Nuværende version |
Din tekst |
Linje 1: |
Linje 1: |
− | = <center>[[Haderslev Amt]]s [[beskrivelse]]</center> =
| |
− | Samlinger til [[Haderslev Amt]]s [[beskrivelse]], forestillende dette [[amt]]s, [[herreder]]s, [[sogne]]s og [[byer]]s ældre og [[nuværende]] [[tilstand]], med [[historisk]]e [[efterretninger]] om de i dette [[amt]] hidindtil værende [[herre]]r, [[amtmænd]] og [[gejstlig]]es [[liv]] og [[levned]], samt andre [[familie]]r.
| |
− | Af [[Peder Christian Rhode|P. Rhode]], [[sognepræst]] i [[Utterslev]] udi [[Lolland]]. (1775)
| |
− |
| |
| == <center>[[Forerindring]]er</center> == | | == <center>[[Forerindring]]er</center> == |
| Dette store [[stykke]] [[land]], som her efter sin størrelse og [[tilstand]], så nøje som muligt har været, gøres læserne bekendt. | | Dette store [[stykke]] [[land]], som her efter sin størrelse og [[tilstand]], så nøje som muligt har været, gøres læserne bekendt. |
Linje 140: |
Linje 136: |
| | | |
| ; Man finder mere agtpågivenhed og lyst til [[guds]] [[ord]]. | | ; Man finder mere agtpågivenhed og lyst til [[guds]] [[ord]]. |
− | : Det er sandt, jeg lever hellere blandt [[folk]] i [[Lolland]], men jeg står hellere på en [[prædikestol]] i hin [[egn]]. Mon ikke et slags slaviskhed kan gøre noget dertil udi [[Lolland]] og på øerne, at gemytterne er så tillukkede og dorske i dette [[stykke]]? | + | : Det er sandt, jeg lever hellere blandt [[folk]] i [[Lolland]], men jeg står hellere på en [[prædikestol]] i [[hin]] [[egn]]. Mon ikke et slags slaviskhed kan gøre noget dertil udi [[Lolland]] og på øerne, at gemytterne er så tillukkede og dorske i dette [[stykke]]? |
| | | |
| ; De planter og poder. | | ; De planter og poder. |
Linje 340: |
Linje 336: |
| Han blev [[syg]] år 1580, dog havde hans medicus dr. Matth. Tipotius endnu den 1. oktober, som var dagen for hans [[dødsdag]], et godt [[håb]] om hans [[restitution]],men han forestillede sig selv sit endeligt, og opmuntrede sindet ved attende [[søndag]] efter [[trinitatis]] [[evangelium]], begyndte om aftenen klokken otte af sig selv at synge: | | Han blev [[syg]] år 1580, dog havde hans medicus dr. Matth. Tipotius endnu den 1. oktober, som var dagen for hans [[dødsdag]], et godt [[håb]] om hans [[restitution]],men han forestillede sig selv sit endeligt, og opmuntrede sindet ved attende [[søndag]] efter [[trinitatis]] [[evangelium]], begyndte om aftenen klokken otte af sig selv at synge: |
| Vi tror allesammen på én [[gud]], befalede sin forløser sin [[sjæl]], og bad for sine [[undersåtter]]. | | Vi tror allesammen på én [[gud]], befalede sin forløser sin [[sjæl]], og bad for sine [[undersåtter]]. |
− | Herpå sov han til midnat, da en [[kammertjener]], som mærkede, at han var i en hård søvn, løb til og rejste ham i [[sengen]] over ende, hvorpå han vendte øjnene efter de i [[stuen]] stående, men lukkede dem [[straks]], og hensov uden [[livsarvinger]] <ref name=Höyer> Skønt A. Höyer i sin Dän. Gesch. p. 202 tillægger ham en [[naturlig]] datter, som skal være blevet gift med en ditmarsker, navnlig Reimar Sturcken. </ref> | + | Herpå sov han til midnat, da en [[kammertjener]], som mærkede, at han var i en hård søvn, løb til og rejste ham i [[sengen]] over ende, hvorpå han vendte øjnene efter de i [[stuen]] stående, men lukkede dem [[straks]], og hensov uden [[livsarvinger]] <ref name=> Skønt A. Höyer i sin Dän. Gesch. p. 202 tillægger ham en [[naturlig]] datter, som skal være blevet gift med en ditmarsker, navnlig Reimar Sturcken. </ref> |
| | | |
| Over fire måneder beholdte [[Haderslev]] hans høje lig, og siden blev det henbragt til [[Slesvig Domkirke]] (hvor begge hans [[forældre]] var hensatte). | | Over fire måneder beholdte [[Haderslev]] hans høje lig, og siden blev det henbragt til [[Slesvig Domkirke]] (hvor begge hans [[forældre]] var hensatte). |
Linje 396: |
Linje 392: |
| | | |
| ==== [[Historisk]]e [[efterretning]]er om dette [[amt]]s [[fornem]]ste [[begivenhed]]er ==== | | ==== [[Historisk]]e [[efterretning]]er om dette [[amt]]s [[fornem]]ste [[begivenhed]]er ==== |
− | Nogle efter [[årstal]] blandede korte [[efterretninger]] finder jeg bedst at være her at anføre, og disse er: | + | Nogle efter årstal blandede korte [[efterretninger]] finder jeg bedst at være her at anføre, og disse er: |
− | * [[Omtrent]] i det 343. år efter [[verden]]s [[skabelse]] skal [[fyrste]]n Hather være slagen her hvor [[Haderslev]] står.
| |
− | * 385 [[år]] efter [[verden]]s [[skabelse]] drog denne egns [[beboere]], angler kaldede med jyderne til [[Italien]], og ved fire sejrvindinger satte [[det romerske rige]] i yderste [[skræk]].
| |
− | '''<center>Efter [[kristi]] [[fødsel]]:</center>'''
| |
− | * År 400 skal på en [[landdag]] være blevet besluttet, at fordi landet ej kunne [[ernære]] så mange efter de frisers [[love]], en del skulle begive sig [[andetsteds]] hen. [[Anglere]] og [[jyder]] udsejlede da fra [[Tønder]] til [[England]] og holdte sig tapre mod [[piktere|pikterne]] og [[skotte]]rne. <ref name=Heimreich> S. [[Anton Heimreich|Heimreich]]s [[Nordfrisisk]]e [[Krønike]] </ref>
| |
− | * 516 var en ødelæggende [[vandflod]] over [[amtets]] [[vestre]] del.
| |
− | * 589 finder man den allerførste, som i denne [[egn]] skal have prædiket [[guds]] [[ord]], nemlig S. Ægistus, og efter ham Koniochus. <ref name=Heimreich></ref>
| |
− | * 692 kom tolv af [[Benediktinerordenen]] fra [[Nederlandene]] til det cimbriske [[Frisland]], af hvilke [[Sankt Willibrord|Willibrord]] besøgte denne [[egn]], men prædikede forgæves.
| |
− | * 815 var [[Ebo af Rheims]] og Halitgarus [[biskop]] i [[Cambrai]] her i samme [[ærinde]], men ligeså uheldig som forrige.
| |
− | * 818 forfulgte og forjagede den onde [[kong]] [[Regnar Lodbrog|Regner]] de få omvendte [[kristne]] her var, men [[guds]] [[hævn]] kom over dette lands hårdnakkede hedninger, [[kong]] Arnulphus af [[Frankerriget]] slog 100.000 af dem.
| |
− | * 826 kom [[Sankt Ansgar]] herind, som efter syv år blev af [[kejseren]] sat til [[biskop]] over de nordiske riger. Han indførte [[Benediktiner]]-[[munke]]ne, som skulle forestå [[skolevæsen]]et, indtil man fik [[ordentlige]] [[sognepræster]].
| |
− | * 827 [[omtrent]] blev bygget den første [[kristelige]] [[kirke]] i dette [[stift]], nemlig i [[Hedeby|Haddeby]] ved [[Slesvig]].
| |
− | * 934 fik dette [[stift]] sin egen [[biskop]], navnlig Ericus. Hvorpå landet blev delt i [[sysler]], som tilforn er meldt.
| |
− | * 948 før og efter fulgte [[kejser]] [[Otto den Store|Otto]], som selv førte sin [[armé]] [[kong]] [[Harald Blåtand]] langt ind i [[Jylland]]. [[Kongen]] måtte lade sig [[døbe]] og [[kristne]].
| |
− | * 984 [[omtrent]] levede den femte [[biskop]], [[Poppo]], som [[stadfæstede]] den [[kristelige]] lære ved mange mirakler, ved at bære gloende [[jern]], ved at trække på sin bare arm et gloende jernærme ubeskadiget, ved at bære en utrolig [[byrde]] [[jern]], ved at [[stikke]] [[ild]] i hans med [[voks]] overdragne [[skjorte]], som han havde på [[kroppen]].
| |
− | * 1007 var den bedrøvelige [[hunger]]s og [[pest]]tid næsten over hele [[Europa]].
| |
− | * 1018 kom den sjette [[biskop]] Ezicco, som man læser om, at han sad smukt hjemme og lod verden jævne sig selv.
| |
− | * 1022 var det første [[koncilium]] nat. i [[Slesvig]] af de [[danske]] [[gejstlige]], da [[kong]] [[Knud den Store|Knud]] var hos, og [[ærkebiskop]] [[Unwan|Unuanus]] af [[Hamborg]] var præces.
| |
− | * 1051 var så dyr [[tid]], at mange sultede til døde.
| |
− | * 1060 gjorde [[venderne]] og [[slaverne]] [[indfald]] i [[Holsten]] og [[Jylland]], og holdte ilde [[hus]] med de [[kristne]], og [[kong]] [[Harald Hårderåde|Harald]] af [[Norge]] var ikke bedre.
| |
− | * 1096 begyndte [[Benediktiner]]ne ved [[domkirke]]rne, også i [[Haderslev]], at lade sig kalde canonici regulares (efter [[Augustin]]s [[regel]]) eller [[domherre]]r.
| |
− | * 1100 omtrent blev i stedet for Haralds [[lov]]e, sachsernes rette her indførte.
| |
− | * 1120 blev i [[Rom]] besluttet, at de [[gejstlig]]e skulle skille sig ved deres koner, hvilket dog gik i langdrag indtil år 1222, da ved et koncilii [[dom]] i [[Slesvig]] sagen blev [[alvorlig]].
| |
− | * 1135 blev [[stift]]ets [[biskop]] Albero den ellevte i orden, dræbt i [[krig]], og [[Rike|Rico]] som blev [[ærkebiskop]], [[succedere]]de ham.
| |
− | * 1139 blev [[kong]] [[Erik Emune]] dræbt på [[Hviding Herredsting]] af en [[herremand]] kaldet Sorte Plog, og han blev i [[Ribe]] [[begravet]].
| |
− | * 1166 omtrent blev [[biskop Aage]] fordrevet, for han holdt med [[kong]] [[Valdemar den Store|Valdemar]] i et [[pavevalg]]. Han var i orden den femtende [[biskop]].
| |
− | * 1182 blev [[Biskop Valdemar|Valdemar]], [[kong]] [[Knud 5.|Knud]]s søn [[biskop]], men blev [[fængslet]], fordi han skal have tragtet efter den [[kongelige]] krone.
| |
− | * samme år gav [[kong]] [[Knud 6.]] alle [[bønder]] og [[tjenere]], som hørte til [[Slesvig]] [[bispestol]], fri fra al [[pålæg]] og [[tjeneste]], at de skulle stå under [[bispen]]s [[magt]] alene.
| |
− | * 1186 blev [[tiende]]r her påbudne, af hvilke [[biskoppen]] fik en halv del, [[præst]] og [[kirken]] delte resten. De modvillige blev satte i band.
| |
− | * 1188 begyndte man at holde årlig den 8. juli en fest til en nationalhelgen [[Sankt Kjeld]], som [[fordum]] havde været en [[adelsmand]], født i [[Venning]] ved [[Randers]].
| |
− | * 1201 kom den attende [[biskop]], navnlig Nicolaus 1., som tugtede de utugtige [[munke]].
| |
− | * 1213 døde [[dronning]] Margrethe i [[Ribe]], hun bliver ellers kaldet [[dronning Dagmar|Dagmar]].
| |
− | *
| |
| | | |
− | (forkortet)
| + | [[Omtrent]] i det 343. år efter [[verden]]s [[skabelse]] skal [[fyrste]]n Hather være slagen her hvor [[Haderslev]] står. |
| | | |
− | ==== Kort [[udtog]] af dette [[amt]]s [[kirkehistorie]] ====
| + | 385. år efter [[verden]]s [[skabelse]] drog denne egns [[beboere]], angler kaldede med jyderne til [[Italien]], og ved fire sejrvindinger satte [[det romerske rige]] i yderste skræk. |
− | I [[henseende]] til vore fædres [[gudsdyrkelse]] skulle være meget at [[skrive]], men lidt til læserens [[glæde]].
| |
− | Hvorledes det med de gamle [[kimbrere]]s [[gudstjeneste]] forholder sig, ved vi lidt eller intet af.
| |
− | [[Odin]] og hans tilhængere dyrkede [[solen]] og [[planet]]erne, og mente deres guder i [[menneskelig]] [[skikkelse]] ikke kunne afbildes.
| |
− | [[Templer]] byggede de ikke, men de dyrkede deres [[gud]]er ved [[ofring]]er på høje og i lundene, hvis [[spor]] endnu haves.
| |
− | [[Romerriget|Romerne]] lærte dem uden [[tvivl]] at [[bygge]] [[templer]] for guderne, og at afbilde guderne i figurer, [[solen]] i en [[mand]]s [[skikkelse]], [[månen]] i en [[kvinde]]s, [[Tyr (gud)|Tyr]] i et vilddyrs [[hud]], [[Odin]] i krigsudrustning.
| |
− | Luftens [[gud]] [[Thor]] på en [[trone]], til hvilken hvert niende år måtte ofres endog [[mennesker]], [[frieri]]s gudinde [[Freja]], som en bevæbnet [[mand]] med [[sværd]] og bue.
| |
− | Deres nattedans og liderligheds [[gud]] var Kom, det er [[Bakkus|Bacchus]].
| |
| | | |
− | Når de døde mente de tapre at fare til [[Valhalla]], hvor de endnu holdt feltslag, åd og drak vel med [[Odin]].
| + | <center>Efter [[kristi]] [[fødsel]]</center> |
− | De feje og onde derimod skulle til [[Niflheim]], hvor [[angst]]ens gudinde [[Hel (Lokes datter)|Hala]] herskede.
| + | År 400 skal på en [[landdag]] være blevet besluttet, at fordi landet ej kunne [[ernære]] så mange efter de frisers [[love]], en del skulle begive sig [[andetsteds]] hen. |
− | Når en verden forgik skulle hine komme til en bedre [[himmel]] kaldet [[Gimle (nordisk mytologi)|Gimle]], men de sidste til et værre sted [[Nastrond]].
| + | Angler og jyder udsejlede da fra [[Tønder]] til [[England]] og holdte sig tapre mod [[piktere|pikterne]] og skotterne. |
| + | <ref name=Heimreich> S. [[Anton Heimreich|Heimreich]]s Nordfrisiske [[Krønike]] </ref> |
| | | |
− | Nyfødte [[børn]] blev i [[vand]] dyppede og derved dem givet [[navn]].
| + | År 516 var en ødelæggende [[vandflod]] over [[amtets]] [[vestre]] del. |
− | [[Ægtefolk]] blev endog efter [[templer]]s [[bygning]] viede under åben [[himmel]].
| |
| | | |
− | Til deres berømmelse finder vi dog, at de har straffet [[synder]], krænkede [[kvinder]] blev [[dræbte]] og [[brændte]], og [[horkarl]]e ophængte.
| + | År 589 finder man den allerførste, som i denne [[egn]] skal have prædiket [[guds]] [[ord]], nemlig S. Ægistus, og efter ham Koniochus. |
− | [[Morder]]e havde visse [[fristed]]er indtil deres [[sag]]s [[udførelse]], deres [[uskyldighed]] bevistes ved [[lod]]- eller kampfægtning, ved gloende [[jern]] at bære eller at gå på, [[stikke]] [[hånden]] i sydende [[vand]] og så videre, o svage [[retfærdighed]]!
| + | <ref name=Heimreich></ref> |
| | | |
− | De døde [[legeme]]r, at de ikke skulle forhånes, blev [[brændte]], og [[aske]]n i en sort [[potte]] nedsat i en med [[marksten]]e indvendig fyldt høj, til hvilken hver [[stridsmand]] bar [[jord]] sammen i sin [[Hjelm (hovedbeklædning)|hjelm]].
| + | År 692 kom tolv af [[Benediktinerordenen]] fra [[Nederlandene]] til det cimbriske [[Frisland]], af hvilke [[Sankt Willibrord|Willibrod]] besøgte denne [[egn]], men prædikede forgæves. |
| | | |
− | År 400 skal [[goter|goterne]]s [[biskop]] [[Wulfila|Ulphila]]s have oversat [[bibel|biblen]] i sit [[sprog]], og ellers ved omgang med englænderne blev den gode [[lærdom]] noget bekendt her i egnen.
| |
− | [[Sankt]] Ægistus 589, Koniochus, [[Sankt Willibrord|Willibrod]] 692, [[Willehad]], [[biskop]] [[Ebo af Rheims|Ebbo]], og flere lod sig vel høre her, men næsten forgæves, indtil [[sankt Ansgar]] år 826, som var noget lykkeligere, og blev disse landes [[metropolit]]an.
| |
| | | |
− | [[Rimbert|Rembertus]] prædikede ordet [[frimodig]]t i [[Ribe Kirke]] år 860.
| + | (forkortet) |
| | | |
− | [[Poppo]] gjorde mange [[jertegn]], [[prædikede]] og døbte ved [[Flensborg]] år 984, og blev [[biskop]]. | + | ==== Kort [[udtog]] af dette [[amt]]s [[kirkehistorie]] ==== |
− | Her standsede den ubevægelige [[konning]] [[Otto 2. (Tysk-romerske rige)|Sven Otto]] noget den gode [[lærdom]], indtil [[gud]] ydmygede ham.
| |
− | | |
− | Den store [[Knud den Store|kong Knud]] forsynede landet med lærde [[mænd]], og i det 12. [[sekel]] var landet med [[lærere]] velforsynet.
| |
− | Men hvor forfaldt disse [[hyrde]]r ikke til [[ledighed]], [[hovmod]] og vellyst.
| |
− | [[Slesvig]]s [[biskop]] selv var med at [[dømme]] lærdomsreformatoren [[Jan Hus]] til ilden, skønt han ikke forstod at [[læse]] 2 linjer af hans i bøhmisk [[sprog]] skrevne [[bøger]].
| |
− | | |
− | År 1522 fremtrådte hr. [[Hermann Tast]], [[vikar|vicarius]] i [[Husum]] og hans [[medhjælper]] hr. [[Petrus Bockelmann|Pistorius]], og talte mod den forfaldne [[kristenhed]].
| |
− | [[Prins]] [[Christian 3.]] blev [[statholder]] i [[hertugdømmer]]ne, og som han i [[Tyskland]] havde fået smag på Luthers lære, begyndte med alvor at reformere [[kirken]], dels ved sin [[hofpræst]], dels ved de store [[mænd]] [[Ditlev Reventlow (kansler)|Ditlev Reventlow]] og [[Johan Rantzau]].
| |
− | De [[præster]], som ville kende og [[prædike]] [[sandheden]] og gøre [[prins]]en deres [[religion]]s [[ed]], fik på deres [[embede]]r nye [[bestalling]]er daterede 1528.
| |
− | [[Gud]] opvækker her [[fremdeles]] [[mænd]], der selv har smagt [[evangelie]]rs trøst, og som har lyst at sørge for herrens [[forløfte]].
| |
− | | |
− | Så får da dette være nok af [[amtets]] [[almindelig]]e [[fortælling]]er.
| |
| | | |
| == <center>[[Haderslev Amt]]s [[historie]] i [[særdeleshed]]</center> == | | == <center>[[Haderslev Amt]]s [[historie]] i [[særdeleshed]]</center> == |
Linje 508: |
Linje 451: |
| [[Kirken]], liggende på [[marken]], er en god stærk [[bygning]], uden [[tårn]], den har tilforn været [[hovedkirke]]n, men [[præsten]] bor nu ved sin anden [[kirke]] [[Hjortlund]]. | | [[Kirken]], liggende på [[marken]], er en god stærk [[bygning]], uden [[tårn]], den har tilforn været [[hovedkirke]]n, men [[præsten]] bor nu ved sin anden [[kirke]] [[Hjortlund]]. |
| | | |
− | [[Præsten]] hr. [[Hans Andersen Munck|Munck]] har ziret den indvendig med opskrift på stedets [[præster]], og har på ''[[skriftestol]]en'' skrevet: | + | [[Præsten]] hr. [[Hans Munch|Munck]] har ziret den indvendig med opskrift på stedets [[præster]], og har på ''[[skriftestol]]en'' skrevet: |
| <blockquote> | | <blockquote> |
| Hvo som [[misgerning]] vil fortie og [[fordølge]], | | Hvo som [[misgerning]] vil fortie og [[fordølge]], |
Linje 538: |
Linje 481: |
| På ''[[sprinkelværk]]et'' op til [[alteret]]: | | På ''[[sprinkelværk]]et'' op til [[alteret]]: |
| <blockquote> | | <blockquote> |
− | Dette [[tralværk]] er bekostet 1719, da hr. [[Hans Andersen Munck|Munck]] var [[sognepræst]], og [[Nis Pedersen]] i [[Hjortvad]] og [[Søren Hansen]] af [[Villebøl]] var [[kirkeværge]]r etc. | + | Dette [[tralværk]] er bekostet 1719, da hr. [[Hans Munch|Munck]] var [[sognepræst]], og [[Nis Pedersen]] i [[Hjortvad]] og [[Søren Hansen]] af [[Villebøl]] var [[kirkeværge]]r etc. |
| </blockquote> | | </blockquote> |
| | | |
Linje 554: |
Linje 497: |
| * ''[[Carsten Als|Karsten Als]]'', født i [[Skåne]], døde 1712. | | * ''[[Carsten Als|Karsten Als]]'', født i [[Skåne]], døde 1712. |
| * ''[[Niels Christensen Theilmand|Niels Teilman]]'' fra [[Ribe]], døde 1713. | | * ''[[Niels Christensen Theilmand|Niels Teilman]]'' fra [[Ribe]], døde 1713. |
− | * Hr. [[provst]] ''[[Hans Andersen Munck|Hans Munck]]'' fra [[Århus]]. Var i [[København]] pestpræst, og derefter forestod disse [[menigheder]] i 27 år, thi han døde 1740. Hans far, som var en god [[jurist]] og [[birkedommer]] havde ladet ham vel [[undervise]], så at han her i egnen var anset som en stor [[mand]]. | + | * Hr. [[provst]] ''[[Hans Munch|Hans Munck]]'' fra [[Århus]]. Var i [[København]] pestpræst, og derefter forestod disse [[menigheder]] i 27 år, thi han døde 1740. Hans far, som var en god [[jurist]] og [[birkedommer]] havde ladet ham vel [[undervise]], så at han her i egnen var anset som en stor [[mand]]. |
| * [[magister|Mag.]] ''[[Thomas Christiansen Andrup|Thomas Andrup]]'' født i [[Hunseby Sogn]] udi [[Lolland]], hvor [[pastor]] Niels Frandsen på sin [[alderdom]] fornøjede sig med at [[læse]] for ham. I nogle år var han [[rektor]] for [[Sæby]] [[skole]] i [[Jylland]], og blev derfra 1740 kaldet som [[præst]] til dette sted, hvor han ikke levede ét [[år]]. | | * [[magister|Mag.]] ''[[Thomas Christiansen Andrup|Thomas Andrup]]'' født i [[Hunseby Sogn]] udi [[Lolland]], hvor [[pastor]] Niels Frandsen på sin [[alderdom]] fornøjede sig med at [[læse]] for ham. I nogle år var han [[rektor]] for [[Sæby]] [[skole]] i [[Jylland]], og blev derfra 1740 kaldet som [[præst]] til dette sted, hvor han ikke levede ét [[år]]. |
| * ''[[Peder Nielsen Thun|Peder Thun]]'' opretter ved et [[velsignet]] langt [[levned]] sine formænds korte [[tid]]. I sin fødeby [[Ribe]] var han nogen [[tid]] [[hører]] ved [[skolen]], og blev derfra kaldet som [[pastor]] for disse [[sogne]] 1741 den 8. dec. Fra ham som [[korrespondent]] i det 1769 i [[København]] [[oprettede]] [[det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab|landhusholdningsselskab]] har vi det meget, som i de [[offentlige]] [[tidende]]r er skrevet om [[hornkvæg]]s [[inokulation]]. | | * ''[[Peder Nielsen Thun|Peder Thun]]'' opretter ved et [[velsignet]] langt [[levned]] sine formænds korte [[tid]]. I sin fødeby [[Ribe]] var han nogen [[tid]] [[hører]] ved [[skolen]], og blev derfra kaldet som [[pastor]] for disse [[sogne]] 1741 den 8. dec. Fra ham som [[korrespondent]] i det 1769 i [[København]] [[oprettede]] [[det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab|landhusholdningsselskab]] har vi det meget, som i de [[offentlige]] [[tidende]]r er skrevet om [[hornkvæg]]s [[inokulation]]. |
Linje 588: |
Linje 531: |
| * [[Provst]] ''[[Michael Christiansen Boysen|Michael Boysen]]'' eller Boethius fra 1732 [[præst]] til stedet. Født i [[Rødding]] [[præstegård]]. Her trådte han i ægteskab med Lene Stoud (en datter af [[pastor]] [[Peter Otto]] Stoud til [[Søndersø]] i Fyn), som døde 1744. | | * [[Provst]] ''[[Michael Christiansen Boysen|Michael Boysen]]'' eller Boethius fra 1732 [[præst]] til stedet. Født i [[Rødding]] [[præstegård]]. Her trådte han i ægteskab med Lene Stoud (en datter af [[pastor]] [[Peter Otto]] Stoud til [[Søndersø]] i Fyn), som døde 1744. |
| | | |
− | ===== [[Hjerting Sogn ved Rødding|Hjerting Sogn]] ===== | + | ===== [[Hjerting Sogn (Vejen Kommune)|Hjerting Sogn]] ===== |
| Har [[navn]] af Herthus, en stor gudinde for det nordiske [[folk]], andre skriver hende [[Hertha|Herthe]]. | | Har [[navn]] af Herthus, en stor gudinde for det nordiske [[folk]], andre skriver hende [[Hertha|Herthe]]. |
− | Navnet siger da Herthes [[eng]]. Hun er [[frugtbarhed]]s gudinde, eller romernes [[Ceres (gudinde)|Ceres]]. | + | Navnet siger da Herthes [[eng]]. Hun er [[frugtbarhed]]s gudinde, eller romernes [[Ceres]]. |
| | | |
| Stedet ligger 4¾ [[mil]] nordvest for [[Haderslev]]. | | Stedet ligger 4¾ [[mil]] nordvest for [[Haderslev]]. |
Linje 606: |
Linje 549: |
| Her er vist ellers et Fares Sted, [[formedelst]] [[Vesterhavet]]s [[oversvømmelse]], hvorpå for få år, nemlig [[nytår]]s [[nat]] 1764 man havde bedrøvelige prøver, flere ses i forrige § 9. | | Her er vist ellers et Fares Sted, [[formedelst]] [[Vesterhavet]]s [[oversvømmelse]], hvorpå for få år, nemlig [[nytår]]s [[nat]] 1764 man havde bedrøvelige prøver, flere ses i forrige § 9. |
| År 1634 natten imellem den 10. og 11. oktober blev [[formedelst]] vands [[oversvømmelse]] af hele [[sognet]] alene 30 [[mennesker]] reddet. | | År 1634 natten imellem den 10. og 11. oktober blev [[formedelst]] vands [[oversvømmelse]] af hele [[sognet]] alene 30 [[mennesker]] reddet. |
− | <ref> [[Anden store manddrukning]] </ref> | + | <ref name=> [[Anden store manddrukning]] </ref> |
| | | |
| [[Sognets]] [[indbyggere]] beløber sig til 560 [[mennesker]]. | | [[Sognets]] [[indbyggere]] beløber sig til 560 [[mennesker]]. |
− | <ref> | + | <ref name=> |
| Man regner ellers her 55 Rantzau [[tjenere]], 276 [[Riberhus]] [[tjenere]] og 75 [[Haderslev]]er over 12 år gamle. | | Man regner ellers her 55 Rantzau [[tjenere]], 276 [[Riberhus]] [[tjenere]] og 75 [[Haderslev]]er over 12 år gamle. |
| </ref> | | </ref> |
Linje 618: |
Linje 561: |
| [[Farup Kirke]] ligger over 7 [[mil]] nordvest for [[Haderslev]], men kun en lille halv [[mil]] nordvest [[Ribe]]. | | [[Farup Kirke]] ligger over 7 [[mil]] nordvest for [[Haderslev]], men kun en lille halv [[mil]] nordvest [[Ribe]]. |
| Denne smukke kirkes [[tårn]] står på [[kirkens]] [[søndre]] side (hvilket skal betyde den sidste [[kirke]] i [[Sønderjylland]]). | | Denne smukke kirkes [[tårn]] står på [[kirkens]] [[søndre]] side (hvilket skal betyde den sidste [[kirke]] i [[Sønderjylland]]). |
− | Og den første [[kirke]], nemlig [[Vilslev]] på hin side [[Skodborg Å]], i [[Nørrejylland]], har sit [[tårn]] derimod igen på den nørre side af [[kirken]]. | + | Og den første [[kirke]], nemlig [[Vilslev]] på [[hin]] side [[Skodborg Å]], i [[Nørrejylland]], har sit [[tårn]] derimod igen på den nørre side af [[kirken]]. |
| Indfaldet er af de gamle artigt nok. | | Indfaldet er af de gamle artigt nok. |
| | | |
Linje 641: |
Linje 584: |
| ==== [[Efterretninger]] om [[lærd]]e [[mænd]] fra [[Haderslev Amt]] ==== | | ==== [[Efterretninger]] om [[lærd]]e [[mænd]] fra [[Haderslev Amt]] ==== |
| | | |
− | ==== Om [[strøgods]]et ==== | + | ==== Om dette [[amt]]s [[strøgods]] ==== |
− | Udenfor disse 7 [[herreder]]s [[grænse]]r er endnu noget såkaldt [[strøgods]], som fra gammel [[tid]] yder [[skatter]] og [[afgifter]] til [[Haderslev Amtstue]] indtil denne [[dag]], og dette [[gods]] er:
| |
− | # [[Strandelhjørn]]s [[distrikt]], hvis [[kongelige]] [[ridefoged]], som tillige er [[sognefoged]], bor i [[Strandelhjørn]]. [[Distriktet]] er i [[Sønder Rangstrup Herred]] [[beliggende]] i [[Åbenrå Amt]] og indeholder følgende [[steder]]:
| |
− | ## I [[Øster Løgum Sogn|Løgum Sogn]]: [[Tyrholm]] 2 [[huse]], Ravnbjerg 4, [[Hjarup]] 4 huse
| |
− | ## I [[Hellevad Sogn ved Rødekro|Hellevad Sogn]]: Øbening 1 hus
| |
− | ## I [[Bevtoft Sogn]]: [[Strandelhjørn]] 18 [[huse]].
| |
− | #:Disse [[steder]] [[bruger]] 4½ plove efter sidst indrettede [[matrikel]]
| |
− | # [[Bolderslev]] [[distrikt]], bestående af 63 [[gårde]] og [[huse]], og har ligeledes sin [[ridefoged]], boende i [[Bolderslev]], indbefatter disse [[steder]] og [[gårde]]:
| |
− | ## I [[Rise Herred]], [[Bjolderup Sogn]], [[Åbenrå Amt]]: [[Bolderslev]] by 35 [[huse]], [[Mellerup]] 5, [[Hjolderup]] 2, [[Todsbøl]] 2, [[Raved]] 1 sted, Tagebøl ..., [[Bolderslev]] [[møller]], Jordkær by 1 [[hus]], Nørenleben 1 og Sønderenleben 1 [[hus]]
| |
− | ## I [[Sønder Rangstrup Herred]], [[Hellevad Sogn ved Rødekro|Hellevad Sogn]]: [[Klovtoft]] by 6 huse
| |
− | ## I [[Slogs Herred]] i [[Tønder Amt]]: [[Lendemark]] by 1 [[hus]], [[Tinglev]] 2, Holebøl (?) 1 og Steinberg [[Kro]]
| |
− | # [[Genner]] [[distrikt]], [[beliggende]] i [[Åbenrå Amt]] og består af 48 [[steder]], hvis [[ridefoged]] eller [[sognefoged]] bor i [[Genner]] by. [[Steder]]ne ligger:
| |
− | ## I [[Rise Herred]], [[Løjt Sogn]]: [[Stolliggård, Løjt|Stolliggård]] 7 [[gårde]], [[Nørby]] 5 [[steder]] og [[Fladsten]]
| |
− | ## I [[Sønder Rangstrup Herred]], [[Øster Løgum Sogn|Løgum Sogn]]: [[Løgum]] by 10 [[steder]], [[Genner]] 21, [[Hesselbjerg]] 1, runde [[møllen]] og [[Hovslund]]
| |
− | # Af [[Møgeltønder Sogn]]: [[Bønderby]] 4 [[steder]]
| |
− | # Af [[Rømø]], liggende i [[Vesterhavet]] ud for [[Brøns]] og [[Skærbæk]], dens nordre del: [[Kongsmark]] by 50 [[gårde]] og [[hus]]e, [[Tvismark]] 25, [[Boldilmark]] 8, [[Toftum]] 9, [[Juvre]] 8. (?) under [[Hviding Herred]]s [[jurisdiktion]]
| |
− | # Til [[Haderslev]] [[brandkasse]] [[hører]] af [[Ribe]] [[hovedsogn]]: [[Øster Vedsted]] 21 huse, [[Inder Bjerrum]] 4
| |
− | # Udi [[Haderslev Amt]] bor nogle få, som [[hører]] til Carlswrå [[fogderi]], under Mohrkirke, [[Tønder Amt]] (?)
| |
| | | |
| == Noter == | | == Noter == |