Redigerer Topografi 1775 Haderslev Amt
Advarsel: Du er ikke logget på. Din IP-adresse vil blive offentligt tilgængelig, hvis du foretager nogen ændringer. Hvis du logger på eller opretter en konto vil dine redigeringer blive tilskrevet dit brugernavn, og du vil få flere andre fordele.
Redigeringen kan fjernes.
Kontroller venligst sammenligningen herunder for at bekræfte at det er hvad du ønsker at gøre, og gem så ændringerne for at fuldføre fjernelsen.
Nuværende version | Din tekst | ||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
== <center>[[Forerindring]]er</center> == | == <center>[[Forerindring]]er</center> == | ||
Dette store [[stykke]] [[land]], som her efter sin størrelse og [[tilstand]], så nøje som muligt har været, gøres læserne bekendt. | Dette store [[stykke]] [[land]], som her efter sin størrelse og [[tilstand]], så nøje som muligt har været, gøres læserne bekendt. | ||
Linje 140: | Linje 136: | ||
; Man finder mere agtpågivenhed og lyst til [[guds]] [[ord]]. | ; Man finder mere agtpågivenhed og lyst til [[guds]] [[ord]]. | ||
− | : Det er sandt, jeg lever hellere blandt [[folk]] i [[Lolland]], men jeg står hellere på en [[prædikestol]] i hin [[egn]]. Mon ikke et slags slaviskhed kan gøre noget dertil udi [[Lolland]] og på øerne, at gemytterne er så tillukkede og dorske i dette [[stykke]]? | + | : Det er sandt, jeg lever hellere blandt [[folk]] i [[Lolland]], men jeg står hellere på en [[prædikestol]] i [[hin]] [[egn]]. Mon ikke et slags slaviskhed kan gøre noget dertil udi [[Lolland]] og på øerne, at gemytterne er så tillukkede og dorske i dette [[stykke]]? |
; De planter og poder. | ; De planter og poder. | ||
Linje 340: | Linje 336: | ||
Han blev [[syg]] år 1580, dog havde hans medicus dr. Matth. Tipotius endnu den 1. oktober, som var dagen for hans [[dødsdag]], et godt [[håb]] om hans [[restitution]],men han forestillede sig selv sit endeligt, og opmuntrede sindet ved attende [[søndag]] efter [[trinitatis]] [[evangelium]], begyndte om aftenen klokken otte af sig selv at synge: | Han blev [[syg]] år 1580, dog havde hans medicus dr. Matth. Tipotius endnu den 1. oktober, som var dagen for hans [[dødsdag]], et godt [[håb]] om hans [[restitution]],men han forestillede sig selv sit endeligt, og opmuntrede sindet ved attende [[søndag]] efter [[trinitatis]] [[evangelium]], begyndte om aftenen klokken otte af sig selv at synge: | ||
Vi tror allesammen på én [[gud]], befalede sin forløser sin [[sjæl]], og bad for sine [[undersåtter]]. | Vi tror allesammen på én [[gud]], befalede sin forløser sin [[sjæl]], og bad for sine [[undersåtter]]. | ||
− | Herpå sov han til midnat, da en [[kammertjener]], som mærkede, at han var i en hård søvn, løb til og rejste ham i [[sengen]] over ende, hvorpå han vendte øjnene efter de i [[stuen]] stående, men lukkede dem [[straks]], og hensov uden [[livsarvinger]] <ref name= | + | Herpå sov han til midnat, da en [[kammertjener]], som mærkede, at han var i en hård søvn, løb til og rejste ham i [[sengen]] over ende, hvorpå han vendte øjnene efter de i [[stuen]] stående, men lukkede dem [[straks]], og hensov uden [[livsarvinger]] <ref name=> Skønt A. Höyer i sin Dän. Gesch. p. 202 tillægger ham en [[naturlig]] datter, som skal være blevet gift med en ditmarsker, navnlig Reimar Sturcken. </ref> |
Over fire måneder beholdte [[Haderslev]] hans høje lig, og siden blev det henbragt til [[Slesvig Domkirke]] (hvor begge hans [[forældre]] var hensatte). | Over fire måneder beholdte [[Haderslev]] hans høje lig, og siden blev det henbragt til [[Slesvig Domkirke]] (hvor begge hans [[forældre]] var hensatte). | ||
Linje 397: | Linje 393: | ||
==== [[Historisk]]e [[efterretning]]er om dette [[amt]]s [[fornem]]ste [[begivenhed]]er ==== | ==== [[Historisk]]e [[efterretning]]er om dette [[amt]]s [[fornem]]ste [[begivenhed]]er ==== | ||
Nogle efter [[årstal]] blandede korte [[efterretninger]] finder jeg bedst at være her at anføre, og disse er: | Nogle efter [[årstal]] blandede korte [[efterretninger]] finder jeg bedst at være her at anføre, og disse er: | ||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | + | [[Omtrent]] i det 343. år efter [[verden]]s [[skabelse]] skal [[fyrste]]n Hather være slagen her hvor [[Haderslev]] står. | |
+ | |||
+ | 385 [[år]] efter [[verden]]s [[skabelse]] drog denne egns [[beboere]], angler kaldede med jyderne til [[Italien]], og ved fire sejrvindinger satte [[det romerske rige]] i yderste skræk. | ||
+ | |||
+ | <center>Efter [[kristi]] [[fødsel]]</center> | ||
+ | År 400 skal på en [[landdag]] være blevet besluttet, at fordi landet ej kunne [[ernære]] så mange efter de frisers [[love]], en del skulle begive sig [[andetsteds]] hen. | ||
+ | [[Anglere]] og [[jyder]] udsejlede da fra [[Tønder]] til [[England]] og holdte sig tapre mod [[piktere|pikterne]] og [[skotte]]rne. | ||
+ | <ref name=Heimreich> S. [[Anton Heimreich|Heimreich]]s [[Nordfrisisk]]e [[Krønike]] </ref> | ||
+ | |||
+ | År 516 var en ødelæggende [[vandflod]] over [[amtets]] [[vestre]] del. | ||
+ | |||
+ | År 589 finder man den allerførste, som i denne [[egn]] skal have prædiket [[guds]] [[ord]], nemlig S. Ægistus, og efter ham Koniochus. | ||
+ | <ref name=Heimreich></ref> | ||
+ | |||
+ | År 692 kom tolv af [[Benediktinerordenen]] fra [[Nederlandene]] til det cimbriske [[Frisland]], af hvilke [[Sankt Willibrord|Willibrord]] besøgte denne [[egn]], men prædikede forgæves. | ||
+ | |||
+ | År 815 var [[Ebo af Rheims]] og Halitgarus [[biskop]] i [[Cambrai]] her i samme [[ærinde]], men ligeså uheldig som forrige. | ||
+ | |||
+ | År 818 forfulgte og forjagede den onde [[kong]] [[Regnar Lodbrog|Regner]] de få omvendte [[kristne]] her var, men [[guds]] [[hævn]] kom over dette lands hårdnakkede hedninger, [[kong]] Arnulphus af [[Frankerriget]] slog 100.000 af dem. | ||
+ | |||
+ | År 826 kom [[Sankt Ansgar]] herind, som efter syv år blev af [[kejseren]] sat til [[biskop]] over de nordiske riger. Han indførte [[Benediktiner]]-[[munke]]ne, som skulle forestå [[skolevæsen]]et, indtil man fik [[ordentlige]] [[sognepræster]]. | ||
+ | |||
+ | År 827 [[omtrent]] blev bygget den første [[kristelige]] [[kirke]] i dette [[stift]], nemlig i [[Hedeby|Haddeby]] ved [[Slesvig]]. | ||
+ | |||
+ | År 934 fik dette [[stift]] sin egen [[biskop]], navnlig Ericus. Hvorpå landet blev delt i [[sysler]], som tilforn er meldt. | ||
+ | |||
+ | År 948 før og efter fulgte [[kejser]] [[Otto den Store|Otto]], som selv førte sin [[armé]] [[kong]] [[Harald Blåtand]] langt ind i [[Jylland]]. [[Kongen]] måtte lade sig [[døbe]] og [[kristne]]. | ||
+ | |||
+ | År 984 [[omtrent]] levede den femte [[biskop]], [[Poppo]], som [[stadfæstede]] den [[kristelige]] lære ved mange mirakler, ved at bære gloende [[jern]], ved at trække på sin bare arm et gloende jernærme ubeskadiget, ved at bære en utrolig [[byrde]] [[jern]], ved at [[stikke]] [[ild]] i hans med [[voks]] overdragne [[skjorte]], som han havde på [[kroppen]]. | ||
+ | |||
+ | År 1007 var den bedrøvelige [[hunger]]s og [[pest]]tid næsten over hele [[Europa]]. | ||
+ | |||
+ | År 1018 kom den sjette [[biskop]] Ezicco, som man læser om, at han sad smukt hjemme og lod verden jævne sig selv. | ||
− | + | År 1022 var det første [[koncilium]] nat. i [[Slesvig]] af de [[danske]] [[gejstlige]], da [[kong]] [[Knud den Store|Knud]] var hos, og [[ærkebiskop]] [[Unwan|Unuanus]] af [[Hamborg]] var præces. | |
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | [[ | ||
− | |||
− | |||
− | + | År 1051 var så dyr [[tid]], at mange sultede til døde. | |
− | |||
− | |||
− | + | År 1060 gjorde [[venderne]] og [[slaverne]] [[indfald]] i [[Holsten]] og [[Jylland]], og holdte ilde [[hus]] med de [[kristne]], og [[kong]] [[Harald Hårderåde|Harald]] af [[Norge]] var ikke bedre. | |
− | [[ | ||
− | + | År 1096 begyndte [[Benediktiner]]ne ved [[domkirke]]rne, også i [[Haderslev]], at lade sig kalde canonici regulares (efter [[Augustin]]s [[regel]]) eller [[domherre]]r. | |
− | |||
− | + | År 1100 omtrent blev i stedet for Haralds [[lov]]e, sachsernes rette her indførte. | |
− | År | + | År 1120 blev i [[Rom]] besluttet, at de [[gejstlig]]e skulle skille sig ved deres koner, hvilket dog gik i langdrag indtil år 1222, da ved et koncilii [[dom]] i [[Slesvig]] sagen blev [[alvorlig]]. |
− | [[ | ||
− | [[ | + | År 1135 blev [[stift]]ets [[biskop]] Albero den ellevte i orden, dræbt i [[krig]], og [[Rike|Rico]] som blev [[ærkebiskop]], [[succedere]]de ham. |
− | [[ | + | År 1139 blev [[kong]] [[Erik Emune]] dræbt på [[Hviding Herredsting]] af en [[herremand]] kaldet Sorte Plog, og han blev i [[Ribe]] [[begravet]]. |
− | |||
− | + | År 1166 omtrent blev [[biskop Aage]] fordrevet, for han holdt med [[kong]] [[Valdemar den Store|Valdemar]] i et pavevalg. Han var i orden den femtende [[biskop]]. | |
− | |||
− | |||
− | + | (forkortet) | |
− | |||
− | |||
− | |||
− | + | ==== Kort [[udtog]] af dette [[amt]]s [[kirkehistorie]] ==== | |
== <center>[[Haderslev Amt]]s [[historie]] i [[særdeleshed]]</center> == | == <center>[[Haderslev Amt]]s [[historie]] i [[særdeleshed]]</center> == | ||
Linje 508: | Linje 486: | ||
[[Kirken]], liggende på [[marken]], er en god stærk [[bygning]], uden [[tårn]], den har tilforn været [[hovedkirke]]n, men [[præsten]] bor nu ved sin anden [[kirke]] [[Hjortlund]]. | [[Kirken]], liggende på [[marken]], er en god stærk [[bygning]], uden [[tårn]], den har tilforn været [[hovedkirke]]n, men [[præsten]] bor nu ved sin anden [[kirke]] [[Hjortlund]]. | ||
− | [[Præsten]] hr. [[Hans | + | [[Præsten]] hr. [[Hans Munch|Munck]] har ziret den indvendig med opskrift på stedets [[præster]], og har på ''[[skriftestol]]en'' skrevet: |
<blockquote> | <blockquote> | ||
Hvo som [[misgerning]] vil fortie og [[fordølge]], | Hvo som [[misgerning]] vil fortie og [[fordølge]], | ||
Linje 538: | Linje 516: | ||
På ''[[sprinkelværk]]et'' op til [[alteret]]: | På ''[[sprinkelværk]]et'' op til [[alteret]]: | ||
<blockquote> | <blockquote> | ||
− | Dette [[tralværk]] er bekostet 1719, da hr. [[Hans | + | Dette [[tralværk]] er bekostet 1719, da hr. [[Hans Munch|Munck]] var [[sognepræst]], og [[Nis Pedersen]] i [[Hjortvad]] og [[Søren Hansen]] af [[Villebøl]] var [[kirkeværge]]r etc. |
</blockquote> | </blockquote> | ||
Linje 554: | Linje 532: | ||
* ''[[Carsten Als|Karsten Als]]'', født i [[Skåne]], døde 1712. | * ''[[Carsten Als|Karsten Als]]'', født i [[Skåne]], døde 1712. | ||
* ''[[Niels Christensen Theilmand|Niels Teilman]]'' fra [[Ribe]], døde 1713. | * ''[[Niels Christensen Theilmand|Niels Teilman]]'' fra [[Ribe]], døde 1713. | ||
− | * Hr. [[provst]] ''[[Hans | + | * Hr. [[provst]] ''[[Hans Munch|Hans Munck]]'' fra [[Århus]]. Var i [[København]] pestpræst, og derefter forestod disse [[menigheder]] i 27 år, thi han døde 1740. Hans far, som var en god [[jurist]] og [[birkedommer]] havde ladet ham vel [[undervise]], så at han her i egnen var anset som en stor [[mand]]. |
* [[magister|Mag.]] ''[[Thomas Christiansen Andrup|Thomas Andrup]]'' født i [[Hunseby Sogn]] udi [[Lolland]], hvor [[pastor]] Niels Frandsen på sin [[alderdom]] fornøjede sig med at [[læse]] for ham. I nogle år var han [[rektor]] for [[Sæby]] [[skole]] i [[Jylland]], og blev derfra 1740 kaldet som [[præst]] til dette sted, hvor han ikke levede ét [[år]]. | * [[magister|Mag.]] ''[[Thomas Christiansen Andrup|Thomas Andrup]]'' født i [[Hunseby Sogn]] udi [[Lolland]], hvor [[pastor]] Niels Frandsen på sin [[alderdom]] fornøjede sig med at [[læse]] for ham. I nogle år var han [[rektor]] for [[Sæby]] [[skole]] i [[Jylland]], og blev derfra 1740 kaldet som [[præst]] til dette sted, hvor han ikke levede ét [[år]]. | ||
* ''[[Peder Nielsen Thun|Peder Thun]]'' opretter ved et [[velsignet]] langt [[levned]] sine formænds korte [[tid]]. I sin fødeby [[Ribe]] var han nogen [[tid]] [[hører]] ved [[skolen]], og blev derfra kaldet som [[pastor]] for disse [[sogne]] 1741 den 8. dec. Fra ham som [[korrespondent]] i det 1769 i [[København]] [[oprettede]] [[det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab|landhusholdningsselskab]] har vi det meget, som i de [[offentlige]] [[tidende]]r er skrevet om [[hornkvæg]]s [[inokulation]]. | * ''[[Peder Nielsen Thun|Peder Thun]]'' opretter ved et [[velsignet]] langt [[levned]] sine formænds korte [[tid]]. I sin fødeby [[Ribe]] var han nogen [[tid]] [[hører]] ved [[skolen]], og blev derfra kaldet som [[pastor]] for disse [[sogne]] 1741 den 8. dec. Fra ham som [[korrespondent]] i det 1769 i [[København]] [[oprettede]] [[det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab|landhusholdningsselskab]] har vi det meget, som i de [[offentlige]] [[tidende]]r er skrevet om [[hornkvæg]]s [[inokulation]]. | ||
Linje 588: | Linje 566: | ||
* [[Provst]] ''[[Michael Christiansen Boysen|Michael Boysen]]'' eller Boethius fra 1732 [[præst]] til stedet. Født i [[Rødding]] [[præstegård]]. Her trådte han i ægteskab med Lene Stoud (en datter af [[pastor]] [[Peter Otto]] Stoud til [[Søndersø]] i Fyn), som døde 1744. | * [[Provst]] ''[[Michael Christiansen Boysen|Michael Boysen]]'' eller Boethius fra 1732 [[præst]] til stedet. Født i [[Rødding]] [[præstegård]]. Her trådte han i ægteskab med Lene Stoud (en datter af [[pastor]] [[Peter Otto]] Stoud til [[Søndersø]] i Fyn), som døde 1744. | ||
− | ===== [[Hjerting Sogn | + | ===== [[Hjerting Sogn (Vejen Kommune)|Hjerting Sogn]] ===== |
Har [[navn]] af Herthus, en stor gudinde for det nordiske [[folk]], andre skriver hende [[Hertha|Herthe]]. | Har [[navn]] af Herthus, en stor gudinde for det nordiske [[folk]], andre skriver hende [[Hertha|Herthe]]. | ||
− | Navnet siger da Herthes [[eng]]. Hun er [[frugtbarhed]]s gudinde, eller romernes [[ | + | Navnet siger da Herthes [[eng]]. Hun er [[frugtbarhed]]s gudinde, eller romernes [[Ceres]]. |
Stedet ligger 4¾ [[mil]] nordvest for [[Haderslev]]. | Stedet ligger 4¾ [[mil]] nordvest for [[Haderslev]]. | ||
Linje 606: | Linje 584: | ||
Her er vist ellers et Fares Sted, [[formedelst]] [[Vesterhavet]]s [[oversvømmelse]], hvorpå for få år, nemlig [[nytår]]s [[nat]] 1764 man havde bedrøvelige prøver, flere ses i forrige § 9. | Her er vist ellers et Fares Sted, [[formedelst]] [[Vesterhavet]]s [[oversvømmelse]], hvorpå for få år, nemlig [[nytår]]s [[nat]] 1764 man havde bedrøvelige prøver, flere ses i forrige § 9. | ||
År 1634 natten imellem den 10. og 11. oktober blev [[formedelst]] vands [[oversvømmelse]] af hele [[sognet]] alene 30 [[mennesker]] reddet. | År 1634 natten imellem den 10. og 11. oktober blev [[formedelst]] vands [[oversvømmelse]] af hele [[sognet]] alene 30 [[mennesker]] reddet. | ||
− | <ref> [[Anden store manddrukning]] </ref> | + | <ref name=> [[Anden store manddrukning]] </ref> |
[[Sognets]] [[indbyggere]] beløber sig til 560 [[mennesker]]. | [[Sognets]] [[indbyggere]] beløber sig til 560 [[mennesker]]. | ||
− | <ref> | + | <ref name=> |
Man regner ellers her 55 Rantzau [[tjenere]], 276 [[Riberhus]] [[tjenere]] og 75 [[Haderslev]]er over 12 år gamle. | Man regner ellers her 55 Rantzau [[tjenere]], 276 [[Riberhus]] [[tjenere]] og 75 [[Haderslev]]er over 12 år gamle. | ||
</ref> | </ref> | ||
Linje 618: | Linje 596: | ||
[[Farup Kirke]] ligger over 7 [[mil]] nordvest for [[Haderslev]], men kun en lille halv [[mil]] nordvest [[Ribe]]. | [[Farup Kirke]] ligger over 7 [[mil]] nordvest for [[Haderslev]], men kun en lille halv [[mil]] nordvest [[Ribe]]. | ||
Denne smukke kirkes [[tårn]] står på [[kirkens]] [[søndre]] side (hvilket skal betyde den sidste [[kirke]] i [[Sønderjylland]]). | Denne smukke kirkes [[tårn]] står på [[kirkens]] [[søndre]] side (hvilket skal betyde den sidste [[kirke]] i [[Sønderjylland]]). | ||
− | Og den første [[kirke]], nemlig [[Vilslev]] på hin side [[Skodborg Å]], i [[Nørrejylland]], har sit [[tårn]] derimod igen på den nørre side af [[kirken]]. | + | Og den første [[kirke]], nemlig [[Vilslev]] på [[hin]] side [[Skodborg Å]], i [[Nørrejylland]], har sit [[tårn]] derimod igen på den nørre side af [[kirken]]. |
Indfaldet er af de gamle artigt nok. | Indfaldet er af de gamle artigt nok. | ||
Linje 641: | Linje 619: | ||
==== [[Efterretninger]] om [[lærd]]e [[mænd]] fra [[Haderslev Amt]] ==== | ==== [[Efterretninger]] om [[lærd]]e [[mænd]] fra [[Haderslev Amt]] ==== | ||
− | ==== Om [[ | + | ==== Om dette [[amt]]s [[strøgods]] ==== |
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
== Noter == | == Noter == |