Redigerer Uhregård

Uhrevej 3, [[Tistrup sogn]] ved Varde. [http://www.ejgilh.dk/Uhregaard/UddragAfUhregaardsHistorie.htm] [http://www.slaegt.jermiinnielsen.dk/MyHTMLfiles/an_5d.htm]

=== [[Esge Thomesen Lange]] ===
Søn af [[Thomes Iversen Lange]] til [[Krogsgård]]. [http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Lange/mellemlange.htm]

Ejede Bjerg i [[Vilslev sogn]], forgængeren til [[Kærgård]]. Levede vist endnu 1421.
*[[Henrik Esgesen Lange]], havde [[Kærgård]] senest fra 1440

=== [[Bjørn Svendsen]] ===
Ridder. Til Rosendal og [[Blegind]] (ved [[Hørning]]). [http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,465692,page=11] [http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/05-056.html]

=== [[Uhregård 1406 dronning Margrethe skøde|1406]] [[Margrethe 1.]] ===
Det vides ikke hvem der havde Uhregård i forlening og hvor længe, men ifølge et tingsvidne 23. sep. 1499 på [[Øster Horne Herred]]sting (refereret 1582) udæskede Tyge Lauridsen Kalfs enke fru Herluf (Helle Knob) til [[Tvenstrup]] ved [[Odder]] og [[Jernit]] ([[Frisenborg]]) ved [[Hammel]], på grundlag af uafgjorte arvestridigheder længere tilbage i tiden, [[Ebbe Strangesen]]s hævd på gården. [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I18317&tree=2] [http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Kalf/Kalf.htm]

=== [[Claus Jonsen Lange]] ===
Ifølge skiftebrevet fra 1490 havde [[Strange Nielsen]]s svigerfar, [[høvedsmand]]en til [[Koldinghus]], haft [[Nørholm]] og vistnok også Uhregård før ham.
*Anne Clausdatter Lange, g. m. [[Strange Nielsen Strangesen Bild]]

=== 1444 [[Strange Nielsen]] Strangesen Bild (-1489) ===
Ifølge skiftebrevet fra 13. dec. 1490, efter [[Strange Nielsen]]s død, hørte Uhregård da under [[Nørholm]]s udskiftede gods.

=== 1489 [[Ebbe Strangesen]] (-1507) ===
Til [[Nørholm]]. Efter ovennævnte sag mod fru Herluf gjorde [[Ebbe Strangesen]] 1500 lovhævd på gården.

===== 1498 [[Michel Pedersen]] =====
Nævnt som fæster 1498 i et laughævd om ejendoms- eller brugsretten til en del jorder.

=== 1507 [[Claus Strangesen]] (-1513) ===
Til [[Nørholm]].

==== 1513 [[Karine Pedersdatter]] Væbner (1470-1524) ====
[[Claus Strangesen]]s enke, vistnok også skrevet Karen.
*[[Otto Clausen Strangesen Bild]]

=== 1524 [[Otto Clausen Strangesen Bild]] (-1571) ===
Til [[Nørholm]].
*[[Claus Ottosen Strangesen Bild]]

===== 1556 [[Las Jespersen]] =====
Fæsteren nævntes 20. april 1556 i et dokument fra Ribe Hospitals arkiv som en af 8 trofaste dannemænd. Beseglede 28. juni 1557 et på Øster Horne Herredsting udstedt vidne angående strid om Varde Bimølle.

=== 1571 [[Claus Ottosen Strangesen Bild]] (-1596) ===
Til [[Nørholm]]. Afhændede 1580 bl. a. Uhregård.

=== 1580 [[Laurits Eriksen Skram]] Fasti (1530-1587) ===
Søn af landsdommer Erik Skram Fasti og Maren Lauridsdatter Løvenbalk til [[Tjele Gods|Tjele]]. [http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Fasti/Skram.htm] [http://www.gravstenogepitafier.dk/tjele2.htm]

Gift 1557 med Maren Bille (1537-1607), datter af [[Claus Bille]] til bl. a. [[Råbelev]] i [[Skåne]], der forestod arrestationerne af den svenske adel ved [[Det Stockholmske Blodbad]].

Ejede [[Hastrup (Thyregod Sogn)|Hastrup]] ved [[Thyregod]].
*Elisabeth Lauritsdatter Skram Fasti (1563-1600), g. 1583 med [[Henrich Below]]

=== 1587 [[wp:Henrik Below|Henrik Below]] (1540-1606) ===
Født i [[Klinken]] ved [[Schwerin]] ud af en [[Mecklenburg]]sk adelsfamilie og kom 1575 til Danmark. Fik 1579 kongeligt gavebrev på Spøttrupgård og var lensmand i Skåne, til [[Koldinghus]], [[Hald Hovedgård|Hald]], Skivehus, [[Tranekær Len|Tranekær]] og [[Kalø]].

Gift 1583 på [[Koldinghus]] med Lisbeth/Elisabeth Lauritsdatter Skram. Hun døde på [[Kalø]], han på [[Spøttrup]].
*[[Sophie Margrethe Henriksdatter Below]] (1590-1641), g. 1606 med [[Christen Pedersen Thott]]

=== 1606 [[Christen Pedersen Thott]] (1568-1617) ===
Christen/Christian Thott overtog 1604 [[Boltinggård]] ved [[Ringe]] efter faderen Peder Clausen Thott (-1611), der var lensmand på [[Bergenhus]]. [http://skeel.info/getperson.php?personID=I6987&tree=ks]

Lensmand til Skivehus. Har formentlig ved giftermålet overtaget Uhregård og en del andet gods. Havde også Fårupgård ved [[Jelling]].

Epitafium i [[Ringe Kirke]]. [http://www.gravstenogepitafier.dk/ringe4.htm]

===== 1611 [[Jens Jepsen]] =====
Nævnt 1611 som fæster  i Uhre i ekstraskatte-mandtalslisten over [[Lundenæs Len]]. Nærværende i [[Ådum]] kirke den 3. februar 1617 angående Ådum præstekald.

==== 1617 [[Sophie Margrethe Thott]], f. Henriksdatter Below (1590-1641) ====
[[Christen Pedersen Thott]]s enke beholdt [[Boltinggård]] til ca. 1640 og sikkert også Uhregård. 
*[[Henrik Thott]]
*Birgitte Christensdatter Thott (1610-1662), g. med Otte Gøye til [[Turebyholm]] ved [[Faxe]]. Var oversætter fra adskillige sprog og havde et stort biliotek.
*[[Anna Thott]]

=== 1641 [[Anna Thott]] (-1658) ===
Hvis hun arvede Uhregård efter forældrene må det være sket ved moderens død 1641.

Til [[Lervad]]. Ejede ifølge præsteindberetningen om tienedeydere i 1651 desuden Bredho, Galtho, Hesselho, Gårde, Hauge og Krarup. Overtog 1655 Fårupgård fra broderen.

Død ugift og barnløs.

===== 1649 [[Morten Christensen]] =====
I Viborg Landstings dombog fra 1649 nævnes blandt indkaldte tingmænd Michel Christensen i Uhre, som sikkert er den samme som den fra præsteindberetningen 12. marts 1651 nævnte tiendeyder og fæster [[Morten Christensen]] af Uhregård.

=== 1658 [[wp:Henrik Thott|Henrik Thott]] (1606-1675) ===
[[Anna Thott]]s bror må have arvet Uhregård og andet af hendes gods 1658, da han ved matrikuleringen 1662-1664 er anført som ejer. [http://skeel.info/getperson.php?personID=I6990&tree=ks]

[[Henrik Thott]] var bl. a. lensmand på [[Bergenhus]] og ejede [[Boltinggård]], Fårup og [[Kjeldkær]] ved [[Jelling]] og et par godser i [[Skåne]].  

Fra 1650 har han måttet afstå nogen af besiddelserne, ligesom han ved Skånes afståelse overlod bl. a. [[Gladsax hus]] til kronen  til anvendelse som [[bornholm]]sk vederlagsgods.

Trods 3 ægteskaber efterlodes han kun af en sindsyg datter og var til sidst i så stor nød og trang at det end ikke vides hvornår han døde, han levede dog endnu 20. nov. 1674.

===== 1664 [[Mads Henriksen]] =====
Opført som fæster af Uhregård i den første matrikel i Danmark. Nævnt adskillige gange 1665-1667 i [[Øster Horne Herred]]s tingbog som en af tingets otte mænd.
Vidnede også i en sag om landgildeydelsen til [[Henrik Thott]].
*[[Peder Madsen]], Uhre
*Henrik Madsen, Galtho

=== [[wp:Conrad Reventlow|Conrad Reventlow]] (1644-1708) ===
Det vides ikke hvornår storgodsejeren og storkansleren, der bl. a. byggede [[Clausholm]], må have overtaget Uhregård efter den forarmede [[Henrik Thott]].

Den 18. januar 1690 [[mageskifte]]de [[Conrad Reventlow]] 471 tdr. hartkorn [[bøndergods]] med kongen, hvorved Uhregård blev [[krongods]] og sammen med andet gods underlagt [[Riberhus Amt]]s [[Rytterdistrikt]]. 

===== 1672 [[Niels Mogensen Holman]] =====
Den nyudnævnte herredsfoged for [[Øster Horne Herred]] [[Niels Mogensen Holman]], der vist var præstesøn fra Gaurslund ved [[Børkop]] i [[Holmans Herred]], havde 15. juni 1672 halvdelen af Uhregård i fæste, sikkert sammen med [[Mads Henriksen]] eller hans søn Peder Madsen.

===== 1682 [[Niels Mogensen Holman]] og [[Jens Nielsen]] =====
Fra 1682 nævnes Jens Nielsen som fæster på Uhregård sammen med herredsfoged [[Niels Mogensen Holman]]

[[Niels Mogensen Holman]] blev 20. december 1686 afsat fra embedet som [[herredsfoged]] efter nogle lemfældige domme.

=== 1690 [[Riberhus Amt]]s [[Rytterdistrikt]] ===

==== 1696 [[Jens Nielsen]] og [[Anders Jensen]] ====
Far og søn er nævnt 1696 som fæstere i krigs- og portionsjordebog for [[ryttergods]]et i [[Jylland]].

I 1704 noterere regimentsskriveren i sin protokol, at Jens Nielsen i Uhre var en meget gammel affældig mand, og foreslog at sønnen Thomas Jensen overtager fæstet, selv om han var indrulleret som [[dragon]].

==== 1705 [[Thomas Jensen]] og [[Anders Jensen]] ====
Sønnerne af [[Jens Nielsen]] havde hver halvdelen af Uhregård i fæste ved kopskattemandtallet 1705.

=== 1720 [[Stephan Nielsen Ehrenfeld]] (1680-1741) ===
På auktionen 19. januar 1720 over ryttergodset i [[Riberhus Amt]] købtes Uhregård af ejeren af [[Endrupholm]] og [[Lunderup]] og da han 1726 også købte [[Nørholm]], kom Uhregård igen ind under [[Nørholm Hovedgård]].

===== 1720 [[Thomas Jensen]] og [[Benned Nissen]] =====
Benned Nielsen/Nissen havde 1720 ifølge jordebogen for Lunderup Gods, overtaget [[Anders Jensen]]s halvpart.

[[Thomas Jensen]] var 1740 blevet afløst af sønnen [[Bertel Thomasen]], men var 1748 endnu aftægtsmand på stedet.

===== 1740 [[Bertel Thomasen]] (1713-1791) og [[Benned Nissen]] =====
Fæstere af hver ½-delen.

=== 1742 [[Christian Hansen Teilmann]] (1689-1749)  ===
Til [[Nørholm]].

=== 1749 [[Andreas Charles de Teilmann]] (1723-1790)  ===
Til [[Nørholm]].

===== 1749 [[Bertel Thomasen]] (1713-1791) og [[Jens Christensen Agerkrog]] =====
[[Jens Christensen Agerkrog]] overtog 1749 fæstet af ½-delen, som senere har overladt det til [[Bertel Thomasen]], der 1783 overlod fæstet af hele gården til sin søn.

[[Bertel Thomasen]], gift 1740 med Bodil Jepsdatter (1715-1797) fra [[Ansager sogn]], efterlevedes af hustruen og 9 børn.

===== 1783 [[Niels Christian Bertelsen]] (1759-1832) =====
Overtog 1783 hele gården efter faderen, fæstebrev 1785. Nedbrød 1789 det daværende stuehus og opførte et nyt. 

Gift med Johanne Jensdatter. Som enkemand skiftede han med sine 7 børn og blev gift igen.
*[[Thomas Nielsen]], overtog fæstet efter faderens død

=== 1790 [[Christine Marie Rosenørn-Teilmann]], f. Wormskiold (1751-1817)  ===
Søsterdatteren til [[Andreas Charles de Teilmann]] arvede [[Nørholm]].
*Peder Otto Rosenørn (1778-1828), g. 1807 med Ingeborg Christiane Wormskiold (1784-1859). Amtmand og stiftamtmand.
**[[Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann]] (1817-1879)
*[[Ingeborg Christiane Rosenørn-Teilmann]]

=== 1817 [[Ingeborg Christiane Rosenørn-Teilmann]] (1780-1861) ===
Datteren arvede [[Nørholm]]. Ugift.

=== 1861 [[Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann]] (1817-1879) ===
Brorsønnen til [[Ingeborg Christiane Rosenørn-Teilmann]] arvede [[Nørholm]].

=== 1832 (1862) [[Thomas Nielsen]] (1803-1882) ===
Gift med Ane Cathrine Pedersdatter med hvem han havde mindst 6 børn, og som enkemand gift med Abelone Marie Nielsdatter.

Fæstede gården 23. juli 1832 efter faderen [[Niels Christian Bertelsen]]s død og frikøbte den 1862 fra [[Nørholm]]

Anlagde omkring midten af århundredet en vandmølle, der anvendtes til benmølle.
*Hans Nielsen Hansen (stedsøn)

=== 1873 [[Hans Nielsen Hansen]] Uhre (1852-) ===
[[Hans Nielsen Hansen]] var søn af gårdmand Hans Christian Hansen og Abelone Marie Nielsdatter, [[Alslev Sogn (Varde Kommune)|Alslev]], og stedsøn til [[Thomas Nielsen]]. 
Tog 1906 navneforandring 1906 til Hans Nielsen Uhre.

Gift med Elisabeth Mortensen fra [[Ansager sogn]].

=== 1919 [[Frode Uhre]] ===

=== 1962 [[Knud Borgen Uhre]] ===

[[kategori:Uhregård| ]]
[[kategori:Tistrup Sogn]]
[[kategori:Gods]]