strøgods]] ==== |
− | Udenfor disse 7 [[herreder]]s [[grænse]]r er endnu noget såkaldt [[strøgods]], som fra gammel [[tid]] yder [[skatter]] og [[afgifter]] til [[Haderslev Amtstue]] indtil denne [[dag]], og dette [[gods]] er:
| |
− | # [[Strandelhjørn]]s [[distrikt]], hvis [[kongelige]] [[ridefoged]], som tillige er [[sognefoged]], bor i [[Strandelhjørn]]. [[Distriktet]] er i [[Sønder Rangstrup Herred]] [[beliggende]] i [[Åbenrå Amt]] og indeholder følgende [[steder]]:
| |
− | ## I [[Øster Løgum Sogn|Løgum Sogn]]: [[Tyrholm]] 2 [[huse]], Ravnbjerg 4, [[Hjarup]] 4 huse
| |
− | ## I [[Hellevad Sogn ved Rødekro|Hellevad Sogn]]: Øbening 1 hus
| |
− | ## I [[Bevtoft Sogn]]: [[Strandelhjørn]] 18 [[huse]].
| |
− | #:Disse [[steder]] [[bruger]] 4½ plove efter sidst indrettede [[matrikel]]
| |
− | # [[Bolderslev]] [[distrikt]], bestående af 63 [[gårde]] og [[huse]], og har ligeledes sin [[ridefoged]], boende i [[Bolderslev]], indbefatter disse [[steder]] og [[gårde]]:
| |
− | ## I [[Rise Herred]], [[Bjolderup Sogn]], [[Åbenrå Amt]]: [[Bolderslev]] by 35 [[huse]], [[Mellerup]] 5, [[Hjolderup]] 2, [[Todsbøl]] 2, [[Raved]] 1 sted, Tagebøl ..., [[Bolderslev]] [[møller]], Jordkær by 1 [[hus]], Nørenleben 1 og Sønderenleben 1 [[hus]]
| |
− | ## I [[Sønder Rangstrup Herred]], [[Hellevad Sogn ved Rødekro|Hellevad Sogn]]: [[Klovtoft]] by 6 huse
| |
− | ## I [[Slogs Herred]] i [[Tønder Amt]]: [[Lendemark]] by 1 [[hus]], [[Tinglev]] 2, Holebøl (?) 1 og Steinberg [[Kro]]
| |
− | # [[Genner]] [[distrikt]], [[beliggende]] i [[Åbenrå Amt]] og består af 48 [[steder]], hvis [[ridefoged]] eller [[sognefoged]] bor i [[Genner]] by. [[Steder]]ne ligger:
| |
− | ## I [[Rise Herred]], [[Løjt Sogn]]: [[Stolliggård, Løjt|Stolliggård]] 7 [[gårde]], [[Nørby]] 5 [[steder]] og [[Fladsten]]
| |
− | ## I [[Sønder Rangstrup Herred]], [[Øster Løgum Sogn|Løgum Sogn]]: [[Løgum]] by 10 [[steder]], [[Genner]] 21, [[Hesselbjerg]] 1, runde [[møllen]] og [[Hovslund]]
| |
− | # Af [[Møgeltønder Sogn]]: [[Bønderby]] 4 [[steder]]
| |
− | # Af [[Rømø]], liggende i [[Vesterhavet]] ud for [[Brøns]] og [[Skærbæk]], dens nordre del: [[Kongsmark]] by 50 [[gårde]] og [[hus]]e, [[Tvismark]] 25, [[Boldilmark]] 8, [[Toftum]] 9, [[Juvre]] 8. (?) under [[Hviding Herred]]s [[jurisdiktion]]
| |
− | # Til [[Haderslev]] [[brandkasse]] [[hører]] af [[Ribe]] [[hovedsogn]]: [[Øster Vedsted]] 21 huse, [[Inder Bjerrum]] 4
| |
− | # Udi [[Haderslev Amt]] bor nogle få, som [[hører]] til Carlswrå [[fogderi]], under Mohrkirke, [[Tønder Amt]] (?)
| |
| | | |
| == Noter == | | == Noter == |