Redigerer Topografi 1775 Haderslev Amt

= <center>[[Haderslev Amt]]s [[beskrivelse]]</center> =
Samlinger til [[Haderslev Amt]]s [[beskrivelse]], forestillende dette [[amt]]s, [[herreder]]s, [[sogne]]s og [[byer]]s ældre og [[nuværende]] [[tilstand]], med [[historisk]]e [[efterretninger]] om de i dette [[amt]] hidindtil værende [[herre]]r, [[amtmænd]] og [[gejstlig]]es [[liv]] og [[levned]], samt andre [[familie]]r.
Af [[Peder Christian Rhode|P. Rhode]], [[sognepræst]] i [[Utterslev]] udi [[Lolland]]. (1775)

== <center>[[Forerindring]]er</center> ==
Dette store [[stykke]] [[land]], som her efter sin størrelse og [[tilstand]], så nøje som muligt har været, gøres læserne bekendt.
Dets [[naturlig]]e og [[politisk]]e fordele gør, at [[indbyggerne]] lever med mindre [[bekymring]], og behersker større rigdomme end i andre [[Danmark]]s [[provins]]er.

På dette [[amtets]] [[vestre]] side er jordens overflade næsten jævn, men mod østen snart nedrigere, snart højere [[ager]]- og skovgrund, hvor imellem ses [[moser]] og [[enge]] hist og her gennemskårne af åer og [[bække]].

I [[Gram]], [[Nørre Rangstrup]], [[Kalvslund]] og [[Hviding]] [[herreder]] er en del øde [[lynghede]]r, og disse løber hel [[igennem]] fra [[Jylland]]s norderste spids gennem hele [[Holsten]].
Når disse heder undtages, er jordbunden her overalt god og [[frugtbar]] til kornavl, [[høbjergning]], [[skov]] og havevækster.
[[Jorden]] er en blanding af den fortegrå muld, som stikker sjælden dybere end et kvart til en halv [[alen]], helst i dalene.
Somme steder falder [[jorden]] mere sandet, andre steder mere leret, og markerne er til hver [[bondegård]] således delte, at [[jorden]] får hvile i 3 til 4 år, og derefter bærer den [[rug]], [[byg]], [[havre]], [[ært]]er og [[boghvede]] (sjælden [[hvede]] før [[rug]]).
[[Rug]]en sås ej gerne før [[mortensdag]], at den ej for [[vinteren]] skal løbe for højt i [[vejret]], hvorover aksene ej bliver [[rige]].
Byggen bliver her høstfærdig på 15 uger efter at det er sået, men deres fireradet [[byg]] er ikke nær så reel og givtig, som vores toradede i [[Lolland]].
Deres [[havre]] behøver mest 15 uger, og boghveden 14 uger at modnes udi.
Sjælden giver deres [[korn]] over 5. [[korn]] på tærskeloen.
Deres [[rug]] er ellers tyndere på skal end [[Lolland]]s, og giver hvidere [[mel]].
[[Ærter]] vokser især på den østre side meget gode, men deres [[heste]] får ikke [[lov]] til at æde dem om [[vinteren]] som i [[Lolland]], men de [[sælges]]. Af de grå ærter (som man kalder [[Lolland]]s rosiner) avles ingen her.

[[Bonden]] har [[jord]] nok, en [[mand]] med en halv [[plov]], der er meget lidt over 5 tønder [[hartkorn]], [[sår]] i tre [[marker]] ti tønder [[korn]] i hver, og desuden [[græsser]] over tyve stykker [[hornkvæg]].

[[Bonden]] behandler her sin [[jord]] ligesom i [[Nørrejylland]] og [[Fyn]], og det behøver altså ingen [[beskrivelse]].

Af kommen, [[humle]], [[patete]]r, rødder, [[agurk]]er, [[asparges]] og [[sligt]] ses ikke mange steder noget,  thi så her i landet lægger bind derpå, undtaget nogle af præsteskabet.
Bøndernes havevækster er mest [[kål]], [[porre]]r, [[salat]], roer etc., men æblefrugt lægger de utrolig [[flid]] på, og alle poder og planter [[frugttræ]]erne.

'''[[Tørvemose]]r''' er her nogle steder så [[rige]], at de ved [[fornuftig]] [[husholdning]] aldrig udtømmes, såsom især imellem [[Vonsild]] og [[Kolding]], [[item]] i [[Gram]] og [[Haderslev]] herreder og ved Ribekanten.

Her fattes og ikke [[skove]], især i [[Haderslevhus Len]] store og velbegroede, over hvilke at have [[opsyn]] [[kongen]] lønner ridere og [[fogeder]].
I [[Tørning Len]] er de derimod mangfoldig ødelagte, og de endnu på hederne forefindende blomstre, som erientalis, nemor. anemone etc. [[bevidner]], at her har til sin [[tid]] været [[mængde]] af [[skov]]. Endskønt [[skove]] burde her altid tiltage, såsom ingen [[præst]] må vie et [[mandfolk]] til en brud, førend han beviser at have plantet nogle ege og et vist antal bøgetræer. Men de stiller alene [[amtmanden]] [[kaution]], at det skal ske ved [[lejlighed]], og når har man [[lejlighed]] til det, som skal [[interessere]] det almindelige? mine læsere! ja de fleste planter aldrig.
Dr. [[Pontoppidan]] [[klager]], og alle [[klager]], at de unge egetræer til plejle, [[svøbeskaft]]e og [[sligt]] mere bortstjæles, ja der går mere bort end det.
Thi hvor bliver de [[skønne]] elleskove af, hvoraf man vist kunne have alt sit [[brænde]]? [[Bønderne]] svarer: vi skal jo have hegning, men hvorfor lægger i ikke bind på pile til hegning, som lollænderne, og [[grave]] [[grøfter]]?

'''[[Olden]]''' på [[skov]]ene er [[kongens]], og sættes årlig på [[auktion]].

Tæt ved [[Vesterhavet]], hvor [[Kalvslund]] og [[Hviding]] [[herreder]] fire [[mil]] i længden tilstøder, er [[jorden]] [[formedelst]] havets daglige slik, som halv marskjord. Ved samme havbredde kan og undertiden findes små stykker [[rav]], som ved havets ebbe efterlades. [[Bønderne]] opsamler det, og nogle af dem, men især nogle af [[præsterne]], [[drejer]] deraf knapper og andet.

'''En [[bonde]]s [[indslagtning]]''' her består i ét, højt to, slagtenød, eller en [[stud]], et [[svin]] (som vejer gerne ni til ti [[lispund]] flæsk) højt to, nogle får og [[gæs]]. Han behøver og ikke at indslagte så meget som den [[danske]] [[bonde]], der må holde [[folk]] til at bestride hoveriet ved herregårdene, og de [[kongelige]] gamle adelsgårde her har [[bonden]] intet videre med at gøre, end at holde [[gærder]] vedlige om hovmarken.

Disse bemeldte [[kongens]] [[gårde]], som har været gamle adelssæder, er forresten aldeles fri fra at [[yde]] [[tiende]] og hartkorns eller ploves kvartale [[kongelige]] [[skatter]].

Af [[klæde]] og andre tøj-manufakturer burde her i [[henseende]] til egnens overmåde lette levemåde anlægges nogle, og jeg begriber ikke, hvorfor [[sligt]] ej sker.
Var [[værket]] ikke for vidtløftigt, er jeg vis på, [[fruentimmer]]et her havde [[straks]] [[kurage]] hertil, men de må lade det blive ved at forarbejde mange 100 alenaf det fine og [[grove]] [[vadmel]], hvergarns og stribet [[tøj]], [[hør]]- og [[blårgarn]]s lærreder, at [[binde]] og strikke [[strømper]], forfærdige [[knipling]]er af adskillige mønstre, nogle for [[kræmmer]]e, nogle på deres egen [[regning]], som bønderkarlene rejser om med at [[sælge]] i alle [[danske]] og [[norske]] [[provinser]], ja til [[Holland]], [[køber]] ofte andre [[varer]] tilbage, og [[sælger]] dem med fordel hjemme.
Mandfolkene behøver også her kun et [[bevis]] fra [[amtmanden]], og så rejser de fri både inden- og [[udenlands]], dertil har de lyst, og man har slet ikke nødig at frygte, de jo til sin [[tid]] [[vender]] hjem igen.

'''[[Fiskeri]] er et vigtigt næringsmiddel'''.
[[Frihed]]en at [[fiske]] i fjorde og søer [[betales]] [[penge]] for [[til kongen]]. I fjordene på [[amtets]] østre side fanges [[sild]], ofte i sådan [[mængde]], at man ej behøver tilførsel, [[torsk]],[[makrel]], [[ål]], [[hornfisk]], [[flynder]] [[hvilling]]er og [[ørred]]er i mindre del og [[laks]] endnu sparsommeligere.
I [[Vesterhavet]] fanges større [[rigdom]] af [[torsk]], [[hvilling]]er, [[kuller]], [[flynder]] og rokker, som de tørrer på [[sandbanke]]rne, og [[sælger]] en del til fremmede.
De [[ferske]] søer i [[amtet]] ved [[Haderslev]], [[Jels]] og flere steder fæstes og af [[kongen]] (?), og fiskerne [[fanger]] her udi [[aborre]], [[ål]], [[brasen]], [[suder]] og nogle [[gedde]]r.

'''Store [[fartøj]]er''' kunne ikke løbe ind i jordene på den østre side, heller ikke  har man nu sikker indløb eller [[havn]] i [[Vesterhavet]] ind i [[Nipså]]en til [[Ribe]]. Alting forandrer sig. 

'''[[Luft]]en''' er her ikke så tung og usund som på småøerne, så har man og her sund og rensmagende [[kildevand]] overalt.

[[Amtets]] fornøjeligste egne er ved [[Tørninggård]], [[Jels Å]], [[Haderslev Dam]], ved [[Sønder Starup Kirke|Starup Kirke]] og egnen deromkring, som og i egnen ved [[Vonsbæk]], [[Halk]], [[Revsø]] og flere steder, [[item]] på [[Stenderup]] [[Strand]], hvor synet indcirkles af [[skove]] og det smukke [[Koldinghus|Kolding Slot]]. En [[ting]] må jeg her [[erindre]], at ved [[Kolding]] har man to gange, nemlig under [[kong Hans]] og [[kong]] [[Christian 2.]] begyndt at ville gøre sig fordele ved en saltkilde der.

[[Haderslev Amt]] frembringer gode stærke [[heste]] og en [[mængde]] [[stude]] (hvilke på den [[vestre]] kant somme steder spændes for ploven), hestenes [[seletøj]] er ligesom i [[Nørrejylland]] træskagler med halmpuder under, hvor udi trækkes dobbelt lettere end i de sjællandske og lollandske seler.

'''[[Stude]]''' [[fodres]] flere på den østre end [[vestre]] kant af landet, hvor [[Vesterhavet]] ved sine oversvømmelser gør fede græsgange, og altså ses fordele ved at holde malkekøer.

'''Med store fede [[svin]]''' holdes her [[købmandskab]] ligesom med [[stude]], de bortføres i flokketal, og [[sælges]] i og uden for [[Holsten]].

'''[[Bonden]]''' er her i sin [[kornmark]] mangfoldig plaget af [[vildsvin]]. Man tør ikke [[dræbe]] dem, og derfor nødes til at holde vagt i [[kornmark]]erne.
[[Rådyr]] og [[hare]]r har [[skovene]] i stor [[mængde]], så og lidt af det større [[vildt]]
Man burde mere end man gør, [[forfølge]] og ødelægge de mangfoldige ræve og ulve.
I året 1763 var i skovegnene her i [[amtet]] et eget optog med ulvene, enten snevejret eller en egen galskab drev dem, skal jeg ikke sige, det var farligt at [[ride]] ene og ubevæbnet, de søgte udenfrygt [[hesten]].
Tænkman [[dræbte]] dem inde i [[Kolding]] by, inde i [[våbenhus]]ene ved landsbykirkerne, og de gik frem ligesom blinde og gale.
Foruden andre skadelige dyr er her [[mængde]] af ildere, slemme gæster for hønseflokkene, oddere, der er fiskenes ødelæggere, såvel som sælhundene i [[havet]].
Man attråer  og forfølger måren her, i det han på træerne forfølger det brune egern, for skindets [[skyld]].
Man ser og nok af [[lækat]]tene, [[item]] af brokke (som renser [[jorden]] fra orme og skadelige [[insekt]]er), man finder dem undertiden i deres vinterhuler, ligesom de dem lignende bjørne, liggende udstrakte og ventende på [[sommeren]].

'''Af [[fugle]]''' ses her intet i [[Danmark]] ubekendt, undtagen en del af de velsmagende urhøns i hederne.

'''[[Bønderne]]''' i [[amtet]] er fæstebønder af [[kongen]] (nogle få har købt deres [[jorder]], så er her og nogle [[selvejer]]-møllere, hvis [[møller]] er vandmøller, hvortil ligger et vist [[distrikt]], som [[hører]] til, [[slig]] en [[mølle]] altid søge under [[straf]], ligesom man har sin [[kirke]] man bør søge).
[[Jorden]] er [[kongens]], men [[bygningerne]] deres egne, de kunne [[sælge]] dem til hvem de lyster (når kun [[kongen]] kan få sine afgifter), og af [[kongens]] [[amtmand]] [[udstedes]] [[fæstebrev]]ene.
Deres [[landgilde]], som tilforn blev in [[natura]] leveret, [[betales]] nu med [[penge]].

'''Folket er [[flittig]]t og [[økonomisk]]'''.
Det er sandt, som nogle om disse mine landsmænd skriver: de konsulerer ikke vanen, såfremt de i deres indkomme forudser nogen fordel, skulle de indhente den i andre [[lande]] og riger.
Til [[flittighed]] bliver de fra barndom vante, man finder, en bondes tjenestekarle sjælden her som i det slaviske [[Sjælland]] og [[Lolland]], at ligge om [[vinteren]] fra [[sol]] går ned og indtil sengetiden, række sig på bænkene.
Er her mangel på [[korn]] og tærskearbejde, så er bondekarlen her ikke så forlegen som andensteds, for at fortjene føden. Nogle arbejder i [[træ]], og [[sælge]] til [[købstæderne]], andre gør [[arbejde]] af [[halm]], af svinehår, af ben etc., andre gør koste af gejl, af [[lyng]], [[birk]] etc., andre rejser om og [[sælger]] [[varer]] (de fortjener kun lidt,dog ville de ikke tigge), de kender verden og stoler på [[guds]] [[forsyn]] og på lykken. De er ligeså glade, når de betræder en anden [[provins]], som når de er hjemme, endog de elsker usvigelig deres fædreneland: [[Hark Olufs]] blev iblandt barbarerne Gasnadal og øverstkommanderende, han attråede dog sin fødeø [[Amrum]].

'''Sær nøje omgang''' har almindeligvis her ikke ét [[hus]] med ét andet, endskønt man alle vegne finder høflighed, dog mest hos [[borgere]] og [[bønder]].

'''[[Kvindfolk]]et''' er her dets [[levetid]] ikke ledigt, kunne de ikke [[tjene]] længere, så [[væver]], strikker, knipler, spinder de, og [[deslige]].

'''[[Drukkenskab]]''' [[straffes]] her sjældent for, thi det er ufornødent, jeg kendte næppe én i hele [[herredet]], hvor jeg over fire år opholdte mig, om hvilken sagdes: han eller hun er liderlig og drikker, men dog har disse Adams [[børn]] også lyder: stolthed, letfærdighed, hvos de høje ånder religions [[foragt]] og utidig animositet etc.

'''[[Bedrageri]]''' anses [[skammelig]], lumsk at [[behandle]] en [[køber]], gør handelsmanden ikke, hvor der under ham [[næring]], den tager han imod med al [[optænkelig]] høfligheds [[beværtning]].

'''[[Rettens]] [[betjente]]''' er kostbare, intet imellem mig og [[nabo]] kan afgøres, uden [[ridefogeden]], [[herredsfogeden]] og [[skriveren]] besegler vor mellemhandling, og det [[koster]] [[penge]].
Men dette må jeg igen sige: [[bonden]] kender her sin [[amtmand]], han er her det hanbør være, [[amtets]] højeste [[dommer]] og øvrighed.
Gid det var så i alle [[danske]] provinser!
[[Amtmanden]] deciderer ved et dekret eller mellemtale såvel i [[verdslige]] som [[gejstlige]] [[sager]], og afgør således tvistighederne.
Er én af [[parterne]] i ingen måde således at [[tilfredsstille]], så tillades ham at øde [[penge]] på [[tyske]] processer, som [[varer]] tit hans søns [[levetid]] ud.

'''[[Præsterne]]''' her synes i visse poster, såsom i [[henseende]] at [[tælle]] tiendekornet på [[marken]] med [[bonden]], i [[henseende]] til skifter efter døende [[personer]], i [[henseende]] til penges uddeling til [[fattige]] etc., ikke at have den [[myndighed]] og fordel som de [[danske]].
En [[degn]] er her meget [[ringe]] agtet, en [[skoleholder]] er noget mere i estime, han er [[bondens]] consultus, han er og her i sit [[embede]] gerne en [[fuldkommen]] [[mand]], en [[dansk]] [[skoleholder]] her er en kunstner i regnen og skriven, dertil sættes ikke demitterede [[tjenere]], afsatte [[jordegods]] [[ejere]] og pagtere, bankerotte [[købmænd]], men de kommer lige fra information og seminario til at [[undervise]] andre.
De har fri [[hus]] i en hytte, som [[bønderne]] har opbygget. Det visse som er dem tillagt at leve af, er kun [[ringe]], ligesom på proprietærens [[gods]] i [[Jylland]], men [[bønderne]] i Nørre- og [[Sønderjylland]] glemmer dem ikke med foræringer til julen af [[mel]], [[gryn]], [[flæsk]], [[kød]], [[lys]] og [[sligt]].

'''[[Degn]]ene''' her har deres [[bolig]]er, vist [[korn]] af [[bønderne]], somme steder også skøn [[avling]], [[item]] visse [[pund]] [[smør]], [[ost]] og [[brød]] etc.

'''[[Præsterne]]''' har gode sikre [[indkomster]], i købstaden visse tillagte [[penge]], så og skriftepenge, begravelsespenge etc., som siden skal vises.
På landet har de deres [[avling]], fri [[jord]], hver 30. [[kærv]] [[korn]] til [[tiende]], 30 [[lam]], [[gris]], og visse [[penge]] af [[føl]] og [[kalve]], [[item]] visse [[pund]] [[smør]] og [[brød]].
[[Præstegården]] [[betaler]] [[mand]] efter [[mand]] efter [[taksation]] med 500 eller 1.000 rd., visse [[fag]] deraf plejer sognemændene at skulle holde vedlige.
[[Præsterne]] her er fri fra al konsumtionsskat, studieskat, doktorskat, enkeskat, med mere, som de [[danske]] [[præster]] årlig må [[svare]].

'''[[Kirkerne]]''' holdes i god [[stand]], de er mest alle med blytage, og tilhører [[kongen]] (Gram og [[Fole]] undtagen, som [[hører]] under Schackenborg).
Årlig aflægger [[kirkeværgen]] (en [[bonde]] i [[sognet]]) [[kirkeregnskab]] for matmanden og [[provsten]] for hvad [[korn]] og [[halm]] han har haft af tienden, samt kvægtienden, som [[præsten]] [[strengelig]] må [[attestere]].
Af indkomsterne bliver repareret hvad [[præsten]] og [[kirkeværgen]] [[klager]] at mangle, [[item]] [[leveres]] af [[kirkens]] intrader [[præsten]] noget til det nye [[testamente]] og katekismers [[anskaffelse]] til [[fattige]] [[børn]] i [[sognet]].
Til at blive [[præst]] ved nogen af disse [[kirker]], har på en halv snes år næppe gået an uden general-[[superintendent]]ens d. [[Adam Struensee|Struensee]]s [[rekommandation]], og i [[Tørning Len]] næppe uden den retfærdige d. [[Tønne Bloch|Bloch]]s.
År 1773 blev en del [[kirker]] her i [[amtet]] bestjålne og i en fandtes en [[seddel]] på alteret med denne [[påtegning]]: 'dette er den tolvte [[kirke]] vi har besøgt, her fik vi kun [[rigsdaler]], og dem kan [[kirken]] vel tåle at lade os'.

'''[[Bønderne]]''' [[klæder]] sig her i [[vadmel]], nogle af de rigere, samt møllerne undtagne, som [[klæder]] sig i grå og blå [[klæde]], som købes her for godt [[køb]].
Dog [[klæder]] [[bønder]] deres koner sig altid nettere end de i [[Sjælland]] og [[Fyn]], og [[besidder]] [[derhos]] nogle dyder i højere grad fremfor øboerne, nemlig ydmyghed, godgørenhed, ædruelighed, kyskhed, lyst til [[guds]] [[ord]] at høre og lade virke på deres sind, men de tåler heller ikke vel at sættes i rette og lastes.

'''Nogle [[skribent]]er''', jeg ved ikke af hvilken [[drift]], som og vor mag. Dyssel synes at give disse alt for store fuldkommenheder, og derimod at ville favne hos os øboere alt for meget af vittighed og [[duelighed]], men lader os engang [[upartisk]] veje dyderne mod [[hinanden]].
Man skriver om disse: de lægger [[vind]] på [[fiskeri]].
Jeg må spørge, hvor er disse fiskere? er det andre end de som har lejet strandene og søerne af [[kongen]], de har lyst at [[fiske]], fordi andre  er formente at komme der, skete dette også, at fiskerierne under [[Lolland]] og omliggende øer blev til visse forpagtede, da ville vi sikker få et hundrede familier flere på disse øer, og amtstuerne få flere [[penge]] at hæve.

; De lægger [[vind]] på [[levende]] [[gærder]] og [[stendige]]r.
: Det siges nok, men en svale gør ingen [[sommer]], de er her udi lige så efterladne som vore øboere, endskønt de for deres [[plov]] har tre timer tilovers, imod lollænderne har én.

; De rejser gerne.
: Ja, hvo har ikke lyst til at [[rejse]]. Men en lollænder lader nok være at [[rejse]], han er bunden til sin [[stavn]].

; De står sig vel.
: Det har meget naturlige [[årsag]]er. På lige [[indkomster]] er lollændernes [[udgift]] tre [[skilling]], når dennes er én. Alting er let [[køb]] i landet, i [[Lolland]] er alting overmåde dyrt.

; De bagtaler ikke så meget deres næste.
: Vel er de ikke rent frie derfor, imidlertid gør nærbebyggelsen i [[Lolland]] meget dertil, [[item]] visse familier, og de kan jo uddø.

; De drikker ikke [[brændevin]] som øboerne.
: Det er sandt, disse drikke er godt [[glas]] [[vin]]. Lollænderne, som begynder at samle [[midler]], drikker heller ikke, det er gerne kun de [[fattige]], hos hvilke alting skal gå lige op. Efter deres [[død]] [[vide]] de, at der bør deles således, at der gerne bliver intet at [[arve]]. Det har heller ikke været altid, det kan forandre sig. Man ved ellers, [[husbonden]] må [[skaffe]] tjenestekarlene i [[Lolland]] hvad der [[forlanger]].

; De lader deres [[børn]] lære.
: Det er vist, det er en lyst at høre børnene her [[læse]], se dem [[skrive]] og gøre høje [[tyske]] regninger. Men hvorfor [[lærer]] [[børn]] så slet i [[Lolland]]? for [[skoleholder]]ne kunne intet selv, det burde jo [[gejstlig]] øvrighed råde [[bod]] på. Tilmed er [[forældrene]] skødesløse på øerne her udi, for de [[vide]], deres [[børn]] kommer ikke vidt ud i verden.

; Man finder mere agtpågivenhed og lyst til [[guds]] [[ord]].
: Det er sandt, jeg lever hellere blandt [[folk]] i [[Lolland]], men jeg står hellere på en [[prædikestol]] i hin [[egn]]. Mon ikke et slags slaviskhed kan gøre noget dertil udi [[Lolland]] og på øerne, at gemytterne er så tillukkede og dorske i dette [[stykke]]?

; De planter og poder.
: Det er bare [[frugttræ]]er, men mine lollændere sætter hundrede gange flere pile, de sætter også en del [[frugttræ]]er. Ja de lægger også flere humlerødder.

; De handlende er høfligere og billigere.
: I [[henseende]] til det første er mange [[ting]] periodiske. I [[henseende]] til [[billighed]], højere [[told]] gør en stor forskel.

; Deres [[tjenestekarl]]e og piger er dueligere arbejdere.
: [[Lolland]]s [[tjenestekarl]]e fattes kun lidt mere ave, ofte har man og intet af materialerne i dette på [[forandringer]] [[fattige]] [[Lolland]] at give dem, at [[arbejde]] udi de lange vinteraftener. Jeg ved forresten ikke, og kan ikke [[forsvare]] lollænderne der udi. Hvad pigerne angår, da [[forsikrer]] jeg, hvor økonomien er [[ordentlig]], og konen i [[huset]] selv er [[flittig]], der er pigerne lige så flittige ved [[dag]] og [[aften]], som hine sønderjyllændere.

; De er mere skikkede til at komme blandt [[folk]], såsom de har lært mere i deres [[ungdom]].
: Det kunne man tænke, men jeg har befunden, at en lollandsk bondedreng er nok så snild i omgang som disse Mener man, at det [[tyske]] [[sprog]]  hjælper disse, så tager man meget [[fejl]], én fra denne [[egn]] forstår lige så meget [[tysk]], som én der er født på [[Anholt]] eller ved [[Viborg]], det er kun i :[[Haderslev Latinskole|Haderslev latinske skole]], hvor det [[tyske]] [[sprog]] [[eksercere]]s. Forresten forstås og tales i hele [[amtet]] kun meget slet [[dansk]]. Men det er vist, at disse som i deres [[ungdom]] har lagt [[grundvold]], bliver dygtige i det de sættes til, når en lollandsk bondesøn stedse gerne bliver en sinke og et drog i alle [[videnskab]]er.

== <center>[[Haderslev Amt]]s [[historie]] i [[almindelighed]]</center> ==

==== [[Grænse]]r, [[størrelse]] og ældste [[inddeling]] ====
[[Haderslev Amt]], som er det største [[amt]] i de [[danske]] [[provinser]], har [[Lillebælt|Bæltet]] til [[grænse]] mod østen og mod [[vesten]] [[Nordsøen]] (som [[indbyggerne]] kalder [[Vesterhavet]]). Mod [[sønden]] støder den mod [[Løgumkloster Amt]] og mod [[norden]] til [[Nørrejylland]].

[[Amtet]] udgør 800 plove, der er lidt over 9033 td. [[hartkorn]]. Beregningen var tilforn 1100, og efter den gamle [[matrikel]] 1563½ plove (af hvilke er 13¾ frie plove, 7 plove på [[Haderslev]] slotsgrund, 16 ny [[Gram Herred]]s plove og 1<small><sup>9</sup>/<sub>16</sub></small>, hvormed [[amtets]] [[vestre]] del har forøget sig), foruden 30 plove, som [[hører]] under [[Schackenborg]] og [[Gramgård]] over 20 til Rantzaugods.

[[Amtet]] er 45 kvadratmile, stærkt [[bebygget]], og intet [[amt]] bliver for sin størrelse, [[verdslig]] og [[gejstlig]] [[jurisdiktion]]s indretninger og andre gjorte [[forandringer]], en [[historie]] mere [[værdig]].

[[Amtet]] udgør hele syv [[herreder]], af hvilke de to, nemlig [[Haderslev]] og [[Tyrstrup]] udgør [[Haderslevhus Len]], men de øvrige fem herreder kaldes [[Tørning Len]].
Dog ligger i [[Tørning Len]] en del, som [[hører]] under [[Riberhus Amt]], såsom [[Ribe]] [[stad]] selv, som med sin cirkel eller [[distrikt]] ligger [[ret]] i skellet mellem [[Kalvslund]] og [[Hviding]] herreder, [[item]] [[Riberhus Birk]], [[St. Catharinæ Sogn]] 36 td. [[hartkorn]], [[Gram Birk]], i [[Gram]] 8 td., og [[Ødis]] 28 td., [[Lustrup Birk]], [[Seem Sogn]] 159 td. og derover [[St. Catharinæ Sogn]] 58 td. [[hartkorn]].

Fire og tresindstyve [[kirker]] indbefatter dette [[amt]], hvilke hver for sig siden, hver til sit [[herred]], anføres.

I gamle dage var [[provinser]]ne inddelte i sysler. [[Sjælland]] udgjorde [[Vester]]- [[Øster]]- og [[Medelsyssel]].
[[Nørrejylland]] var delt i ni [[sysler]], således var der også i den del vi nu nævner [[hertugdømmet Slesvig]].
Her finder vi Bar, Baring eller [[Barvid Syssel|Borg Syssel]], det er netop de 34 [[kirker]], som nu udgør [[Haderslev Provsti]].
[[Sønderjylland]]s [[Syssel]], det var alle [[amtets]] øvrige [[sogne]], tillige med [[Ribe]] selv og [[Seem Sogn]].

Den [[inddeling]] i sysler tilskrives [[Harald Blåtand]], som døde år 980, og var en [[gejstlig]] [[inddeling]]. Sysselnavnet bruges ikke mere.

==== Gamle [[beboer]]e og [[herregård]]e ====
Højere op i tiden bliver vanskeligt at kende dette [[stykke]] [[land]]. Vel er bekendt, at her var cimbernes [[land]]. Den cimberske [[halvø]] er Jyllands gamle [[navn]]. Hvorledes [[omtrent]] 150 år før [[Kristi]] fødsel dette [[land]]s [[indbyggere]] skrækkede det mægtige [[Rom]], er vel bekendt. [[Ptolemæus]] og venerable [[Beda]] gør sig umage at kende dette steds gamle [[beboere]] og slutningen bliver: Blanding af sachser, angler og jyder. Anglerne satte de især i denne [[strækning]], og da de ginge bort til [[England]], skal jyderne have rykket fra [[Nørrejylland]] i deres sted, som har begyndt at [[bygge]] og [[dyrke]].

Førhen har her været i [[amtet]] adskillige priviligere [[adelige]] [[godser]], men de er indløste i de senere tider af [[Hans den Ældre|hertug Hans]] på [[Haderslev Slot]] og af kongerne.
Og man kender her ikkun [[Gramgård]] med 30 plove, [[item]] [[Høgsbro]], [[Vesterbæk]] og [[Spandet]] med 20 plove.

==== [[Frugtbarhed]] og [[frihed]]er ====
Frugtbare [[jorder]], som giver [[hvede]] og [[byg]], ærter og [[boghvede]] og så [[fremdeles]], græsgange hvorpå fødes [[kvæg]] i stor [[mængde]], [[item]] de fiskerigeste [[sø]]er og vande glæder [[enhver]] beskuer, ikke at glemme de tykkeste [[skove]], hvor vilde dyr små og store vrimler, og mange tusinde [[svin]] fødes.

De skadeligste dyr for [[kornet]] er [[vildsvin]]ene og for [[kvæget]] [[ulv]]ene.

Indbyggerne her står sig i [[almindelighed]] vel, hvortil også fælledskabets [[ophævelse]] i årene især 1739 og 1740 (da over tusinde såkaldte [[lykke]]r blev indrettede med [[grøfter]] og [[levende]] [[gærde]]r), ikke har gjort lidt.
Så har de og adskillige [[friheder]], såsom de ligger i [[hertugdømmet Slesvig]], og er fri for den store kvægtold, nemlig 5 rd. for et par [[stude]], som jyderne må [[betale]] i [[Kolding]], hvis de ville drive [[handel]] med dem i de [[tyske]] [[provinser]] etc.
Deres [[skatter]], [[skattekorn]] og [[fourage]]-[[leverance]] er jævnet efter plovene, og for resten besværer dem ingen.
Den største [[klage]] man [[hører]], er, at den rigeste bondes søn ingenlunde er befriet fra [[soldater]]ne, endskønt mangen end gerne ville [[betale]] henimod tusinde [[rigsdaler]] for ham, og [[sligt]] er [[retfærdig]]t.

==== [[Øvrighed]] og [[ret]] ====
Hans [[majestæt]] [[kongen]] lader begge [[hertugdømme]]r [[regere]] ved en [[statholder]], som fra 1768 er [[prins]] [[Carl af Hessen]].

Den [[kongelige]] [[regering]] i [[hertugdømmet]] var først i [[Haderslev]], siden i [[Flensborg]], men nu i [[Lykstad|Glykstad]].

[[Amtet]] ligger under det [[Tyske Kancelli]], undtagen nogle [[gejstlige]], som [[hører]] under [[Ribe]] [[bisp]]s [[opsyn]].

Til [[overretten]] på [[Gottorp Slot]] [[appellere]]s her fra alle [[købstæder]]s, tinges, [[bønder]]s, [[hospital]]s, [[kirker]]s og andre retter [[domme]].
I første [[instans]] [[hører]], foruden mange enkelte  [[personer]], også herhen steder, [[amter]], [[herreder]], kancelligods, frie [[huse]] etc.
Dommene afsiges i [[kongens]] [[navn]], og tåler ingen videre appellering.
[[Retten]] består af [[statholder]]en, [[kansler]]en, [[vicekansler]]en, to [[kancelliråd]]er, af hvilke den ene er tillige registrator, fire [[kancellist]]er, og én [[kancelliråd]].

[[Landret]]ten holdes også på [[Gottorp]] og består af [[statholder]]en, fire [[adelige]] og fire [[lærd]]e råder, og [[landkansler]]en.
Begyndes årlig i den fulde [[uge]] efter [[påske]].
Derhen langer [[appellation]]er fra de [[adelige]] retter.
I første instans [[hører]] herhid de [[adelige]] og de [[adelige]] godsers [[besiddere]].

[[Amtmanden]] i [[Haderslev]] har i [[amtet]] den første [[undersøgelse]] i alle forefaldende retters [[sager]], og afsiger [[dom]] alene, hvis ej saghaveren beråber sig på [[lov]] og [[ret]] eller [[værneting]], inden seks uger.

I [[værneting]]et i hvert [[herred]] sidder [[herredsfogeden]], [[ridefogeden]], otte tinghørere eller [[stokkemænd]], to af otte [[sandemænd]], og tingskriveren.
I blodsager siger, til herredsfogedens [[dom]], otte [[sandemænd]] tillige deres [[kendelse]] eller [[lov]], og her appelleres på stående [[fod]] til [[overretten]].

[[Amtsforvalteren]]s [[embede]] er at indkassere den årlige [[pligt]] og [[landgilde]], [[item]]: skovbøder, [[træ]]-udvisningspenge, indersters [[skat]], magasinkorn etc.
Er og kirkeskrivere ved de årlige [[kirkeregnskab]]er.

[[Husfoged]]en udskriver alle [[vogne]], som bør gøre frie kørsler, han har [[opsyn]] over alle [[kongelige]] pagtstykker, veje, [[broer]], [[kongelige]] fæsteskove, og har medopsynet med [[skovbetjent]]ene etc.

Ridefogederne indkasserer den månedlige [[kontribution]], og hvad af plovtallet af [[kongen]] påbydes, såsom: fourager, landtransport-[[penge]] og amts [[anlæg]] etc. [[item]]: andre [[ekstraordinære]] [[påbud]], som reguleres efter de i [[amtet]] 800 plove.
De er [[tilstede]] ved alle [[tinge]], [[vurdering]]er, [[syn]], [[skifte]]- og delingssager, de fører overinspektion over [[bøndergods]]et og alle [[økonomisk]]e [[sager]] og undersøgninger etc.

[[Herredsfoged]]erne er i hvert sit [[herred]] justitiarii, overformyndere, [[skifte]]- og delingsforvaltere, de udsteder også alle fæ-[[attester]] til tolddegradationers hemmelse.

[[Tolder]]s, [[kontrollører]]s og [[tingskriver]]es [[embede]] er alle bekendt.

[[Branddirektør]]en står for [[amtets]] [[brandvæsen]].
[[Brandanstalt]]en ses af en [[vidtløftig]] [[forordning]] 1741 den 11. dec.
Begge [[hertugdømme]]r [[hører]] under ét her udi.
Ved forefaldende [[ildsvåde]] pålægges nogle skillinger, eller hvor meget behøves, på hver [[plov]].

I [[gejstlig]] [[ret]] står [[amtet]] under overkonsistorium på [[Gottorp Slot]], som består af statholderen, [[kansler]]en, [[vicekansler]]en og andre [[overret]]tens råder, generalsuperintendenten som overkonsistorialråd, og én eller to andre [[konsistorialråd]]er.
Herhid [[hører]] [[ægteskab]]s- og kirkesager fra alle dem, som i første instans står under [[overretten]] etc., [[item]]: [[appellation]]er fra underkonsistorium.

[[Land]]-overkonsistorium på [[Gottorp]] angår dem, som i første instans stævnes for landretten, [[item]] dem, som ikke [[hører]] under underkonsistorier, og ej under overkonsistorialretter.

I [[Danmark]] er synodi provinciales, landemoder, årlig i hvert [[stift]], men i [[hertugdømmet Slesvig]] bliver hvert steds [[gejstlige]] [[sager]] afgjort af [[provsten]] og [[amtmanden]], uden i [[såre]] vigtige [[sager]], da et synodus af [[provsterne]] i begge hertugdømmer på [[kongelig]] [[ordre]] convoceres, i hvilket, næst de verslige råder, generalsuperintendenten er præses.

I [[Haderslev]] holdes et underkonsistorium, som består af [[pastor]] primario, som [[kirke]]- og skoleinspektor, [[ærkediakon]] og [[diakon]], så og konsistorialskriveren, som fører [[protokollen]], sådan en konsistorialskriver udnævner konsistori-herrerne hvem de behager.
År 1657 blev stadssekretæren af konsistorio dertil [[beskikket]], og derved er det siden blevet.
Førhen blev og til [[assessor]]er valgt nogle lærde [[præster]] fra landet.
N.B. I den ordentlige [[konsistorialret]] er [[amtmanden]] præses, og alle tre [[præster]] i [[byen]] [[assessor]]er.
Her kendes i [[kirke]]- og ægteskabssager, item: angående [[kirkebetjent]]enes [[embede]], [[lærdom]] og [[levned]].
I andre retters sager hører alle [[gejstlige]] under den civile [[ret]].

Små kirkesager kommer ved første [[undersøgelse]] for kirkeinspektører eller [[visitatorer]], [[amtmand]]en og [[provsten]].
De slette og alle i en [[menighed]] opkommende uordener, og de mellem [[gejstlige]] og [[sognefolk]]et forefaldende urigtigheder, hvis de kan, i det gode, eller ved en besked.
Dog kan den fornærmede beråbe sig, om han lyster, på [[ordentlig]] [[rettergang]].

==== [[Lov]]e og [[forordning]]er ====
Om kong Harald har givet den første lovbog, er nok lige så uvis, som om St. Ægistus gav os det første evangelium eller Kunibert eller Willibrod.
Med retfærdigheden gik der hos fædrene vel, som Sallustius skriver
...

(resten udeladt her)

==== [[Ejer]]e og [[regent]]er ====
Aldrig bevises, at dette [[amt]], med hele [[hertugdømmet]] nogensinde var et [[len]] af [[Det tysk-romerske Rige|det hellige romerske rige]].
Da [[kejser]] [[Henrik Fuglefænger|Henric Auceps]] år 920 overvandt [[kong]] [[Gnupa|Gorm]] og satte en [[markgreve]] i [[Slesvig]] til [[grænsen]]s [[bestyrelse]], så viste han i det ringeste dermed, at han aldrig tiltænkte sig nogen [[andel]] på det, som var [[norden]] for.
[[Marcus Zuerius van Boxhorn|Boxhornius]] [[ræsonnere]]r ikke [[rigtig]], at [[Harald Blåtand|Harald]] måtte tage riget til [[len]] af [[kejser]] [[Otto den Store|Otto]] 936, thi så havde rigskammeret udi [[Speyer]] ikke skullet forgæves fordret årlig taxam af [[hertugdømmet Slesvig]], som nogle gange er sket.
Meget mere finder vi, at i forefaldende [[disputer]], dømte [[kejser]] [[Sigismund af Luxemburg|Sigismund]] år 1424 imod de [[holstensk]]e [[prætention]]er, at [[Slesvig]] skulle [[evig]] være et [[len]] af [[Danmark]].

Det er vel tit [[skilt]] fra [[Danmark]], thi år 1085 blev [[Sønderjylland]] af [[kong]] [[Knud den Hellige]], [[forlenet]] til hans [[bror]] [[Oluf Hunger]], som 1088 blev [[konge]].

Fra 1118 til 1130 blev [[kong]] [[Niels af Danmark|Niels Svendsen]]s [[bror]], [[Knud den Hellige]], her [[beskikket]] som [[hertug]].
Han blev ombragt af en [[dansk]] [[prins]].

Fra 1148 til 1157 hans søn [[Valdemar den Store|Valdemar 1.]], som siden blev [[konge]].

Fra 1188 til 1203 [[Valdemar Sejr|Valdemar 2.]], [[kong]] Knuds [[bror]].
Blev siden [[konge]].

Fra 1216 til 1232 [[Erik Plovpenning]].
Blev også [[konge]] i [[Danmark]].

Fra 1232 til 1250. Prins [[Abel af Danmark|Abel]], som slog sin [[bror]] [[ihjel]], for han ville tvinge ham til at tage [[hertugdømmet]] som et [[len]] af sig.

Fra 1254 til 1257 [[Valdemar 3. af Slesvig|Valdemar 3.]], [[Abel af Danmark|Abel]]s søn.
Døde som [[hertug]].

Fra 1261 til 1272 [[Erik Abelsøn|Erik 2.]], forriges [[bror]].
[[Kong]] [[Erik Glipping]] førte [[krig]] mod ham og erobrede [[Haderslev]], [[Flensborg]], [[Tønder]] og flere steder.
Han døde som [[hertug]].

Fra 1282 til 1312, [[Valdemar 4. af Slesvig|Valdemar 4.]], forrige [[hertug]]s søn.
Døde som [[hertug]].

Fra 1312  til 1325 [[Erik 2. af Sønderjylland|Erik 3.]], forriges søn.
Døde som [[hertug]].

Fra 1325 til 1364 [[Valdemar 3.|Valdemar 5.]], forriges søn blev udvalgt til [[konge]] i [[Danmark]], men afsagde riget igen år 1340, da [[Christoffer 2.|Christoffer]]s søn [[Valdemar Atterdag|Valdemar 3.]] blev [[konge]].
I hans [[tid]] 1350 grasserede den ødelæggende [[pest]].
Han blev 1362 af de [[holstenske]] [[grever]] fangen og sat i [[fængsel]] i [[Nyborg]], dog for en vis [[penge]] igen løsladt.

Fra 1364 til 1385 [[Henrik af Sønderjylland|Henrik]], forriges eneste søn.
Døde uden [[børn]].

Fra 1386 til 1404 [[greven]] i [[Holsten]] [[Gerhard 6. af Holsten|Gerhard 6.]] blev dermed belenet af [[kong]] Olav.
[[Greven]] blev slagen af ditmarskerne, og da [[kong]] [[Erik af Pommern]] ikke ville [[afstå]] [[hertugdømmet]] til [[greven]]s sønner, oprejste sig hver med [[trætte]], indtil [[kejser]] [[Sigismund af Luxemburg|Sigismund]] år 1424 tilkendte [[kongen]] [[hertugdømmet]].
Men [[greven]]s sønner agtede intet om [[kejseren]], de vovede en [[krig]] med [[kongen]], indtil én af dem, nemlig [[Henrik 4. af Holsten|Henrich]], blev år 1427 gennemstukket i [[Flensborg]]s [[belejring]], den anden søn Gerhard døde, og så blev endelig år 1435 til [[Vordingborg]] et [[forlig]] sluttet mellem [[kongen]] og den tredje søn, kaldet [[Adolf 8. af Holsten|Adolph 8.]], så at han fik [[hertugdømmet]], undtagen [[Haderslev]] og [[Ærø]].
Tre år derefter gjorde under denne [[hertug]]s beskytning [[Nørrejylland]] opstand mod [[gejstlighed]]en og [[adelen]], og [[Haderslev Amt]] faldt også til [[hertugen]]. Dog stod [[tvistighed]]en uafgjort til år 1440, da [[kong]] [[Christoffer af Bayern|Christophorus Bavarus]] belenede [[hertug]] [[Adolf 8. af Holsten|Adolph]] [[arve]]- og fæsteret lige til [[Kolding]].
[[Hertugen]] blev siden tilbudt den [[danske]] krone, men afslog samme, og hans søstersøn greven i [[Oldenborg]] [[Christian 1.|Christian]] blev [[konge]], som [[stadfæstede]] [[hertugen]] sit [[len]].

Altså fra 1438 til 1459 [[hertug]] [[Adolf 8. af Holsten|Adolph]], som døde uden [[arvinger]].

Fra 1481 til 1490 [[dronning]] [[Dorothea af Brandenburg|Dorothea]], [[Christian 1.]]'s enkedronning.

Men fra 1490 til 1523 hendes søn [[Frederik 1.|Friderich]], [[bror]] til [[Hans af Danmark|Hans]]. Hertil blev på [[Gottorp]] 1490 afgjort mellem begge brødrene, at [[hertug]] [[Frederik 1.|Friderich]] fik [[Gottorp]], [[Haderslev]], [[Tønder]], [[Egernførde]], [[Rundtoft]], [[Stenbjerg (Sydslesvig)|Steenberg]], [[Ejdersted]], [[Trittau|Trittov]], [[Oldenborg]], [[Pløn]], Steenborch, Tyle, [[Itzehoe]], Osterhof, [[Neumünster|Nimynster]], [[Lyksborg|Lykenborg]], [[Kohøved]]e, [[Kiel]], [[Nordstrand]].
Han blev derefter [[konge]] i [[Danmark]], og ham succederede sønnen den store [[Christian 3.]] som [[hertug]], og stod her i mange år, indtil 1544.

Fra 1544 til 1580 [[hertug]] '''[[Hans den Ældre|Hans (Johannes) den ældre]]''' (en [[bror]] af den store [[kong]] [[Christian 3.]], førhen [[hertug]] og [[statholder]], residerende her i [[Haderslev]]), hvilken uforglemmelige [[herre]] i [[Haderslev]], med største ære bør [[evindelig]] erindres.
Ved [[deling]] mellem ham og hans høje brødre, [[kong]] [[Christian 3.]] og [[hertug]] [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolph]], fik vor store [[hertug]] [[Hans den Ældre|Hans]] til [[andel]] [[Haderslev]], [[Tørning]], lille [[Tønder]] med [[Tønder Herred|Øster Herred]], [[Rendsborg]], [[Femern]], [[Bordesholm]] og [[Løgumkloster]], [[item]] [[Nordstrand]], og måtte [[betale]] på [[hertugdømmet]]s [[gæld]] for sin [[part]] 3.000 [[mark]] [[lybsk]].
Denne i [[Haderslev]] uforglemmelige [[herre]], som [[Krüger]] kalder ikke et almindeligt [[menneske]], men en [[fyrste]], en fædrenelands fader, Ifraels [[vogn]] og hans reisnere er født 1521 i begyndelsen af maj [[måned]] på det gamle [[Haderslevhus|Haderslev Slot]], en søn af [[kong]] [[Frederik 1.]] og [[dronning]] [[Sophie af Pommern]].
Til [[hofmester]] blev han [[beskikket]] hr. [[Oluf Nielsen Rosenkrantz|Oluf Rosenkranz]] og til informatores [[magister]] Hermennus Bonnus, og efter sammes forfremmelse til det lybækske gymnasii rektorat [[magister]] [[Peder Svave|Petr. Svavenius]], [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Diplomat/Peder_Svave] begge to gode [[mænd]], som fra [[Pommern]] var hid undvigede [[formedelst]] den der fortrykte [[religion]].
Med god [[lærdom]] blev han sendt til [[fyrst]] [[Albrecht (Preußen)|Albret]]s t. t. [[hochmeister]] udi [[Preussen]], som højt elskede ham, og [[hertugen]] glemte aldrig denne [[fyrste]] igen.

Efter [[ridderskab]]ets [[råd]] kom vor [[prins]] tilbage og tog sit [[sæde]] på [[Haderslevhus|Haderslev Slot]] år 1542, og to år derefter gik ovenmeldte [[deling]] for sig.
Og [[hertugen]] antog til sin [[kansler]] [[doktor]] Jeron. Ölgaard, til sin [[kammerherre]] [[Ewald von Woyen|Ewald v. Woyen]] og til kammersekretær Martin Volqvart.
År 1547 lod han sig af [[Nordstrand]]s [[beboere]] [[hylde]], og [[bekræftede]] dem, dog uden sin [[magt]]s fornærmelse, deres forrige [[privilegia]] samme år domini misericord., hvorpå han solgte [[Pelvorm]]s [[Alte Kirche (Pellworm)|kirke]] til dens [[sognemænd]] for 1.000 [[mark]] [[lybsk]], således at de selv måtte [[kalde]] deres [[præster]], kun at samme var i [[lærdom]] rene og luthersk sindede.
Kun få tror, med hvad højagtelse for hans ømme [[kærlighed]] mod sin hr. farbrors søn, den fangne [[konge]] [[Christian 2.]], jeg følger ham, da han i året 1549 i februar rejste ham i [[møde]] til [[Assens]], da [[Christian 2.]] blev ført fra [[Sønderborg]] til [[Kalundborg]].

For den rene lutherske lære og for retskafne [[prædikant]]er var han den største forfremmer og forfægter.
Om sine [[præster]] plejede han at sige:
[[Gud]] give, at den [[nød]] må aldrig komme på mig, at jeg skulle lægge [[skat]] på mine [[præster]] og [[kirketjener]]e.
Mod sværmere og [[religion]]s forstyrrere udgav han [[alvorlige]] [[forordninger]].
Han anlagde [[skoler]], gymnasia og [[hospitaler]], gav milde [[donation]]er for de lærde.

Bemeldte [[Krüger]] skriver videre:
Han regerede her [[ret]] [[kristelig]] og [[gudelig]], elskede [[gud]] og hans [[ord]] af [[hjerte]]t - [[lod]] daglig [[læse]] for sig, især om søndagene, forklaringer over [[evangeliet]], og derved gjorde sig en andægtig indgang til [[kirken]] og [[prædiken]].
Man traf ham ofte spadserende frem og tilbage i sit [[gemak]], at synge og fornøje sig med [[doktor]] [[Martin Luther|Luther]]s og andre læreres [[salme]]r.
Han citerede [[præsterne]] i sin [[jurisdiktion]] og forfremmede også gerne fremmede, når de var forsynet med gode [[attester]].
Han hørte gerne [[personlig]] de klagende, og hjalp dem hurtig til rette, lagde dem ingen besvær på, som de ikke havde haft før.

År 1557 begyndte han på sit prægtige [[slot]] [[Hansborg]]s [[bygning]], hvorom siden skal meldes.
To år derefter drog han tillige med [[kong]] [[Frederik 2.]] og [[hertug]] [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolph]] i [[krig]] imod de ditmarske, som i samme år den 13. juni tre gange blev slagne og deres [[stad]] [[Heide]] erobret og afbrændt.
Den mellemste del af det erobrede [[Ditmarsken]] fik [[hertug]] [[Hans den Ældre|Hans]] til sin [[andel]].
Siden gives der tiere [[lejlighed]] at melde om denne store [[herre]].

Hans endeligt var opbyggeligt, skønt sørgeligt for mange.
Han blev [[syg]] år 1580, dog havde hans medicus dr. Matth. Tipotius endnu den 1. oktober, som var dagen for hans [[dødsdag]], et godt [[håb]] om hans [[restitution]],men han forestillede sig selv sit endeligt, og opmuntrede sindet ved attende [[søndag]] efter [[trinitatis]] [[evangelium]], begyndte om aftenen klokken otte af sig selv at synge:
Vi tror allesammen på én [[gud]], befalede sin forløser sin [[sjæl]], og bad for sine [[undersåtter]].
Herpå sov han til midnat, da en [[kammertjener]], som mærkede, at han var i en hård søvn, løb til og rejste ham i [[sengen]] over ende, hvorpå han  vendte øjnene efter de i [[stuen]] stående, men lukkede dem [[straks]], og hensov uden [[livsarvinger]] <ref name=Höyer> Skønt A. Höyer i sin Dän. Gesch. p. 202 tillægger ham en [[naturlig]] datter, som skal være blevet gift med en ditmarsker, navnlig Reimar Sturcken. </ref> 

Over fire måneder beholdte [[Haderslev]] hans høje lig, og siden blev det henbragt til [[Slesvig Domkirke]] (hvor begge hans [[forældre]] var hensatte).
Rigets [[marskal]] [[Peder Knudsen Gyldenstjerne|Peter Gyldenstjerne]] var her i [[kongens]] sted, de øvrige var:
[[Hertug]] [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolph]] med gemalinde og sønner, [[item]] [[hertug]] [[Hans den Yngre]] med sin hertuginde.

Liget ankom til [[Slesvig]] 1581 den 1. februar, og blev indsat på [[apoteket]], og dagen efter blev det bragt i [[kirken]], og [[følgeskab]]et var således:
Skolediscipler og [[præster]] syngende, 75 andre lærde præster, der ærværdige slesvigske [[domkapitel]], [[provsterne]], det gottorpske [[kancelli]], [[hertugen]]s [[livhest]] behængt med et sort dækken, det høje lig, som blev båret af 18 [[personer]], 32 adelspersoner med store vokslys omkring liget, [[hertug]] [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolph]], [[Peder Knudsen Gyldenstjerne|Peter Gyldenstierne]] og [[hertug]] [[Hans den Yngre]], alle tre i en rad, [[hertug]] [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolph]]s to sønner hr. [[Frederik 2. af Slesvig-Holsten-Gottorp|Friederich]] og hr. [[Philip af Slesvig-Holsten-Gottorp|Philip]], de meklenborgske [[gesandter]], den holstenske [[statholder]] [[Henrik Rantzau|Henrich Rantzau]], andre meklenborgske [[gesandter]], [[hertug]] [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolph]]s unge frøken, ledsaget af to adelspersoner, [[hertug]] [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolph]]s gemalinde ledsaget af to [[adelsmænd]], [[hertug]] [[Hans den Yngre]]s ligeledes, jomfruerne af [[Itzehoe]] [[Kloster]] med deres [[provst]], 23 i tallet, jomfruerne af [[Kloster Preetz|klosteret Pretz]] 15 i tallet, 18 jomfruer af klosteret i Uterstein, 6 jomfruer af [[Slesvig Benediktinerkloster|Slesvig Kloster]], en del [[adelige]] junkere af [[hertugdømmer]]ne, [[råd]] og [[borgerskab]].
[[Superintendenten]] dr. [[Paul von Eitzen|Paulus ab Eitzen]] holdt herpå en [[tale]] over de [[ord]]:
Nu lader du din [[tjener]] [[fare]] i [[fred]] etc., hvorpå liget blev båret op i koret og nedsat i den fyrstelige [[begravelse]].

Hans [[møbler]] og [[penge]] fik hans [[bror]] [[hertug]] [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolph]], men de lenbare [[godser]] blev delte mellem [[kongen]] og bemeldte [[hertug]].
Og [[kongen]] fik dette [[amt]], som døde [[kort]] [[tid]] efter, nemlig 1588.

==== [[Embedsmænd]] og [[amtmænd]] ====


==== [[Fjorde]], [[åer]] og [[sø]]er ====
Af [[fjorde]], [[åer]] og [[sø]]er må her især mærkes:

'''[[Haderslev Fjord]]''', som bøjer sig fra [[Lillebælt]] [[vesten]] op til [[staden]], to [[mil]] lang, men er næppe en fjerdedel [[mil]] bred.
De sejlende har her et indtagende [[syn]] af [[skove]], [[marker]], [[enge]], [[kirker]] og en del til [[fjorden]] løbende [[bække]].
Af [[fisk]] fanges her [[ørred]]er, [[torsk]], [[makrel]], [[sild]] etc.

'''[[Kolding Fjord]]''', i hvilken de sejlende har samme [[forlystelse]]r, og har i sønder det smukke [[Kolding Slot]].
[[Fjorden]] er [[fiskerig]].

'''[[Genner Fjord]]''', som gør den yderste [[grænse]] i [[sønden]], har en [[mil]]s løb fra landet ud i [[bæltet]], men er ikke meget [[fiskerig]].

'''[[Skodborg Å]]''', denne af slavernes [[nederlag]] bekendte [[å]], må især mærkes, såsom den er [[grænse]] for [[amtet]] mod [[norden]], hvorom § 1 allerede er meldt.

'''[[Nibs Å]]''', denne store [[å]], som samler sig en [[mil]] østen [[Ribe]] af to store arme og har altså to udspring, den første i [[Vonsild Sogn]] en halv [[mil]] fra [[Kolding]], som kaldtes engang [[Fobis Å]] og siden [[Oksen Å]] efter [[Oksenvad]], endelig [[Brovad]], [[Slevad]] og [[Gram Å]].
Den anden arm udspringer i [[Sønder Rangstrup Herred]], halvfemte [[mil]] [[sønden]] den forrige ommeldte arm, og kaldes [[Rudeflod]], så [[Jardeflod]], siden [[Geilstflod]].
Disse arme, når de har løbet hver for sig mestendels seks [[mil]], samles og løber igen fra [[hinanden]] rundt omkring [[Ribe]] by udi [[Vesterhavet]].

'''[[Taps Flod]]''', udspringende noget fra [[Taps]] by, og løber snart i sønder, snart i øster og nordøst, endelig gennem [[Hejls Sø]] udi [[bæltet]], og driver tre til fire [[møller]].

'''[[Hejls Sø]]'''.
Denne store sø er over en halv mil lang og mestendels en fjerdedel bred, var førhen [[fiskerig]], men nu ikke mere, for den har fået fri [[samfund]] med [[bæltet]].

'''[[Haderslev Dam]]''', strækkende sig i sydvest fra [[staden]] over en halv mil lang, men ikke meget bred.
I denne [[sø]] fanges de på andre steder så rare og delikate velsmagende og fordøjelige [[sandart]]er, så og [[gedde]]r, [[aborre]]r etc.
Den [[bortforpagte]]s af [[kongen]] for en årlig [[afgift]].
De på denne [[sø]] sejlende har af [[Haderslev]] et smukt [[prospekt]].

'''[[Hoptrup Dam]]''', en halv mil lang, gør nogen [[grænse]] mellem [[Haderslev]] og [[Gram]] [[herreder]], og er temmelig [[fiskerig]].

'''[[Bankel Dam]]''' i [[Halk Sogn]], en god fjerdedel mil lang og næsten lige så bred.

'''Jels Åer''', tre i tallet, af hvilke den første er en fjerdel mil lang og bred.
Alle tre hænger artig tilsammen [[formedelst]] [[Jelsbæk]], som flyder endelig i [[Nips Å]].
Disse [[Jels Åer]] eller Hennings Damme, forpagtes også bort af [[kongen]].

Hvilken oplivelse denne [[egn]] med sine [[fiskevand]]e og [[skove]] giver den agtpågivende beskuer, ved den til [[slig]] [[egn]] uvante bedst at [[skønne]].

==== [[Historisk]]e [[efterretning]]er om dette [[amt]]s [[fornem]]ste [[begivenhed]]er ====
Nogle efter [[årstal]] blandede korte [[efterretninger]] finder jeg bedst at være her at anføre, og disse er:
* [[Omtrent]] i det 343. år efter [[verden]]s [[skabelse]] skal [[fyrste]]n Hather være slagen her hvor [[Haderslev]] står.
* 385 [[år]] efter [[verden]]s [[skabelse]] drog denne egns [[beboere]], angler kaldede med jyderne til [[Italien]], og ved fire sejrvindinger satte [[det romerske rige]] i yderste [[skræk]].
'''<center>Efter [[kristi]] [[fødsel]]:</center>'''
* År 400 skal på en [[landdag]] være blevet besluttet, at fordi landet ej kunne [[ernære]] så mange efter de frisers [[love]], en del skulle begive sig [[andetsteds]] hen. [[Anglere]] og [[jyder]] udsejlede da fra [[Tønder]] til [[England]] og holdte sig tapre mod [[piktere|pikterne]] og [[skotte]]rne. <ref name=Heimreich> S. [[Anton Heimreich|Heimreich]]s [[Nordfrisisk]]e [[Krønike]] </ref>
* 516 var en ødelæggende [[vandflod]] over [[amtets]] [[vestre]] del.
* 589 finder man den allerførste, som i denne [[egn]] skal have prædiket [[guds]] [[ord]], nemlig S. Ægistus, og efter ham Koniochus. <ref name=Heimreich></ref>
* 692 kom tolv af [[Benediktinerordenen]] fra [[Nederlandene]] til det cimbriske [[Frisland]], af hvilke [[Sankt Willibrord|Willibrord]] besøgte denne [[egn]], men prædikede forgæves.
* 815 var [[Ebo af Rheims]] og Halitgarus [[biskop]] i [[Cambrai]] her i samme [[ærinde]], men ligeså uheldig som forrige.
* 818 forfulgte og forjagede den onde [[kong]] [[Regnar Lodbrog|Regner]] de få omvendte [[kristne]] her var, men [[guds]] [[hævn]] kom over dette lands hårdnakkede hedninger, [[kong]] Arnulphus af [[Frankerriget]] slog 100.000 af dem.
* 826 kom [[Sankt Ansgar]] herind, som efter syv år blev af [[kejseren]] sat til [[biskop]] over de nordiske riger. Han indførte [[Benediktiner]]-[[munke]]ne, som skulle forestå [[skolevæsen]]et, indtil man fik [[ordentlige]] [[sognepræster]].
* 827 [[omtrent]] blev bygget den første [[kristelige]] [[kirke]] i dette [[stift]], nemlig i [[Hedeby|Haddeby]] ved [[Slesvig]].
* 934 fik dette [[stift]] sin egen [[biskop]], navnlig Ericus. Hvorpå landet blev delt i [[sysler]], som tilforn er meldt.
* 948 før og efter fulgte [[kejser]] [[Otto den Store|Otto]], som selv førte sin [[armé]] [[kong]] [[Harald Blåtand]] langt ind i [[Jylland]]. [[Kongen]] måtte lade sig [[døbe]] og [[kristne]].
* 984 [[omtrent]] levede den femte [[biskop]], [[Poppo]], som [[stadfæstede]] den [[kristelige]] lære ved mange mirakler, ved at bære gloende [[jern]], ved at trække på sin bare arm et gloende jernærme ubeskadiget, ved at bære en utrolig [[byrde]] [[jern]], ved at [[stikke]] [[ild]] i hans med [[voks]] overdragne [[skjorte]], som han havde på [[kroppen]].
* 1007 var den bedrøvelige [[hunger]]s og [[pest]]tid næsten over hele [[Europa]].
* 1018 kom den sjette [[biskop]] Ezicco, som man læser om, at han sad smukt hjemme og lod verden jævne sig selv.
* 1022 var det første [[koncilium]] nat. i  [[Slesvig]] af de [[danske]] [[gejstlige]], da [[kong]] [[Knud den Store|Knud]] var hos, og [[ærkebiskop]] [[Unwan|Unuanus]] af [[Hamborg]] var præces.
* 1051 var så dyr [[tid]], at mange sultede til døde.
* 1060 gjorde [[venderne]] og [[slaverne]] [[indfald]] i [[Holsten]] og [[Jylland]], og holdte ilde [[hus]] med de [[kristne]], og [[kong]] [[Harald Hårderåde|Harald]] af [[Norge]] var ikke bedre.
* 1096 begyndte [[Benediktiner]]ne ved [[domkirke]]rne, også i [[Haderslev]], at lade sig kalde canonici regulares (efter [[Augustin]]s [[regel]]) eller [[domherre]]r.
* 1100 omtrent blev i stedet for Haralds [[lov]]e, sachsernes rette her indførte.
* 1120 blev i [[Rom]] besluttet, at de [[gejstlig]]e skulle skille sig ved deres koner, hvilket dog gik i langdrag indtil år 1222, da ved et koncilii [[dom]] i [[Slesvig]] sagen blev [[alvorlig]].
* 1135 blev [[stift]]ets [[biskop]] Albero den ellevte i orden, dræbt i [[krig]], og [[Rike|Rico]] som blev [[ærkebiskop]], [[succedere]]de ham.
* 1139 blev [[kong]] [[Erik Emune]] dræbt på [[Hviding Herredsting]] af en [[herremand]] kaldet Sorte Plog, og han blev i [[Ribe]] [[begravet]].
* 1166 omtrent blev [[biskop Aage]] fordrevet, for han holdt med [[kong]] [[Valdemar den Store|Valdemar]] i et [[pavevalg]]. Han var i orden den femtende [[biskop]].
* 1182 blev [[Biskop Valdemar|Valdemar]], [[kong]] [[Knud 5.|Knud]]s søn [[biskop]], men blev [[fængslet]], fordi han skal have tragtet efter den [[kongelige]] krone.
* samme år gav [[kong]] [[Knud 6.]] alle [[bønder]] og [[tjenere]], som hørte til [[Slesvig]] [[bispestol]], fri fra al [[pålæg]] og [[tjeneste]], at de skulle stå under [[bispen]]s [[magt]] alene.
* 1186 blev [[tiende]]r her påbudne, af hvilke [[biskoppen]] fik en halv del, [[præst]] og [[kirken]] delte resten. De modvillige blev satte i band.
* 1188 begyndte man at holde årlig den 8. juli en fest til en nationalhelgen [[Sankt Kjeld]], som [[fordum]] havde været en [[adelsmand]], født i [[Venning]] ved [[Randers]].
* 1201 kom den attende [[biskop]], navnlig Nicolaus 1., som tugtede de utugtige [[munke]].
* 1213 døde [[dronning]] Margrethe i [[Ribe]], hun bliver ellers kaldet [[dronning Dagmar|Dagmar]].
* 

(forkortet)

==== Kort [[udtog]] af dette [[amt]]s [[kirkehistorie]] ====
I [[henseende]] til vore fædres [[gudsdyrkelse]] skulle være meget at [[skrive]], men lidt til læserens [[glæde]].
Hvorledes det med de gamle [[kimbrere]]s [[gudstjeneste]] forholder sig, ved vi lidt eller intet af.
[[Odin]] og hans tilhængere dyrkede [[solen]] og [[planet]]erne, og mente deres guder i [[menneskelig]] [[skikkelse]] ikke kunne afbildes.
[[Templer]] byggede de ikke, men de dyrkede deres [[gud]]er ved [[ofring]]er på høje og i lundene, hvis [[spor]] endnu haves.
[[Romerriget|Romerne]] lærte dem uden [[tvivl]] at [[bygge]] [[templer]] for guderne, og at afbilde guderne i figurer, [[solen]] i en [[mand]]s [[skikkelse]], [[månen]] i en [[kvinde]]s, [[Tyr (gud)|Tyr]] i et vilddyrs [[hud]], [[Odin]] i krigsudrustning.
Luftens [[gud]] [[Thor]] på en [[trone]], til hvilken hvert niende år måtte ofres endog [[mennesker]], [[frieri]]s gudinde [[Freja]], som en bevæbnet [[mand]] med [[sværd]] og bue.
Deres nattedans og liderligheds [[gud]] var Kom, det er [[Bakkus|Bacchus]].

Når de døde mente de tapre at fare til [[Valhalla]], hvor de endnu holdt feltslag, åd og drak vel med [[Odin]].
De feje og onde derimod skulle til [[Niflheim]], hvor [[angst]]ens gudinde [[Hel (Lokes datter)|Hala]] herskede.
Når en verden forgik skulle hine komme til en bedre [[himmel]] kaldet [[Gimle (nordisk mytologi)|Gimle]], men de sidste til et værre sted [[Nastrond]].

Nyfødte [[børn]] blev i [[vand]] dyppede og derved dem givet [[navn]].
[[Ægtefolk]] blev endog efter [[templer]]s [[bygning]] viede under åben [[himmel]].

Til deres berømmelse finder vi dog, at de har straffet [[synder]], krænkede [[kvinder]] blev [[dræbte]] og [[brændte]], og [[horkarl]]e ophængte.
[[Morder]]e havde visse [[fristed]]er indtil deres [[sag]]s [[udførelse]], deres [[uskyldighed]] bevistes ved [[lod]]- eller kampfægtning, ved gloende [[jern]] at bære eller at gå på, [[stikke]] [[hånden]] i sydende [[vand]] og så videre, o svage [[retfærdighed]]!

De døde [[legeme]]r, at de ikke skulle forhånes, blev [[brændte]], og [[aske]]n i en sort [[potte]] nedsat i en med [[marksten]]e indvendig fyldt høj, til hvilken hver [[stridsmand]] bar [[jord]] sammen i sin [[Hjelm (hovedbeklædning)|hjelm]].

År 400 skal [[goter|goterne]]s [[biskop]] [[Wulfila|Ulphila]]s have oversat [[bibel|biblen]] i sit [[sprog]], og ellers ved omgang med englænderne blev den gode [[lærdom]] noget bekendt her i egnen.
[[Sankt]] Ægistus 589, Koniochus, [[Sankt Willibrord|Willibrod]] 692, [[Willehad]], [[biskop]] [[Ebo af Rheims|Ebbo]], og flere lod sig vel høre her, men næsten forgæves, indtil [[sankt Ansgar]] år 826, som var noget lykkeligere, og blev disse landes [[metropolit]]an.

[[Rimbert|Rembertus]] prædikede ordet [[frimodig]]t i [[Ribe Kirke]] år 860.

[[Poppo]] gjorde mange [[jertegn]], [[prædikede]] og døbte ved [[Flensborg]] år 984, og blev [[biskop]].
Her standsede den ubevægelige [[konning]] [[Otto 2. (Tysk-romerske rige)|Sven Otto]] noget den gode [[lærdom]], indtil [[gud]] ydmygede ham.

Den store [[Knud den Store|kong Knud]] forsynede landet med lærde [[mænd]], og i det 12. [[sekel]] var landet med [[lærere]] velforsynet.
Men hvor forfaldt disse [[hyrde]]r ikke til [[ledighed]], [[hovmod]] og vellyst.
[[Slesvig]]s [[biskop]] selv var med at [[dømme]] lærdomsreformatoren [[Jan Hus]] til ilden, skønt han ikke forstod at [[læse]] 2 linjer af hans i bøhmisk [[sprog]] skrevne [[bøger]].

År 1522 fremtrådte hr. [[Hermann Tast]], [[vikar|vicarius]] i [[Husum]] og hans [[medhjælper]] hr. [[Petrus Bockelmann|Pistorius]], og talte mod den forfaldne [[kristenhed]].
[[Prins]] [[Christian 3.]] blev [[statholder]] i [[hertugdømmer]]ne, og som han i [[Tyskland]] havde fået smag på Luthers lære, begyndte med alvor at reformere [[kirken]], dels ved sin [[hofpræst]], dels ved de store [[mænd]] [[Ditlev Reventlow (kansler)|Ditlev Reventlow]] og [[Johan Rantzau]].
De [[præster]], som ville kende og [[prædike]] [[sandheden]] og gøre [[prins]]en deres [[religion]]s [[ed]], fik på deres [[embede]]r nye [[bestalling]]er daterede 1528.
[[Gud]] opvækker her [[fremdeles]] [[mænd]], der selv har smagt [[evangelie]]rs trøst, og som har lyst at sørge for herrens [[forløfte]].

Så får da dette være nok af [[amtets]] [[almindelig]]e [[fortælling]]er.

== <center>[[Haderslev Amt]]s [[historie]] i [[særdeleshed]]</center> ==

==== [[Stad]]en [[Haderslev]]s [[beskrivelse]] og [[verdslig]]e [[historie]] ====

==== Dens [[gejstlig]]e [[historie]] ====

==== [[Haderslev Herred]] med [[underliggende]] [[sogn]]e og [[byer]] ====

==== [[Tyrstrup Herred]] med [[underliggende]] [[sogn]]e og [[byer]] ====

==== [[Gram Herred]] med [[underliggende]] [[sogn]]e og [[byer]] ====

==== [[Frøs Herred]] med [[underliggende]] [[sogn]]e og [[byer]] ====

==== [[Kalvslund Herred]] med [[underliggende]] [[sogn]]e og [[byer]] ====
Dette [[herred]] udgør 23⅓ [[plov]]e (foruden 60 tønder [[hartkorn]] til [[Ribe Amtshus]] kontribuerende, hørende under [[Vilslev Sogn]], [[item]] henimod 30 [[plov]]e til Rantzaus [[præster]] i dette og [[Hviding]] [[herreder]]).

[[Indbyggerne]] i [[herredet]] udgør ved 1.900 [[mennesker]].

Fra [[øster]] til [[vester]] har man henimod fire mile, men fra [[norden]] til sønder 3/4 [[mil]]. Det grænser mod [[norden]] til [[Skodborg Å]], mod [[sønden]] til [[Ribe]], mod østen til [[Frøs Herred]], og den [[vestre]] kant til [[havet]].

[[Skove]] kender man ikke her, men foruden nogle store [[hede]]r, har [[landmand]]en gode kornlande og [[græseng]]e, som dog ved [[Vesterhavet]]s [[oversvømmelse]] undertiden lider [[skade]].

Såsom [[herreder]]s [[indbyggere]] ligger [[norden]] for den [[jyske]] [[købstad]] [[Ribe]], må de mod [[hertugdømmet]]s [[indbygger]]es [[frihed]], [[svare]] en liden [[told]] af [[varer]], som de [[igennem]] [[Ribe]] fornødentlig må føre, når de ville [[handle]] med deres brødre, efter [[kongelige]] [[forordninger]].
Hvorfor de ønsker daglig [[Ribe]] at ville [[sejle]] bort, og at stå [[norden]] for deres [[grænse]]r.

[[Gejstlighed]]en [[hører]] under [[Ribe]] [[bispedømme]].

===== [[Kalvslund Sogn]] =====
Ligger midt i [[herredet]], 6 [[mil]] nordvest [[Haderslev]], og 1 [[mil]] nordøst [[Ribe]].
Har 4 [[plov]]e, foruden 24 tønder [[hartkorn]], som [[skatter]] til [[Ribe Amtstue]].

[[Byerne]] i [[sognet]] er: [[Kalvslund]], [[Villebøl]], [[Ravning]], [[Hjortvad]] etc.

[[Kirken]], liggende på [[marken]], er en god stærk [[bygning]], uden [[tårn]], den har tilforn været [[hovedkirke]]n, men [[præsten]] bor nu ved sin anden [[kirke]] [[Hjortlund]].

[[Præsten]] hr. [[Hans Andersen Munck|Munck]] har ziret den indvendig med opskrift på stedets [[præster]], og har på ''[[skriftestol]]en'' skrevet:
<blockquote>
Hvo som [[misgerning]] vil fortie og [[fordølge]],
[[ulykken]] hannem skal i ind- og udgang følge,
men hvo den samme vil [[bekende]] og [[afstå]],
skal vist af [[himmel]]en af held og [[nåde]] så.
</blockquote>

På ''dåbsstedet'':
<blockquote>
Den dyre [[page]] [[erindre]] dig,
som du med christo gjorde,
elsk ham, at du i [[himmerig]],
med ham kan [[salig]] [[vorde]].
</blockquote>

På ''[[degnestol]]en'':
<blockquote>
Om du vil, at den [[hellig]] ånd,
din [[andagt]] skal opvække,
og ved sin himmelmægtig [[hånd]],
dit [[hjerte]] til sig trække,
sid ej i kirk' og tiend' [[vær]],
når andre [[kristne]] sjunge,
[[gud]] dig, som andre [[mennesker]],
gav både røst og [[tunge]].
</blockquote>

På ''[[sprinkelværk]]et'' op til [[alteret]]:
<blockquote>
Dette [[tralværk]] er bekostet 1719, da hr. [[Hans Andersen Munck|Munck]] var [[sognepræst]], og [[Nis Pedersen]] i [[Hjortvad]] og [[Søren Hansen]] af [[Villebøl]] var [[kirkeværge]]r etc.
</blockquote>

====== ======
'''[[Præsterne]] til [[Kalvslund]]''' har været:
<ref>
De første [[præster]] finder jeg ikke, heller ikke [[rigtig]] efterretninger om stedets hedenske beboeres [[gudstjeneste]] her i de gamle [[lunde]], som her fremfor andensteds skal have været sær højtidelig, især til drikkeguden. Ja nogle beretter, at man endog her, ligesom ved [[Lejre]], ofrede [[mennesker]] til [[Thor]].
</ref>
* Hr. ''[[Hans Pedersen]]'', som døde 1602 den 13. januar. <ref>Biskop Hegelunds [[kalender]].</ref>
* ''[[Oluf Sørensen Bruun|Oluf Severini Bruun]]'' fra [[Maltbæk]] [[Præstegård]], til dette [[embede]] ordineret 1602 den 24. marts. Fra ham finder vi på [[Hjortlund]] [[altertavle]] dette distiction: 'Ætherea qvicqvid respirans veseitur aura, collaudat celebrer, glorificerqve deum'.
* ''[[Bertel Sture|Berthel Sture]]'' var her 1654. Denne smukke [[mand]] måtte med så mange flere præstemænd i [[amtet]] <ref>28 i tallet</ref> i den mere end bedrøvelige [[krigstid]] 1658 og 59, sige verden farvel. Hans [[præstegård]] og alt blev ødelagt, og dette gav [[mulig]] [[anledning]] til, at [[præsterne]] siden har bygget og [[boet]] i det andet [[sogn]].
* ''[[Bertel Struck]]'', blev en ældgammel [[mand]] 
* ''[[Poul Hansen Wedel|Poul Wellejus]]'', som tiltrådte embedet [[omtrent]] år 1690, men døde efter tre år. Hans søn (som han avlede med sin [[formand]]s datter) blev i verden bekendt, han var [[rektor]] scolæ i [[Nyborg]], og blev derefter [[præst]] i [[Gundslev]], men blev fra sit [[embede]] afsat. <ref>Hvilket til [[Fyns Stift]]s [[historie]] henhører, som sal. [[biskop]] [[Tønne Bloch|Bloch]] havde [[lovet]] at udgive.</ref>
* ''[[Johannes Jessen Biltoft|Johan Biltoft]]'' blev ej gammel, thi han døde 1695.
* ''[[Carsten Als|Karsten Als]]'', født i [[Skåne]], døde 1712.
* ''[[Niels Christensen Theilmand|Niels Teilman]]'' fra [[Ribe]], døde 1713.
* Hr. [[provst]] ''[[Hans Andersen Munck|Hans Munck]]'' fra [[Århus]]. Var i [[København]] pestpræst, og derefter forestod disse [[menigheder]] i 27 år, thi han døde 1740. Hans far, som var en god [[jurist]] og [[birkedommer]] havde ladet ham vel [[undervise]], så at han her i egnen var anset som en stor [[mand]].
* [[magister|Mag.]] ''[[Thomas Christiansen Andrup|Thomas Andrup]]'' født i [[Hunseby Sogn]] udi [[Lolland]], hvor [[pastor]] Niels Frandsen på sin [[alderdom]] fornøjede sig med at [[læse]] for ham. I nogle år var han [[rektor]] for [[Sæby]] [[skole]] i [[Jylland]], og blev derfra 1740 kaldet som [[præst]] til dette sted, hvor han ikke levede ét [[år]].
* ''[[Peder Nielsen Thun|Peder Thun]]'' opretter ved et [[velsignet]] langt [[levned]] sine formænds korte [[tid]]. I sin fødeby [[Ribe]] var han nogen [[tid]] [[hører]] ved [[skolen]], og blev derfra kaldet som [[pastor]] for disse [[sogne]] 1741 den 8. dec. Fra ham som [[korrespondent]] i det 1769 i [[København]] [[oprettede]] [[det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab|landhusholdningsselskab]] har vi det meget, som i de [[offentlige]] [[tidende]]r er skrevet om [[hornkvæg]]s [[inokulation]].

===== [[Hjortlund Sogn]] =====
[[Situation]]en er her angenem ved den store Gramflod.

Det mærkværdigste her er nu intet uden det gamle, som man nu ingen rede ved til:
Der siges, at vore hedenske fædre af denne [[egn]] nogle gange årlig samledes i [[lund]]en hvor [[kirken]] står, og under åben [[himmel]] tilbad [[sol]]en.

[[Hjortlund]] skal sige så meget som [[Horslund]] eller Hestelund. Helvaderus skriver herretslund.

[[Sognet]] har 3⅙ [[plove]] og desuden 28 tønder [[hartkorn]] skattende til [[Ribe]].

===== [[Lintrup Sogn]] =====
Ligger 5¼ [[mil]] nordvest fra [[Haderslev]]. Har henimod 500 [[indbyggere]] og 8½ [[plove]], foruden 5 tønder [[hartkorn]], som skylder til [[Ribe]].

Byerne i [[sognet]] er: [[Lintrup]], [[Mejlby]], [[Dover]], [[Årlund]], [[Foldingbro]], [[Vimtrup]], [[Tornum]], [[Nørre Olling]], [[Kastbjerg]], Skovlundgård, [[Skærbæk Mølle, Tornum|Skærbæk Mølle]], [[Kastbjergled]] og:

[[Tornumgård]], en [[kongelig]] forpagtningsgård, som fra [[Haderslev Amtstue]] på [[kongens]] vegne på visse år forpagtes for en årlig [[afgift]].
Den avler skøn [[korn]], dog ikke i [[mængde]], [[rug]] og [[havre]] er det meste, foruden en [[mængde]] [[kvæg]], [[stude]] og [[heste]].

Dette [[sogn]] har givet af sig den berømte og store [[professor]] og [[konfessionarius]] mag. [[Søren Jacobsen Lintrup|Søren Lintrup]], født 1675.

====== ======
'''[[Præsterne]]''' i [[sognet]] har været:
* Mag. ''[[Andreas Jacobsen Farsbøl|Andreas Farsbelius]]'', som døde 1584 den 14. februar.
* Hr. ''[[Jacob Andreasen|Jacob]]'', den forriges svigersøn. Efterlod 3 sønner: én blev [[præst]] til Gammel [[Haderslev]], én blev archidiaconus i [[Haderslev]], den tredje succederede ham her, nemlig:
* Mag. ''[[Andreas Jacobsen Lintrup|Andreas Lintrup]]'', [[herredsprovst]]. Fra ham ser vi et carmen gratulat, i P. Wandalini Paraphr. in Matthæum 1651. I den bedrøvlige [[krigstid]] 1658 og 59 led han mange [[ting]], og endelig døde han samme år.
* Hr. [[provst]] ''[[Jacob Sørensen Lintrup]]''. Far til bemeldte [[professor]] [[Lintrup]]. Var her henimod 20 år og døde 1679.
* Mag. ''[[Christen Lauritzen Wellejus]]'' var fra 1679 til 1730, det er 51 år. [[Herredsprovst]]. Var født 1657 den 12. juni i [[Odense]], hvor hans far var [[stiftsprovst]]. Blev 1674 fra [[Odense Gymnasium]] [[student]]. Var siden kollega i [[Ribe Skole]], og da han var 22 år gammel til læreembedet ordineret, og da giftede sig her med Helene Kraglund fra [[Ribe Bispegård]]. Han stod i sær [[nåde]] hos [[Christian 5.]] og [[Frederik 4.]], og [[prædikede]] ofte for dem, men mest for [[dronning]] [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel|Charlotta Amalia]]. Men  han havde og adskillige store sorger. Hans [[præstehus]] afbrændte to gange, første gang 1681 og anden gang 17... Hans [[børn]] var hr. Peter til [[Fole]]. Hr. Lauritz til [[Føvling]], hr. Ludvig til [[Låstrup|Lustrup]], <ref>[[Låstrup]] i Sydvesthimmerland. </ref> [[præster]]. Lene gift med [[pastor]] Otto Stoud i [[Søndersø]].
* ''[[Peder Jacobsen Hygom|Peter Hygom]]'', den forriges [[adjunkt]] fra 1719 og svigersøn af Karen Welleja. Han blev [[præst]] til [[Hygum]], hvor om ham er meldt, og endelig [[biskop]].
* [[Provst]] ''[[Michael Christiansen Boysen|Michael Boysen]]'' eller Boethius fra 1732 [[præst]] til stedet. Født i [[Rødding]] [[præstegård]]. Her trådte han i ægteskab med Lene Stoud (en datter af [[pastor]] [[Peter Otto]] Stoud til [[Søndersø]] i Fyn), som døde 1744.

===== [[Hjerting Sogn (Vejen Kommune)|Hjerting Sogn]] =====
Har [[navn]] af Herthus, en stor gudinde for det nordiske [[folk]], andre skriver hende [[Hertha|Herthe]].
Navnet siger da Herthes [[eng]]. Hun er [[frugtbarhed]]s gudinde, eller romernes [[Ceres (gudinde)|Ceres]].

Stedet ligger 4¾ [[mil]] nordvest for [[Haderslev]].

[[Hjerting]] og [[Gastrup]] gør 2⅚ [[plove]], som skylder til [[Haderslev]].
[[Sognet]] har desuden 9 tønder [[hartkorn]], som [[skatter]] til [[Ribe Amtstue]].

[[Heder]] og [[moser]] falder her store.

[[Kirken]] er filial til den forrige.

===== [[Farup Sogn]] =====
Må have [[navn]] af den ofte omtalte [[Farrisskoven|Fares Skov]], som begyndte her, og strakte sig i 8 miles længde ud til [[Østersøen]].

Her er vist ellers et Fares Sted, [[formedelst]] [[Vesterhavet]]s [[oversvømmelse]], hvorpå for få år, nemlig [[nytår]]s [[nat]] 1764 man havde bedrøvelige prøver, flere ses i forrige § 9.
År 1634 natten imellem den 10. og 11. oktober blev [[formedelst]] vands [[oversvømmelse]] af hele [[sognet]] alene 30 [[mennesker]] reddet.
<ref> [[Anden store manddrukning]] </ref> 

[[Sognets]] [[indbyggere]] beløber sig til 560 [[mennesker]].
<ref> 
Man regner ellers her 55 Rantzau [[tjenere]], 276 [[Riberhus]] [[tjenere]] og 75 [[Haderslev]]er over 12 år gamle.
</ref> 
[[Haderslev]] har her  4⅚ [[plove]], foruden  270 tønder [[hartkorn]], skattende under [[Ribe Amtstue]].

[[Byer]]ne er: [[Farup]], [[Kirkeby]], [[Jedsted]], [[Kærbøl]], [[Hillerup]], [[Tanderup]], [[Nygård]], [[Lundgård]], [[Poulskrog]], [[Blæsbjerg, Nørre Farup|Blæsbjerg]].

[[Farup Kirke]] ligger over 7 [[mil]] nordvest for [[Haderslev]], men kun en lille halv [[mil]] nordvest [[Ribe]].
Denne smukke kirkes [[tårn]] står på [[kirkens]] [[søndre]] side (hvilket skal betyde den sidste [[kirke]] i [[Sønderjylland]]).
Og den første [[kirke]], nemlig [[Vilslev]] på hin side [[Skodborg Å]], i [[Nørrejylland]], har sit [[tårn]] derimod igen på den nørre side af [[kirken]].
Indfaldet er af de gamle artigt nok.

[[Sognet]] lider mangel på [[skov]] og [[tørvemose]]r, [[lynghede]]rne må derfor holde for, og somme steder er de heller ikke værd at spare på.

====== ======
'''[[Præster]]ne''' til stedet vides:
* Hr. ''[[Anders Grumesen|Andreas]]'', som døde 1601 den 25. april. Han [[mokere]]de sig meget over de, ved [[landdag]]ene som i [[Haderslev]] holdtes 1598, udgivne trusler mod [[præster]], som tog svigersønner til [[adjunkt]]
* Hr. ''Niels'', men hr. Niels takker kun lidet for sin [[Xantippe]], han fik til ægte (dog hun hed Ingeborg). Hun slog ham daglig, fra [[væg]] og til [[stok]], men hr. Niels gennemheglede hende igen, når han kom på sin [[prædikestol]]. Altså kunne det aldrig blive godt.
* Hr. ''Søren''
* Hr. ''[[Jørgen Jørgensen Korsør|Jørgen Jørgensen Kors]]'' fra [[Korsør]], som døde 1695 og hans ulærde søn, [[degn]] i [[Vilslev]], lod ham [[begrave]].
* Hr. [[provst]] ''[[Jørgen Iversen Ravn|Jørgen Raun]]'' fra Gammel Haderslev [[Præstegård]]. Blev 1695, to uger efter pinsefesten indsat af amtsinspektøren d. Johan Møller fra [[Haderslev]], og giftede sig med sin [[formand]]s [[kære]] Gunder, men hans egen far [[trolovede]] ham med den anden [[hustru]] Anna Maria N., og han blev far til  13 [[børn]]. Hans [[præstegård]] afbrændte 1731, men han var altid uforsagt, han købte [[Lundgård]], og boede der tryggelig, til han døde 1734 den 16. okt., men hans [[enke]] levede til 1759.
* ''[[Adam Mortensen Thillerup|Adam Thillerup]]'' fra 1735 til 1738. Opbyggede i sin korte [[tid]] den afbrændte [[præstegård]]. [[Provst]] [[Jørgen Jørgensen Korsør|Raun]]s mange utugtede [[børn]] drillede denne fromme [[mand]] med så mange [[chikane]]r og [[processer]], så han anråbte [[kongen]] at slippe herfra, og han blev [[kapellan]] til [[Kerteminde]]. I [[hensigt]] på ham skriver også [[eftermand]]en i [[ministerialbog]]en: [[Gud]] bevare mig fra [[processer]].
* Hr. ''[[Augustus Nielsen Henriksen|Augustinus Henrichsen]]'', [[bror]] til hr. [[konferensråd]] Henrich Hielsmstierne, en søn af hr. [[justitsråd]] og [[rådmand]] Niels Henrichsen i [[København]]. Blev efter nogen års udenslands [[rejse]] i sit 30. år [[kapellan]] i [[Kerteminde]], men [[straks]] omvekslede med forrige hr. Thillerup, og kom til dette sted, hvor han giftede sig med [[dr.med.]] af [[Tønder]] N. datter, og avlede med hende en datter, som blev gift med [[pastor]] Top i [[Ærøskøbing]]. Hr. Henrichsen for [[fort]] at [[bygge]] på [[præstegården]], men år 1753 søgte og erlangte han [[kald]] til de to store [[sogne]] [[Rise]] og [[Marstal]] på [[Ærø]]. Han blev også ked af dette sted, søgte og blev 1766 [[præst]] til [[Idestrup]] på [[Falster]], hvor han døde 1770 den 27. april. <br>Denne opvakte Jesu [[tjener]] og sandheds [[lærer]] var til sin [[tid]] i [[Farup]] et skinnende [[lys]]. Med de mæhriske brødre her i egnen holdt han [[venskab]], men han veg aldrig fra de [[åbenbare]]de [[sandhed]]er. <br> Vi har ellers fra ham: [[Panegyrik|Panegyricus]] ad [[natalem]] [[Christian 6.|Christiani VI]]. 1732. Giesæ. <ref name=> [[Jens Worm|Worm]]s [[leksikon]] p. 429. [https://archive.org/stream/forsgtiletlexic00wormgoog#page/n461/mode/1up] </ref> 
* Hr. [[provst]] ''[[Carsten Volquartz|Carsten Volqvartz]]'', født 1722 den 1. januar i [[Trondhjem]], hvor hans far var [[købmand]]. Fra sin fødeby blev han 1740 [[student]], og efter tre års fuldendt cursum academicum i [[København]] rejste han hjem, og blev kaldet som [[residerende kapellan]] til [[Skogn]] i [[Trondhjems Stift]] 1745, hvortil han blev ordineret af [[stiftsprovst]] hr. Jacob Tode i hr. [[biskop]] Harboes [[fraværelse]]. År 1747 giftede han sig med Margrete Bork Hagerup, en datter af [[pastor]] Hagerup i [[Skogn]], og har avlet med hende mange [[børn]]. År 1753 blev han fra [[Norge]] kaldt til [[Jylland]], til dette sted, hvor han fuldendte den nu stående [[prægtig]]e [[præstegård]]s [[bygning]]. Han er nu fra 1770 den 30. marts [[sognepræst]] i [[Kolding]].
* Hr. ''[[Laurids Grundahl|Laurits Grundahl]]'' fra [[Vejle]], blev fra [[amanuensis]] [[tjeneste]] hos [[biskoppen]] i [[Ribe]], kaldet som [[pastor]] til dette sted 1770 den 30. marts, og [[gud]] lade ham i mange år leve her for at nå sine redelige hensigter. Længe siden, jeg glædede mig så meget ved nogens forfremmelse til [[lærer]]-[[embede]]t, som ved dennes: [[Falskhed]] gøres her til skamme, ægtefolk har her et par at spejle sig udi, her finder den mismodige velment opmuntring etc.

==== [[Nørre Rangstrup Herred]] med [[underliggende]] [[sogn]]e og [[byer]] ====

==== [[Hviding Herred]] med [[underliggende]] [[sogn]]e og [[byer]] ====

==== [[Efterretninger]] om [[lærd]]e [[mænd]] fra [[Haderslev Amt]] ====

==== Om [[strøgods]]et ====
Udenfor disse 7 [[herreder]]s [[grænse]]r er endnu noget såkaldt [[strøgods]], som fra gammel [[tid]] yder [[skatter]] og [[afgifter]] til [[Haderslev Amtstue]] indtil denne [[dag]], og dette [[gods]] er:
# [[Strandelhjørn]]s [[distrikt]], hvis [[kongelige]] [[ridefoged]], som tillige er [[sognefoged]], bor i [[Strandelhjørn]]. [[Distriktet]] er i [[Sønder Rangstrup Herred]] [[beliggende]] i [[Åbenrå Amt]] og indeholder følgende [[steder]]:
## I [[Øster Løgum Sogn|Løgum Sogn]]: [[Tyrholm]] 2 [[huse]], Ravnbjerg 4, [[Hjarup]] 4 huse
## I [[Hellevad Sogn ved Rødekro|Hellevad Sogn]]: Øbening 1 hus
## I [[Bevtoft Sogn]]: [[Strandelhjørn]] 18 [[huse]].
#:Disse [[steder]] [[bruger]] 4½ plove efter sidst indrettede [[matrikel]]
# [[Bolderslev]] [[distrikt]], bestående af 63 [[gårde]] og [[huse]], og har ligeledes sin [[ridefoged]], boende i [[Bolderslev]], indbefatter disse [[steder]] og [[gårde]]:
## I [[Rise Herred]], [[Bjolderup Sogn]], [[Åbenrå Amt]]: [[Bolderslev]] by 35 [[huse]], [[Mellerup]] 5, [[Hjolderup]] 2, [[Todsbøl]] 2, [[Raved]] 1 sted, Tagebøl ..., [[Bolderslev]] [[møller]], Jordkær by 1 [[hus]], Nørenleben 1 og Sønderenleben 1 [[hus]]
## I [[Sønder Rangstrup Herred]], [[Hellevad Sogn ved Rødekro|Hellevad Sogn]]: [[Klovtoft]] by 6 huse
## I [[Slogs Herred]] i [[Tønder Amt]]: [[Lendemark]] by 1 [[hus]], [[Tinglev]] 2, Holebøl (?) 1 og Steinberg [[Kro]]
# [[Genner]] [[distrikt]], [[beliggende]] i [[Åbenrå Amt]] og består af 48 [[steder]], hvis [[ridefoged]] eller [[sognefoged]] bor i [[Genner]] by. [[Steder]]ne ligger:
## I [[Rise Herred]], [[Løjt Sogn]]: [[Stolliggård, Løjt|Stolliggård]] 7 [[gårde]], [[Nørby]] 5 [[steder]] og [[Fladsten]]
## I [[Sønder Rangstrup Herred]], [[Øster Løgum Sogn|Løgum Sogn]]: [[Løgum]] by 10 [[steder]], [[Genner]] 21, [[Hesselbjerg]] 1, runde [[møllen]] og [[Hovslund]]
# Af [[Møgeltønder Sogn]]: [[Bønderby]] 4 [[steder]]
# Af [[Rømø]], liggende i [[Vesterhavet]] ud for [[Brøns]] og [[Skærbæk]], dens nordre del: [[Kongsmark]] by 50 [[gårde]] og [[hus]]e, [[Tvismark]] 25, [[Boldilmark]] 8, [[Toftum]] 9, [[Juvre]] 8. (?) under [[Hviding Herred]]s [[jurisdiktion]]
# Til [[Haderslev]] [[brandkasse]] [[hører]] af [[Ribe]] [[hovedsogn]]: [[Øster Vedsted]] 21 huse, [[Inder Bjerrum]] 4
# Udi [[Haderslev Amt]] bor nogle få, som [[hører]] til Carlswrå [[fogderi]], under Mohrkirke, [[Tønder Amt]] (?)

== Noter ==
[[Peder Christian Rhode|Peder Rhode]]: 'Samlinger til [[Haderslev Amt]]s [[Beskrivelse]]'. (1775/1942)

<references/>

[[kategori:Topografi]]
[[kategori:Haderslev Amt]]